Danmarks Statsskove

Skovreguleringen har udarbejdet og offenliggjort et »Tillæg til Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark« (København 1899, 92 S. in 4to), der supplerer det i 1888 udgivne Skrift om de danske Statsskove. Derefter er disses Areal, der i sidstnævnte Aar udgjorde 87,105 Tdr. L. (foruden Lystskovdistriktet, 11,000 Tdr. L., Vandet Plantage, 605 Tdr. og Sorgenfri Skov, 69 Tdr. L.), voxet med c. 17,028 Tdr. Ld., og udgør altsaa nu 104,133 Tdr. L. eller

Det samlede danske Skovareal udgør c. 437,000 Tdr., eller 6,3 pCt. af hele Landets Areal. Af Øernes Areal er 9,3 pCt., af Jyllands 4,8 pCt. skovbevoxet; men af det jydske Skovareal er en stor Del af en saadan Alder og Beskaffenhed, at det i Virkeligheden neppe fortjener Navn af Skov.

Statsskovene findes

Statsskovene paa Sjælland findes overvejende
mellem København og Helsingør, samt omkring Isefjorden
og Frederiksværk.

I Jylland findes der paa Højderyggen to ældre Distrikter, nemlig Buderupholm og Silkeborg Distrikterne, tilsammen 8672 Tdr. Ld., der begge have været og tildels endnu ere Bøgeskove. Et tredje Løvskovdistrikt i Jylland er Stenderup Distriktet, 2402 Tdr. L. Dertil kommer de fire Hededistrikter, Viborg, Feldborg, Palsgaard og Randbøl Distrikterne, der i Hovedsagen bestaa af Naaletræbevoxninger eller Hede. Disse fire Hededistrikter ere siden 1888 blevne forøgede med 105¹¹ Tdr. L., saa at de nu udgøre 40,134 Tdr. L.; men foruden dem er der endvidere tilkommet to Hededistrikter, Hoverdal og Straasø Distrikterne, der bestaa af nogle i 1891^— ₉₂ indkøbte Hedearealer, 5268 Tdr. L., der nu ere under Tilplantning. Saaledes udgøre da de jydske Stats- Løvskovdistrikter 10,6 pCt. af det hele Statsskovareal, de jydske Hedeskovdistrikter derimod 43,6 pCt. af det samlede Statss£ovareal.

Af Statsskovarealet udgør det egentlige Skovareal 93,2 pCt., medens 6,8 pCt. gaar til Tjenestejord, Lejejord, Søer, Veje etc. Af det førstnævnte Areal er 91,1 pCt. Haarbund, 8,9 pCt. Mosebund. Af Haardbundsarealet er

Dette store übevoxede Skovareal skyldes de
jydske og bornholmske Heder; det übevoxede Haardbundsareal
udgjorde nemlig

Af Mosebundsarealet er

I Statsskovene var

Af Bøgeskovarealet fandtes i Jylland kun c. 5200 Tdr. L., paa Sjælland derimod henimod 19,000 Tdr. L., paa Falster c. 700, paa Bornholm c. 450 Tdr. L. — Af Egeskovene fandtes i Jyllands Statsskove kun 206 Tdr. L., paa Sjælland derimod 1864, paa Falster 55, og paa Bornholm 95 Tdr. L. —Af andet Løvtræ fandtes i Jylland 58, paa Sjælland 563, paa Falster 15, paa Bornholm 183 Tdr. Land. — Af Naaletræ i Jylland over 21,000, paa Sjælland knap 10,000, paa Falster knap 158, paa Bornholm over 3,000 Tdr. Land.

Med Hensyn til disse Arealers Fordeling efter
Alder anføre vi følgende for Haardbunds-Arealernes
Vedkommende:

Mellem de enkelte Landsdele er der selvfølgelig betydeligeForskelligheder:
i Jylland stiger f. Ex. Naaletræsprocenteni

træsprocenteniden yngste af disse Aldersklasser til over 67 pCt., medens den paa Sjælland er 40 pCt. og paa Bornholm endog kun 30 pCt. Egeprocenten er i den yngste Aldersklasse i Jylland over 22, paa Sjælland kun 2,2, paa Falster 26, paa Bornholm 2,3. Omvendt udgør Egeprocenten i Aldersklasserne 60 —80 Aar: i Jylland knap 20, paa Sjælland næsten 39, paa Bornholm omkring 90 pCt. De gamle Bøgeskovefindes forholdsvis mere i Jylland, de unge forholdsvis mest paa Bornholm, hvor der overhovedet ingen gammel Bøg findes. I de sjællandske Statsskoveer 13 pCt. af disses Bøgeareal over 100 Aar gamle, i de jydske endog 47 pCt. Af gammel Eg, d. v. s. Eg paa 100 Aar og derover, er der nu kun levnet meget lidt: i de sjællandske Statsskove er der kun 15 Tdr. Land (knap 1 pCt. af disses Egeareal), i de jydske kun 11 Tdr. Land (5 pCt.) Eg, og paa Falster og Bornholm næsten Intet; — de gamle Beholdningeraf Løvtræ, der var os overleverede fra Fortiden, ere nu overhovedet snart forbrugte. — Af Naaletræ kan der ikke findes noget i de højeste Aldersklasser, da Naaletræ som bekendt først i Slutningenaf forrige Aarhundrede indførtes i Statsskovene.

Statsskovene ere for Tiden bestemte til aarligt
at afgive

Tilsammen altsaa c. 4*/₂ Million Kubikfod, hvoraf henved 3 Millioner falder paa det egentlige Afdrivningsudbytte, lidt over i^lj₂ Mill, paa Gennemhugningsudbyttet.

Det ovennævnte Udbytte udgør pr. Td. Land
af Træartens Areal

Statens Brutto-Indtægt af Skovene er aarligt omtrent 1 Million Kr., hvoraf (i de sidste Finansaar) c. 82 pCt. medgik til Udgifter, saa at Netto-Indt ægt en kom til at udgøre c. 18 pCt. af Bruttoindtægten. Men selvfølgelig er der stor Forskel mellem Øerne og Jylland. Statsskovene paa Sjælland opførtes (1892^— ₉₃ til 1896^—97) med 7ÖN,000 Kr. Brutto-Indtægt, Statsskovene i Jylland med 185,000 Kr. Men af det første Tal gik til Udgift 66 pCt, saa at Netto-Indtægten blev 34 pCt., medens de tilsvarende Forholdstal for de jydske Statsskove var: 146 pCt. og -— 46 pCt.; med andre Ord: de jydske Statsskoves Brutto-Indtægt var 185,000 Kr.; Udgiften udgjorde 270,000 Kr., Underskudet 85,000 Kr. Naturligvis skyldes dette Resultat Hedeplantningerne: Statsskovene paa den jydske Østkyst gav omtrent det samme Overskud — relativt taget — som Statsskovene paa Sjælland, — men Hedeplantagerne foraarsagede et saa meget større Tab; i de nævnte fem Finansår var Brutto-Indtægten gennemsnitligt kun 64,000 Kr., Udgiften derimod 173,000 Kr.

I det citerede Skrift vil man finde detailleret
Redegørelse for saa vel de ovenfor berørte som
andre Forhold, Skovene og Skovdriften vedrørende.