Skilsmissestatistik.

En Skilsmissestatistik for Michigan, offenliggjort i den amerikanske »Statistical Association's« Hefte 43, 1898, udviser, at der i den nævnte Stat i Aaret 1897 opløstes 1656 Ægteskaber ved Skilsmisse. Skilsmissestatistiken — ny som den er i den nævnte Stat — er næppe aldeles fuldstændig: det officielle Tal af Skilsmisser er nok noget lavere end det virkelige. Dog er 1656 Skilsmisser i et Aar et ganske respektabelt Tal; i Danmark var Skilsmissetallet i 1897 kun 344, — omtrent en Femtedel af Michigan-Tallet, skønt de to Stater have omtrent lige stor Folkemængde.

de 1656 Skilsmisser skete

771 af de opløste Ægteskaber — altsaa næsten
Halvdelen — var barnløse.

52 af de opløste Ægteskaber havde bestaaet i mere end 30 Aar; mere end 100 af dem have bestaaet i over 25 Aar. 472 af dem var under 5 Aar gamle; 464 havde bestaaet i 5—9 Aar, 301 i 10^—14 Aar o. s. v.

Som Skilsmisse - Aarsag anføres hyppigst »Mishandling« (>Cruelty«), enten som eneste Aarsag — i 560 Tilfælde —, eller som kombineret med »Undladelse af at underholde Ægtefællen« (»Nonsupport«), i 184 Tilfælde, eller med Desertio (40), Drikfældighed (25), og andre Aarsager (40). Til-

sammen er der saaledes 84g Tilfælde med »Cruelty«, som angiven Grund. Naturligvis var det især Hustruen, der fremførte denne Skilsmissegrund; dog er det interessant at se, at i ikke mindre end 155 Tilfælde anførte Manden »Crueltyc som eneste Skilsmissegrund.

I omtrent en Tredjedel af samtlige Skilsmissetilfælde forekommer der »desertio«; — omtrent Halvdelen af Mændene (223) søgte Ægteskabet opløst paa Grund heraf; i omtrent en Fjerdedel (309) af de bevilgede Skilsmisseandragender fra Hustruer klagede disse over at være forladte af Mændene.

»Non-support« anerkendes overhovedet ikke som Skilsmissegrund for Mandens Vedkommende; — men i 512 af de bevilgede Skilsmisseandragender fra Hustruer anerkendtes »non-support« enten som eneste eller dog som medvirkende Grund til Ægteskabets Opløsning.

Drikfældighed anerkendtes i 104 Tilfælde enten som eneste eller som medvirkende Skilsmissegrund. Af de 104 Tilfælde skyldtes 99 Klager fra Hustruen, 5 Klager fra Manden.

Ægteskabsbrud var enten eneste eller medvirkende Skilsmissegrund i 62 Tilfælde; den skyldige Part var i 43 Tilfælde Hustruen, i 19 Tilfælde Manden. »Af nærliggende Grunde«, staar der i Beretningen, »var Statistiken nok her under Sandheden«.

Endelig kan anføres, at i 11 Tilfælde fik Hustruen Mandens Hensidden i Fængsel anerkendt som Skilsmissegrund. I ingen af de Skilsmisser, der bevilgedes Manden, anføres Hustruens Fængsling som Skilsmissegrund.

Den svenske Befolknings Fordeling mellem Næringsveje.

Procentvis fordeltes denne Folkemængde saaledes:

De absolute Tal var ved Udgangen af 1897
følgende:

Af Handel og- Samfærdsel levede i 1870 kun 211,000, i 1880 326.000, i 1897 derimod 500,000. Af Bjergværk og Industri levede i 1870 kun 613,000, — nu det dobbelte Antal eller mere: 1,290,000. Derimod er Jordbrugserhvervet gaaet ikke blot relativt, men endog absolut tilbage: ved de tidligere Tællinger levede deraf omtrent 3 Mill. Indb., nu kun 2,857,000.

(Jfr. G. Sundbärg i svensk »Statistisk Tidskrift« 1898, Nr. 2).

Postsparebankerne i Sverige.

I Sverige indsattes der i 1896 ialt:

Og der udtoges:

Af det samlede Indsættelses-Beløb faldt altsaa
20,6 pCt. paa Postsparebankerne.

De tilsvarende Procenttal var

Man ser altsaa, at Postsparebankerne stedse benyttes mere. Men de enkelte Len afvige meget stærkt fra hverandre. Der er enkelte Len, hvor Postsparebankerne endnu næsten ingen Rolle spiller: i Malmøhus Len, der har det største Indsættelses- Beløb, 25 Va Mill. Kr., faldt kun 1,2 pCt. af det samlede Indsættelses-Beløb paa Postsparebankerne; —

omvendt er der nogle, hvor det tilsvarende Procenttal stiger til 68,5 pCt. (Kopparbergs Len), 65,5 pCt. (Vermlands Len), 60,7 pCt. (Skaraborgs Len). Disse Tal repræsentere Yderpunkterne. Næst Malmøhus Len har Stockholms Stad og Len det største Indsættelses-Beløb 1₁V₃ Mill. Kr.; deraf faldt paa Postsparebankerne 29,4 pCt.

Udtagelsesprocenten (o: det udtagne Beløb i Procent af det indsatte) var i de private Sparebanker 90 pCt. (i det foregaaende Aar 93 pCt.), i Postsparebankerne derimod kun 51 pCt. (i 1895 ligeledes 51 pCt).

(Jfr. J. Flodström i svensk »Statistisk Tidskrift« 1898, Nr. 2).

A. P.-St.