Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 5 (1897)Selvmord i Danmark.Side 509
Af det af Statens
Statistiske Bureau iaar udsendte For hvert enkelt
af de ti Aar 1886—95 stillede Side 510
Oversigt over
Selvmordene i de enkelte Aar Af samtlige de Personer, der 1886—95 toSe s^ af Dage, var 78,6 pCt. Mænd, 21,4 pCt. Kvinder. Af 100,000 Mænd tog aarligt 41,1, af 100,000 Kvinder sig af Dage. Efter Alder
fordeltes Selvmordene 1886—95 Side 511
Efter
ægteskabelig Stilling var Fordelingen Mellem Aarets
Maaneder fordeltes Selvmordene Side 512
Efter Aflivelsesmaaden fordelte
Selvmordene I de enkelte Aldersklasser var Fordelingen
af ioo Side 513
Om Selvmordenes
Fordeling, pro Mille, efter Mo Side 514
Side 515
Om Danmarks Stilling som Selvmordsland i Sammenligning andre Lande handler sidste Afsnit det foreliggende Hefte, der forøvrigt har belyst mange Forhold, som dette Uddrag har maattet forbigaa. »Handworterbuch der Staatswissenschaften« citeres følgende Tal for Tiaaret 1881— 90. Det aarlige Antal Selvmord pr. 100,000 Indb. var i Den Undersøgelse, der i Heftet anstilles med Hensyn til Danmarks »Førerstilling« som Selvmordsland,> at Hovedaarsagen til Danmarks høje Stillingi ikke er Drikfældighed. Hvori Aarsagen ligger, henstaar derimod i det uvisse. Den Side 516
kan ikke skyldes økonomiske Forhold, thi Danmarks Befolkning er gennemgaaende bedre situeret end mange andre Landes Befolkning med lavere Selvmordshyppighed,ikke Bybefolkning — hvor Selvmordshyppighedenjo større end paa Landet —, thi Storbritannien, Tyskland, Italien, Frankrig har større, til Dels langt større Bybefolkning end Danmark, ikke tyngende eller overvældende Naturforhold eller frygtede Natureruptioner,thi er tværtimod i denne Henseende langt mere tempereret hos os end Nord og Syd paa, tempereretsom Klima, ikke særlige politiske eller sociale Forhold, allerede af den Grund, at de høje Selvmordstal nu have været paaviselige gennem Slægtled.Lovgivning den borgerlige Overbærenhed med Selvmordet synes ikke at kunne komme i Betragtningsom da i hvert Fald sligt kun plejer at være sekundært, Følgen af den almindelige Samfundsopfattelse.Man da tilsidst, i Mangel af andet, overfor noget saa upaagribeligt — fremfor alt da i statistisk Henseende — som Temperamentet, hvor maaske en vis fantasiløs Frygtløshed lettere faar vor Befolkning, vore gamle, end Befolkningen andensteds til selv at gøre en Ende paa Besværet og Mødigheden.« |