LJet er et Tegn paa sunde økonomiske Tilstande og paa national Retskaffenhed, naar et Samfund kan undvære Lovgivning paa et Omraade, hvor modstaaende Interesser hvert Øjeblik maa krydse hinanden. Og det er samtidigt et Bevis paa Retsanvendelsens naar man uden den skrevne Lovs Bogstav som Støtte kan gøre Ret og Skel til begge Sider i indviklede Formueforhold. Blandt slige indviklede Forhold ere Interessentskabsforholdene ikke de mindst vanskelige, og det maa for udenlandske Øjne som oftest staa som noget ret paafaldende, at Danmark hidtil har kunnet leve saa temmelig überørt af de stærke Rystelser, der i større og mindre Stater atter og atter har krævet og medført en Lovordning, særligt af Aktievæsenet. Adskillige Symptomer fra den senere Tid tyde dog paa, at Tilliden til denne Tilstands Holdbarhed ikke er übetinget i danske Forretningskredse.

Under den Stagnation i den nordiske Fælleslovgivning.som
efter Sølovens Gennemførelse,

har Sverig for sit Vedkommende fortsat Reformbestræbelsernepaa Omraade. Den første betydeligeFrugt denne svenske Lovgivningsvirksomhed er den under 28. Juni 1895 sanktionerede Cyklus af Love om Interessentskaber, hvilke træde i Kraft d. 1. Januar 1897. Ved disse Love er Sverig kommet et Hestehoved foran sine nordiske Naboer. Vel har ogsaaNorge et alvorligt Forsøg paa at tilvejebringe en Aktielov (som dog hidtil kun foreligger i Udkast), og vel har Finland under 2. Maj 1895 endog faaet Sanktion paa en saadan; men saa vidt som til en hele Interessantskabsmaterien omfattende Reform kommer man under alle Omstændigheder kun efter omfattende Forarbejder, og dertil mangler endnu tilsyneladende udenfor Sverig det fornødne Materiale.

En udførlig Redegørelse for det svenske Lovarbejdes vil nærmest høre hjemme i den juridiske Fagliteratur. Men da dets Emne berører Samfundets vigtigste økonomiske Funktioner, og da den Tid muligvis dog kan komme, hvor ogsaa Danmark efter for Trangen til faste Regler for disse vigtige Forhold, bør dets Hovedpunkter ikke være helt fremmede for dette Tidsskrifts Læsekreds. Fremstillingen derfor saa vidt muligt tage Sigte paa, hvad der fra et økonomisk Synspunkt kan formodes at have Interesse, men maa i det hele indskrænke sig til at være refererende.

Indledningsvis bør erindres om, at Sverig allerede tidligere har haft en Del Lovbestemmelser vedrørende »Bolag«, men højst ufuldstændige. Aktieloven af 1848 var i al sin Korthed et godt Grundlag for den Bevillingspraxis, der hidtil har været fulgt ved AktieselskabersStiftelse;

selskabersStiftelse;men Overbevisningen om Nødvendighedenaf gennemgribende Reform har længe været levende, og Forberedelserne dertil kunne føres tilbage til 1885. I Slutningen af nævnte Aar nedsattes nemlig en Regeringskommission, som 1890 afleverede sin Betænkning med Forslag og Motiver. Paa dens Arbejde er den nye Lovcyklus væsentligst bygget.

I.

Den første i det Komplex af Love, i hvilke de nye Interessentskabsregler efter svensk Sædvane ere udstykkede,handler »Handelsbolag < og »enkla Bolag«. Det vil være en Beroligelse for den danske Læser, der forholder sig lidt uforstaaende overfor disse Kategorier, at erfare, at man ogsaa i Sverig har studset ved en Hovedinddeling, hvis Led forekom temmelig nye og uklare. Forklaringen er i al Korthed denne: Det gamle Begreb »Handelsbolag« anvendtes af Lovgivningen for det navngivne, fuldt ansvarlige Selskab, der drev

Bolag, og man vilde da samtidigt befæste Handelsbolagetsom
Selskab i stræng handelsretlig Forstand.

Først efter megen Tvivl og Modstand lykkedes det dog at faa denne Ordning gennemført. Der hævede saavel i Højesteret — alle civile Lovforslags officielle Censor — som i Rigsdagen vægtige Stemmer mod de »enkla Bolag«, baade mod deres Definition og mod deres raison d'etre overhovedet. Underligt var det ikke, at man tøvede med at adoptere en slig Novitet, hvis Brugbarhed og Ønskelighed var saa knapt motiveret; men Kravet paa en fuldt udtømmende Klassifikation vandt dog tilsidst Medhold, og de »enkla« Bolag fik Tilladelse til at holde deres Indtog, om end i en noget reduceret Skikkelse. Til Handelsbolaget forholde de sig rent negativt. De kunne angaa enten et vist Foretagende eller en fortsat Virksomhed; men Kendemærket er under alle Omstændigheder dette, at Bolaget ikke gaar ind under Handelsbolagets Begreb.

Herefter blive de Selskaber, den nye Lovgivning
kender, kun følgende:

i) Handelsbolag. Dette bestemmes ved sit
Formaal: at drive Handel eller anden bogføringspligtig
Næring under fælles Firma.

2) Kommanditbolag. Hidtil har dette Selskab ikke været at anse som fuldt naturaliseret i svensk Ret, skønt det i visse Speciallove (om private Seddelbankerj var anerkendt. Nu behandles det som Underafdeling af Handelsbolaget med det overalt adopterede Kendemærke: eller flere fuldt ansvarlige Interessenter i Forening med andre , hvis Ansvar begrænses til deres Indskud.

3) Enkelt Bolag. Det er ikke dette Bolags

Formaal, der bestemmer dets Karakter; det kan omfattealle Virksomheder end de under Nr. i nævnte — heller ikke Graden af dets Medlemmers Ansvarlighed;denne være ret vexlende, som det følgende vil vise. Hvad man kan have haft for Øje ved denne Selskabsklasse, er især dels a) Sammenslutning for enkelte Foretagender, som enten slet ikke ere Handel eller dermed beslægtede (f. Ex. Byggeforetagender for fælles Regning, literære Foretagender) eller vel angaa Handelsforretninger, men ikke Handel som Næringsvej (f. Ex. et specielt Indkøb for fælles Regning — a meta — af et vist Vareparti), dels b) Associationer for Næringsdrift af ikke bogføringspligtig Natur, saasom mellem egentlige Haandværkere, Sagførere o. lign. Tiden maa dog vise, om ikke ogsaa andre Associationsformerkunne Plads under denne Gruppe, der danner Klassifikationens Reserverubrik.

4) Aktiebolag. Dette bestemmes i Loven udelukkende den til Indskuddene begrænsede Ansvarlighed, übetinget Transportabilitet af Andelene ikke er fornøden. Alle »anonyme «• Selskabsformer synes altsaa efter denne Affattelse at gaa op i Aktieselskabets for saa vidt de ikke falde ind under Foreningsbegrebet (se under Nr. 5) eller ere underkastede

5) Registrerede Foreninger for økonomiskVirksomhed.
disse ere som Retskategori
en Nyhed i svensk Ret, dannet med de tyske
tragene Genossenschaften« som Mønster. En bestemt
Grænse for de Foreninger, Loven omfatter, mangler
atter her. Dens Omraade bestemmes til den ene Side
ved de i Loven særligt opregnede Exempler paa slige

Foreninger, nemlig Konsumtionsforeninger, Produktionsforeningerog for Fællesboliger; til den anden Side negativt ved de fra Lovens Omraade udtrykkeligtudelukkede Forsikrings- og Hypotekforeninger. Men under dens Omraade falder efter dens § i tillige enhver anden Forening for økonomiskVirksomhed det Formaal »paa anden lignende Maade at fremme medlemmernes Interesser*. Ligesom rent literære og selskabelige Foreninger herved udelukkes, saaledes kan det være tvivlsomt om blotte Hjælpeforeninger som Syge- og Begravelseskasser, Udstyrsforeninger o. lign. gaa ind under Loven. Selv om de nok kunne siges at have et økonomisk Formaal, gaa de nemlig ikke ligefrem ud paa en økonomisk Virksomhed. Ved en særlig Lov af 1890 om registreredeSygekasser disse sidste nu ordnede, men iøvrigt gælder det om disse Hjælpeforeninger, at deres Forhold til den nye Lovgivning er et aabent Spørgsmaal;man hverken kunnet eller villet trække skarpe Grænser for Lovens Virkekreds.

6) Udenfor den nye Lovgivning staar (foruden Sparekasser, der ere normerede ved en Lov af 29. Juli 1892) for det første Bank-Interessentskaber. Den for disse gældende Speciallovgivning bestaar uforandret baade med Hensyn til private Seddelbanker med solidariskAnsvarlighed med Hensyn til ikke-seddeludgivendeBanker; sidste ere ganske vist Aktieselskaber,men Loven om Bankaktiebolag*) holdes i Kraft ved Siden af den nye Lovgivning. Endvidere falde Forsikringsselskaber, selv om de ere Aktieselskaber,udenfor

---

*i Se herom Natiotialøkomisk Tidsskrift XXIV (18861 S. 368 ff.

selskaber,udenforden almindelige Aktielov; der er om disse Selskaber samtidigt givet en lille Speciallov, hvilken nærmest gaar ud paa for dem at bevare status quo. indtil en ny omfattende Forsikringslovgivning, hvortil Forberedelser allerede ere trufne, kan foreligge.

II.

Inddelingsgrunden for de forskellige Interessentskabsarterer i enhver moderne Lovgivning — hovedsagelig hentet fra Interessenternes Ansvarlighed for Selskabsforpligtelserne i Forhold til Tredjemand. Det umiddelbare og übegrænsede Ansvar for Handels bolagets Medlemmer er, som det var at vente, fastslaaetsom Desuden har Loven om Handelsbolag til Fjærnelse af al Tvivl udtrykkeligt foreskrevet, at i Selskabskonkursen Interessenternes personlige Kreditorer maa staa tilbage for Selskabskreditorerne,medens i Interessenternes Boer de personlige Kreditorer kun have at finde sig i en Konkurrence med Selskabskreditorerne for den Del af Selskabsgælden, som ikke kan faas dækket hos Selskabet.I er Kommanditisten betragtet som direkte ansvarlig — indenfor Grænserne af sit Indskud — i Forhold til Tredjemand. Ved Selskabets Firmaregistrering skal derfor ogsaa anmeldes Kommanditisternes Navne og Indskud, og disse Data skulle (i Modsætning til dansk Rets Regel) offentliggøresaf En anden vigtig Afvigelse fra dansk Ret er i denne Forbindelse, at Ordet »Kommanditbolag< skal indeholdes i Firmaet;

indvilget i sligt Firmas Benyttelse, at betragte som
ansvarlig i samme Udstrækning som Komplementaren.

Mere indviklede ere Reglerne for Ansvarligheden i »enkla Bolag«. Reglen er her, at kun den enkelte Interessent, der indgaar Retshandlen, bliver forpligtet og berettiget overfor Tredjemand- selv om en Kontraktindgaas Selskabets Vegne eller under en for Selskabet vaigt Fællesbetegnelse, opstaar hverken R.et eller Pligt for andre Interessenter end dem, der have deltaget i Kontraktens Afslutning. I sidste Tilfælde stiftes i Mangel af anden Aftale Ret og Pligt kun for hver Deltager til lige Dele (»efter hufvudtalet«). Med andre Ord: Et »enkelt Bolag« er udadtil aldeles ikke nogen Enhed; den ene Deltager har ikke nogen Adkomsttil handle paa den andens Vegne, og optræderhan for Interessentskabet som saadant, bliver det Tredjemands Sag at skaffe sig Sikkerhed for, at der fra de øvrige Deltageres Side foreligger fornøden Bemyndigelse hertil. Naar altsaa Interessentskabetsom kun faar Betydning indadtil, i Forholdet mellem Interessenterne og som Grundlag for deres indbyrdes Rettigheder og Pligter, maa man indrømmeBerettigelsen den Kritik, der er rejst imod en slig Associations Egenskab af Interessentskab; det opløser sig i Virkeligheden i et rent Kontraktsforhold mellem Deltagerne. Det er uden Tvivl at betragte som en stiltiende Erkendelse heraf, naar Loven aabner adskillige Veje, ad hvilke et >enkelt« Bolag med eller mod sin Vilje kan komme til at medføre solidarisk Ansvarlighed for Deltagerne. Først kan dette ske derved, at Bolaget frivilligt lader sig indføre i Handels registret, hvad der i Henhold til en fra i. Januar 1897

i Firmaloven indført Bestemmelse kan lade sig gøre for Fremtiden. I saa Fald skal det føre Firma ganske som et Handelsbolag og bliver i retlig Henseende overhovedet at behandle som saadant Der kan næppe være Tvivl om, at denne Udvej vil blive benyttet ret flittigt af adskillige Næringsdrivende, hvis Virksomhed falder udenfor de bogføringspligtige og dermed udenfor Handelsbegrebet i teknisk Forstand, og som derfor efter svensk Ret ikke hidtil kunde anmelde Firma. Men dernæst: Saafremt der ved Indgaaelse af Retshandlerbenyttes Fællesbetegnelse indeholdende enten Personnavn eller Ordet »Handelsbolag«, opstaar som Konsekvens heraf solidarisk Ansvar for de Deltagere,med Samtykke slig Betegnelse er anvendt; og indeholder den enten Ordet »Aktiebolag« eller »Forening-.. indtræder sligt Ansvar for de Interessenter, der deltage i Retshandlen. Om man har gjort sig rigtigt klart, hvor vanskeligt det vil blive for Medkontrahenterneat Bevis for, hvilke Deltagere der have givet det forudsatte Samtykke til slig FællesbetegnelsesAnvendelse, noget tvivlsomt. Derimodforklares tilsyneladende ejendommelige i, at Benyttelsen af Epiteter, der betegne en Begrænsning af Ansvaret, skal medføre et übegrænset Ansvar, ved Lovens Bestemmelser om Virkningen af, at Aktiebolag eller Foreninger forsømme at lade sig registrere, hvoromnedenfor.

At Aktiebolaget, naar det forøvrigt er stiftet paa foreskreven Maade, ikke medfører Forpligtelse for Aktionærerne udover Beløbet af deres Aktier, er selvfølgeligt. Mere ejendommeligt vil det maaske synes ved første Øjekast, at Foreninger kunne paadrage

Medlemmerne Ansvar udover deres Indskud. Oprinde ligt var det endog foreslaaet alternativt at aabne AdgangtilStiftelsen Foreninger med fuldt solidarisk Ansvar; men dette — som har sit Forbillede i Tyskland—blev adskillig Meningskamp mellem de forskellige Lovgivningsfaktorer, af hvilke Rigsdagens andet Kammer vilde have Ansvarligheden helt strøgen, forandretderhen,at übegrænsede Ansvar udelukkedes, hvorimod det nu staar Foreningerne frit for at bestemme, om de ville paatage sig en indtil et vist Beløb begrænsetpersonligAnsvarlighed Medlemmerne eller indskrænke Hæftelsen til Foreningens egne Midler. Det er slet ikke usandsynligt, at mange Foreninger, som ellers kunde faa Vanskelighed nok ved at skaffe sig Kredit, ville vælge Ansvarligheden, saa meget mere som der er en Del, der tyder paa, at allerede tidligere visse mindre Konsumtionsforeninger have betragtet sig som sodidariske med Hensyn til Betalingen af Foreningens Gæld. Der kan dog være al Grund til at minde slige Foreningers Kreditorer om, at Ansvaret efter den nye Lov ikke er saa übetinget endda; det kan nemlig ikke formenes et ansvarligt Medlem i en Forening efter Opsigelse at udtræde, selv om Loven for sligt Tilfælde har truffet en hel Del Kauteler. Disse bestaa væsentligst i Forskrift om Registrering og Kundgørelse angaaende Udtrædelsen, samt i visse Tidsfrister for Opsigelsens Virkninger. Denne maa ske mindst i Maaned før Regnskabsperiodens Slutning, og det udtrædende Medlem hæfter til Trods for Udtrædelsen,saafremtForeningens tages under KonkursbehandlingiLøbet i Aar fra Udtrædelsens Kundgørelse i det lokale Blad. Hæftelsen er endvidere

altid kun rent subsidiær, d. v. s. betinget af, at i ForeningensKonkursFonderne forslaa til at dække dennes Gæld; og selv naar dette har vist sig at være Tilfældet, tilkommer der ikke Kreditorerne nogen selvstændig Søgsmaalsret mod hvert enkelt Medlem; men Ansvarligheden skal gøres gældende af KonkursensKuratorer,der at inddrive Beløbene efter Udskrivning hos Medlemmerne ifølge derom givne nærmere Regler.

III.

Hvor megen Betydning i det praktiske Liv der vil tilkomme de Associationsformer, som Loven har skabt ved Reglerne om »enkla« Bolag og registrerede Foreninger, er et Fremtidsspørgsmaal. Saa meget vissere er, at de forandrede Regler om Aktiebolag i en overvældende Grad vil vise sig aktuelle. Aktieselskabsformenhar allerede i en Række af Aar vist sig som den Associationsform, der i Sverig er übetinget populærest. Ikke blot at store Foretagender, der kræve betydelig Kapital og medføre überegnelig Risiko, her som i andre Lande saa godt som alene i denne Form kaldes til Live; ogsaa de mest beskedne Entrepriser, hvad enten de angaa Handel, Fabriksdrift eller Haandværk, vælge med Forkærlighed en Form, som strax gør sin Mand til »Direktør«, paa samme Tid som den fixerer hans økonomiske Risiko paa Forhaand. Ja der gives overhovedet næppe den Ting imellem Himmel og Jord, som i Sverig ikke er sat paa Aktier, lige fra Banker til Mælkehandel, lige fra Textilfabrikation ti! Fæppekonservering og lærde Skoler. For Fremtidenvil

tidenvilMarkedet muligvis kunne byde Lysthavende
endnu flere Variationer til behageligt Udvalg.

Det store Systemskifte, Lovgivningen har gjort, er nemlig Overgangen fra Sanktionssystemet til Normativsystemet. Hidtil var Betingelsen for, at et Selskab kunde nyde godt af Aktielovgivningens Fordele, kongelig Sanktion, og denne indhentedes faktisk altid, uagtet dens Erhvervelse ikke var paabudt som ufravigelig Forpligtelse; for Fremtiden bortfalder al Prøvelse af Statuter og al anden Medvirkning fra Regeringens Side til Selskabets Dannelse. Loven har paa Forhaand givet alle nødvendige Forskrifter, efter hvilke Statuterne have at rette sig. Denne SanktionssystemetsOpgivelse et almindeligt Fænomen i europæiskRet. Fordel for en saadan Reform tale først og fremmest de samme Grunde, som gælde for Næringsfrihed i Almindelighed; desuden, at Staten ved at underkaste Statuterne en Prøvelse, som ender med deres Stadfæstelse, paadrager sig Skinnet af at billige selve Foretagendet, uagtet dette maaske siden viser sig at være uheldigt baade i Plan og i Gennemførelse, og endeligt, at den offentlige Prøvelse, naar den engang har antaget faste Regler og Former, lige saa godt kan fæstnes i Lovsform til direkte Efterlevelse, som forbeholdes de administrative Myndigheder til unødvendigtBryderi disse og for Publikum. Da der vel ikke kan være Tvivl om, at det ogsaa for Danmarks Vedkommende er Normativsystemet, som vil blive lagt til Grund for en eventuel Lovordning af Aktieselskabsretten,skulle svenske Regler her i Korthed fremstilles.Der derved ogsaa blive Lejlighed til at antyde, i hvilket Omfang den svenske Lov har taget

Hensyn til de Klager, der fra de forskelligste Sider ere
fremsatte mod de senere Decenniers Aktiesvindel i
næsten alle Lande.

Det første Stadium i Selskabets Tilblivelsesproces er dets saakaldte Stiftelse. Denne Akt, der hidtil har hvilet i Privatlivets Skygge, drages efter den nye Lov frem i Offentlighedens Lys. Stifterne skulle være mindst fem og bosatte i Riget. De have først at opretteet , indeholdende Selskabets Formaal, Domicil, Kapital, Bestyrelsens Valgmaade, Aktiernes Størrelse, Aktionærernes Stemmeret m. in. Overtages alle Aktier af Stifterne (saakaldt Simultanstiftelse),udfordres foreløbigt ikke videre; Selskabet er da »dannet« ved Overtagelsen. Skal en Del af Aktierne derimod tegnes ved Subskription (saakaldt Successivstiftelse), vil der være at udstede Indbydelse til Aktietegning, og denne Indbydelse er bunden til visse Formforskrifter. Først skal Stiftelsesdokumentet, forsynet med Stifternes egenhændige, bevidnede Underskrift,i Exemplarer indleveres til Overøvrigheden, der prøver dets Overensstemmelse med Lovens Forskrifter,beholder ene Exemplar og tilbageleverer det andet med sin Paategning. Derpaa kan Indbydelse udfærdiges, hvilken i sig skal optage saavel bekræftet Afskrift af Stiftelsesdokumentet med Overøvrighedens Paategning som Angivelse af det Antal Aktier, enhver af Stifterne har overtaget, Oplysning om Tiden for det konstituerende Møde, hvilket ej maa udsættes længere end i Aar fra Stiftelsesdokumentets Forevisning, og Regler om Aktiernes Fordeling i Tilfælde af Overtegning.Er fra Stifternes Side gjort Forbehold om særlige Fordele, saasom om Ret til at gøre Tilskue'.

af anden Art end Penge, maa saadant for at opnaa
Gyldighed udtrykkeligt omtales i Indbydelsen. Aktietegningenskal
skrives paa selve Indbydelsen.

I Princip og i mange Enkeltheder ere disse Forskrifter med den tyske Aktielovs Regler, hvilke skulle have vist sig ret praktiske til Bekæmpelse af Griinder-Misbrugene og derfor atter næsten ligelydende ere optagne i det nye tyske Ud kast til Handelslovbog; dog er der flere Afvigelser i Detaillerne, Der savnes saaledes i den svenske Lov den maaske ikke overflødige Forskrift, at den udtrykkelige Tilkendegivelse om de »særlige Fordele^ bør gælde ikke blot om Stifternes, men ogsaa om de til »Andre« lovede Fordele. Endvidere savnes et Par i tysk Ret optagne Forskrifter, hvis praktiske Værdi dog er mere omtvistet, nemlig dels den obligatoriske Revision af selve Stiftelsesakten ved Hjælp af Selskabets egne Organer eller — eventuelt ¦_{— •} ved dertil specielt udnævnte dels Reglerne om den saakaldte »Efter-Stiftelse« (Nachgriindung) o: Selskabets Overtagelse Anlæg eller faste Ejendomme til en Værdi af over 1i_l0 af Grundfonden i Løbet af en vis kortere Tid efter Selskabets Registrering. Det første af disse Kauteler — hvilke begge, om end med visse Ændringer, ere medtagne i det nye tyske Handelslovudkast — har vist sig vanskeligt at gennemføre i Praxis paa Grund af alle Parters Utilbøjelighed til at underkaste sig det med Revisionen forbundne Arbejde og Ansvar; det synes ellers ret heldigt og burde kunne udvikles ved Uddannelsen af en professionel Klasse sagkyndige Revisorer.

Übetinget bindende er Aktietegningen ikke, medmindrealle

mindrealleAktierne ere overtagne af Stifterne. Det bliver den først, naar det paa den konstituerende Forsamlingbesluttes, Selskabet skal »dannes«. Indkaldelsetil Forsamling paahviler Stifterne; overholdesikke for Mødet i Indbydelsen fastsatte Tid, binder Aktietegningen ikke længere. Spørgsmaalet, om Selskabet skal dannes, afgøres af Forsamlingen enten ved de mødendes Enstemmighed eller, hvis saadan ikke opnaas, ved kvalificeret Majoritet (Stemmeflerhedaf mødende, naar disse udgøre mindst "4"₄ af alle Tegnerne og a/da/d af hele Kapitalen). I Sammenhænghermed dog ikke nødvendigvis paa samme Møde — antages Statuterne, som skulle angive SelskabetsFirma i Hovedpunkterne ikke maa afvige fra Stiftelsesdokumentet, for saa vidt ikke samtlige Aktionærer indvilge i Afvigelsen; samtidigt foretages Valg af Bestyrelse og Revisorer. Til disse Foranstaltningerkræves Medvirkning fra det offentliges Side.

Trods Beslutningen om Selskabets »Dannelse« træder dog Aktieselskabet først i Virksomhed ved en offentlig Akt, Registreringen. I Lighed med tysk og fransk Ret er efter den svenske Lov Registreringen en Betingelse for, at Selskabet som saadant kan erhverve Rettigheder og paadrage sig Forpligtelser eller optræde som en Helhed i Forhold til Statsmyndighederne. Som Følge deraf komme de Forpligtelser, som paa Selskabets Vegne indgaas før Registreringen, til at paahvile de optrædende Personer solidarisk. Ansøgning om Registrering indleveres — eller indsendes pr. Post — af den valgte Bestyrelse til en Centralmyndighed for hele Landet (Patent- och

Registreringsverket), under hvilken nu hele Patent-, Varemærke- og Aktieselskabsregistreringen er henlagt. Med Ansøgningen skulle følge detaillerede Oplysninger om Selskabets Konstituering, Statuterne m. m. samt om Aktietegningens Resultat og om, hvor meget der er indbetalt paa Aktierne. De tvende sidste Punkter skulle af Bestyrelsens Medlemmer bevidnes med deres egenhændige Underskrift; ligeledes faar Registreringsmyndighedenselv og Tegningslisternetil Det paahviler endvidere Bestyrelsenat for Registreringsmyndigheden — senest 6 Maaneder efter Udløbet af den for Aktieindbetalingenbestemte — hvor meget der er betalt paa Kapitalen, og hvis da Minimumskapitalen ikke er naaet, anses Selskabet for opløst.

Hvor lavt denne Minimum s kapital skulde sættes og hvilken Grænse for en Akties Størrelse Loven skulde fastslaa, udgjorde under Forhandlingerne i Rigsdagen en af de farligste Anstødsstene for hele denne Reform. Det oprindelige Forslag fastsatte 25,000 Kr. som Minimum for Kapital og 100 Kr. som mindste Aktiebeløb. Rigsdagen vilde dog gaa adskilligtlavere og man enedes tilsidst om henholdsvis 5000 Kr. og 10 Kr. som laveste Grænser, dog saaledes, at Aktiens Beløb, naar Kapitalen gaar til mere end 10,000 Kr., skal være mindst 50 Kr. Denne Bestemmelsevil i høj Grad bidrage til end yderligere at popularisere Aktieselskabsformen for alle Associationer,skøndt nu de smaa Selskaber i en paafaldende Grad vælge denne Form. Det er saaledes oplyst, at af de i Aarene 1890^— ₉₄ sanktionerede Aktieselskaber (c. 1000) henved 25 pCt. havde en

Kapital paa under 10,000 Kr. eller mindre Aktietype end ioo Kr. Men saa lavt som til 10 Kr. har, saa vidt vides, hidtil ingen Lovgivning fixeret Aktiens Minimum; den tyske Aktielov har her i,coo Mark — hvori ingen Forandring tilsigtes ved det nye Revisionsudkast— Frankrig derimod er 25 Francs Minimum.

Den svenske Lov tillader desuden at bestemme Kapitalen alternativt til højere eller lavere Beløb, i hvilket Tilfælde det lavere ikke maa udgøre mindre end 1/₃ af det højere. Indbetaling af Aktierne skal være tilendebragt senest i Løbet af to Aar fra SelskabetsDannelse. er dog ikke udelukket, at Kapitalen senere kan forhøjes eller nedsættes ved frivilligBeslutning. kan ikke finde Sted, førend Kapitalen er fuldt indbetalt; den kræver desuden en Generalforsamlings registrerede Beslutning. Til Nedsættelseaf fordres enten et ved selve SelskabetsDannelse Forbehold om Indløsning af visse Aktier i Følge bestemt Amortisationsplan, hvilket Forbehold skal være optaget i Statuterne og registreret, eller ogsaa en ny Beslutning om Nedsættelse af Kapitalen; for at en saadan skal kunne iværksættes, maa den desuden være stadfæstet af Retten. Inden slig Stadfæstelse kan erholdes, foranstalter Retten en offentlig Indkaldelse af Selskabets Kreditorer-, først efter at de anmeldte eller opgivne Kreditorer have givet deres Samtykke eller erholdt Fyldestgørelse, meddeles Stadfæstelsen, hvilken ogsaa registreres, og den saaledes stadfæstede Nedsættelse forbliver uden Virkning for de Kreditorer, som ikke havde samtykket deri eller haft Kundskab om Rettens Afgørelse, saafremtSelskabets

fremtSelskabetsKonkurs indtræffer i Løbet af i Aar
fra Kundgørelsen om Rettens Dekret.

Aktiernes Egenskab af Navnepapir eller Ihændehaverpapir overalt givet Anledning til legislativ Tvivl. Omsætteligheden forøges i en iøjnefaldende Grad ved Ihændehaverformen, der ophæver al Legitimationsvanskelighed; samtidigt gør denne Form Selskabet til en uoverskuelig Samling af stadigt vexlende den mobiliserer Kapitalen i en saadan Grad, at den personlige, individuelle Indflydelse paa Ledelsen — en Indflydelse af største Betydning for ethvert større økonomisk Foretagendes Kontinuitet og Stabilitet — stadigt trues. I Modsætning til tysk Ret, hvor Ihændehaverformen er rent fakultativ (efter det nye Handelslovudkast tillades det endog en Aktionær faa sin Navneaktie ombyttet med Ihændehaveraktie, Statuterne hjemle sligt), skulle efter den svenske Lov Aktierne lyde paa Navn, medmindre der i særlige Tilfælde erholdes kgl. Tilladelse til at udstede dem til Ihændehaveren. Promesser og Interimsbeviser dog altid lyde paa Navn.

Der er endvidere givet en Del Forskrifter med det Formaal at binde Aktionæren til Selskabet, inden Organisationen er færdig, saasom ved Forbud mod Salg af Aktien, før den er fuldt indbetalt, og Følgen af, at de foreskrevne Indbetalinger undlades, er ikke blot Forpligtelse til Rentegodtgørelse og eventueltFortabelse Aktieret uden Krav paa Tilbagebetalingaf allerede erlagte; men slig Forsømmelse medfører endog, at den paagældende Aktionær hæfter for sine resterende Indbetalinger i Forhold til Selskabskreditorerne,hvis Løbet af to Aar Selskabets Konkursindtræffer.

kursindtræffer.Hvor strænge disse Forskrifter end ere, gaar den europæiske Lovgivnings Tendens dog maaske endnu videre i Retning af at binde Aktionæren, indtil fuld Betaling for Aktien er præsteret. Det forbydessaaledes at afhænde Interimsbeviser og ikke registrerede Selskabers Aktier i flere Lovgivninger (Belgien, Italien), og det nye tyske Udkast indeholder ogsaa en saadan Regel, som motiveres ved slige Afhændelserssamfundsøkonomiske Foruden den nysnævnte Forskrift aabner den svenske Lov kun Mulighed for endnu en Indskrænkning i Aktiernes frie Omsættelighed; den tillader nemlig at forbeholde de øvrige Aktionærer en Indløsningsret, naar en Aktie gaar over til en Person, som hidtil ikke har været Aktionær i Selskabet; for Gyldigheden af et sligt Forbehold, der kun kan forekomme ved Aktier paa Navn, forudsættes imidlertid, at det er udtalt i selve Aktiebrevet. Loven ligestiller Præferenceaktier, for saa vidt Stemmeret angaar, med almindelige Aktier — altsaauden indføre selvstændige Generalforsamlinger for de forskellige Aktiegrupper (hvilket derimod nu foreslaas indført i Tyskland), og den savner alle Regler om Legitimation for Erhvervelse af Aktier paa Navn, Regler, som med den stigende Livlighed i Aktieomsætningennæppe være overflødige.

Loven paalægger ethvert Selskab Forpligtelse til at danne en Reservefond. Denne Fond skal — for saa vidt Statuterne ikke foreskrive højere Beløb — voxe til mindst 10 pCt. af Grundfonden og dannes ved Henlæggelse af mindst 10 pCt. af Aarsoverskuddet, ved det ved Aktiemissioner over Pari indvundne Beløb og ved forbrudte Aktieindbetalinger.

Af Lovens Regler om General forsamlingen
mærkes, at en Minoritet repræsenterende højst 1j10 af
Aktiekapitalen er berettiget til at fordre en extraordinær
Generalforsamling indkaldt (i Tyskland fordres kun
af den samlede Aktiekapital hertil), og at en Forsømmelsefra
Side af at indkalde en ordinær
eller extraordinær Generalforsamling berettiger den
enkelte Aktionær til at anmelde Forsømmelsen for
Magistraten eller Kronofogden, hvorefter Indkaldelsen
foregaar ved disse Myndigheders Foranstaltning. Ogsaaandre
til Betryggelse af Minoritetens
Ret indeholder Loven. En simpel Generalforsamlingsbeslutningkan
ikke forandre Forniaalet for
Selskabets Virksomhed, heller ikke berettige til Udstedelsenaf
hertil fordres enten
alle Aktionærers Enstemmighed eller tvende GeneralforsamlingersBeslutning
den ene ordinær), og
paa den sidste 3/4 Majoritet saavel af de modende
som af hele Aktiemassen. En lignende, skønt ikke
fuldt saa kvalificeret Majoritet fordres til andre Forandringeri
og til Opløsning af Selskabet.
Paa Dechargespørgsmaalet forbeholdes der for saa vidt
ogsaa Minoriteten Indflydelse, som Afgørelsen af dette
Spørgsmaal paa Forlangende af Aktionærer, repræsenterendemindst
/10 af hele Kapitalen, skal opsættes og
Forsamlingen af den Grund ajourneres indtil to Maaneder.Derimod
den svenske Lov intet,
som svarer til den tyske Aktielovs Bestemmelser om
en Aktionærminoriteten tilkommende »Enquéte-Ret«
med Hensyn til Stiftelsesaktens Forsvarlighed eller om
et Erstatningskrav for Minoriteten i Forhold til Stiftere,
Bestyrere og andre, hvilke enten ved Selskabets Stiftelseeller

elseellersenere formenes at have tilsidesat Selskabets Interesser. En Generalforsamlingsbeslutning, som antagesat mod Lov eller Statuter, kan endog den enkelte Aktionær efter den svenske Lov fordre ophævetved stævne Selskabet inden Udløbet af to Maaneder fra Beslutningens Datum.

Bestyrelsen kan bestaa af et Medlem eller af flere. Reglerne om Bestyrelsen indeholder den for danske Interesser muligvis ikke ganske uvigtige Bestemmelse, Bestyrelsesmedlemmerne skulle være i Sverig bosatte svenske eller norske Undersaatter, medmindre i denne Henseende erhverves kgl. Dispensation, at selv i sidstnævnte Tilfælde højst 1/₃ af Pladserne kunne besættes med fremmede eller udenfor Landet bosatte Personer. Valget maa ikke gælde for en længere Tid end 5 Aar. Indskrænkninger i Bestyrelsens ere uden Virkning i Forhold til Tredjemand i god Tro og tør ikke registreres. Stævninger og andre retslige Handlinger kunne med for Selskabet forpligtende Virkning rettes mod et enkelt Medlem af Bestyrelsen.

Revisorernes Virksomhed er i Følge den nye Lov bleven væsentligt udvidet. De kunne til enhver Tid fordre Adgang til Selskabets Bøger og Regnskabersamt om Bestyrelsen og kunne paa given Anledning fordre en extraordinær Generalforsamlingindkaldt. denne udvidede Myndighed svarer en noget skærpet Ansvarlighed for Revisorerne i Tilfælde af bevidst urigtige Opgivelser, forsætlig Undladelseaf gøre Indsigelser mod Bestyrelsens Forretningsførelseeller Uagtsomhed ved Revisionens

Udførelse — en Ansvarlighed, der dog i Udkastet til
Loven gik endnu en Del videre.

Som for Aktieselskabet ejendommelige Ophørsgrunde Loven i) at Aktionærernes Antal synker under fem, 2) at 2/₃ af Aktiekapitalen er gaaet tabt — begge Dele under Forudsætning af, at Manglen ikke afhjælpes inden Udløbet af tre Maaneder. Mangler Selskabet en til Registret anmeldt, kompetent Bestyrelse, Opløsning endvidere forlanges saavel af en enkelt Kreditor som af en enkelt Aktionær ved en til Retten indgiven Ansøgning; i dette Tilfælde udstedes der en offentlig Kundgørelse om Ansøgningen. Ogsaa her indtræder Ophørsvirkningen dog først, naar det efter mindst tre Maaneders Forløb viser sig, at der ikke er raadet Bod paa Misligheden. Frivillig Opløsning foregaa ved en af Loven nærmere ordnet Likvidation.

Tilsidst maa mærkes, at Lovens Overholdelse søges sikret dels ved solidarisk Erstatningsansvar baade for Bestyrelse, Likvidatorer og Aktionærer i Tilfælde af Pligtovertrædelse, dels ved høje Bødestraffe (i visse Tilfælde indtil 2000 Kr.) for de mest graverende Forseelser.

IV.

Hele det nu i Korthed skildrede store Apparat med dets mange organisatoriske Forskrifter og det til disses Overholdelse indførte administrative Tilsyn er ved den nye Lovgivning overført ogsaa til de registreredeForeninger, i Modsætning til Aktieselskaberne hidtil have været frie for alt Indgreb i deres Autonomi.

Atter her er det Registreringen, der udgør Forudsætningenfor Dannelse; før Registreringen existerer den, retligt betragtet, slet ikke. Registreringenforegaar hos den centrale Embedsmyndighed,men Overøvrigheden i Distriktet; den forudsætteren Anmeldelse ikke alene første Gang, inden Stiftelsen har fundet Sted, men ogsaa senere, hver Gang der sker Forandring i et eller andet af de anmeldte Forhold og da navnlig, i Foreninger med ansvarlige Medlemmer, hver Gang et saadant Medlem indtræder eller udtræden Ogsaa Reglerne om Medlemstallet, , Revisorer, Generalforsamling m. m. ere med faa Afvigelser overførte fra Aktieselskabet til Foreningerne. Sandsynligvis vil al denne Reglementeringfor være en tung Klods om Benet; de bestaa for den væsentligste Del af tarvelige Smaafolkuden til formel Optræden og pleje næppe at holde en juridisk Konsulent. Hvor heldigt det end kan være at bringe dem ind under faste Former og at bestemme Graden af og Betingelsen for deres Ansvarlighed,maa befrygtes, at en Lov paa 71 Paragraffer for Foreningernes egen Mund er mere end de ville gøre Fordring paa, og muligvis mere end de ville befinde sig vel ved.

Overhovedet vil dette store Lovgivningsarbejde — det beløber sig til ikke mindre end 218 §§ foruden de ved samme nødvendiggjorte Forandringer i Firmalovenog dertil knyttede administrative Anordninger — næppe übetinget blive fulgt som Mønster, hvor store Fortjenester det end har, særligt i lovteknisk Henseende.I Bestræbelse for at bringe hele Associationsvæsenetpaa Gang ind under legal Ordning,

har det paa nogle Punkter maattet danne Kategorier, hvortil det virkelige Liv savner fuldt adækvate Formerpaaandre har det normeret stærkere, end Befolkningen tør antages at ville synes om. Det skal imidlertid nu staa sin Prøve i Praxis, og Udfaldet af denne Prøve vil baade i og udenfor Sverig blive fulgt med stor Opmærksomhed og afgive lærerige Impulser.