Postdistributionen i Danmark siden 1850.

Cand. polit.

/\arene omkring 1850 danne i flere Henseender et betydningsfuldt Vendepunkt i Udviklingen af Postvirksomheden i Landet. I 1847 aabnes den første Jernbanelinie, København—Roskilde-, fra 1848 indføres daglige Forbindelser paa Hovedruten København^— Kolding—Aalborg (»Dagvogne«); 1849 overtager Postvæsenet af Lokalbreve, indtil 1861 dog kun i København (»Fodposten«)-, 1850 oprettes Overpostmesterembedet København ; 18_{515 1} indføres Frimærkesystemet; ved Porto for Breve, Smaapakker og Pengebreve bortfalder -, Postanvisninger og Postopkrævninger pr. Brev indføres; i København ophænges Brevkasser o. s. v. Og endelig danner denne Tid Indledningen til Landpostvæsenets Udvikling.

Fra 1852 oprettes nemlig Brevsamlingssteder paa Postruterne ude paa Landet, ligesom der oprettes flere og flere Postexpeditioner paa Landet. Tidligere var det rent undtagelsesvis, at der fandtes Posthuse

udenfor Købstæderne, saaledes i 1833 kun 7*), i 1846 kun 14; men i 1879 findes der ligesaa mange Postkontorerog udenfor som i Byerne, og i 1895 fandtes af 270 Kontorer og Expeditioner de 180 (altsaa to Tredjedele) paa Landet. Hertil kommer Brevsamlingsstederne, hvoraf der i iB6O fandtes 137, i 1875 319 og i 1895 539. Af samtlige 809 Posthuse findes altsaa for Tiden de syv Ottendedele paa Landet. Hele denne Udvikling er saaledes kun ca. 45 Aar gammel.

Med Aaret iB6O indledes en ny Periode i Landpostvæsenets nemlig ved Oprettelsen af gaaende Landpostbude, der bringe og hente Post til og fra de af Landboerne selv oprettede Udvexlingsste I Begyndelsen vandt dette nye System kun meget ringe Tilslutning hos Landbefolkningen, der foretrak de tidligere private Kommissionærer. Efter 10 Aars Forløb fandtes der endnu kun 136 Landposter med 825 Udvexlingssteder. Fra 1869 begyndte man da at føje et nyt Moment til, nemlig Ophængning af Brevkasser paa Landpostruterne; med Aarene er Antallet af disse forøget betydeligt; saaledes fandtes der i 1880 ca. 1700, i 1885 ca. 6,500 og i 1895 ca- 8000 Brevkasser paa Landpostruterne, foruden Brevkasserne ved Posthusene paa Landet.

Endvidere blev der under Behandlingen af Forslagettil nye Postlov, der udkom 1871, udtalt, at man ventede i Løbet af 4 Aar at kunne have hele Landet forsynet med Landposter. Efter disse 4 Aars

---

*) nemlig i Fredensborg, Hørsholm, Lyngby, Samsø og Slangerup samt delvis Postudvexling i Gaabense og Stokkemarke.

Forløb, i 1875, fandtes der da 500 Landposter med 4068 Udvexlingssteder, gennemsnitlig 8 paa hver Rute. Systemet »kulminerede« i 1878 med 7000 Udvexlingssteder,hvorefter af disse stadig aftager.

En tredje Periode i Landpostvæsenets Udvikling indledes 1875, da man begynder at oprette »Brevomdelinger« Landposter, der bringe Postsagerne direkte til Adressaterne. Dette System var efter ca. 10 Aars Forløb, i 1886, gennemført overalt paa Øerne (undtagen Bornholm), og er efter nye 10 Aars Forløb, i 1895, indført i alle Egne af Landet med en Befolkningstæthed, svarer til mindst 1000 Indbyggere pr. Q Mil, hvormed Udviklingen af denne Form for Postbesørgelse maa anses for indtil videre at være afsluttet Anm. til Finanslovforslaget for 1895^—96 §6).

Den fjerde Periode (siden 1895) indledes med Omdannelsen af 139 Jernbanebrevsamlingssteder til »udvidede Brevsamlingssteder«, hvorved opnaas, at alle indenlandske Pakker uden Hensyn til Vægt samt indenlandske Pengebreve og Pakker med en angiven Værdi af indtil 500 Kr., udvexles direkte mellem Jernbanepostbureauerne " Jernbanebrevsamlingsstederne, i Stedet for som hidtil først at skulle passere et fast Postkontor. I denne Henseende virke altsaa Jernbanebrevsamlingsstederne samme Maade som Postkontorer. ^— Med Hensyn til selve Landpostnettets Udvikling vil denne Periode vistnok væsentlig præges af Bestræbelserne for at indføre Ombæring flere Gange daglig i større Byers nærmeste Omegn og andre Steder paa Landet, hvor Bebyggelsen har antaget bymæssig Karakter.

Hvad nu først Posthusenes Antal angaar, kommer der i iB6O, 1875 og 1895 henholdsvis 175, 89 og 49 ? kilom. gennemsnitlig paa hvert Posthus, og henh. 7,100, 4,300 og 2,800 Indbyggere pr. Posthus, Brevsamlingsstederne I 1895 fordeles Posthusene forskellige Landsdele saaledes:

Da Posthusene i Byerne ogsaa have et (ofte betydeligt) at besørge, vil Fordelingen af Posthuse paa Landet bedst ses ved blot at udelade Indbyggerantallet i Købstæderne, hvilket er gjort i sidste Kolonne. Medens Bornholm og Fyn ere bedst forsynede med Posthuse i Forhold til Arealet ere Bornholm og Jylland bedst forsynede i Forhold til Landbefolkningens Størrelse, som Følge af de mange Brevsamlingssteder i disse Landsdele.

Hvad dernæst Landposternes Antal og Fordeling angaar, havde i 1895 hver Landpost gennemsnitlig 14 ? kilom. (= 1j_i ? Mil) og 500 Landboere at betjene. Antallet af Landposter fordeler sig paa forskellige Landsdele saaledes:

De udvexlende Landposter, der i 1875 fordelte sig nogenlunde jævnt over de forskellige Landsdele, findes nu væsentlig kun paa Bornholm og ved de jydske Posthuse i Ulfborg, Holstebro, Skive, Herning, Ikast, Silkeborg, Grindsted, Jællinge og Vejle, altsaa paa den jydske Hedestrækning, samt paa Færøerne, hvortil dog maa bemærkes, at i de bornholmske Posthusesog Herning Postkontors Distrikt er Antallet af, Udvexlingssteder saa stort, at Omdelingen i disse

Distrikter stærkt nærmer sig til Systemet med direkte Omdeling. De kørende Landposters Antal maa efter Sagens Natur være størst i Jylland. Tages endelig Hensyn til, at det ikke alene er Landposternes Antal, men ogsaa deres Størrelse, det kommer an paa, tør man vistnok gaa ud fra, at Fordelingen af samtlige Landposter for Tiden er nogenlunde jævn over hele Landet. Af Landposterne udgik i 1895 ialt 40 to Gange daglig, 11 tre Gange daglig. Disse findes væsentlig ved Posthusene i Nordsjælland.

Tages Postbude i Byerne og Landpostbude under et, fandtes der i København og det øvrige Land i 1895 henholdsvis 364 og ca. 3000 Bude, saa at hvert Bud gennemsnitlig har henh. 1100 og 600 Indbyggere at betjene.

Opgøres paa lignende Maade Brevkassernes Antal fandtes i København og det øvrige Land henh. 171 og ca. O.COO Brevkasser, saa at der for hver Brevkasse findes henh. 2,400 og 200 Indbyggere. For Provinsernes kommer der gennemsnitlig 13 Brevkasser paa Kvadratmilen.

Den ovenfor anførte Fordeling af Budstyrken vilde selvfølgelig ikke være fyldestgørende, hvis Postforsendelsernes i de forskellige Landsdele var ens pr. Individ. Dette er heller ikke Tilfældet.

Omstaaende Tabel viser, hvorledes de før iB6O afsendte, efter iB6O modtagne Postforsendelser fordele sig pr. Individ henh. i København og Provinserne, hvortil er føjet Beløbet pr. Individ for Pengebreves og Værdipakkers angivne Værdi samt for udbetalte Postanvisnings og Postopkrævningsbeløb tilsammen:

København med Omegn har altsaa stadig modtaget dobbelt saa mange aim. Breve pr. Individ som Provinserne, og over 3 Gange saa mange Pakker, Pengebreve, anbefalede Breve, Postanvisninger og Postopkrævninger, tagne under et; medens omvendt Provinserne gennem Postvæsenet have modtaget 2 å 3 Gange saa mange Aviser som København. Ved Pengebreve, Postanvisninger og Postopkrævninger modtager København for Tiden over 2 Gange saa stort et Beløb pr. Ind. som Provinserne.

For Brevenes Vedkommende sondres nedenfor mellem 1) »viderefra komne« Breve o: Breve fra andre indenlandske Postkontorer og Expeditioner samt fra Udlandet — og 2) Lokalbreve og Distriktsbreve o: Bybreve samt Breve fra Brevsamlingssteder og Landpostruter, høre til det ankommende Postkontors Distrikt. Af de ca. 20 Mill. Breve, København nu modtager, er nemlig kun de 11 Mill, viderefra, men af de ca. 41 Mill. Breve, Provinserne modtage, ere de 34 Mill, viderefra. Da imidlertid Lokalbreves Distribution ganske naturlig høre mere hjemme i Byerne end paa Landet, kan man se bort fra disse ved en Sammenligning København og Provinserne; kun for Københavns Vedkommende er der nedenfor taget Hensyn til begge Grupper af Breve.

Indenfor København med Omegn omdeltes i 1895
pr. Individ:

I Centrum (Kbhvn. K.), hvor Forretningskontorerne, de mange offentlige Centralforvaltningskontorer (Ministerierne) lignende Institutioner væsentlig findes, ere de viderefra komne Breves Antal større end Lokalbrevenes medens det omvendte er Tilfældet i alle de andre Bydele. Af disse modtage Nørrebro samt hele den ydre Omkreds, o: Kbhvn. F., L., S. og Valby det mindste Antal Breve.

For de enkelte Amters Vedkommende maa der tages et Forbehold m. H. t., at Posthusenes Distrikter ikke ere ganske sammenfaldende med Amtsgrænserne; i de fleste Tilfælde modvirke Fejlene hinanden, saaledes f. Ex. mellem Sorø og Præstø Amter. For de Amters Vedkommende, hvor Gennemsnitstallene som Følge heraf maa antages at være for lave, er i omstaaende Tabel anført et -{-> og omvendt -r-, naar Tallet maa anses at være for højt. Differencerne vise sig dog ikke at være store. Selvfølgelig falder denne Fejl

ganske bort, naar man holder sig til hver af Øerne
eller Jylland for sig.*)

Som man kunde vente, er Brevantallet pr. Individ lavest i de Egne af Landet, hvor Systemet med gaaende Landposter med Udvexlingssteder endnu benyttes, Bornholm og Midt-Jylland, samt endvidere i det nordlige Jylland, hvorimod de øvrige Øer og Øst-Jylland i det væsentlige modtage ligemange Breve pr. Individ. At Brevantallet pr. Individ i de 20 Aar 1875^— ₉₅ er steget betydelig stærkere i Provinserne end i København, maa naturligvis væsentlig tilskrives Landpostvæsenets Udvikling i det Hele taget. Jo mere Provinserne have været tilbage før, desto hurtigere Udviklingen blive, da den først for Alvor var begyndt.

Opgørelsen ovenfor vedrørende Avisernes og de andre Postforsendelsers Fordeling pr. Individ har ikke den samme Interesse i denne Henseende som Opgørelsen Brevenes Vedkommende, da Postvæsenets Eneret væsentlig gælder Forsendelse af lukkede Breve. Hvad særlig Aviserne angaar, omdeles disse i Byerne kun i ringe Grad ved Postvæsenets Mellemkomst. Et tilnærmet Udtryk for Avisernes og Tidsskrifternes Fordeling mellem København og Provinserne haves dog i Antallet af Blade m. m., der udgives henholdsvis og udenfor København, hvilket er angivet i omstaaende

---

*) En anden mindre Fejl har ikke kunnet undgaas, idet man nemlig af det offentliggjorte Materiale ikke kan se, hvorledes de fra Jernbanebrevsamlingsstederne direkte fra Bureauerne modtagne Breve fordele sig paa de enkelte Kontorer; da Antallet kun udgør nogle faa Procent af hele Brevantallet, kan Fejlen næppe være af Betydning.

Af det Antal Exemplarer, der er omdelt af Postvæsenet, de ikke-abonnerede Exemplarers Antal i 1874—75 en Ottendedel, i 1884—85 ca. en Tredjedel, og nu henimod Halvdelen af samtlige Exemplarer, er omdelt af Postvæsenet. Tendensen gaar altsaa i Retning af, at Postvæsenets Mellemkomst særlig til Udsendelse af »Friexemplarerc.

For de »andre Forsendelsers« Vedkommende skal blot anføres, at disse i 1894^— ₉₅ pr. Individ fordele sig imellem København og Provinserne som nedenfor anført:

En ganske særlig Opmærksomhed fortjener Postvirksomhedeni
ved Jule- og Nytaarstid.

Siden 1875 er der ved Overpostmesterembedet i Københavnaarlig hvormange Pakkepostforsendelser,der er afsendte fra København i Dagene fra 16.^— _24. Decbr., dels indgaaet til København i Dagene 18.^—26. Decbr., samt siden 1890 aarlig opgjort, hvormange Brevforsendelser der er omdelt i Københavni 24., 25. og 31. Decbr., samt paafølgende 1. Januar, hvilket Materiale ved Hr. Overpostmester Petersens Velvilje er stillet til min Disposition. I nedenstaaende Tabel angives Forsendelsernes Antal i Tusinder.

Antallet af »Julepakker« m. m. er altsaa fordoblet i de 17 Aar 1879^—96, men Antallet af »Jule- og Nytaarsbreve« er fordoblet i de 6 Aar 1891—96. Af Pakkepostforsendelser modtager København nu i Juletidendaglig

tidendagligover dobbelt saa mange som gennemsnitlig de øvrige Dage af Aaret. men af Breve omdeles i København i de nævnte 4 Dage gennemsnitlig daglig 5 å6 Gange saa mange Breve som ellers. Størst er Antallet naturligvis den 24. Decbr.; paa denne Dag omdeltes i 1896 saaledes 588,000 Breve eller næsten 10 Gange saa mange som gennemsnitlig de øvrige Dage af Aaret. Aarsagen til denne kolossale Stigning i Brevantallet er sandsynligvis, som af Hr. Overpostmesterenfremsat, den Skik at sende Jule- og Nytaarskort til Slægtninge og Forretningsvenner nu er trængt ned i de bredere Lag af Befolkningen, bl. a. som Følge af, at Prisen paa Jule- og Nytaarskort i de senere Aar er falden meget betydeligt. Den stærkeste Stigning fra Aar til Aar er forefaldet mellem Julen r^93 °g Julen 1894.

Fordelingen mellem de forskellige Bydele i Forhold
til Folkemængden fremgaa af følgende Opgørelse:

Kbhvn. K. dominerer altsaa ikke her, som i Tabellen ovenfor vedrørende Brevantallet pr. Individ for hele Aaret. Tvertimod er Østerbro den Bydel, hvor de fleste Julekort omdeles. Men iøvrigt er Rækkefølgen mellem Bydelene her omtrent den samme som ved Opgørelsen Brevantallet for hele Aaret.