Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 5 (1897)

Danmarks Jordbrug.

1 Følge det af Statens Statistiske Bureau i December udsendte Statistisk Tabelværk 4. R., Litr. C, Nr. 9 — der, især med Hensyn til sin Indledning, uvæsenligt adskiller sig fra de tidligere Tabelværker over Danmarks Jordbrug — udgjorde det d. 1. Januar 1895 paa Landdistrikterne og Købstæderne hvilende Hartkorn, o: det hele Ager- og Engshartkorn, sammenlagt med det halverede følgende Beløb:


DIVL1280

Deraf faldt atter


DIVL1282

Siden den forrige Opgørelse, for 1885*), der udvisteen Hartkornsmængde af 382,299 Tdr. — altsaa 4 Tdr. færre — have Købstæderne vundet 35 Tdr., men Landdistrikterne tabt 31 Tdr., saa at



*) Jfr. Nationaløkonomisk Tidsskrift XXVI C1888).

Side 197

altsaa den samlede Vinding, som nævnt, bliver 4 Tdr. Øerne, der nu have 211,490 Tdr. Hartkorn, vandt i de ti Aar 41 Tdr., — men Jylland, der nu har 170,813 Tdr., tabte 37 Tdr. Paa Øerne tabtes der Hartkorn især i Københavns Amt, nemlig 67 Tdr. (Befæstningsanlæg) og i Sorø Amt 23 Tdr. (Jernbaneanlæg),— Maribo Amt vandt til Gengæld 92 Tdr. (Inddæmning og Udtørring af Rødby Fjord). Medens Forandringen i den samlede Hartkornsmængde i det Hele er meget ringe, som naturligt er, kan den da i enkelte Amter, hvor særlige Forhold have været til Stede, være ikke saa übetydelig. I Almindelighedville vise sig at hidrøre dels fra Omflytning af Hartkorn fra Land til By eller omvendt, dels fra Udtørring af Søer eller Inddæmningerfra dels endelig fra Afgang f. Ex. ved Anlæg af Jernbaner.

Landdistrikternes Hartkorn (bortset fra Bornholm) den 1. Januar 1895 369,161 Tdr., medens Brugenes Antal udgjorde 265,982. Udskille vi af dette sidste Tal 32,946 jordløse Huse og af Hartkornet 4586 Tdr., der henhøre til saadanne skyldsatte som ikke høre til et særskilt Jordbrug, saasom enkelte Skov-, Mose-, Hedelodder osv., faa vi tilbage

233.036 Jordbrug med
364,575 Tdr. Hartkorn.

Side 198

Disse Tal fordeltes saaledes:


DIVL1284

Eller procentvis udtrykt:


DIVL1286

Siden Tællingen i 1885 er de større Gaardes Tal og Hartkorn blevet forøget — henholdsvis med 78 Gaarde og 1669 Tdr. Bøndergaardenes Tal er blevet forøget med 180, men deres Hartkorn formindsket med 1665 Tdr. Og Husenes Tal er blevet forøget med 8887, deres Hartkorn dog formindsket med 281 Tdr. De jordløse Huses Tal formindskedes med 2383-

Bevægelserne i de to Tidsrum 1885—95 og 1873
—85 anskueliggøres forøvrigt af følgende Tal:

Side 199

DIVL1288

Igennem begge Tidsrum har altsaa de større Gaardes Væxt i Antal og Hartkorn fortsat sig; ligeledes Bøndergaardenes Hartkorn i begge Tidsrum i Nedgang, deres Antal i Stigning; — men ligeoverfor den stærke Stigning for Husenes Vedkommende 187385 er der i 188595 indtraadt en Reaktion.

Af de nysanførte Tal vil det forstaas, at det
gennemsnitlige Antal Tdr. Hartkorn pr. Brug har
maattet være noget dalende. Det var


DIVL1290

De absolute Tal af Jordbrug var i 1895, 1885
og 1873:

Side 200

DIVL1292

Siden 1873 er altsaa Antallet af Brug taget til med over 30,000. De store Bøndergaarde med 4—4 12 Tdr. Hartkorn ere gaaede noget tilbage, men de smaa Bøndergaarde og især de smaa Huse ere tagne stærkt til i Antal, og ogsaa de større Gaarde med over 12 Tdr. Hartk. ere blevne talrigere.

Med Hensyn til Besiddelsesformen erfare vi følgende, idet vi under »Selvejergaarde« ogsaa henføre med Ret til at sælge og pantsætte. 1895 taltes:


DIVL1294
Side 201

Antallet af Fæstegaarde var


DIVL1296

og af dette sidste Tal fandtes i Jylland endog kun
598, paa Øerne derimod 3727.

Nedgangen i Fæste er saaledes meget betydelig.
Følgende Forholdstal anskueliggøre den yderligere:

I Fæste var


DIVL1298

Særskilt for Øerne og Jylland var Forholdet
saaledes:

Paa Øerne var Fæstegaarde


DIVL1300
Side 202

I Jylland var Fæstegaarde


DIVL1302