Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 7 (1899)

II. Jernbane-Statistik.

R. Haarløv

Side 701

Om Udviklingen af Jordens Jernbaner indeholder Maj heftet af det gennem det prøjsiske Ministerium for offentlige Arbejder udgivne »Archiv fiir Eisenbahnwesen«, en indgaaende Fremstilling, hvorfra følgende Talangivelser ere hentede.

Ved Slutningen af Aaret 1897 havde Jordens Jernbanenet naaet en Udstrækning af 732,255 km., hvilket rned omtrent 1,000 km, overstiger en Længde, som er 18,25 Gange Jordens Omfang ved Ækvator (4070 km,)- og med omtrent 12,000 km. en Længde, der er 1,9 Gange Maanens Middelafstand fra Jofden.

Blandt de enkelte Dele af Jorden staar med Hensyn til Banelængden Amerika øverst med 380,384 km. — altsaa med mere end Halvdelen af den samlede Længde, som Jordens Jernbaner strækker sig over. Derefter følger Europa med 263,145 km. og med betydelig mindre Tal Asien, Afrika og Australien.

Af de enkelte Stater paa Jorden har de Forenede Stater i Nord-Amerika det største Jernbanenet — 296.745 km. Derefter følger det tyske Rige med 48,116 km., medens det uhyre Flademaal, som det russiske Rige med Finland og det samlede asiatiske Rusland indtager, kun opviser 45,576 km. Jernbane. Frankrig raader over 41.342 km. De næste i Rækken blive Storbritannien og Irland med 34,445 km., Britisk-Ostindien med 33,820 km., Østrig-Ungarn, Bosnien osv. med 33,668 km., Britisk-Nordamerika med 26,866 km., Italien med 15,643 km., den argentinske Republik med 15,172 km.

Side 702

En sikrere Maalestok for et Lands økonomiske Udvikling frembyder Forholdet mellem Jernbanernes Længde og Landets Størrelse. Gunstigst er dette Forhold i Kongeriget Belgien, hvor der kommer 20 km. Banelængde paa hver 100 Q km. Fladerum. Kun lidt anderledes stiller Forholdet sig i Kongeriget Sachsen med 18,3 km. paa hver 100 □ km. Derefter følge: Storhertugdømmet Baden med 12,3 km., Elsass-Lothringen med 11,9, Storbritannien og Irland med 10,9, det tyske Rige i Gennemsnit med 8,9, Nederlandene med Luxemburg ligesom ogsaa Schweiz med 8,8, Wiirttemberg med 8,3, Preussen med 8,1, Frankrig med 78 km. Jernbane paa hver 100 □ km.

Forholdet mellem Jernbanernes Længde og Folketallet er størst ide tyndtbefolkede Lande. Øverst staar under dette Synspunkt Kolonien Syd-Australien, hvor der kommer 84,3 km. Jærnbane paa hver 10,000 Indb. Ganske nær ved denne Koloni staar Kolonien Queensland med 83,7 km. Jernbane paa hver 10,000 Indb. Derefter følge Oranje-Fristaten med 63,8, Britisk-Nordamerika med 51,8, Ny-Zeeland med 49,8, Tasmanien med 47,9, Newfoundland med 43,3, Kolonien Viktoria med 43,0, de Forenede Stater i Nord-Amerika med 42,2, den argentinske Republik mec* 33*5 km. Jernbane paa hver io.ooo Indb. — I Evropas tættere befolkede Lande er dette Forhold overalt væsentligt mindre. Nr. 1 er Sverrig med 20,5 km. Jernbane paa hver 10,000 Indb., derefter følge Schweiz med 12,0, Danmark med 11,1, Frankrig med 10,8, Tyskland og Norge med 9,2, Belgien med 9,1, Storbritannien og Irland med 8,5 km. Jernbane paa hver 10,000 Indbyggere.

Den Tilvæxt i Længde, som Jordens Jernbaner
have faaet i Tiden fra Slutningen af 1893 til Slutningenaf
1897, andrager 60,362 km. Denne Tilvæxt

Side 703

er — om end kun omtrent ioo km. — mindre end den i Tidsrummet 189296. Tilbagegangen i Tilvæxttræder særlig" stærkt frem i de Forenede Stater i Nord-Amerika, hvor Forøgelsen i Længde fra 52,179 km. i 188589 stadig er sunket og 1893 97 var 10,562 km.

Bestemmelsen af de til Anlæg" af Jordens Jernbaner medgaaede Kapitaler er forbunden med den største Vanskelighed. Paalidelige Angivelser af de virkelig anvendte Summer foreligge kun for enkelte Lande, de enkelte Jernbaneselskabers Aktie- og Obligationskapitaler afvige for det meste meget fra de virkelig anvendte Omkostninger. Anlægsomkostninger for Jernbaner i de Forenede Stater i Nord- Amerika blive for 1897 angivne næsten 1,350,000,000 Kr. lavere end for 1895. Denne Formindskelse hidrører fra, at ved talrige Baner, som vare komne under Konkurs, mange Millioner af Aktie- og Obligationskapital ganske simpelt bleve afskrevne, da Banerne efter Konkursens Slutning1 vare gaaede over paa andre Hænder. Naar herefter en übetinget rigtig Fastsættelse af de paa Jordens Jernbaner anvendte Anlægsomkostninger ikke synes tænkelig, turde dog en Beregning af disse Omkostninger efter de givne Oplysninger komme Sandheden saa nær, som det efter Sagens Natur overhovedet er muligt.

Af en Opgivelse i »Archiv fur Eisenbahnwesen« viser det sig, at for Evropas Vedkommende Omkostningerne ved 231,787 km. beløbe sig til 60,073,200,000 Kr.; for 1 km. i Gennemsnit altsaa 259,174 Kr. Antages denne Gennemsnitspris for alle de Jernbaner i Evropa, som ved Slutningen af Aaret 1897 var i Drift, beløbe deres Anlægsomkostninger sig til

Side 704

DIVL4345

Efter Zeitung des Vereins deutscher Eisenbahnverwaltungen