Folketællingen i Slesvig 1895.

Man plejer at regne en regelret Tilvæxt i Folkemængden et godt Vidnesbyrd for et Lands Velvære og Fremgang. Det er derfor vel værd at lægge Mærke til den Oplysning, som Folketællingen af 1. Decbr. 1-895 giver med Hensyn til Forholdene i Slesvig siden 1864. Efter den sidste danske Folke-

tælling i. Febr. iB6O havde Hertugdømmet Slesvig 409,907 Indb. For at kunne foretage en nøjagtig Sammenligning mellem dette Tal og det, som fremtræder1. 1895, maa man dog fradrage de 11,418 Indb. paa Ærø og de 9,446 i de nordøstlige Sogne (det nuværende Kolding Herred), altsaa 20,864, for hvilket Tal der ved Fredslutningen 1864 kun tilstodes Slesvig 13,053 i de blandede Distrikter vesterpaa til Vederlag. Senere udskiltes endvidere Femern, der lagdes til Holstein, med en Folkemængde af 9,594 i Aaret iB6O. Det saaledes formindskede Slesvig havde altsaa kun 392,500 Indb., men da der i Aarene 1855^—60 var en aarlig Tilvæxt af 0,70 pCt., har man vel nok Grund til at antage, at der i de fire Aar inden Krigens Udbrud var kommet 11.000 til, eller med andre Ord, at der i Februar 1864 var en Folkemængde af 403,500. (I de 25 Aar 1835^—60 steg Indbyggertallet i Hertugdømmet Slesvig fra 338,200 til 409,900, d. v. s. med over 21 pCt.). Ved Folketællingen 1895 havde Slesvig en Folkemængde af 41 2,300, med andre Ord, i omtrent 32 Aar var der en Forøgelse af 8,800, lidt over 2 pCt., en Tilvæxt saa ringe, at enhver Statistiker paa Forhaand vilde føle sig forvisset om Tilstedeværelsen af grove Misforhold.Og bliver saa meget mere paafaldende, naar man véd, at Kongeriget Danmarks Folkemængde fra iB6O til 1890 er stegen med 35 pCt., og at det tyske Riges i det tilsvarende Tidsrum 1865^—95 er stegen netop med samme pCt., nemlig fra lidt over 37 Mill, til 52V4, eller naar Slesvig og Elsas-Lothringen fraregnes, til So¹/^ Tager man Slesvigs nærmeste Naboland mod Syd, Holstein, vil man finde, at dettes

Folkemængde iB60^— ₉₅ er stegen fra 544,400 — eller nøjagtigere 541,400, naar Femerns 9,600 Indb. medregnes,og de 12,600 fraregnes for Amtet Ahrensboeck, der 1867 afstodes til Oldenburg — til 823,267 eller med over 52 pCt.

Ser man nærmere til, vil man iagttage, at hele den Tilvæxt, som Slesvig har faaet iB60^— ₉₅ af omtr. 20,000, er kommen Byen Flensborg til Gode, idet dens Indbyggertal er blevet mere end fordoblet, fra 19,682 til 40,840. Ogsaa ere de større Byer i Sydslesvigvoxede stærkt (42^—55 pCt), medens de mindre have staaet i Stampe eller ere gaaede tilbage:Slesvig havde iB6O 12,197, 1895 17,255, Husum 4,816 og 7,470, Eckernførde 4,325 og 6,378. I Nordslesvig har derimod kun Sønderborg faaet en Tilvæxt af 35 pCt., nemlig fra 3,894 til 5,427, og Tønder af 17 pCt., fra 3,216 til 3,785. Haderslev og Aabenraa vise kun en Tilvæxt af 77^{— 8} pCt., henholdsvisfra til 8,635 °g fra 5>i33 til 5,564. Højer har staaet aldeles i Stampe (iB6O 1,041 Indb., 1895 i>o&6), og Løgumkloster og Kristiansfeld ere begge gaaede tilbage, henholdsvis fra 1,419 til 1,320 og fra 681 til 563. Ja, hvis ikke Haderslev havde en stor Garnison, vilde Byens Folkemængde nu vistnok snarere være aftagen end tiltagen imod iB6O. Taget som Helhed er Nordslesvigs Indbyggertal gaaet tilbagei 35 Aar med 5—6,000.5^—6,000. De fire nordslesvigsk«Amter Løgumkloster, Tønder og Aabenraa, samt Sundeved og Als havde iB6O tilsammen172,700 og hertil maa endda lægges de 3,600, som udgøre Overskudet ved Byttet mellem de vestlige Enklaver og de 6 Sogne, altsaa 176,300.

Men de fire nye Kredse. Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg, havde 1895 kun 170,750 Indb. En lignende Nedgang har ogsaa Sydslesvig haft, nemlig fra 165,700 til 159,100 — særlig er Befolkningen aftageni med næsten 3,000 — medens Flensborg Landkreds har faaet næsten ligesaa stor Tilvæxt som hele det øvrige Lands Tab (iB6O 30,775 Indb., 1895 4i,594)-

Den Fremgang, som Byen Flensborg og dens Omegn har haft i de forløbne 35 Aar, kan do*g langt fra maale sig med, hvad de større holstenske Byer kunne opvise. Kiels Indbyggertal er i samme Tidsrum fra 17,541 til 85,668, altsaa næsten til det femdobbelte; Altonas fra 45,524 til 148,944, Neumiinsters 6,830 til 22,492 og Wandsbecks fra 6,000 til 21,668, altsaa til mere end det tredobbelte. Over 70 pCt. af Holstens hele Tilvæxt falder paa disse fire Byer.

Ejendommeligt er det ogsaa at se, at medens Slesvig nu ligesom tidligere og ligesom Kongeriget Danmark har lidt flere Kvinder end Mænd (206,891 imod 205,427), er Forholdet omvendt i Holsten; ja Mændenes Overtal er endog blevet forøget i Løbet af de 35 Aar (fra 503,3 pro mille til 506,7). Det samme kan iagttages i Lauenborg-, hvis Folkemængde kun er voxet meget ringe, ja endnu mindre end Slesvigs (fra 50,147 til 50,831).

En særlig Paavirkning sønden fra kommer til Syne i den stærke Tilvæxt af Katholiker. iB6O fandtes i hele Slesvig kun 584, deraf 182 paa Øen Nordstrand, men 1895 var Tallet steget til 4,137, deraf 1,086 i Flensborg og 710 i Slesvig. Derimod

er Jødernes Tal i samme Tidsrum aftaget med over
35 pCt., nemlig fra 527 til 340, hvoraf 138 bo i
Frederiksstad, 103 i Flensborg og 35 i Nordslesvig.