V. Folketingsvalgene i 1895 og 1898.

Statens Statistiske Bureau har i Avgust udsendt fjerde Hefte af »Statistiske Meddelelser«, 4. R. 3.8d.: »Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892^—97«. Det Følgende er et Uddrag af dette Hefte:

I Henhold til § 32 i den reviderede Grundlov af 28. Juli 1866 skal i Kongeriget Danmark (det egentlige Danmark og Færøerne) Antallet af Folketingets Medlemmer»omtrent være efter Forholdet af 1 Medlem til 16,000 Indvaanere«, og Valgloven af 12. Juli 1867 fastsatte derefter Antallet af Folketingsmænd til 102. Dette Tal svarer til Grundlovens Bestemmelse, hvis man i 1867 er gaaet ud fra Danmarks og Færøernes Folketal ved den sidste almindelige Folketælling, i iB6O, idet Folketallet da var i alt 1,617,000. Men da Tallet i 1870 alt var 1.795,000, er der ikke Tvivl om, at der allerede i 1867 var beregnet for ringe et Antal Folketingsmænd i Forhold til den faktisk da existerendeFolkemængde; denne maatte have krævet mindst 108 Folketingsmedlemmer. Misforholdet imellem Antalletaf Folketingsmænd og Folketallet var naturligvis herefter i stadig Stigning-, dog dette var en mindre Ulempe — idet det blot medførte, at der gennemsnitliggik et noget større Antal Indbyggere paa hver Folketingsmand end oprindelig forudsat —, hvorimod det blev af væsentlig Betydning, at Kredsenes indbyrdesStørrelsesforhold forskød sig, navnlig saaledes at visse Bykredse stadig voxede i Folketal, medens andre .Bykredse eller Landkredsene beholdt deres Folketal eller endog vare i Nedgang. I Særdeleshed

kom jo Hovedstaden til at Ude under dette Forhold, ja det i den Grad, at Københavns ste Valgkreds i ißgo havde 142,000 Indb., Københavns Amts iste 80,000, Københavns iste 65,000, Aarhus Amts 2den 43,000, Odense Amts iste 36,000 .. . men Københavns 4de kun 9,600. Forsøgene paa at faa disse Misforhold afhjulpne førte til Loven af 24. Decbr. 1894 om »en midlertidig Omfordeling af Folketingskredsene«. Loven, der kun har afhjulpet de mest fremtrædende Uligheder, forøgede Tallet af Kredse til 114, hvorefter der pr. Folketingsmand kommer omtrent 20,000 Indbyggere.

Hvorledes de foretagne Forandringer have paavirket Folketallet i de enkelte Kredse, kan ikke godtgøres før efter næste Folketælling-, kun for København og til Dels Frederiksberg foreligger der Oplysninger i Henhold til Folketællingen i Hovedstaden og Nabokommuner den 1. Febr. 1895. Herefter var Folketallet i

Den Del af København, der hører til Københavns
Amts 3die Valgkreds, har 12,712 Indb., den Del af

---

*) Sundbyerne.

**) En Del af Frederiksberg.

Frederiksberg, der hører til Amtets 2den Valgkreds,
har 23,953 Indb.

med Fradrag af Færøerne henholdsvis 376,350 og 398,515. I hele Landet er der for 1 Vælger c. 6 Indbyggere (i København 1 for 6,5, i Landdistrikterne 1 for 5,8), medens den mandlige Befolkning i Valgretsalderen udgør i for hver 5 Indbyggere. Den Del af den mandlige Befolkning i Valgretsalderen, der derefter er udelukket fra Valgret paa Grund af Tyendeforhold, Fattigunderstøttelse m. m., er imidlertid aftagende.

Forholdet mellem Byvælgere og Landbovælgere
var saaledes

Af de paa Valglisterne opførte Vælgere kunne maaske højst c. 96 pCt. møde paa Valgstedet, idet vel c. 4 pCt. i Mellemtiden ere døde, bortrejste, bunden ved Sygdom o. s. v. Men heller ikke de 96 pCt. møde. I 1895 var der skriftlig Afstemning i 108 Kredse (Kaaring i 6), og i 1898 skriftlig Afstemning i 102 (Kaaring i 12); i hine 108 og 102 Kredse stemte i 1895 og 1898 henholdsvis 59,9 og 59,7 pCt. af Vælgerne. Nedenstaaende Talrække udviser, hvorledes Forholdet stillede sig i de 50 Aar 1849^—98:

Af ico Vælgere stemte skriftligt

I 1855 foretoges der ikke mindre end 84 Kaaringsvalg,
— i 1887 kun 4 Kaaringsvalg.

Den politiske Interesse, der indtil 1887 var saa
stærkt stigende, har siden da, som Taliene udvise,
været noget aftagende.

Ved de to sidste Valg fordelte Stemmeafgivningen
i Kredse med skriftlig Afstemning sig paa følgende
Maade:

Ved disse to Valg staar Slagelsekredsen i 1895
med det højeste Procenttal, nemlig 84,8 pCt. Stemmer.

Med Hensyn til Partigrupperingen anføres følgende:

Heftets Tabeller give ogsaa Oplysning om Folketingskandidaternes—
baade de valgtes og ikke
valgtes — Navne, Stilling og Hjemsted. Med

Hensyn til Angivelse af Stillingen hersker der imidlertid nog"en Usikkerhed, da ikke faa have flere borgerlige Erhverv, andre nærmest maa anses som faglige Politikere,med et borgerligt Erhverv som Bibeskæftigelse. Det nuværende, nyvalgte Folketings Sammensætning er omtrent følgende: 60 ere Landbrugere, 2 Handlende, 8 Haandværkere og Industridrivende, medens de øvrige 44 ere Journalister (8), Skolelærere (8), Sagførere (5), militære Embedsmænd (4), civile Embedsmænd (3), Læge (1), Forretningsførere, Direktører, egentlige Politikereo. s. v. (i alt 15). Landbruget er saaledes rigeligt repræsenteret, med 53 pCt. af Tingets Medlemmer; vilde man fradrage de større Jordbesiddere og tilføje de Skolelærere m. v., der tillige ere Gaardejere, vilde man formentlig finde Halvdelen af Tingets Medlemmer tilhørende »Bondestanden«. Til Gengæld ere af de »borgerlige Erhverv« Haandværk og Industri kun i ringe Grad repræsenterede, Handelen endnu langt knappere, Skibsfarten slet ikke. Derimod have de saakaldte »frie Erhverv« et stort Antal Medlemmer, dog findes ingen Kunstnere iblandt dem og ingen Gejstlig.