I. Indførselen af danske Landbrugsprodukter til Storbritannien i 1898.

Indførselen fra Danmark af Smør, Flæsk og Æg
til Storbritannien har — i Følge den engelske Statistik —
i de 3 sidste Aar haft følgende Størrelse og Værdi:

Som bekendt staar Danmark som Nr. 1 af de smørtilførende Lande, baade hvad Kvantitet og Kvalitetangaar, og Danmark har i 1898 hævdet sin Førsterangsstillingi højere Grad end i noget tidligere Aar. Vor Udførsel af Smør var i Fjor større end nogensinde før, ca. 45 pCt. af Englands samlede Smørimport, der var 3,209,093 Cwts. Af de smørtilførende Lande har, foruden Danmark, kun Kanada forøget sin Export, alle andre Lande ere gaaede tilbage, og Storbritanniens samlede Smørindførsel var i Fjor lidt mindre end i 1897. Som Danmarks vigtigste Konkurrenter maa i Sommertiden nævnes Irland, Frankrig og Holland, i Vintermaanederne Australien. Irlands Smørproduktion er vistnok stigende, hvorimod Frankrigs neppe har holdt Skridt med Stigningen i Landets eget Smørforbrug,i

forbrug,ialt Fald var Frankrigs Smørudførsel i 90'ernes Begyndelse betydelig større end nu. Utvivlsomt hersker der baade i det irske og i det franske Mælkeribrug en stærk Konservatisme, man holder sædvanemæssig fast ved gamle Kulturer, der vel have vundet Verdensry, men som undertiden ogsaa synes at have overlevet sig selv, og som have vanskeligt ved at optage Konkurrencekampenunder Nutidens Forhold. Derimod er Holland vistnok et Land, der er stærkt i Færd med at arbejde sig frem i Verdenskonkurrencen. AustraliensSmørudførsel var i 90'ernes Midte større, end den har været i de 3 sidste Aar, men heraf tør man selvfølgelig ikke slutte, at dets Udførsel har kulmineret. At man nu har ophævet Exportpræmien for Smør, tyder paa, at man i Australien selv er sikker paa en videre Udvikling af Exporten. Men den Konkurrence, som Australien byder, svækkes dog altid af Landets fjærne Beliggenhed, af at det kun leverer Smør i HøstogVintermaanederne, og endelig af, at dets Tilførsler fra Aar til Aar kunne svinge betydeligt paa Grund af Tørkeperioder. Rimeligvis vil Kanada kunne blive os en nok saa farlig Konkurrent som Australien, thi det ligger England nærmere og har bedre Betingelser for Smørproduktionen end Australien. Ogsaa Argentina menes at ville blive en Fremtidsfaktor af Rang paa Smørmarkedet, hvorimod de Anstrængelser, der i 1897 og 1898 ere udfoldede for at skaffe Smør fra de ForenedeStater i Nordamerika Afsætning til gode Priser i Evropa, ikke synes at skulle krones med Held. I en Beretning for Aaret 1898 fra the Secretary of Agriculturefremhæves det, at for Tiden kan det amerikanskeHjemmemarked sikkert forbruge alt det bedste Smør, der produceres i Nord-Amerika. *)

---

*) Det fremhæves i Beretningen, at Afsætningen af amerikansk Smør og andre Landbrugsprodukter i Kina er tiltagende.

Den Gennemsnitspris, som de danske Mælkerier i 1898 have faaet hjem for deres Smør, er vel lavere end i 1897, men Aaret i Fjor har dog sikkert været et godt Mejeriaar. Først og fremmest har Sommerens rigelige Græsning bidraget hertil; den især skyldes det, at vor Smørproduktion i 1898 sikkert har været betydelig større end i noget tidligere Aar, medens den forøgede Produktion neppe har krævet forøgede Udgifter.

Englands samlede Ægindførsel var i Fjor 14,424,582 Gt. Hunds., den danske Tilførsel udgør altsaa ca. 14 pCt De danske Æg vinde Aar for Aar stigende Afsætningog bredere Fodiæste paa de engelske Markeder, og vor Export vil rimeligvis vedblive at stige i de kommende Aar, thi Interessen for Fjerkræavl har i det sidste Par Aar taget et vældigt Opsving herhjemme. Gaardmandsbruget synes endnu at holde sig noget tilbage,men i en stor Mængde Husmandsbrug og paa ikke faa større Gaarde drives Fjerkræavlen nu rationelt og giver godt Udbytte. I Slutningen af 1898 fremkom Forpagter Ulrik med nogle interessante Oplysninger om sit Hønsehold paa Sofiendal ved Haslev, af hvilke det fremgik, at Hønseholdet — der ved Udgangen af 1896 bestod af 400 Stkr., af 1897 af 650 og af 1898 af 1500 Høns — i 1896 havde givet en Nettofortjeneste af 1 Kr. 94 Øre og i 1897 af 2 Kr. 35 Øre pr. Høne. — Vor Ægexport er gaaet frem, ikke blot i Mængde, men ogsaa i Kvalitet, Æggene komme nu gennemgaaendeForbrugerne friskere i Hænde end for blot faa Aar siden, og danske Æg noteres næsthøjest af indførte Æg, efter de franske. Danmark staar som Nr. 5 i Rækken af ægindførende Lande, foran det kommer Rusland, Tyskland, Belgien og Frankrig. De 3 sidste Landes Ægtilførsler ere gaaede tilbage i det forløbne Aar, og deres Evne til forøget Ægudførsel

synes ret tvivlsom, derimod forøger Rusland stærkt sin Export, i 1897 indtog det Frankrigs Plads som Nr. i af de ægtilførende Lande, og det er nu blevet Danmark en generende Konkurrent.

Af Bacon var Englands samlede Indførsel i 1898: 5,711,322 Cwts., hvoraf Indførselen fra Danmark, der staar som Nr. 2 i Rækken af de indførende Lande, udgjorde ca. 18 pCt. Tilførslerne af dansk Flæsk ere i de 2 sidste Aar gaaet lidt tilbage, vistnok en Følge dels af de højere Priser paa Foder-Kornvarer en rum Tid af 1898, dels af de meget lave Flæskepriser i 1895 og 1896, der bragte Uro og Tilbagegang i Produktionen.I de 2 sidste Aar have Priserne været forholdsvis gode, og vor Export vil rimeligvis atter stige i Aar. Men det er sikkert uheldigt, at den danske Flæsketilførsel 1 1897^—98 er gaaet over 20 Millioner Pund ned, thi det vil jo være ensbetydende med, at en Del af den tidligere erhvervede Kundekreds har maattet opgives, at der med andre Ord gives Plads for vore Konkurrenter. Disse ere de Forenede Stater i Nord-Amerika, Irland og Kanada. Det er enorme Mængder af Bagon, der tilføres fra det første Land — i Fjor over 4 Mill. Cwts. —, men det amerikanske Flæsk er simpelt og grovt, og det konkurrerer ikke direkte med det danske. Det irske Flæsk er i de sidste Aar gaaet tilbage i Kvalitet, og det irske Gennemsnitsflæsksælges nu billigere end vort, men der er i det forløbne Aar arbejdet meget energisk paa at forbedre dets Kvalitet. Kanada forøger sine Tilførsler, dets Svinebestand forbedres, og det »ærtefedede« kanadiskeFlæsk er udmærket anskrevet i London, hvor de bedste Mærker opnaa Priser, der staa meget nær Prisen paa dansk Flæsk. Der kræves derfor al mulig Agtpaagivenhed fra dansk Side, om vort Forspring overfor Irland og Kanada skal bevares. Det er da

heldigt, at det kan fremhæves, at der arbejdes energisk herhjemme paa Kvalitetens Forbedring, man søger at fremme Produktets Fasthed og Egalitet og Exportens Regelmæssighed.

— Den samlede Indførselsværdi af Smør, Æg og Flæsk var i 1898: 30,738,368 £, medens den samlede Værdi af de danske Tilførsler var 10,746,390 <£, aitsaa ca. 31 pCt. af den samlede Indførselsværdi. De engelske Koloniers Tilførsler af de samme 3 Produkter havde en Værdi af 3,019,897 £, eller ikke 10 pCt. af Totalværdien.

Hvad der gælder for Smør, Flæsk og Æg, gælder ogsaa for Tilførslerne af levende Kreaturer, Kød, Korn, Margarine og andre Fødemidler; det er kun en mindre Del af disse Tilførsler, der komme fra Kolonierne. Disses Export af Landbrugsprodukter vil sikkert voxe, og navnlig synes Kanada at eje store Fremtidsmuligheder, men ogsaa Forbruget voxer baade absolut og relativt, *) og i en længere Fremtid er det dog vistnok mere end tvivlsomt, om Englands Kolonier kunne dække dets Trang til Levnedsmidler. I dette Forhold ligger formentlig den største Hindring for den gigantiske Plan om saa at sige at sammensvejse det britiske Verdensrige til en Enhed i toldpolitisk Henseende. Thi en økonomisk Politik, der uundgaaelig synes at maatte drage højere Priser paa Livsfornødenhederne med sig i England, er, som Forholdene nu en Gang ere i Storbritannien, dog til syvende og sidst vistnok umulig.

I Sammenligning med Smørret, Flæsket og Æggene
er den øvrige danske Export af Landbrugsprodukter

---

*) Det gennemsnitlige Forbrug af Smør i England er voxende, men er dog endnu kun ca. 13 eng. Pund, saaledes at der kan være Haab om, at Gennemsnitsforbruget endnu vil voxe i mange Aar.

til England — Byg, Kød, Skind og Huder, Uld etc. —
rent forsvindende, i Værdi kun nogle faa Millioner
Kroner om Aaret.