Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 5 (1897)Risikoen for Liv og Helbred ved Jernbanerejser.Adolph Jensen. Paa de danske Statsbaner er der, siden den første Linie aabnedes i 1867 og indtil 31. Marts 1896, befordret ibgl^ Millioner Rejsende. Af disse dræbtes 9 og saaredes 65. Største Delen af disse Ulykkestilfælde imidlertid de Paagældendes egen Uforsigtighed, idet kun 1 dræbtes og 14 saaredes uden egen Skyld. Nu har jo Antallet af forulykkede Jernbanerejsende i Danmark faaet en sørgelig stor Forøgelse ved Gentofte-Katastrofen i afvigte Sommer, og de danske Baner have derved tabt den gunstige Stilling, de hidtil have indtaget i Ulykkesstatistiken. Dette vil nærmere fremgaa af nedenstaaende Oversigter, ere sammenarbejdede efter de i de engelske Abstracts« indeholdte Oplysninger. Saa vidt muligt er der sondret mellem Stats- og Privatbaner, idet det nemlig" viser sig, at Sikkerheden for de Rejsende erfaringsmæssigt er betydelig mindre paa de sidste end paa de første. Side 576
For Statsbanernes
Vedkommende stiliede Paa de under Rigsforvaltningen i Tyskland Baner befordredes i Aarene i885/86 —i8!)3/94: 3,489 Millioner Rejsende, hvoraf 371 dræbtes og 1,405 saaredes. Paa Statsbanerne
i Bayern (1886—94): 214 Paa Statsbanerne
i Wiirttemberg (i886/87— Paå Statsbanerne
i Båden (1886—94): 167 Mill. Paa Statsbanerne
i Holland (1886—94): 76 Paa Statsbanerne
i Belgien (1886—94): 569 I samme Tidsrum
(i886/87—1894/95) var Antallet Sammentæller man disse Tal, rinder man, at Antallet af tilskadekomne Rejsende paa de nævnte Statsbaner var 66 for hver 100 Millioner, nemlig 12 dræbte og 54 saarede. Med Hensyn til
private Baner foreligger fuldstændige Paa franske
Baner befordredes i Aarene 1886 —94: 2,343
Millioner Rejsende, hvoraf 511 dræbtes og Paa schweiziske
Baner (1886—94): 286 Millioner Side 577
Paa private Baner
i Holland (1886—94): 106 Paa private Baner
i Belgien (1886—94): 162 Alt i alt bliver
for de her nævnte Privatbaners Der tales ofte om, at den Hurtighed, hvormed man rejser i vore Dage, vindes paa Bekostning af Sikkerheden for de Rejsendes Liv og Lemmer. Det vil være vanskeligt at føre Bevis for eller imod denne Antagelse. Men at Faren ved at rejse med Jernbane i Almindelighed antager alt for store Dimensioner i Folks Fantasi, det synes de foranstaaende Oplysninger at godtgøre. Det er let forklarligt, at en stor Katastrofe den, der i Sommer fandt Sted ved Gentofte, et stærkt Indtryk og præger sig dybt i Erindringen, medens Tallet paa de mange Millioner, der foretage Rejser uden Mén, slet ikke kommer til almindelig Kundskab. Og selv naar man oplyses om Forholdet, er det ret vanskeligt for den Uøvede at faa de enorme Talstørrelser til at forme sig til et anskueligt Billede. Maaske kan
følgende Betragtning bidrage til at Paa samtlige forannævnte Stats- og Privatbaner foretoges i det Tidsrum af 9 Aar, hvorover Undersøgelsenrækker, alt noget over 7,626 Millioner Rejser. Lidt over 7,000 Rejsende kom til Skade (bleve dræbte eller saarede), altsaa 92 for hver 100 Millioner Rejsende. Efter en summarisk Beregning Side 578
kostede hver Jernbanebillet gennemsnitlig omtrent 70 Øre. Hvis man nu tænker sig, at der existerede et stort internationalt Forsikringsselskab, som udbetalteen af 10,000 Kroner for hver Rejsende, der dræbtes eller saaredes ved Jernbaneuheld, vilde et saadant Selskab, selv naar det skulde henlægge betydeligeBeløb Administrations- og Reservefond, kunne nøjes med en saa beskeden Præmie som ix/2 pCt. af Jernbanebillettens Pris. For at sikre sig den nævnte Udbetaling behøvede man kun at betale 34 Øre, naar man rejste paa anden Klasse fra Københavntil og 1 Øre, naar man rejste paa tredje Klasse fra København til Roskilde. |