Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 6 (1898)
I. Landbruget og Maskinerne.
A. J.
Om den stigende Anvendelse af Maskiner i Landbrugets Tjeneste har den tyske og franske officielle Statistik bragt en Del Oplysninger, som have Krav paa Opmærksomhed.
I Tyskland*) har man foretaget Optællinger af det Antal Landbrug, som benytte de forskellige Arter af Maskiner (derimod har man ikke talt selve Maskinerne). Efter Optællingerne for Aarene 1882 og 1895 var Antallet af Landbrug, som benyttede
*) Die Landwirthschaft im Deutschen Reich. Nach der landw. Betriebszåhlung vom 14. Juni 1895. Statistik d. Deutschen Reichs, Neue Folge, Bd. 112. Berlin 1898.
I Frankrig*) har
man derimod talt selve Maskinerne.
For de
væsentligste af disse opgjordes
Antallet saaledes:
Den stadig større Udbredelse, som Landbrugsmaskinerne finde, har selvfølgelig overflødiggjort en Del menneskelig Arbejdskraft. Saaledes var Tysklands Landarbejdertal gaaet ned fra 5,764,000 i 1882 til 5,446,000 i 1895, og Frankrigs fra 3,453,000 i 1882 til 3,058,000 i 1892. I det hele taget bekræfte de nye agrarstatistiske Undersøgelser i begge Lande den allerede tidligere gjorte Erfaring, at Landbrugsbefolkningen er aftagende — ikke blot som Andel af den hele Befolkning, men endogsaa absolut. Saaledes var i Tyskland Antallet af Personer (selvstændige Landbrugere og Arbejdere, Forsørgere og Forsørgede under ét), der levede af Landbrug, gennemsnitlig pr. 100 Hektarer Landbrugsareal i 1882: 58,7, i 1895: 54,8. De tilsvarende Tal for Frankrig vare i 1882: 36,8, i 1892: 35,1.
I Nordamerikas Forenede Stater, hvor LønarbejdernesProcentandel af den samlede arbejdende Landbrugsbefolkning gik ned fra 48,9 i 1870 til 43,6 i 1880 og til 35,8 i 1890, har man foretaget omfattendeUndersøgelser af den hele Omformningsproces,
*) Statistique agricole de la France. Resultats généraux de l'enquéte décennale de 1892. Paris 1897.
sorn
Landbrugsarbejdet er undergaaet ved Overgangen
til
Maskindrift. Et Par Exempler ville give en
Forestilling om Arten af de fundne Resultater. *)
Til Produktionen af i Bushel (= 35V4 Liter) Majs medgik i 1855 én Mands Arbejde i 274 Minutter og én Hests Arbejde i 84 Minutter. De samlede Arbejdsomkostninger vare pr. Bushel 41 cts. — I 1894 behøvedes kun én Mands Arbejde i 41 Minutter og én Hests Arbejde i 72 Minutter, og Omkostningerne vare reducerede til 17 cts.
En Bushel Hvede produceredes i 1830 med én Mands Arbejde i 193 Minutter og én Hests i 9 Minutter og med 20 cts. Bekostning. I 1896 anvendtes 9 Minutters menneskeligt Arbejde og 12 Minutters Hestearbejde: Omkostningerne beløb sig til 6 cts.
Paa samme Maade:
Besparelsen i menneskelig Arbejdskraft træder paa intet Punkt saa stærkt frem som ved Tærskningen af Majs. Da dette Arbejde udførtes med Haandkraft, udkrævedes pr. Bushel en Mands Arbejde i 100 Minutter, medens det ved Anvendelse af Damptærskemaskinen kun beslaglægger 1 Mand i ix/2 Minut.
*) Yearbook of the United States Department of Agriculture. 1897. Washington 1898.