Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 7 (1899)

Den 6te internationale Landbrugskongres

H. H.

afholdes i Paris den i.8. Juli 1900 — 11 Aar efter, at den første Kongres afholdtes i Paris. I Mellemtiden har der været afholdt Kongresser i Haag (1891), Lausanne (1893), Bryssel (1895) og Lausanne (1898). Den forhenværende franske Første- og Landbrugsminister J. Méline er den egentlige Fader til disse Kongresser, der have vundet betydelig Tilslutning fra Evropa, mindre fra Amerika og Australien. Hensigten med Kongresserne er en dobbelt: først at faa knyttet personlige Forbindelser mellem ledende Landøkonomer i de forskellige Lande, dernæst at paavirke Staterne til fælles Optræden i Sager, hvor en saadan med Udbytte kan gennemføres. Imellem Kongresserne virker en permanent international Landbrugskommission, der dels planlægger og forbereder Kongresserne, dels foranstalter Udgivelsen af Skrifter af almen landøkonomisk Interesse, fremmer Undersøgelsen af Spørgsmaal af almindeligere Interesse osv. En Dansk, Prof. ved Landbohøjskolen, T. Westermann, er Medlem af den permanente Kommission, og danske Landøkonomer have dels deltaget i Kongresserne, dels indsendt forskellige Betænkninger m. m. til dem og foranlediget Spørgsmaal optaget paa deres Dagsorden. Der er næppe Tvivl om, at Henvendelser fra Kongresserne til Regeringerne vedrørende Spørgsmaal om Fredning af nyttige Fugle, Forholdsregler mod Forfalskning dels af Levnedsmidler, dels af Foderstoffer, Frø og Gødning etc. have haft deres

Side 494

Betydning overfor de Love, ikke faa Stater have
vedtaget vedrørende disse Sager.

Næste Aars Landbrugskongres, der afholdes under Verdensudstillingen og til hvilken man venter et stort Besøg, vil omfatte 7 Sektioner. Den første af disse skal beskæftige sig med Landbrugsøkonomi, og følgende Æmner ere satte paa Dagsordenen: 1. Fiskale Afgifter af enhver Art, der hvile paa de forskellige Staters Landbrug. Undersøgelse af de Methoder, ved Hjælp af hvilke Afgifterne kunne nedsættes. 2. Den landøkonomiske Andels-Kredit. 3. Praktiske Midler til at undertrykke Vagabond- og Betleruvæsenet paa Landet. De forskellige Staters Forholdsregler mod dette Uvæsen. 4. Lovgivningen vedrørende Handelen med landøkonomiske Produkter. Terminhandelen og Spekulationsmisbrug. Midler herimod. 5. Forskellen mellem de af Landmændene opnaaede og de af Forbrugerne betalte Priser. Grunden til den store Forskel og Midler til at formindske den. 6. Hagelskade-, Kreatur- og Ulykkesforsikring paa Grundlag af Gensidighed og faste Præmier. 7. Oprettelsen og Udviklingen af Andelsselskaber. 8. De forskellige Staters Jordebogs- System : dets nuværende Indretning og dets delvise eller fuldstændige Fornyelse, g. Erstatning til Forpagterne ved Forpagtningstidens Udløb for Ejendommens Værdiforøgelse. 10. Agrarspørgsmaal. 11. Midler ved Hjælp af hvilke smaa Landejendomme kunne fremhjælpes.

— Der findes sikkert paa denne Dagsorden Spørgsmaal, der før eller senere ville komme til Forhandling i de forskellige evropæiske Stater og paakalde Lovgivningsmagtens Hjælp til deres Løsning.