Om Aldersfordelingen af Børn indenfor københavnske Lejligheder, ordnede efter Værelsesantallet.

LJirektør Rubin har i Tabelværk Nr. VI til Københavns Statistik, behandlende Resultaterne af Folketællingen af 1880, vist, at i Hovedstaden udgjorde Børn under 1 Aar en større Del af Befolkningen i Baghusene end i Mellem- og Sidehusene og atter en større Del i disse end i Forhusene. I god Overensstemmelsehermed gentager det samme Fænomen sig, kun endnu skarpere, ved en anden Undersøgelse, som den nævnte Forfatter samtidig foretog, og efter hvilken Københavns Gader vare delte i 3 Grupper, eftersom Husstandene i Et- og Toværelsers Lejligheder udgjorde under 50 pCt., fra 50 til 75 pCt. eller fra 75 til 100 pCt af samtlige Gadens Husstande. Procenttallenefor Børn under 1 Aar i de tre Grupper vare i Forhold til den hele Befolkning henholdsvis 1,9, 3,1 og 3,8. Efter Stadslægens Beretning af 1897 udgjorde Børn under 1 Aar 2,6 pCt. af Befolkningen paa Kristianshavn mod 1,6 pCt. paa Gammelholm og 1,5 pCt. i St. Annæ Øster Kvarter. Til Belysning af

disse Tal meddeles det, at efter Folketællingens Resultateri 1895 boede af Befolkningen paa Kristianshavn 60,6 pCt. i Et- og Toværelsers Lejligheder mod henholdsvis10,2 og 17,2 pCt. i de tvende sidstnævnte Kvarterer.

Den Forbindelse, som Rubin saaledes har paavist, og om hvilken der altsaa ogsaa senere findes Vidnesbyrd, mellem Befolkningens ydre Beboelsesforhold og Aldersfordelingen har jeg, med Folketællingsresultaterne af 1895 for Øje, søgt at knytte paany, men paa en noget anden Maade, nemlig ved at bringe den i direkte Forbindelse med Lejlighedernes Værelsesantal. Det er imidlertid fundet ønskeligt at begrænse Materialet, da saa mange forskelligartede Momenter paavirke en Aldersfordeling indenfor Lejlighedsgrupperne, t. Ex. Befolkningens Fordeling efter Civilstand, Tyende- og Logerendeholdenes Udstrækning, det højst forskellige Alderstrin, paa hvilket Børnene drage ud fra Hjemmene i fattige og velhavende Familier med mere. For at eliminere nogle af disse mangeartede Paavirkninger har jeg valgt at undersøge, ikke Børnenes Procenttal af hele Befolkningen, men derimod deres indbyrdes Aldersfordeling, og for at tilvejebringe større Ensartethed har jeg endvidere holdt mig til Børnene hos de i Folketællingsøjeblikket i enkelte Lejligheder samboende københavnske Ægtepar. Fra Opgørelsen er saaledes navnlig udelukket alle uægte Børn, Enkers og Enkemænds Børn og saadanne Børn, der ikke opholde sig i Forældrenes Hjem.

Resultaterne af denne Undersøgelse, der omfatter
hele København, foreligge i omstaaende Tabeller

a og- b. Sondret er der mellem Børn under i Maaned, fra i Maaned til under i Aar, fra i til under 5 Aar, fra 5 til under 10 Aar, fra 10 til under 15 Aar og fra 15 til 20 Aar. (Se Tabel a).

Ønsker man at erfare Procenttallene for de i Hjemmene værende Børn pr. Ægtepar indenfor hver Gruppe af Lejligheder, fremgaar disse af omstaaende Tabel b, i hvilken Børnene ere delte i de tidligere nævnte Aldersklasser. (Se Tabel b).

Lavest er det samlede Procenttal af hjemmelevende Børn for Etværelses Lejligheder, det stiger derefter med et stort Spring for Toværelsers Lejlighederne, naar endnu lidt højere op for den følgende Gruppe, men daler for Fire-, Fem- og Sexværelsers Lejlighederne for derefter atter at højnes noget for Boliger med 8 Værelser eller derover.

Men vidt forskelligt stiller Forholdet sig for de enkelte Aldersklasser. For Børn under 1 Maaned naar Procenttallet højest op netop i den Lejlighedsgruppe,for hvilken det samlede Procenttal Børn var lavest, nemlig i Etværelses Lejlighederne, omtrent ligesaa højt i Toværelsers Lejlighederne, medens det dernæst, med nogle Svingninger, daler med Boligernes stigende Værelsesantal. For Børn fra 1 Maaned til under 1 Aar have Et- og Toværelsers Lejlighederne byttet Plads, dog saaledes at de gennemsnitlige Procenttalfor de tvende Grupper ikke fjerne sig stærkt fra hinanden, medens de derimod for begge ere væsenlig højere end for alle de andre Lejlighedsgrupper.For Aldersklassen fra 1 til under 5 Aar have Toværelsers Lejlighederne taget Teten, medens Etværelses Lejlighederne i Sammenligning med dem

staa langt tilbage og omtrent befinde sig i Niveau med Fireværelsers Lejlighederne, et Forhold, der stilles i en ejendommelig Belysning, naar det erindres, at der pr. Ægtepar ikke en Gang kommer halvt saamange Børn under i Maaned paa Fireværelserssompaa Etværelses Lejlighederne. Rykke vi højere op i Alderen, fortsættes Forskydningen i samme Retning. For Aldersklassen 10^—15 Aar udvise Toognavnlig" Etværelses Lejlighederne det laveste Børneantalpr. Ægtepar; for Børn mellem 15 og 20 Aar ere Procenttallene i Forhold til Ægtepar 8,9 for EtværelsesLejlighederne, 17,5 for Toværelsers Lejlighederneog stige derefter, væsenlig uden Afbrydelse, til det naar 48,0 pCt. for Lejligheder paa 8 Værelser og derover.

I store Træk kunne de af Tabellerne uddragne Resultater sammenfattes derhen, at de laveste Aldersklasser af Børn have betydelig Overvægt for Ægtepar i de mindste Lejligheder, medens omvendt større Lejligheder have Forspring for Børnenes højere Aldersklasser. Med særlig Styrke gør den nævnte Bevægelse sig gældende i det indbyrdes Forhold mellem de mindre Lejligheder fra 1 til 4 Værelser.

Selve disse Oplysninger have naturligvis deres Interesse; de tegne for os de smaa Hjem med mange spæde Børn, hvis Rækker imidlertid tyndes stærkt ud for hvert Alderstrin, der rykkes højere op, indtil man for Aldersklassen over 15 Aar møder et knusende Overtal af Børn i de store Hjem.

Men der frembyder sig yderligere det Spørgsmaal:Kan
man af disse Tal læse andre Oplysninger
end de nævnte, t. Ex. om Fødselshyppighed og

Dødelighed, om Vandringer mellem Lejlighedsgrupperneindbyrdes
og Udvandring fra Hjemmene. Naturligvisville
Tallene i saa Fald faa forøget Interesse.

Skulde man for det første paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger være i Stand til at bestemme Fødselshyppigheden indenfor forskellige Grupper af Lejligheder, maatte det være ved Hjælp af den laveste Aldersklasse af Børn, nemlig under i Maaned. Procenttallene for disse Børn pr. Ægtepar udgøre for Lejligheder paa i, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Værelser eller derover henholdsvis 1,75, 1,65, 1,07, 0,84, 0,99, 0,61, 070 og 0,45.

Det, som særligt her falder i Øjnene, er det overordentligt stærke Fald af Procenttallene fra Totil Treværelsers Lejligheder, og fra disse til Fireværelsers Lejligheder, og man har heraf Ret til at slutte, at Forskellen i Procenttallet af Fødsler pr. Ægtepar indenfor de nævnte Lejligheder i Løbet af Maaneden fra 2. Januar til 1. Februar 1895, gik forud for sidste Folketælling, har været mindst lige saa stor, idet man tør regne med, at Dødeligheden mellem Børnene under 1 Maaned i alt Fald er lige saa stor om ikke større i en lavere Lejlighedsgruppe i Sammenligning med en højere.

Noget paalideligt Mærke for Fødselshyppigheden ere disse Tal imidlertid ikke. Dertil vilde i alt Fald kræves, at man yderligere, indenfor de enkelte Lejlighedsgrupper, havde klassificeret Ægteparrene efter Alder og sammenstillet tilsvarende Aldersklasser indenfor de forskellige Lejlighedsgrupper, hvilket ikke er gjort. Man maa altsaa indskrænke sig til at konstatere, at der fødes flere Børn pr. Ægtepar i

mindre end i større Lejligheder, og at navnlig Forskellenfra Etværelses Lejligheder opad indtil FireværelsersLejligheder er ganske overordentlig betydelig.De nævnte Oplysninger ere iøvrigt i god Harmoni med de Undersøgelser, som man herhjemme har foretaget om Hyppigheden af Barnefødsler i de forskellige sociale Lag; men der kan altsaa ikke bygges selvstændige Resultater paa dem.

Muligvis ere vi imidlertid heldigere med i Børnenes
Aldersfordeling indenfor de forskellige Lejlighedsgrupper
at finde mere positive Spor.

Hvis man, begyndende fra neden, kæder hver Aldersgruppe og den nærmest højere sammen, viser Procentfordelingen indenfor de saaledes samlede Grupper sig i nedenstaaende Tabeller c, d og e, der omfatte Børnene indtil 10 Aarsalderen.

Det mest iøjnefaldende ved ovenstaaende Tal er, at der, fraset nogle Uregelmæssigheder i Forholdet mellem de to laveste Aldersgrupper, der kunne skyldes den Omstændighed, at Tallet paa Børn under 1 Maaned i de store Lejligheder er meget lille, gennemgaaende viser sig et større Forholdstal mellem ældre og yngre Børn i de større fremfor i de mindre Lejligheder, og dette Træk synes at beherske det hele Talstof med stor Regelmæssighed. Med en vis Ret slutter man derfor, at en bestemt eller i alt Fald visse bestemte Aarsagsforhold gøre sig gældende, og Spørgsmaalet bliver da hvilke.

Förklaringsgrunden kan være en forskellig Dødelighed.Udtyndes Børnerækkerne i Lejligheder paa 1 Værelse stærkere ved Dødsfald end i dem paa 4, maa Følgen ceteris paribus blive denne, at de ældre Børn i Forhold til de yngre ikke ere saa talrige i de mindre som i de større Lejligheder. Men det samme Fænomen lod sig ogsaa forklare paa anden Maade. Gik der nemlig en Strøm fra mindre til større Lejligheder af Familier med Børn, alt som disse sidste voxede til, og der blev trangere Plads for den talrige Børneflok og maaske ogsaa bedre Raad for Forældrene, vilde det have samme Indflydelsepaa

flydelsepaaAldersfordelingen som en forskellig Dødelighed af den nys beskrevne Art. En Selvfølge er det, at bægge de nævnte Aarsagsrækker kunne virke sammen, og det kan vel endog paa Forhaand siges, at den forskellige Dødelighed i alt Fald spiller med end i Resultatet; thi af andre Undersøgelser vide vi, at de ydre Livsvilkaar og den sociale Lagdelingøver sin betydelige Indflydelse paa Levedygtighedeni Børneklasserne. Imidlertid var det jo muligt, at Tallene kunne frembyde tilstrækkelig sikre Symptomer paa, at den anden omtalte Aarsagsrække, der bunder i en Bevægelse af Familier med Børn fra mindre til større Lejligheder, i hvert Fald er medvirkende til at fremkalde Resultatet, og der viser sig nu virkelig, naar man betragter Procentforskydningenmellem Børn af Aldersklasserne o til 5 Aar og af 5 til 10 Aar, formentlig tilstrækkelig sikre Holdepunkter for at fastslaa nævnte Aarsagsforbindelse.Procentforskydningens Styrke vil fremgaa af Tallene i nedenstaaende Tabel f.

Det ses af ovenstaaende Tal, at lige ned til Femværelsers Lejlighederne iberegnede, ere Børnene i Aldersklasserne s—lo5^—10 Aar talrigere end i Gruppen O—sO^—5 Aar, for Tre- og Fireværelserslejlighederne er der omtrentlig Ligevægt, medens der derimod for Et- og Toværelserslejlighedernes Vedkommende findes et overordenlig betydeligt Overtal i den lavere Aldersklasse.

For at vurdere disse Tals Betydning, maa det for det første klares, hvilke Momenter der paavirke den højere Aldersklasses Tal i nedadgaaende Retning. Nævnes maa da i forreste Række Dødeligheden, der, som bekendt, netop i de laveste Aldersklasser er meget betydelig og gør lyst i Børnenes Rækker, ganske særlig blandt Smaakaarsfolks Børn.

I samme Retning virker den Omstændighed, at
en af Forældrenes Død efter vor Opgørelsesmaade
udelukker Børnene fra at optages i Tabellerne.

Stillede det sig nu blot saaledes, at Forholdstalletmellem ældre og yngre Børn var relativt højere i de større Lejligheder fremfor de mindre, da kunde dette forklares ved den højere Dødelighed blandt Fattigfolks Børn, men saaledes er Forholdet jo ikke. Lige ned til Femværelserslejlighederne findes, som sagt er, en absolut Overvægt af s—lo5^—10 Aars Børn fremfor o—s Aars, og dette Fænomen lader sig naturligt kun tyde som fremkaldt ved Vandring af Familier med Børn fra mindre til større Boliger. Ganske vist var endnu en Förklaringsgrund mulig. Hvis man foretog en Aldersforskydning af Grupperne s—lo5^—10 Aar ved sidste Folketælling 5 Aar tilbage i Tiden, var det tænkeligt, at Børnene oo^— ₅ Aar dengangvare

gangvaretalrigere end Børnene i samme Aldersklasseri 1895. At der her er et Moment, som ikke tør tabes af Sigte paa et Tidspunkt, da Fødslernes Antal har været i Tilbagegang, maa indrømmes — selv om det næppe er rimeligt, at det i Løbet af en kort Periode virker med synderlig Kraft netop for de større Lejligheders Vedkommende — og man vilde bygge paa sikrere Grund, hvis Undersøgelsen foretoges ved Slutningen af et Femaar, der med Hensyn til Fødselstallet ikke udviste nogen udpræget Bevægelsesretning fra det foregaaende Femaar. Men det synes kun lidet antageligt, at det nævnte Moment skulde mere end opveje alle de fremhævede Paavirkningeri modsat Retning.

At en saadan Bytten af mindre med større Lejlighederexisterer indenfor de velhavende Klasser, vil heller ikke undre. Vi kunne sikkert alle indenfor vor Erfaringskreds oplede Exempler paa, at Familier, tilhørende det højere Bourgeoisie, efterhaanden som Børnetallet voxer og Forældrenes Indtægtsbudget maaske samtidigt stiger, føle det trangt indenfor de gamle Enemærker og flytte fra disse til flere og større Værelser. At det samme gælder for den egentlige Middelstand, hvis Indtægter vel for en Del maa forudsættes at stige med Alderen, har ogsaa Rimeligheden for sig og bekræftes af Tallene; thi helt ned til Femværelserslejligheder ere Børnene talrigerei s—lo end i o—s Aars Alderen. Større Opmærksomhed vækker det, at i Tre- og Fireværelserslejlighederer der omtrentlig Ligevægt mellem de to nævnte Aldersgrupper. Til de foranfarte Aarsagertil et ringere Børnetal i den højere Aldersklasse,

nemlig Dødeligheden mellem Børnene og mellem Forældrene, der førte til samme Resultat, om end ad meget forskellige Veje, føjer sig her endnu følgendeMoment: Vandringer af Familier med ældre Børn fra mindre til større Lejligheder maa vel som Hovedregel foregaa saaledes, at en vis Lejlighedsgruppemodtager et Indvandringsoverskud fra den nærmest lavere Gruppe. Drager der nu ind i de større Boliger et vist Antal Familier med et Overtal af s—ioAars5^—ioAars Børn, svarer dertil en Udtynding i de tilsvarende Aldersklasser for de lavere Lejlighedsgrupper.Naar til Trods for de fremhævede tre Momenterde s—io5^—io Aars Børn ere omtrent lige saa talrige i Tre- og Fireværelseslejligheder som de oo^— ₅ Aars, da tyder meget paa, at der her maa finde en Indvandring Sted nedefra, og det bestyrkes naturligvisyderligere ved det dybe Svælg, der paa dette Omraade skiller To- og Treværelsers Lejlighederne fra hinanden.

For muligvis noget at klare disse Vandringers Natur for de mindre Boligers Vedkommende har jeg for Et_—Fireværelsers Lejlighederne søgt at kombinereden ovenfor beskrevne Sammenstilling af BørnenesAldersfordeling efter Lejlighedernes Værelsesantalmed en Sondring efter Samfundsklasser, en Undersøgelse, som iøvrigt ogsaa i andre Retninger turde have nogen Interesse. Skelnet er der mellem I. Arbejdsmænd, Daglejere og Personer af Arbejdsklassen,der nærmest slutte sig til dem. 11. Svende og faglærte Arbejdere. 111. Underordnede Funktionærer,Brandmænd, Bude, Opvartere, Tyende, Sporvognskuskem. fl. IV. Alle Personer, der ikke falde

ind under nogen af disse Klasser. Undersøgelsen omfatter nogle Roder af ældre og ny Bebyggelse, der væsenlig afgive Boliger for Arbejderne og dermednærstaaende Befolkningslag. Medtaget er ogsaa denne Gang kun Børn hos samlevende Ægtepar, og for yderligere at eliminere Momenter, der kunde virke forstyrrende ind paa Undersøgelsen, har man ikke medtaget Familier med Logerende. Valgte ere Frimurerlogens og Gotersgades Roder i den indre By, paa Vesterbro Gasværkets og paa Nørrebro Havremarkens. Antallet af Ægtepar, for hvem Oplysningerere samlede, udgjorde 4775. Af disse boede 688 i Etværelses, 2715 i Toværelsers, 906 i Treværelsers og 466 i Fireværelsers Lejligheder. Antalletaf Børn i de undersøgte Lejligheder udgjorde 8957. Resultatet af Undersøgelsen ses af omstaaende Tabel g.

Det viser sig nu ved nærmere Betragtning af disse Tal, at Børnenes Aldersfordeling efter Lejlighedsgrupper for de her betragtede Roder ikke fjerner sig meget fra de for hele Byen konstaterede Forhold. Medens Forholdstallene mellem oo^— ₅ Aar °S S—JO5^—JO Aars Børn for hele Byen saaledes vare -r- 34,8, -f- 21,2 og -j- 0,1 pCt. henholdsvis for Et-, To- og Treværelsers Lejligheder, udgjorde de tilsvarende Tal for de 4 her behandlede Roder -h 32,4, -r- 20,7 og -r- 0,6 pCt., en Overensstemmelse, som noget støtter den Antagelse, at de nævnte Roder ere heldigt valgte som Repræsentanter for den mindre Beboelse i hele Hovedstaden. For Fireværelsers Lejlighedernes Vedkommende er Forskellen derimod større, betegnet ved Tallene -—■ 1,8 og -f- u,i.

Ser man dernæst bort fra Helhedsresultaterne til Tallene for de enkelte opstillede Samfundsgrupper, maa det være tilladt et Øjeblik at vige bort fra Undersøgelsens rette Linie og henlede Opmærksomheden paa de enkelte Gruppers Fordeling efter Lejlighedernes

Af de 4775 Familier, som Undersøgelsen omfatter, hørte 1485 til den første, 1651 til den anden, 446 til den tredie og 1193 til den fjerde af de opstillede Samfundsgrupperinger. Disse Tal betyde, at omtrent to Tredjedele af de gifte Familier, der boede i de her nævnte Roder, tilhørte Arbejderstanden. Føjer man hertil endnu den tredie Gruppe, der socialt staar Arbejderne nær, stiger Tallet til tre Fjerdedele af samtlige Familier. Af de tiloversblevne 1193 Ægtepar tilhørte langt det større Flertal, nemlig 917, den Gruppe, som i Rubin og Westergaards gteskabsstatistik betegnet med Romertallet 11, omfattende navnlig mindre Haandværkere og Industridrivende, Detailhandlere, Værtshusholdere o. Fl., og hvis Existens vel for Størstedelen økonomisk afhænger af den omboende Arbejderstand. Til de andre Befolkningslag bliver der saaledes tilovers 276 Familier, hvoraf atter de fleste, nemlig 224, henhørte til den i ovennævnte Ægteskabsstatistik betegnede Gruppe 111, Lærere, Kontorister, Handelsmedhjælpere, Assistenter i offentlige Kontorer, og kun 52 til Gruppe I. Embedsmænd, liberale Erhverv, Fabrikanter, Grosserere m. Fl. Tilsammen omfatte disse to Grupper kun 5 ä 6 pCt. af det hele Antal Ægtepar. Det er, som det paa Forhaand kunde ventes, en højst ensartet Befolkning, der boer i de I—4 Værelsers Lejligheder i disse Roder.

Hver af de opstillede Samfundsgrupper fordelte sig nu imidlertid meget ulige paa Lejligheder med i, 2, 3 og 4 Værelser. For Boligerne, tagne i den nævnte Rækkefølge, var Procentfordelingen for Gruppe I. 23,0, 66,7, 8,6 og 1,7, for Gruppe 11. 15,1, 63.3» i7>s °g 4.1» for Gruppe 111. 7,0, 54,5; 24,9 og 13,6 og for Gruppe IV. 5,5, 36,6, 31,7 og 26,2. Man mærke sig her særlig, at omtrent to Tredjedele af de to første Samfundsklasser bo i Toværelsers Lejligheder, hvilken Type herefter maatte siges at være den absolut fremherskende Beboelsesform for begge de opstillede Grupper af Arbejderbefolkningen. Derimod falder der paa Etværelses Lejlighederne 23,0 og 15,1 pCt. henholdsvis af første og anden Gruppe, hvorimod der saa til Gengæld af de gifte Svende bo henholdsvis 17,5 og 4,1 pCt. i Tre- og Fireværelsers Lejligheder, medens de tilsvarende Tal for Arbejdsmændene kun udgjorde 8,6 og 1,7 pCt. Betragte vi endelig Gruppe 111, da skydes Etværelses Lejlighederne endnu stærkere i Baggrunden, Toværelsers Lejlighederne indtage endnu den fremherskende Plads med lidt over Halvdelen, og Tre- og Fireværelsers Lejlighederne møde op med 24,9 og 13,6 pCt. Gruppe IV er mere uensartet sammensat, og Fordelingen har her altsaa mindre Interesse. Oplyses skal det, at for den af Rubin og Westergaard betegnede Gruppe II er Fordelingen fra Et- til Fireværelsers Lejligheder henholdsvis 5,8, 36,6, 33,6 og 24,0 pCt.

Betragte vi dernæst Børnenes Aldersfordeling, viser der sig for hver af de 4 Samfundsgrupper, ved Sammenligning mellem o—s Aars og 55^{— 10} Aars Børn, den samme Bevægelsesretning fra mindre til

større Boliger til Gunst for de ældre Børn. Værd at bemærke er det, at Overgangen fra To- og Treværelseslejlighederfor Gruppe II i Modsætning til Gruppe I er meget betydelig og nok kunde tyde paa en stærkere Indvandring fra To- og Treværelseslejlighederfor de faglærte Arbejderes Vedkommende end for Arbejdsmændenes. Utænkeligt var det vel ikke, at Faderens Alder har stærkere Indflydelse paa Indtægternes Størrelse for Svende end for Arbejdsmænd,og at dette Moment kunde fremkalde et stærkere Drag fra To- til Treværelseslejligheder for de første end for de sidste. Ved Siden heraf kan det jo ogsaa mærkes, at den samme Bevægelse gentagersig med stor Styrke i Forholdet mellem TreogFireværelseslejligheder, et Træk, som jo godt harmonerer med hin Antagelse, om end Tallene for Fireværelseslejlighederne ere noget smaa til derpaa at bygge selvstændige Slutninger. Jeg drister mig imidlertid kun til paa dette Punkt at opkaste et Spørgsmaal. Hvis en lignende Undersøgelse foretogesen anden Gang, kan man jo have Opmærksomhedenhenvendt paa, om Tallene vise lignende Resultater.

Søge vi nu efter denne Digression atter tilbage til den for hele Byen foretagne Undersøgelse angaaende Børnenes Aldersfordeling, frembyder der sig for Aldersklasserne 5—15 Aar omstaaende Tal (se Tabel h) svarende til de i Tabel f meddelte.

Lade vi Blikket glide nedad de i tredje Kolonne anførte Procenttal i Tabel h, komme vi til et Resultat, der frembyder væsenlige Lighedspunkter med de nys fremhævede. Vi staa atter her overfor en betydelig

procentvis Fremgang fra den lavere til den højere Aldersklasse i de store Lejligheder og overfor høje negative Tal for Et- og Toværelsers Lejligheder. Men det ses tillige, at den procentvise Overvægt for de ældre Børneklasser her allerede hører op med Lejligheder paa 7 Værelser, medens Skillelinien i de foregaaende Tilfælde laa længere nede mellem 5 og 4 Værelser, og man bemærker endvidere, at der for Lejligheder paa 2 til 4 Værelser, særligt dog for dem paa 3, er en langt stærkere Nedgang i Børnetalletmellem5 til 10 Aar og 10 til 15 Aar end mellem de to laveste Femaarsklasser og det tiltrods for, at Dødeligheden som bekendt er langt mindre i Børnenes højere Alderslag. Spørges kunde der, om ikke den stærke Udtynding af Rækkerne nedad skyldes en endnu langt stærkere Bevægelse fra mindretilstørre Lejligheder mellem Børneklasserne s—lo5^—10 Aar og 10^—15 Aar end mellem de to laveste Femaarsklasser; men hertil vilde imidlertid svare som Modstykke en stærkere Fyldning af Aldersklassen10—15 Aar for de større Lejligheders Vedkommende,nogetder

kommende,nogetdernetop ikke er indtraadt, idet man tværtimod kan sige, at der i Forholdet mellem Alderen s—lo5^—10 og 10^—15 Aar for alle Lejlighedsgrupperigennemer et mindre Plus eller et større Minus end mellem Aldersklasserne oo^— ₅ og 55^{— 10} Aar. Den naturlige Forklaring til de indtraadte Forandringerer,at der i Aldersklassen 10^—15 Aar gør sig gældende et Moment, som ikke existerer for den foregaaende Femaars Klasse eller i alt Fald ikke gør sig gældende med tilsvarende Styrke, og dette kan ikke være andet end en begyndende Udvandring fra Hjemmene.

At dette er saa, bekræftes af Tallene i nedenstaaende Tabel, hvor man for Folketællingsøjeblikket den 1. Februar 1895 finder angivet i Kolonne I Antallet af de i Hjemmet hos Forældrene værende Børn i Aldersklasserne oo^— _5, s—lo og 10^—15 Aar; i Kolonne II alle andre Børn af samme Aldersklasser og i 111 Samlingstallet for alle Børn i de nævnte Aldersgrupper.

Det mest iøjnefaldende ved disse Tal er, at medens det samlede Antal Børn synker betydeligt mellem hver Femaars Klasse og den nærmest højere Klasse, stiger Antallet af Børn i Gruppe II ikke alene relativt, men ogsaa absolut. Var Fordelingen mellem Grupperne I og II den samme for Aldersklassernes—lo 5^— ₁₀ og 10^—15 Aar som for den nærmest

---

*) Herunder Børn i Lejligheder med uangivet Værelsesantal.

foregaaende Femaarsklasse, vilde man komme ti4
følgende Tal:

De virkelige Tal for Gruppe II er altsaa for Aldersklasserne 55^{— 10} Aar 1143, og for Aldersklasserne 10^—15 Aar 2813 større end de beregnede. Til Forskellen kunde, fraset Ind- og Udvandring, navnlig to Aarsager tænkes at have været medvirkende, nemlig a, en af Forældrenes Død, hvorved Børnene gaa fra Gruppe I til Gruppe 11, og b, Udvandring fra Hjemmene. Den førstnævnte Aarsag maa tænkes virkende for bægge Aldersklasser, og den anden væsenligst kun for den ældste Børneklasse, fordi Udvandring fra Hjemmene af Børn under 10 Aar næppe kan være betydelig. Den langt større Tilvæxt i Gruppe II for Aldersklassen 10—15 Aar end for s—lo5^—10 Aar, i Forbindelse med den ovenfor berørte, gennemgaaende mindre Tilvæxt eller stærkere Udtynding i Rækkerne mellem 55^{— 10} og 10^—15 Aars Alderen end mellem Børnenes to laveste Femaarsklasser, tyder paa en ret stærk Udvandring fra Hjemmene for 10^—15 Aars Børn, om end de forskellige samvirkende Aarsager umuliggøre at opløse Resultanten i sine enkelte Bestanddele.

Gaa vi endelig til den højeste Aldersgruppe af de i Hjemmet hos Forældrene værende Børn, bliver Forskellighederne mellem Lejlighedsgrupperne overordentligbetydelige, og Procenttallene for Børnenes Antal i Forhold til Ægteparrene falde fra 48,0 pCt. i de største Lejlighedsgrupper med store Spring lige

ned til 8,9 pCt. for Etværelsesgruppen (se Tabel b). Förklaringsgrunden til disse Forskelligheder ligger for Dagen. De to tidligere væsenlig virkende Momenter:Dødelighed og Vandringer fra en Lejlighedsgruppetil en anden, blive sandsynligvis ved at virke, om end for Dødelighedens Vedkommende inden for beskednere Grænser. Men de træde fuldstændig i Baggrunden for en tredje Aarsag, hvis Virkning vi allerede have haft Lejlighed til at efterspore paa foregaaende Alderstrin, nemlig Vandringen bort fra Hjemmet. Det maa være den, der væsentlig udtynderBørnenes Rækker i Et- og Toværelsers Lejlighederne,saa at Børnetallet fra 10—15 til 15^—20 Aars Alderen falder med henholdsvis 66,7 og 57,9 pCt., medens det tilsvarende Tal i Syvværelsers Lejlighedernekun synker med 24,3 og i den højeste Lejlighedsgruppeendog kun med 15,1 pCt. Vi ere jo vel vidende om de økonomiske Forholds Indflydelse paa Forældrenes Evne til at holde Børnene i Hjemmet, men det kan jo have nogen Interesse at se dette udtrykt i Tal, der i Hovedsagen bære Mærke af dette Træk.