Prisen for Beboelseslejligheder.

Herom meddeles i »Statistisches Jahrbuch Deutscher Stadte« de i nedenstaaende Tabel anførte for Aaret 1894. Til Sammenligning er vedføjet de tilsvarende Huslejepriser for København 1890, for Sammenligningens Skyld omregnede i Mark.

Den gennemsnitlige aarlige Leje i Mark var
for Lejligheder med nedenstaaende Antal Værelser:
(se omstaaende Tabel).

De anførte Huslejepriser for København, som jo ere 4 Aar ældre end de for de tyske Byer, ere tagne fra »Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 1o« De ere fremkomne ved en Bearbejdelse af et

repræsentativt Udvalg af 36 Grader, der kunde anses for typiske for Byens forskellige Kvarterer, og de omfatte kun Lejligheder i Etagerne (ikke Kælder og Stue), medens Opgivelserne for de tyske Byer antageligreferere til alle Lejligheder. Trods disse Uensartetheder tør man dog som almindeligt Resultatslutte, Huslejen i København er ikke uvæsentligbilligere i Leipzig. Magdeburg og Kønigsberg,derimod Del dyrere end i Frankfurt a. O.

Spørgsmaalet om, hvor stor en Andel af Indtægtender til Huslejen, har været Genstand for indgaaende Undersøgelse i Hamborg (Statistik des Hamburgischen Staates. Heft XVII). I Almindelighed gaar man ud fra, at der i dette Forhold,i Fald indenfor Middelindtægternes Klasse,

---

*) I Værelse uden Køkken.

**) i Værelse med Køkken.

hersker en vis Proportionalitet, og her hjemme regner man hyppigst, at Huslejen lægger Beslag paa en Femtedel af Middelstandens Indtægter. Den hamborgskeStatistik 1891) gav følgende Billede af Forholdet:

Disse Tal modsige ikke den nævnte almindelige Antagelse, men de vise tillige, at Femtedelen bliver til en Fjerdedel for de ganske smaa Indtægters Vedkommende,og til den anden Side Huslejeudgiften synker meget hurtigt med den stigende Aarsindtægt. Af den detaillerede Tabel, hvoraf de anførte Tal ere et Sammendrag, fremgaar det, at allerede Indtægter mellem 19,000 og 22,500 Mark kun anvende en Tiendedeltil En Tyvendedel slipper man

med, naar Indtægten er op imod 70,000 Mark. Den højeste Husleje betaltes af en Mand med 496,500 Mark i aarlig Indtægt; af denne halve Million medgiklidt 5.000 Mark eller nøjagtigt 1,03 pCt. til Leje af Bolig.

Opgørelsen for Aaret 1891 er sammenlignet med lignende for 1882, 1874 og 1868. Det viser sig, at de fleste af Indtægtsgrupperne over Gruppen 3000^— 3600 M. anvende forholdsvis mindre nu end tidligere til Husleje. Anderledes stiller det sig for de mindre Indtægters Vedkommende. Vi hidsætte for disse Procenttallene for 1868 jævnsides med dem for 1891.

Den Degression efter Indtægtens Størrelse, som den Hamborgske Statistik udviser, skulde efter en Afhandling af Paul Leroy-Beaulieu i »L'EconomisteFrancais« i norsk StatsøkonomiskTidsskrift 4de H.) ikke findes i Paris, i alt Fald ikke tilnærmelsesvis saa stærkt. Den nævnte franske Forfatter antager, at det er normalt for en Familie i Paris, at en Syvendedel eller en Ottendedel

af Udgifterne falder paa Huslejen, og at det er en Vildfarelse at tro, at man bruger forholdsvis mindre til Husleje, jo rigere man er. Heller ikke mener Forfatteren, at Arbejderklassen gennemgaaende anvendermere 1j₁ eller 1/₈ af sin Indtægt til Huslejekontoen.Leroy-Beaulieu saa sikkert paa denne Ensartethed, at han endog vover paa Huslejepriserneat en Indtægtsberegning for hele den parisiske Befolkning. Og det kan ikke nægtes, at der er adskilligt i de Oplysninger, man har om Huslejepriserne,der paa, at Forfatteren har Ret. I Aaret 1896 boede i Paris

Nær op imod Halvdelen af Husstandene i Paris bo altsaa i Lejligheder til under 300 Fr. aarlig. Forbavsende det, at omtrent 1,000 Lejligheder kunne bortlejes for over 15,000 Fr. hver; Halvdelen af disse (den sidste Gruppe paa 495) koste endog gennemsnitlig Fr. hver. Men selv om disse umaadelige blive betalte af den franske Hovedstads kosmopolitiske og stadigt vexlende Milionærbefolkning, der endnu tilbage 4,600 Husstande, som kunne betale deres Bolig med over 7,000 Fr.

aarlig, d. v. s. adskilligt højere end den ene hamborgske
som bor for en Leje af 5,000 Mark.