Sverigs Seddelbanker.

Ved et Par Love af 12. Maj 1897 er der indtraadt en betydelig Ændring i Ordningen af Sverigs Seddelbankvæsen. i de nye Love er en Reform, meget længe har staaet paa Dagsordenen, men som stadig har stødt paa en Modstand, der først nu er bleven overvunden, nemlig en Ophævelse af Enskilda Bankernes Seddeludstedelsesret. Ved de nævnte Love er denne Ret ophævet fra 1. Januar 1903, og fra dette Tidspunkt bliver altsaa Sverigs Riksbank eneberettiget til at udstede Sedler. Man er derved gaaet over til det Eenbanksystem, der er gældende i Danmark og Norge og forøvrigt ogsaa i de fleste andre evropæiske Stater, med Undtagelse af de enkelte Lande,, hvor særlige historiske Forudsætninger have fremkaldt Modifikationer, der dog i Reglen — som f. Ex. i England Tyskland — ere af meget ringe Betydning.

Af Overgangsbestemmelserne er der særlig Anledning
at fremhæve Hovedlovens §41, der bestemmer,

at fra Begyndelsen af 1899 til Udgangen af 1903 kan enhver Enskilda Bank, der opgiver sin Ret til Seddeludstedelse, mod Sikkerhed, som Riksbankens øverste Styrelse godkender, benytte Kassekreditiv hos Riksbanken indtil Halvdelen af det Seddelbeløb, som Banken havde cirkulerende 1. Januar 1896, uden Erlæggelse Kreditivafgift og til en Rente, der er to Procent lavere end den noterede Vexeldiskonto, dog ikke under to Procent pro anno, og dels ligeledes indtil Halvdelen af nævnte Seddelbeløb i Riksbanken rediskontere Vexler, som antages af Riksbankens øverste Styrelse, til en Diskonto, der ikke overstiger 2/₃ af den noterede Vexeldiskonto. Fra Begyndelsen af 1904 til Udgangen af iqoB skulle Enskilda Bankerne nyde Rediskonteringsret paa nævnte Vilkaar for 40 pCt. af deres den 1. Januar 1896 cirkulerende Seddelmængde. Til samtlige disse Rettigheder er der knyttet den Betingelse, Bankerne ikke have inddraget noget af deres den 1. Januar 1896 existerende Afdelingskontorer. Forsaavidt en saadan Inddragning har fundet Sted, skal Kongen under Hensyn til de inddragne Kontorers Vigtighed bestemme, hvorvidt Retten til Kreditiv og Rediskontering skal bortfalde, eller med hvilken Sum Beløbet skal nedsættes. Retten bibeholdes, selv om de vedkommende Banker omdannes til Bankaktiebolag, d. v. s. til almindeligt Aktieselskab med begrænset Ansvarlighed. Efter de nugældende Regler skal Enskilda Kapital indtil et vist Beløb ejes af solidarisk ansvarlige Deltagere.

I Riksbankens øverste Styrelse indtræder i Følge
en hvilende Grundlovsbestemmelse, der ved Lovene af
12. Maj træder i Kraft, den Forandring, at medens

hidtil samtlige >Fullmåktige« valgtes af Rigsdagen, skal fra 1899 Formanden udnævnes af Kongen, de øvrige vælges af Rigsdagen. Banken skal for Fremtiden have mindst ét Afdelingskontor i hvert af Rigets Lån med Undtagelse af Stockholms (hvor Hovedsædet findes). Funderingsbestemmelserne forblive i Principet de samme som hidtil, idet Hovedreglen vedbliver at være den, at Banken kan udstede Sedler dels for det Beløb, der svarer til 1) den metalliske Kasse, 2) Guld, der er deponeret i Udlandet eller under Transport derfra, 3) Tilgodehavende hos udenlandske Korrespondenter og dels for et vist Beløb herudover, dækket ved Værdipapirer og Vexler; men dette sidste Beløb er under Hensyn til Inddragningen af Enskilda Bankernes Sedler forhøjet fra 45 til 100 Millioner Kroner. Den metalliske Kasse maa aldrig være under 25 Millioner Kroner, og naar den Del af Seddelmængden, der ikke dækkes ved de under I—31^—3 nævnte Aktiver, overskrider 60 Millioner, skal der udover de 25 Millioner være en metallisk Kassebeholdning for mindst 30 pCt. af det overskydende Beløb. Tiltrods for denne Bestemmelse — der heller ikke i Principet er ny — er det interessantat Mærke til, hvor stærkt Sverigs ikke paa Metal funderede Seddelmængde ogsaa efter Ophævelsenaf Bankernes Seddeludstedelsesret vil kunne komme til at overskride f. Ex. Danmarks.

At Forandringen i det svenske Seddelbankvæsen iøvrigt er af en meget gennemgribende Natur, fremgaar tydeligt af følgende Tal, der vise den Rolle, som den private Seddeludstedelsesret for Øjeblikket spiller i Sverig. Antallet at Enskilda Banker er 27, og deres samlede Seddelemission har i den senere Tid været

omkring 60 Millioner Kroner, medens Riksbankens Seddelemission samtidig har været omtrent 50 Millioner Kroner. Det er under disse Omstændigheder ikke til at undres over, at det har varet lang Tid, inden man er naaet til at overvinde den Modstand, der har fundet en Støtte i de store Interesser, der ere knyttede til det private Bankvæsen. Efter forskellige Bladreferater af Rigsdagsforhandlingerne at dømme synes dog Tidspunktetnu have været fuldstændig modent, og den Opposition, der endnu var tilbage, var tildels mere af politisk end af økonomisk Natur, idet den for en stor Del rettedes imod den ovenfor nævnte hvilende Grundlovsbestemmelse,i hvilken Rigsdagen lider et Skaar i sin Enebestemmelsesret med Hensyn til RiksbankensStyrelse.