Frankrigs Finanser.

Af en Afhandling af Alfred Neymarck, »Les Impots et la Richesse publique de 1869 å 1897« i »Journal de la Société de Statistique de Paris«, Januar 1898, anføres nedenstaaende Data, som rier ere sammenstillede dels med Befolkningstal for Frankrig, dels med ét Par Tal for danske Forhold:

Det franske Statsbudgets Indtægtsside for 1897 omfatter 3,385 Million fr. I 1869, det sidste Aar før Krigen, var Beløbet 1,879 Million fr. De to Aar passe godt til Sammenligning, thi ihvorvel Frankrig i Mellemtiden har mistet Elsass-Lothringen, er Folketallet nu det samme som da (ca. 38^2 Million baade i 1869 og ved Folketællingen 1896). Indtægterne fordelte sig saaledes:

Toldindtægterne ere saaledes stegne til dot tredobbelte, Posterne i—6, altsaa samtlige Skatter, ere stegne fra 1,447 Million til 2,537 Million, d. e. -med 75 pCt. Da Folketallet er uforandret, er altsaa Skatten pr. Individ steget med samme Procent, det vil sige fra 38 til 66 fr. pr. Hoved. En Sammenligning med Dainmavk, der holder sig umiddelbart til Budgetternes Tal uden nogen Prøvelse af Brutto- og Nettoposter, quasi- Skatter o. a. m. i de [to Lande, giver et Beløb af direkte og indirekte Statsskatter pr. Individ i Danmark af (1896—-97) 24 Kroner mod Frankrigs 66 fr. eller 48 (47,52) Kremer. I 1869*) vare de to Tal for Danmark og Frankrig henholdsvis 17 og 27 (27,36) Kroner. Skatterne i Danmark ere saaledes fra 1869^— _.70 tii 1896^—97 stegne med 7 Kroner pr. Individ, i Frankrig fra 1869 til 1897 med 20,16 Kroner, altsaa omtrent tre Gange saa meget!

de franske Udgffter skal anføres:

---

*) For Danmark er 1869^—70 valgt paa Grund af den overordentlige Skat (Indkomstskatten) i 1868_—69.

Stigningen i Udgifterne til den offentlige Undervisning — en Stigning til det firedobbelte — er af fremragende Betydning, men disse Tal mangle dog Supplementet fra Kommunebudgetterne, for at man skal kunne faa et fuldstændigt Billede af Forholdene. Paa samme Maade ere Udgiftstallene for offentlige Arbejder kun af delvis Interesse, fordi de store Jærnbaneselskabers Udgifter mangle o. 1. — Opkrævningsomkostningerne ere stegne med 58 pCt.

Statsgældsudgifterne have mere end fordoblet sig, trods Rentens Nedgang. Beløbet af de Statslaan, som direkte vedkom Krigen og Krigsskadeserstatningen, ansættes til 11,500 Mill.fr., hvoraf VlO nu er amortiseret.

Udgifterne til militære Øjemed ere voxede fra ca. 600 Mill. fr. til ca. 900 Mill. ir. eller med halvtredsindstyve Procent. Ser man bort fra Krigsaaret og de første Aar derefter og tager samtlige Udgifter paa de to militære Budgetter for de femogtyve Aar 1873^—97 under ét, faas et Beløb af 21,000 Mill. fr. I samme Tidsrum (1872^— ₇₃ til 1896^—97) androg Beløbene paa de to danske militære Ministeriers Budgetter (ordentlige og overordentlige, men fraregnet Udgifterne til Gendarmerikorpset og til Lods- og Fyrvæsen m. m.) ca. 450 Mill. Kroner. Udgiften pr. Hoved har herefter gennemsnitlig aarlig været ca. 16 Kr. i Frankrig, mod ca. 8^x/₂ Kr. i Danmark.

— Den tredje franske Republiks Finanser ere
blevne styrede af 43 Finansministre; der har været
Skifte i Gennemsnit hver ottende Maaned.