Dr. med. Hugo Hoppe, Oberarzt an der Prov. Irrenanst. Allenberg O. Pr.: Die Thatsachen über den Alkohol. Dresden, Verlag von O. V. Böhmert. 1899. (158 S. + 56 Tabeller).

Forf. begynder sit særdeles flittige og fortjenstfuldeArbejde med at meddele en Mængde statistiske Oplysninger over Alkoholforbrugets Størrelse og Stigningi de sidste Decennier i de fleste Kulturlande. Øl-Forbruget udgjorde exempelvis i Nordtyskland i Halvfjerdserne omtrent 60 Liter pr. Hoved aarlig, steg derefter til 70, 80, 90, og udgør nu omtrent 100 Liter. I Bayern derimod udgør det ca. 240 (i Miinchen endog omtrent det Dobbelte af Gennemsnitstalletfor

snitstalletforBayern), i Wiirttemberg henimod 200, i Baden omtrent 150 Liter osv. I det tyske Brænde vinsskat-Gebeter Forbruget af Brændevin pr. Individ aarligt 4,2 Liter, foruden 1.6 Liter til industrielt Forbrug.I Nordamerika steg Øl-Forbruget i de sidste tyve Aar, Aar for Aar, fra 6,58 i 1877 til 15,16 Gallonspr. Hoved aarlig i 1896. I Danmark steg Forbrugetaf skattepligtigt 01 fra 33,6 Potter pr. Individ aarlig i 1892^— ₉₄ til 38,0 i 1895^— _97, Forbruget af skattefrit 01 fra 55,5 til 58,8, medens Brændevinsforbrugetforblev omtrent konstant (resp. 16,1 og 16,2).

Af sin omfangsrige Forbrugs-Statistik uddrager Forf. den Slutning, at Øl-Forbruget er voxet »ins Riesenhafte«; Brændevins-Forbruget er ikke derfor blevet mindre, hist og her er det endog steget, enkelte Steder — især hvor en stærk Anti-Alkohol- Bevægelse har været i Gang — er det vel taget noget af, — men det samlede Alkohol-Forbrug er taget mægtigt til.

Efter at have meddelt nogle Oplysninger om Tallet af Udskænkningssteder gaar Forf. over til at beregne, hvad Befolkningen betaler for sine Alkoholica.Forf. beregner, at i Tyskland ofres der aarligthenimod 3 Milliarder Mark til Alkoholica, nemlig til 01 omtrent 1600 Mill., til Brændevin, Kognak, Likører o. lgn. mindst 700 Mill, og til Vin mindst 500 Mill. M. Deraf gaar omtrent 2 Milliarder til det benyttede Raastof, til Arbejdsløn for de i Bryggerierneog Brænderierne beskæftigede Arbejdere, overhovedettil den egentlige Produktion. Til Ølskat gik 92 Mill. M. i 1897, til Brændevinsafgift 150 Mill. M. I 1890 regnede man Udgiften til Alkoholica at udgøreomtrent

gøreomtrent40 M. pr. Hoved aarligt, nu er den stegen til over 50 M. Den tyske Rigshær og -Flaade er ikke billig, — men Alkoholismen koster dog alene i direkte Pengeudgift, fem Gange mere end Militarismen;— det henstilles, hvad man vil foretrække: Militarismen, der koster noget over ij_i Milliard M. eller Alkoholismen, hvis direkte Pengeudgift rækker op imod 3 Milliarder.

En Tysker anvender af sin Aars-Indtægt omtrent i/₈ til Alkoholica, — d. v. s. dette er Gennemsnitstallet for den hele Befolkning, alle Samfundsklasser, begge Køn, alle Aldre. Blandt Arbejdere, der blandt deres Kammerater anses som ganske maadeholdne Personer, er det helt almindeligt, at 1/₇, 1/₅, 1/₄, ja endnu mere af Indtægten gaar til 01 og Brændevin. At Arbejdere for 01 og Brændevin betale det Dobbelte af, hvad de give ud til Kød, er noget ganske sædvanligt. Efter de meget omhyggelige Undersøgelser, som Fabrikinspektionen i Baden har anstillet, finder man Cigararbejdere, der til Husholdningsudgifter ialt ofre 456 M. aarlig, men til 01 104 M. og til Kød kun 45 M. — — Lignende Forhold i mange andre Lande!

Og hvad faar man saa for de mange Penge, man giver ud til Drik? Forf. meddeler et overvældende statistisk Materiale til Belysning af Alkoholismen. I indholdsrige Kapitler omhandler Forf. Alkoholens fysiologiske Virkninger, Alkoholen som Sygdomsaarsag, Alkohol og Morbiditet, Alkohol og Mortalitet, Alkohol og Sindssygdom, Alkohol og Forbrydelser, Alkohol og Familielivet, Alkohol og Degeneration etc. etc.

Kampen mod Alkoholismen er tilvisse forbunden med store Vanskeligheder. En Vane, der er trængt saa dybt ned som Drikkevanen, er det ikke let at faa Bugt med. Hvorfor drikker Folk? Først for at »være med«, dernæst af Vane. »Folk drikke, fordi andre Folk drikke. Har man først vænnet sig til at drikke, vil der altid findes Anledning til at drikke. Folk drikke, naar de mødes; de drikke, naar de skilles. De drikke, naar de ere sultne for at bedøve Sulten, og naar de ere mætte for at vække Appetiten. De drikke, naar det er koldt for at varme sig, og naar det er varmt for Afkølingens Skyld. De drikke, naar de ere søvnige, for at stramme sig op, og de drikke, naar de lide af Søvnløshed, for at falde i Søvn. De drikke, naar de ere bedrøvede, de drikke, naar de ere i godt Humør. De drikke ved Daab, de drikke ved Begravelse. De drikke, drikke, drikke«. Aldrig mangle de et Paaskud for Drikkeriet.

At Alkoholismen bør bekæmpes, viser det foreliggende Skrift tydeligere end noget andet. Kampen er vanskelig, det er sikkert nok; men haabløs behøver den ikke at være, — naar man blot vil føre den, føre den med Energi og Eftertryk. Det synes imidlertid, at Viljen til at bekæmpe Alkoholismen kun er svag. Forholdsregler mod 01- og Brændevinsdrikkeriet anses ikke for »demokratiske«. Det anses for udemokratisk at ville fordyre »den fattige Mands Snaps«, skønt den sande Folkeven ikke vilde sky noget Middel til Alkoholismens Bekæmpelse.