Generalkonsul i Gøteborg.

Under de seneste Aars offentlige Diskussion, og maaske endnu mere mellem Mand og Mand, er der baade i Danmark og i Sverig hyppigt faldet Ytringer, der tyde paa Tilbøjelighed til gensidigt at frygte Betydningen af Nabolandets Handelsvælde og Handelspolitik. Fra svensk Side har man ofte fremhævet, at Danmarks, især Københavns, Handel indeholdt en Fare for den svenske Købmandsstands Selvstændighed, og at Tilstrømningen af danske Handelsrejsende var i foruroligende Tilvæxt. Til Gengæld har man i Danmark klaget over, at de senere Tiders svenske Toldpolitik var rettet paa at udelukke den danske Handel paa Sverig, hvorimod Importen af svenske Varer forholdsvis fandt altfor gunstige Vilkaar i Danmark med dets liberale

For saa vidt der i slige Udtalelser kun maatte ligge et Udslag af den kommercielle Skinsyge, der i Naboforholdtil en vis Grad er uundgaaelig, bør der ikke tillægges dem for stor Betydning. For Alvor betvivler man vel ikke fra nogen af Siderne, at Befolkningen i

begge Lande ærligt bestræber sig for at fylde sin Plads og løse sine økonomiske Opgaver, saaledes som disse nu stille sig efter de to Landes indbyrdes forskellige Natur- og Produktionsforhold. Men for saa vidt Betragtningeraf saadan Natur ikke sjældent gøres til Udgangspunkt for handelspolitiske Undersøgelser eller danne et Led i Slutninger af almen-økonomisk Rækkevidde,fortjene de en selvstændig objektiv Prøvelse af Udgangspunktets Rigtighed.

At den danske Handelsstand nu som før vil være tilbøjelig til med Forkærlighed at forsøge sine Chancer i Nabolandet, kan ikke forundre; Handelsvejenes Retning gaar for en stor Del over Danmark til Sverig, ikke omvendt. Paa den anden Side bør det ikke kunne overraske, at den stærke Beskyttelsesbølge, der overskyller Verden, har taget Magten fra modsatte Strømninger i svensk Handelspolitik. Sverigs relativt isolerede Beliggenhed, dets store naturlige Hjælpekilder, dets Befolknings Opfindsomhed og Anlæg for mekanisk Gerning, alle disse Omstændigheder gøre det forklarligt, at man har følt sig fristet af en Retning, som gaar ud paa at være sig selv nok og at skabe de formentlig gunstigste Betingelser for det indenlandske Arbejde. Tilsidst er under den overordentlig hæftige Meningsbrydning mellem de stridende handelspolitiske Tendenser Beskyttelsen som saadan bleven et Løsen, dens Opretholdelse en Principsag. At den i sine Virkninger for en væsentlig Del er gaaet ud over Danmark, har ikke været til at undgaa, men ses heller ikke at have været direkte tilsigtet.

For saa vidt burde, skulde det synes, ingen Misforstaaelseværemulig.
Naar der derimod spørges,

hvilke økonomiske Resultater der for hvert af Landene hidtil er opnaaet overfor Nabolandet, om det ene eller det andet synes at være heldigere i Konkurrencen, saa er dette Spørgsmaal — Spørgsmaalet om den gensidigeHandelsbalance— et saadant, som kun kan løses ad statistisk Vej og" gennem en dybere gaaende Undersøgelse. At det hidtil i det mindste dog ikke er Danmark, der har Udsigt tii at faa Overtaget i Væddekampen om Handelssuprematiet, det turde være utvivlsomt. Det er ingenlunde første Gang, at dette fremhæves. Allerede for en Del Aar siden, da SpørgsmaaletomMuligheden af en nordisk Toldunion drøftedes, paavistes det udførligt fra dansk Side af Marcus Rubin(setvende Afhandlinger i »Tilskueren« for 1887 og" 1888: »Om Handels venskab mellem Sverig og Danmark«og»En nordisk Toldunion«) paa Grundlag at den svenske officielle Statistik, hvorledes Sverigs ExporttilDanmark i Aarene 1868^—1885 var i afgjort og betydelig Stigning, saa at Danmark, hvis Andel som Forbruger af de svenske Produkter ved Periodens Begyndelsestodlangt tilbage for Frankrigs og Tysklands, ved Periodens Slutning var rykket op i anden Plads blandt Sverigs Kunder, næst efter Storbritannien og Irland; Danmarks Indførsel af svenske Produkter var i Løbet af 15 Aar mere end fordoblet i Værdi. Den saaledes paaviste Bevægelse til Gunst for Sverigs ExporttilDanmark er nu, som det følgende vil vise, fortsat ogsaa i Tiden efter 1885, saa langt Statistiken naar, og samtidigt ledsages den af en ganske vist mindre, men dog tydelig" Nedgang i Danmarks Export til Sverig. Til Belysning heraf meddeles først (Tab. I) en Oversigt over Totalværdien af de to LandesgensidigeExport

desgensidigeExporti de tyve Aar 1876 — 1895. Den er opgjort saaledes, at Importlandets Tal betragtes som de tilnærmelsesvis rigtigste, dette ikke blot i Henhold til den Kendsgerning, at et Lands UdførselsstatistiksomRegel er mindst paalidelig, medens Indførselsstatistiken — paa Grund af Statens fiskale Interesse i dens samvittighedsfulde Kontrollering — er forholdsvis til at stole paa, men især under Hensyn til, at Ankomstlandets Værdiberegning næsten altid vil være højere end Afgangslandets. Til Sammenligning opgives Exportlandets Talstørrelser i Parentes. (Se Tabel I).

Af de her anførte Tal for Tiaarsperiodernes Importværdier fremgaar, at Danmarks Export til Sverig i det sidste Tiaar 1886^— ₉₅ er nedgaaet med c. 16 pCt., hvorimod Sverigs Export til Danmark samtidigt er forøget med 45,98 pCt.

Det vil imidlertid findes sandsynligt, at de væsentligste Forandringer ere indtraadte i den sidste Halvdel af den seneste Tiaarsperiode. Tager man da til Sammenligningspunkt Perioden 1891^— ₉₅ i Forhold til Perioden 1876^— _90, faar man følgende Tal:

Danmarks Export til Sverig efter svensk Statistik:

Sverigs Export til Danmark efter dansk Statistik:

Dette var de absolute Tal. Der er dog Grund til at undersøge, om den derved udfundne Bevægelse ikke muligvis kan hidrøre fra en almindelig Forskydning i hele den nationale Husholdning til Fordel for den indenlandske Selvforsyning i Sverig og i modsat Retning i Danmark. Til Oplysning herom tjener, at af hele Sverigs Indførsel udgjorde Indførselen fra Danmark gennemsnitlig aarlig (i Følge svensk Statistik):

og af hele Danmarks Indførsel udgjorde Indførselen fra
Sverig gennemsnitlig aarlig (i Følge dansk Statistik):

Dette viser, at Danmarks Funktion som Forsyner af Sverigs Forbrug er formindsket endog mere i relativ Forstand end i absolut; i den sidste Femaarsperiode er dets Rolle, sammenlignet med alle øvrige Staters under Et, 1876—90, reduceret med c. 3/₁₀, medens nævnte Femaarsperiode med Hensyn til Danmarks egen Export til Sverig i de foregaaende 15 Aar kun tyder paa en Nedgang af c. xj₆. Paa den anden Side er den overordentlig stærke Fremgang i Sverigs Export til Danmark vel ogsaa Tegn paa, at Danmark nu i forholdsvis stærkere Grad forsyner sig med Varer fra Sverig end fra andre Lande; men ingenlunde dog saa meget stærkere, som den absolute Tilvæxt i den

svenske Export til Danmark angiver; relativt er Fremgangenfor
Sverig kun c. x/io»x/io» medens den absolut
var c. 1j3.

Handelsbalancen har altsaa, derom kan der ikke tvivles, forskudt sig til Sverigs Fordel, endog i en meget væsentlig Grad. Rollerne ere saa at sige ombyttede: for en Snes Aar siden var det den danske Export til Sverig, der i Værdi med adskillige Millioner Kroner oversteg den svenske til Danmark; nu er det den sidstnævnte, der — omend med et noget mindre Beløb — overstiger den første. Men da opstaar det næste vigtige Spørgsmaal: i hvilken Udstrækning er denne Forskydning et Udtryk for Landenes egen Konsumtion? Maa det ikke formodes, at Forandringen skyldes, for en stor Del i alt Fald, Mellemhandelens og Transithandelens Tilvæxt eller Aftagen

Paa Forhaand synes en slig Formodning unaturlig, for saa vidt Danmarks Handel paa Sverig angaar; efter Sverigs Beliggenhed kan en Mellem- og Transithandel over Sverig nemlig kun tænkes til Norge og Rusland; men paa begge disse Lande har Danmark gode, selvstændigeForbindelser og har ogsaa tidligere haft dem, hvorfor en saa følelig Formindskelse i den danske Exporttil Sverig som den paaviste maa skyldes andre Aarsager. Men ogsaa Sverig besidder som bekendt en udviklet Handel paa de Lande, der udgøre danske Købmænds hovedsagelige Operationsbasis; til at benytteDanmark som Mellemled i væsentligt forøget Grad synes der at savnes bestemt Anledning. Hvor

ønskelig en paa statistiske Data grundet Undersøgelse af dette Forhold end vilde være — dets Betydning for det hele Handelsbalancespørgsmaal har allerede for længe siden været fremhævet (se Rubin: Toldunion, S. 17^—18) — maa det dog opgives at forfølge den direkte, saa længe Statistiken ikke er lagt bedre til Rette for den end hidtil. Hverken i svensk eller i dansk Statistik har Transitoplagsomsætningen været holdt ude fra Vareomsætningen overhovedet; først for Fremtiden vil det danske Bureau udsondre den. Hvad der for den forløbne Tid foreligger til Oplysning herom,er rent underordnede Data, saaledes fra dansk Side en Opgivelse i Vægt af Udførselen af übekendt Vareindhold fra danske Transitoplag til Sverig — denne udviser for Aarene 1891^— ₉₅ i Gennemsnit aarligt 20,8 Mill. Pd., og Tallene tyde paa en vis Stabilitet — og fra svensk Side Opgivelse af de indflydte Transitafgifter,der udvise en Fremgang (fra Kr. 2201 i Gennemsnitfor Aarene 1881_—85 til Kr. 2893 i Gennemsnit for Aarene 1891—95). Da den danske Transitindførsel i Sverig imidlertid ikke kan udsondres fra den hele, og da Transitafgiftens Størrelse er afhængig af OplagstidensVarighed, er det øjensynligt kun en ringe Vejledning,der kan hentes fra disse Tal.

Større Udbytte kan derimod ventes af en Undersøgelse,der muligvis ad indirekte Vej kan tjene til at belyse det foreliggende Spørgsmaal, nemlig en Undersøgelseaf de enkelte Varegruppers Rolle i den samlede Indførsel til forskellige Tider. En slig Undersøgelse er ogsaa af andre Grunde oplysende for Handelens Retning. Som Udgangspunkt vælges da — i Tilslutning til den af Rubin: Om Handelsvenskab

mellem Sverig og Danmark, meddelte Tabel (III) for Aarene 1879, 1882 og 1885 — sidstnævnte Aars Værdier,og disse sammenstilles med de tilsvarende for Aarene 1894 og 1895. Af Hensyn til de uundgaaelige Forskelligheder i Prisansættelsen for de enkelte Aar har man foretrukket at meddele Tallene for to paa hinanden følgende Aar til Belysning af Tiaarsperiodens Resultater. Nedenstaaende Tabeller II og IV ere opgjorteefter det svenske Handelstabelværk (atter i Tilslutningtil Rubins Tabel III), da der ikke i det danske Bureaus Arbejder foreligger fuldt saa detaiilerede Værdiopgørelserfor de enkelte Artikler. Kun saadanne Artikler medtages, som i Følge Tabelværket i et af de paagældende Aar beløb sig til mindst 100,000 Kr. Grupperingen er gjort efter Værdien for 1885; Numrene længst tilhøjre angive Ordenen efter Værdien i Aaret 1895. Til Kvantiteterne tages derimod her intet Hensyn,da disse for den stillede Opgave ere af sekundær Betydning; en Del Oplysninger om Danmarks Andel i den svenske Export og Import, fra denne Side betragtet, findes i det gøteborgske Generalkonsuiats Aarsberetning for 1896, S. 4—23.4^—23.

Af Tabel II fremgaar, at der i Løbet af det sidste Tiaar har fundet en betydelig Forskydning Sted i de enkelte svenske Exportartiklers Rolle i den samledeOmsætning. Smør hævder vel sin Plads som Nr. 1, lige saa bestemt som Trævarerne optræde som Nr. 2. Men i 1895 er Flæsket rykket op fra Nr. 7 til Nr. 3 og Havren gaaet ned til at blive Nr. 5 fra Nr. 4, hvorved er at mærke, at den sagtens i 1896 vil vise sig yderligere degraderet, ja at man bør regne med, at den sandsynligvis snart vil tabe sin Karakter af Exportartikeloverhovedet.

artikeloverhovedet.Hornkvægets og Svinenes Nedganger endnu mere iøjnefaldende, men skyldes til Dels Hensyn, der kunne tænkes at være af mere forbigaaende Natur. En tydelig og, efter alt at dømme, stabil Fremganger der bl. a. for Artiklerne Træmasse, Maskiner, überedte Huder og Skind, Cement og Heste. Men forresten maa der advares imod at tillægge den Orden, hvori de forskellige Artikler nu gruppere sig, afgørende Betydning. Tilfældigheder for det enkelte Aar spille her en for stor Rolle, selv afset fra, at Tallene ikke kunne gøre Krav paa fuld Nøjagtighed. At der imidlertiduden stor Fare kan sluttes til de i Følge Tabellen dominerende Artiklers relative Overvægt, fremgaar af en Sammenligning mellem de ovenstaaende Talstørrelser og den danske Indførselsstatistiks tilsvarende Opgivelser.Trods Afvigelserne i de absolute Tal er her i de senere Aar en vis Overensstemmelse i Artiklernes relative Betydning, hvad der viser sig af efterfølgende Oversigt over Værdien af de sex vigtigste Udførselsartiklerfra Sverig til Danmark procentvis i Forhold til Værdien af Sverigs hele Export til Danmark. (Se Tabel III).

Afvigelserne, der navnlig for de to sidste Artiklers Vedkommende ere temmelig store, kunne til Dels hidrøre fra en Forskel i de to Landes Prisskala, men skyldes dog ikke alene denne Omstændighed. Det er nemlig et paafaldende Fænomen, at ogsaa Kvantiteterne af f. Ex. Flæsk begge de nævnte Aar opgives med et mindre Tal fra Indførselslandet (Danmark) end fra Udførselslandet (Sverig). Paa den her stillede Opgave er imidlertid denne Uregelmæssighed uden væsentlig Indflydelse.

For at bedømme den anden Side af Landenes gensidige Omsætningsforhold meddeles derefter en tilsvarende Tabel for Værdien af den danske Export til Sverig efter svensk Statistik.

Endvidere hidsættes her en til ovenstaaende Procentberegning svarende Tabel, udvisende, hvorledes Danmarks syv vigtigste Udførselsartikler til Sverig efter svensk Statistik gruppere sig procentvis i Forhold til Danmarks hele Udførsel til Sverig.

I den første af disse to Tabeller er for FuldstændighedensSkyld Aaret 1886 til Sammenligning medtaget(medens sligt fandtes ufornødent i Tabel II paa Grund af Rubins Talopgivelser fra den ældre Periode). Ogsaa de give et tydeligt Billede af de store Forandringer,som i det sidste Tiaar have fundet Sted i de to Landes Handelsforbindelser. Danmarks tidligere vigtige Mel- og Kornexport til Nabolandet er svundet uhyggeligt ind, hvorimod den nu dominerende Artikel er Kaffe, der for 10 Aar siden stod i fjerde Række, ligesom Petroleum fra en beskeden Plads har taget stærk Favør som dansk Handelsartikel til Sverig. Manufakturvarernestaa vel vedblivende i anden Række, men baade absolut og- relativt er der dog for disse

Artikler en stærk Tilbagegang. Karakteristisk for Forholdet er derhos, at Danmarks Export til Sverig i fremtrædende Grad har specialiseret sig. Antallet af Handelsartikler bliver ikke mindre, men snarere større, paa samme Tid som den hele Exports Værdi bliver mindre. Af de til Sverig fra Danmark indførte Artikler vare i Værdi

Den svenske Export til Danmark derimod synes
nærmest at koncentrere sig; de tilsvarende Tal for
denne Export vare

I hvilket Omfang den danske Import af svenske Produkter er en Transit- og Mellemhandel, er nu, i det mindste for de ovenanførte 6 Hovedartiklers Vedkommende, nogenlunde indlysende. Smør, Flæsk og Kvæg køber Danmark kun for Reexport, og da disse tre Vareklasser alene nu udgøre kun lidt under Halvdelen af hele Sverigs Exportværdi til Danmark (efter de svenske Tal), er det øjensynligt, at Danmark i overvejende Grad modtager Sverigs Produkter til Forhandling

eller Befordring, ikke til Forbrug. Anderledes forholder det sig vel med Træ, Jern og Havre, i hvilke Varer Danmark stadigt har en saa stor Overskudsindførsel, at Reexporten er uden væsentlig Betydning; men disse vigtige Vareklasser udgøre tilsammen i Værdi kun lidt over */4/₄ (26²/₃ pCt.) af den svenske Export til Danmark. Dette Forhold var for 10 Aar siden noget anderledes-, den Gang udgjorde Smør og Flæsk tilsammen kun c. 29^2 pCt. af den svenske Export til Danmark, og naar man hertil føjer Hornkvæg — som nu er uden Betydning, men da repræsenterede en vigtig Reexportvare — c. 38²/₃ pCt._•, Træ, Jern og Havre udgjorde derimod da c. 29.73 pCt. Forskydningen i disse 10 Aar er vel ikke stor, men tyder i det mindste paa en relativt forøget Betydning for Mellemhandelen med svenske Varer, en relativt formindsket Betydning for det direkte Forbrug af svenske Artikler i Danmark.

Men en endnu tydeligere Bevægelse til den danske Mellemhandels relative Overvægt frembyder den danske Export til Sverig. Til at antage, at danske eller i Danmark købte Produkter i nogen nævneværdig Grad gøres til Genstand for Reexport fra Sverig, er der som allerede antydet ingen Grund; de benyttes uden Tvivl til direkte Konsumtion, for saa vidt de ikke for nogle mindre Artiklers Vedkommende udgøre Raaproduktereller Hjælpestoffer i Industriens Tjeneste. Derimod giver Listen over den danske Export til Sverig et tydeligt Indtryk af, at de fra Danmark hentedeVarer kun i ringe Grad og i stærkt aftagende Forhold ere Danmarks egne Produkter. Kornvarer og Mel, Huder og Skind samt Flæsk udgjorde tilsammen i 1885 c. 27V₄ pCt., men i 1895 kun c. i3⁴/₅ pCt. af

Sverigs hele Import fra Danmark; samtidigt steg Kaffe og Oljer (nu for den overvejende Del Lysoljer) tilsammenfra c. 494⁹/₁₀ pCt. til c. 1873 pCt. Om Manufakturvarerneog Maskinerne gælder vel ogsaa, at de for den væsentligste Bestanddel ere fremmede Produkter; tilsammenvise de vel en relativ Nedgang, dog kun paa c. 3 pCt.

Man kan udtrykke Resultatet af denne statistiske Sammenstilling saaledes: Sverig optræder i Forhold til Danmark ikke som Købmand, men væsentligst som Producent; det køber ikke danske Varer for at forhandle dem videre, men søger derimod og finder ogsaa villigt Købere i Danmark til sine egne Produkter. Køber Sverig i Danmark, saa er det i Forbrugsøjemed; men mere og mere har det forstaaet at undvære det danske Markeds Tilførsel. Danmark derimod »handler* i kommerciel Forstand paa Sverig; det køber Sverigs Produkter lige saa meget for at afsætte dem videre som for at benytte dem, og det søger i Sverig navnlig Afsætning for andetsteds købte Varer. Den første Del af denne dets Opgave er lykkedes betydeligt bedre end den sidste. For saa vidt Danmark tillige søger sine egne Produkter anbragte i Sverig, er det efterhaanden blevet det mere og mere umuligt at gennemføre denne Del af sin Opgave.

Spørger man om Grunden til dette for Danmarks Handel lidet glædelige Faktum, saa er det ikke rigtigt at forklare det ud fra et enkelt Forhold som Aarsag, allermindst at tilskrive det bevidst tilsigtede handelspolitiskeBevægelser.

politiskeBevægelser.Ganske vist har Toldsystemets Forandring i Sverig sin store Del i Resultatet; men dog en mindre, end man fra dansk Side ofte har været tilbøjelig til at formode.

Protektionismens Sejr over hele Linjen har ikke paa noget Punkt tilsyneladende haft saa afgørende Følger som for Landbrugs- og Mejeriprodukternes Vedkommende. Danmarks store og lønnende Melexport til Sverig er saa godt som ganske slaaet til Jorden •, Byg, Flæsk og Svinefedt ere ligeledes reducerede til en ringe Brøkdel af deres tidligere Omfang som Exportartikler til Sverig. Selv paa dette Omraade er dog Forholdet ret sammensat; thi Danmarks Egenskab af kornexporterende Land er nu et tilbagelagt Stadium, og det er vel et Spørgsmaal, hvor meget der i Virkeligheden havde været at exportere til Sverig, selv uden disse kunstige Hindringer. Til Sammenligning følger her en tabellarisk Oversigt over de vigtigste Landbrugsprodukters Ind- og Udførselstal for Sverig og Danmark i Aarene 1885, 1894 og 1895, hvortil for Fuldstændigheds Skyld føjes Tallene for 1896, for saa vidt disse hidtil ere kendte. (Se Tabel VI).

Denne Oversigt synes i flere Henseender ret lærerig.For saa vidt den for Danmarks Vedkommende tydeligt bekræfter, at Landet nu i langt højere Grad end for c. 12 Aar siden er et kornindførende Land, at denne Overskudsindførsel nu omfatter alle vigtigere Kornsorter og at Forandringen især ytrer sig iøjnefaldendefor det formalede Korn, er der muligvis intet nyt at lære af den. Et tydeligere Indtryk af denne gennemgribende Forandring faar man desuden ved at samle Gennemsnitstallene for de mellemliggende Perioder

efter Statens Bureaus Sammendrag. Disse vise som
summarisk Resultat i aarligt Gennemsnit en O verskudsindførsel

hvortil føjes

Større Interesse har det derimod i denne Sammenhæng at fremhæve, hvorledes ovenstaaende Statistik tyder paa et væsentligt forandret Forhold mellem Sverigs og Danmarks Behov af Kornvarer i de seneste Aar, navnlig i den Retning, at medens Danmarks Import af disse Varer er stigende, er Sverigs samtidigt snarere faldende. Vel tyde Tallene fra Sverig paa en forøget Hvedekonsumtion, ligesom Havren som bekendt er i Færd med at forsvinde som Exportartikel. Men især de formalede Kornvarer (baade af Hvede og Rug) vise en stærk Nedgang i Indførselsmængde som Følge af den indenlandske Mølleindustris Udvidelse. Ejendommeligt er det under alle Omstændigheder, at Sverig, med sin mere end dobbelt saa store Folkemængde og med sit forholdsvis senere gennemførte Landbrug, i Aarene 189$ og 1896 ikke har haft større Indførselsoverskud end Danmark af Rug og formalede Kornvarer, og at det i Foderstoffer som Byg og Majs udviser en endog rent forsvindende Indførsel.

I den svenske Industris kraftige Væxt overhovedet maa dernæst den anden Hovedgrund søges til DanmarksTilbagegang paa det svenske Marked. Tydeligst viser dette sig med Hensyn til Textilvarerne. Statistisk

skal dette Forhold ikke her søges belyst, da de fornødneData om Textilindustriens Udvikling for DanmarksVedkommende savnes. Men det synes utvivlsomt,at Danmarks Handel med Manufakturvarer paa Sverig for den ganske overvejende Del er en Mellemhandel;intet Under er det derfor, naar den fortrænges i samme Grad som de svenske Væverier voxe i Antal og Tilvirkningsevne. Noget ganske lignende gælder om Handelen med Jern- og Staalvarer, Ure og" flere Industriprodukter, som i Sverigere Genstand for stigendeProduktion, ganske vist ogsaa i Læ af en rigelig Toldbeskyttelse.

Som en tredje Grund til Danmarks Tilbagegang paa det svenske Marked kan muligvis henvises til den begunstigede Stilling, der ved Mellemrigsloven har været tildelt Norge i Forhold til Sverig. Under dennes Beskyttelse er den norske Export til Nabolandet voxet overordentligt; Indførselsværdien er efter svensk Statistik i Løbet af 30 Aar mere end femdoblet. i Løbet af det sidste Tiaar (Perioden 1881—85 t^ Perioden 1891^—95) forøget med mere end 50 pCt. Det ligger nær at antage, at den voxende Forsyning med norske Produkter paa mange Punkter er sket paa Bekostning af en tilsvarende Formindskelse i Forsyningen med danske Produkter. Heller ikke dette skal dog her forfølges i Enkelthederne; thi Mellemrigslovens Ophævelse fra 13. Juli 1897 har i denne Forbindelse medført en Ligestilling for de tre Landes indbyrdes Afsætningsmuligheder, som for Fremtiden vil kunne lette Danmark Konkurrencen.

Den danske Handel paa Sverig befinder sig som
Følge af disse Forandringer i de to Landes ProduktionsvilkaarforTiden

tionsvilkaarforTideni en besværlig Overgangsperiode. Paa en Tilbagevenden til de tidligere Betingelser for Handelssamkvemmet kan der ikke tænkes; en ny Operationsbasis med fælles Toldsystem og Ophævelse af Toldskrankerne mellem de nordiske Lande indbyrdes forudsætter paa den anden Side en Omvæltning i Handelspolitiken, som for Tiden synes overordentligt fjern. Danmark har imidlertid i sin udviklede Fragtfart en heldig Faktor, som den ikke vil forsømme at udvikletilen større Betydning for Landets Handelsbalanceogsaamed Sverig. Det har heri en Mulighed ikke alene for at overtage Befordringen paa længere Router af saadanne Varer og Raastoffer, der for svensk Regning hentes fra og sendes til fjerne Lande, men især for en stærkere Udvikling af den egentlige Mellemhandelmedslige Produkter af fremmed Oprindelse. Danmarks Beliggenhed saavel som dets Handelstraditionerunderstøtteheldigt dets Bestræbelser i denne Retning, Bestræbelser, som i Frihavnsanlæget nu har faaet et bevidst Holdepunkt. Sverig har paa sin Side i sine ypperlige naturlige Hjælpekilder til en mægtig Industri og i sin Befolknings aandelige og legemlige Anlæg for industrielle Sysler store Fortrin, som Danmark aldrig vil kunne gøre det stridigt, og som paa disse Næringslivets Omraader ville sikre det Overvægten. Selv om ogsaa den svenske Rederinæringeraf Betydning og giver Landets Næringsliv Haab om nye Erobringer, staar denne Næringsgren dog maaske for Sverig mere i anden Række end for Danmark; og selv under Forudsætning af dens voxendeOmfangsynes Klogskaben at paalægge baade svenske og danske Skibsfartsinteressenter en Taktik,

der baseres mere paa Arbejdsdeling og Samarbejde
end paa Kappestrid og Konkurrence.

Det kongelige danske Generalkonsulat
i Gøteborg den 4. Oktober 1897.

Efterskrift.

Ved ovenstaaende Indberetnings Afslutning forelaa de officielle Handelstabelværker for 1896 endnu ikke i noget af de to Lande. Efterat disse nu ere offentliggjorte, vil der ikke være noget til Hinder for at inddrage sidstnævnte Aar i Undersøgelsen. Det viser sig da, at i Tabel I, Sverigs Export til Danmark, vil være at opføre som yderligere forøget i Værdi, og det baade efter svensk og dansk Statistik; Totalværdien er efter begge Landes Opgørelse endog den største, som noget Aar i den her undersøgte Periode har at opvise, nemlig 50,71 Mill. Kr. efter dansk, 42,29 Mill. Kr. efter svensk Beregning. Tallet overstiger med over 5 Mill. Kr. Gennemsnittet for de foregaaende 5 Aar. Samtidigt er efter den svenske Opgørelse (som her bør følges) Værdien af den danske Export til Sverig imidlertid ogsaa voxet, omend i mindre Grad, nemlig til 45,9 Mill. Kr., det højeste Tal siden 1887 eller c. 3 Mill. Kr. over de seneste 5 Aars Gennemsnit. Den danske Beregning viser derimod atter her en Nedgang (til 21,5 Mill. Kr.). Relativt, i Forhold til Landenes hele Import, frembyder Aaret 1896 derimod i begge Retninger en — temmelig übetydelig — Forbedring i Danmarks Position.

I Tabellerne II og 111 vil der ikke være store Afvigelser at notere for 1896. De vigtigste hidrøre fra en væsentlig Formindskelse i Sverigs Export af Flæsk og Forøgelse i dets Export af Hornkvæg. Flæskets relative Betydning er formindsket fra 11,42 pCt. i 1895 til 6,02 pCt. i 1896, og Hornkvægets samtidigt forøget fra 1,72 pCt. til 3,53 pCt. (alt efter svensk Beregning). Væsentlig Tilvæxt udvise ogsaa Artiklerne Træ (især forarbejdet, der er voxet til 1,17 Mill. Kr. i 1896), Sten og Svin som Exportvarer fra Sverig til Danmark. Havre er som Helhed ganske rigtigt gaaet tiibage; men mod Forventning viser der sig" en lille Stigning, baade i Kvantitet og Værdi, i dens Export til Danmark.

De mest iøjnefaldende Forandringer i Tabel IV dannes for 1896 af følgende Artikler: Maskiner og Redskaber, som i de senest foregaaende Aar ere udførte fra Danmark til Sverig til en Værdi af c. 2 Mill. Kr., beløb sig i 1896 til c. 446 Mill. Kr. Andre Forøgelser udvise Kaffe, Jernvarer, Oljer og — hvad der ikke er uden Interesse for Frihavnstrafiken — Bomuld. Værdien af sidstnævnte Artikel angives til 663,356 Kr. Paa Grund af disse Forandringer vil bl. a. Maskinerne i 1896 rykke op til Nr. 2 i Tabel V (fra Nr. 6). Det behøver ingen Udvikling, at de saaledes konstaterede Bevægelser i Vareomsætningen 1896 nærmest støtte de ovenfor fremsatte Betragtninger om Danmarks og Sverigs Stilling i Mellemhandelen.

De fornødne Forandringer i Tabel VI ere foretagne
under Korrekturen; heller ikke de faa nogen Indflydelse
paa de i Texten givne Udviklinger.

Gøteborg den 7. Januar 1898.