Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 5 (1897)

Nyt statsvidenskabeligt Tidsskrift.

A. P.-St.

Under Titlen »Statsvetenskaplig Tidskrift for Politik-Statistik-Ekonomi« have d'Herrer Professorer C. A.Reuterskiold, OscarAlin, Hugo Blomberg, Pontus E. Fahlbeck, begyndt et nyt Foretagende, som vi herved henlede vore Læseres Opmærksomhed Tidsskriftet vil udkomme med 3 Hefter om Aaret, i Februar, Maj og Oktober, ialt udgørende 12 Ark, til en Pris af 6 Kr. pr. Aargang. er saaledes ikke stort, Prisen ikke lav. Udgivelsesstedet er Uppsala, den ledende Redaktør Reuterskiold. At dømme efter det foreliggende — saavel dettes Titelblad og Forord som dets Indhold — vil Hovedvægten blive lagt paa de statsretlige Spørgsmaal (»Politik« i ældre og mere almindelig Forstand); i anden og tredje Række kommer Statistik og Nationaløkonomi

Prøveheftet indeholder foruden nogle mindre Boganmeldelseren Artikel af Professor Oscar Alin »Hans Jårtas Koncept til Regeringsformen», fremdelesen Artikel, om den britiske og den amerikanske Nations Andel i Verdensproduktionen og Samfærdslen, af G. Sundbårg, og endelig »nogle Anmærkninger«af Fahlbeck i Anledning af den svenske Oversættelse af Gides »Nationaløkonomiens Grundsætninger«. Disse Anmærkninger fremføres under den noget for lovende Overskrift: »den nyere Nationaløkonomi«,men

Side 676

økonomi«,menhave iøvrigt nærmest det Formaal at slaa et lille Slag for Protektionismen. — Om »den nyere Nationaløkonomi* bemærker Prof. Fahlbeck, at i Frankrig er den hidtil ikke trængt meget ind; — »Aarsagerne hertil ere visselig mange, men en personlig,som uvilkaarlig kommer til at tænke paa, er, at Frankrigs vigtigste Lærestol i Nationaløkonomi, den ved College de France, saa at sige har været en Slægtarv (»på sått och vis utgjort et slaktarf«). Den oprettedes 1831 for J. B. Say, beklædtes senere af Rossi og Michel Chevalier, med hvilken dens nuværendeIndehaver »lår vara befryndad«. Argumentationen er ikke ganske klar eller overbevisende,— skal vel heller ikke tages helt alvorlig. Om Protektionismen og Frihandlen bemærkes, at de forholde sig til hinanden som Nationalisme til Kosmopolitisme.Bevisførelsen er ikke uangribelig. Om »den Modsigelse, der synes at ligge deri, at vi ofre uhørte Summer paa Dampskibe og Jernbaner m. m., men samtidig omgærde os med Toldmure«, siger Forfatteren,at Modsigelse »er blot tilsyneladende«. »De ny Samfærdselsmidler skulle tjene til stedse stærkereUdvexling Ideer og Personer, en stedse mindre af Varer, undtagen Raastofferl« Denne originale Opfattelseaf Bestemmelse gøres virkelig gældende for Alvor. Forf. er saa fuldt overbevistom af sin protektionistiske, sin saakaldte nationale Anskuelse, at han siger, at »intet tvifvel kan råda om«, at den tilsidst vil gaa af med Sejren. Alligevel er der dem, der tvivler.