Statistiske Meddelelser: Danmarks Industri, Udenrigshandel, Høst.

Af de af Statens Statistiske Bureau udgivne »Statistiske Meddelelser« foreligger nu afsluttet det første Bind for 1898 (»fjerde Rækkes andet Bind«). Det indeholder Meddelelser om Alderdomsunderstøttelsen i 1895 og 1896, Kapitelstaxterne af 1. Februar 1898, reviderede Høsttabeller for Aarene 1875 — 96, Meddelelser om Vareomsætningen med Udlandet i 1897 m. m. og endelig en foreløbig Redegørelse for Industritællingen d. 25. Maj 1897, der afholdtes i Henhold til Loven af zz. Marts 1897.

Industritællingens Hovedresultat er, at der d. 25. Maj 1897 i Danmark (uden Færøerne) taltes c. 77,000 Virksomheder med c. 176,000 Arbejdere. Disse Tal fordeltes saaledes:

Efter Arbejderstyrke fordeites Forretningerne
saaledes:

Disse Tal maa imidlertid forstaas med visse Forbehold,
hvorom nøjere Oplysning gives i Redegørelsen,
der baade indeholder Tabeller og vejledende Forklaring.

Medens Industritællingen er et nyt Emne for den danske, officielle Statistik, har Handelsstatistiken, for hvilken der gøres summarisk Rede i »Statistiske Meddelelser« (4. R., 2. Bd., 4. H.), modtaget forskellige væsenlige Forbedringer (større Specialisering, hurtigere Fremme, sikrere Værdiberegninger etc.)

AfHeftet fremgaar, at Danmarks Vareomsætning
med Udlandet i 1897 havde en samlet Værdi
af 727 Mill. Kr., i 1896 668 Mill. Kr., nemlig saaledes:

Heftet meddeler omstaaende Oversigtstabel over
Ind- og Udførsel:

I Gruppen »levende Dyr* er Udførselen af
Heste og Hornkvæg særligt iøjnefaldende, idet
Udførselsværdien i 1897 androg

Gruppen »Madvarer af Dyr* beherskes af følgende
Artikler:

Af disse c. 188 Mill. Kr. gik alene til England
c. 181 Mill. Kr.

Blandt de uformalede Kornvarer staa som Indførselsartikler
i første Række:

Heftet indeholder ogsaa en Tabel over Frihavnens
Ind- og Udførsel (Majs-Indførselen falder her i
Øjnene med sine 446 Mill. Pund).

Endelig citere vi følgende Tal, der angive Mængde-
Udbyttet af de statskontrollerede Produktioner. Der
produceredes i Danmark af

Heftet iKøsten i Danmark: reviderede Tabeller for hvert af Aarene 1875^—96« indeholder ikke blot korrigerede Høsttal, der i ikke saa ringe Grad afvige fra de Tal, der findes i de enkelte aarlige Høstberetninger, men giver desuden en samlet Oversigt over Høstresultaterne vedrørende enhver Sædart m. v. for hvert Amt og for hele Landet fra den danske Høststatistiks Begyndelse i 1875.

Høsttallene i de aarlige Beretninger ere gennem= gaaende for lave, idet man ved Beregningen har benyttet forældede Arealtal, Arealtal fra en Arealopgørelse, der kan ligge indtil fem, ja indtil otte Aar tilbage i Tiden, og derfor for Størstedelen for smaa Tal. Ved den af

Statens Statistiske Bureau nu foretagne Korrektion fremkommer der da gennemgaaende højere Tal. Exempelvisanføre vi: Ifølge de gamle Tal skulde man tro, at der fra 1890 til 1896 var en Nedgang i den samlede Høstværdi paa c. 1,7 Mill. Kr., idet Høstværdieni de to Aar henholdsvis angaves til 298,2 Mill. Kr. og 296,5 Mill. Kr.; men ifølge de korrigerede Tal fremtræde de to Aar med henholdsvis 303,9 Mill. Kr. og 323,5 Mill. Kr., saa at Høstværdien derefter altsaa endog er stegen med c. 20 Mill. Kr. Revisionen af Tallene, for hvis Methode der nærmere gøres Rede i Heftet, tilvejebringer altsaa et Forhold mellem AarenesHøstudbytte, der er ganske forskelligt fra det, de gamle Tal give.

Den gennemsnitlige aarlige Høstværdi i det omhandlede Tidsrum er c. 300 Mill. Kr. (295,7 Mill. Kr.), hvilket svarer til henimod 100 Kr. (97,1 Kr.) pr. Td. Land. Alle Ø-Amter staa over, alle de jydske Amter under det nævnte Gennemsnitstal pr. Td. Land. Øverst staar Københavns Amt med 128 Kr. pr. Td. Land; derefter følge Maribo Amt (123), Frederiksborg Amt (122), Sorø Amt (118), og de øvrige Ø-Amter tæt derefter. Blandt de jydske Amter staa Aarhus, Vejle, Thisted Amter øverst (resp. 96, 94 og 94); tæt derefter følger Randers Amt (87), medens de øvrige jydske Amter kun have en gennemsnitlig Høstværdi pr. Td. Land af mellem 68 (Aalborg) og 78 Kr. (Viborg).

Det anvendte Areal er jævnt steget fra 2,8 Mill. Td. Land i 1875—78 til 3,3 Mill. Td. Land i 1894 —96. Stigningen udgør omtrent 43 Q Mil, eller omtrent 15 pCt.

Det gennemsnitlige aarlige Høstudbytte var

Det ses af ovenstaaende Tal, at Korn- og Høudbyttet er steget noget (resp. c. 1/₆ og c. 2/₅), og Rodfrugt-Udbyttet overordentligt stærkt (6 å 7 Gange) i det omhandlede Tidsrum; — alligevel har den samlede Høstværdi holdt sig omtrent stabil, men denne Stabilitet skyldes naturligvis Prisnedgangen i Agerbrugsprodukterne. De nedenfor anførte Tal ere i saa Henseende vejledende: Rækken a angiver den gennemsnitlige aarlige Høstværdi, Rækken b derimod Værdien under Forudsætning af, at Priserne 1875^—78 havde holdt sig:

Af Høstværdien faidt

løjnefaldende er Fremgangen for »Rodfrugter«, derunder Sukkerroer. Det til Sukkerroedyrkning i 1896 anvendte Areal udgjorde c. 23,000 Tdr. Land (hvoraf c. 13^000 i Maribo Amt, c. 6,000 i Odense Amt, lidt over 3,000 i Præstø Amt, c. 900 i Svendborg Amt), — men i 1875 anvendtes hertil kun 640 Tdr. Land. — Foderroe-Arealet er gaaet frem fra c. 15,000 Tdr. Land i 1875 til c. 134,000 i 1896, og Kartoffelarealet fra c. 77,000 Tdr. Land til c. 95,000. — Blandt de fire Hovedkornsorter ere Areal-Forandringerne for Rugens og Byggets Vedkommende ikke særligt store (der anvendtes hertil i 1896 henholdsvis 527,000 og 507,000 Tdr. Land); Havren indtager nu et noget større Areal (i 1875 688,000, i 1896 797,000 Tdr. Land), Hveden derimod et stedse aftagende (i 1875 110,000, i 1896 kun 62,000 Tdr. Land, hvoraf næsten 1/₃ i Maribo Amt).

De fire Hovedkornsorters Høstværdi dalede saaledes:
(se omstaaende Tabel).

Derimod har »Blandsæd til Modenhed« nu en betydeligtstørre
Høstværdi end tidligere (i 1875 knap 9,
i 1896 over 20 Mill. Kr.). — Boghvedehøstens Værdi

er aftagen fra godt 2 til knap 1 Mill. Kr., Bælgsædhøstensfra næsten 8 til i^x/₄ Mill. Kr. — KartoffelhøstensKvantitet er i det Hele stigende, men Værdien er svingende (i 1896 18 Mill. Kr.). — Værdien af Foderroehøsten var i 1875 kun 313¹/₂ Mill. Kr.; men i den tilbagelagte Periode er den stegen meget stærkt, og naaede i 1896 endog 34 Mill. Kr., hvortil yderligere kommer en Sukkerroehøst paa 5,7 Mill. Kr. — Endelig havde Agerhøhøsten i 1875 en Værdi af knap 24 Mill. Kr., i 1896 derimod godt 48 Mill. Kr., hvorimod Enghøhøstens Værdi dalede fra c. 30 til c. 25 Mill. Kr.