Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 4 (1896)

Boganmeldelse. Den norske Aktielovkommissions Udkast til Lov om Forsikringsselskaber, med tilhørende Motiver. Kristiania

C. A. Iversen

Side 776

Medens vi herhjemme ikke endnu ere komne længere end til Ønsket om engang at opnaa en Forsikringslov, har derimod baade Norge og Sverig, i Erkendelse af, at Udviklingen paa Forsikringsvæsenets Omraade ikke vedblivende tør overlades til en übunden Frihed, nedsat Kommissioner til Udarbejdelse af herhenhørende Lovforslag. Den svenske Kommissions Arbejde er, saavidt vides, endnu ikke forelagt Offentligheden, derimod har den norske Kommission d. 23. Decbr. f. A. afgivet Udkast til Lov om Forsikringsselskaber tilligemed et omfattende Udkast til Lovens Motiver. Denne sidste Del af Arbejdet er forfattet af Prof., Dr. Oscar Platou, og derefter gennemgaaet af Kommissionens øvrige Medlemmer (d'Hrr. Dr. A. S. Guldberg, M. S. Hansson, C. M. Hansen, Anton Poulsen og Thomas Fearnley), der vel have foretaget enkelte Ændringer, men iøvrigt i det væsentlige tiltraadt de i Motiverne udtalte Anskueiser.

Side 777

Dette Arbejde, som i høj Grad bærer Præg af Indsigt og betydeligt Studium, have Kommissionsmedlemmerne stor Ære af. Sluttende sig til det af de førstnævnte fire Kommissionsmedlemmer i Maj 1894 afgivne Udkast til Lov om Aktieselskaber, hvilket Arbejde med Motiver ogsaa har vundet fortjent Anerkendelse, har det nævnte Udkast til en Forsikringslov for Norge i 138 Paragrafer givet Forskrifter om Forsikringsselskabers Ordning, Regnskabsvæsen og Drift, samt en Række Bestemmelser, sigtende til at beskytte Publikum mod Tab. Medens Aktielovens Opgave mere almindeligt gik ud paa at ordne Selskaberne uden særligt Hensyn til de særlige Forretningsarter, har Forsikringslovudkastet til Forrnaal baade at give særlige Regler for de Selskaber, der drive Forsikring som Forretning, og at give Bestemmelser for selve denne Virksomhed, herunder særligt for Livsforsikringsselskabers Virksomhed. Udkastet giver først almindelige Bestemmelser for alle Forsikringsselskaber og ordner derefter indgaaende den for Forsikring specielle Selskabsform, det gensidige Selskab; Loven optager derefter fælles Regler for alle Assuranceselskabers Regnskabsvæsen. Dernæst foreslaar Udkastet Oprettelsen af et Kontrolkontor, der skal have Tilsyn med, at Selskaberne, særligt Livsforsikringsselskaberne, efterkomme Lovens Bud; Livsforsikringsselskaberne behandles iøvrigt specielt i Udkastets Kap. V, medens det følgende Afsnit supplerer Aktielovens Bestemmelser om udenlandske Selskabers Virksomhed, og Kap. VII og VIII giver Overgangsregler og indeholde Straffebestemmelser.

Udkastets ledende Princip er ligesom ved Aktie-

Side 778

loven en udstrakt Anvendelse af Publicitetssystemet, og det søger paa flere Maader at tilvejebringe Garantier mod Forsikringsinstitutionens Misbrug, særligt gennem Indførelsen af en Statskontrol med Forsikringsselskaberne. Dette Kontors Oprettelse vil særlig faa Betydning overfor Livsforsikringsselskaberne, idet ved disse i hvert Fald selv den mest detaillerede Publikation ikke kan give de Forsikrede eller de Forsikringssøgende tilstrækkelige Midler i Hænde til uden Vejledning at bedømme Selskaberne og deres Soliditet. Naar man, saaledes som Anmelderen, for Forsikringsselskaber ønsker tilvejebragt en Fælleslovgivning for de tre skandinaviske Riger*), kan man kun saavel paa dette Punkt som paa en Række andre anse det foreliggende Udkast som et fortrinligt Grundlag for en eventuel Fælleslov. I enkelte andre Henseender kunde det imidlertid tænkes, at en Lov som det norske Udkast, der i det hele er udarbejdet paa et overordentlig klart og gennemført Grundprincip, ikke fuldstændig vilde tilfredsstille, navnlig Forsikringsselskaberne selv, om det end for Publikum frembyder stor Sikkerhed. Selskabernes Interesser bør formentlig ogsaa varetages i et Lovgivningsarbejde, og det maa erindres, at Forsikringsvæsenet, som stadig endnu befinder sig i Udvikling, ikke ved Lov bør indsnævres i de nutildags kendte og fastslaaede Normer og Former. Et Kontrolkontors Sammensætning bør derfor yde Selskaberne nogen Garanti for, at gavnlige Reformer ogsaa fremtidig ville blive akcepterede; i saa Henseende kunde der maaske, ligesom fornylig indført



*) Jfr. Protokol over den skandinaviske Livsforsikringskonference i Stockholm, Septbr. 1896.

Side 779

andetsteds, gives Selskaberne nogen Indflydelse gennem raadgivende og eventuelt besluttende Delegation. Mod de Misbrug, som i Forening kunne begaas af Selskaberne og de Forsikrede, og som foreligge, naar Forsikringskontrakter ofte, ved at gaa udover de for sunde Assuranceforhold givne Rammer, gør Forholdet til Hazard eller i hvert Fald give Mulighed for Spekulation, tiltrænges der, i Lighed med enkelte andre Landes Lovgivning, flere civilretlige Regler end Lovudkastets, der kun paa et Par Punkter har medtaget det civilretlige Forhold mellem Forsikreren og den enkelte Forsikrede, idet dette Forhold iøvrigt er betragtet som liggende udenfor Lovens Omraade; Regler herom maatte dog være deklaratoriske og ikke hæmme Udviklingen i det Hele. Lovudkastets Omraade indskrænkes dernæst til de egentlige Assuranceselskaber; dette maa antagelig have sin Grund i særlige norske Forhold, herhjemme burde i hvert Fald en eventuel Lov ogsaa medtage de mange srnaa lokale Forsikringskasser, Brand- og Ligkasser m. v.; disse trænge nemlig ogsaa til Tilsyn. En Forsikringslov burde dernæst modvirke, at Kontrollen benyttedes som Reklame, og overfor Udlandet stræbe hen til at gennemføre Reciprocitet, medens Krav om saa store Deposita, som det norske Udkast stiller, let kunne virke lammende paa en Forsikringsvirksomhed, som man har god Brug for og af flere Grunde maa ønske bibeholdt. Medens saaledes Hensigtsmæssigheden af enkelte af Udkastets Bestemmelser kunne være Tvivl underkastede, og i hvert Fald en dansk Lov om samme Emne paa flere Punkter kunde ønskes anderledes affattet, saa er det foreliggende Arbejde dog saa dygtigt og hviler paa

Side 780

saa betydelige Forarbejder, at enhver, der interesserer sig for det paagældende Spørgsmaal, vil høste Udbytte af at gøre sig bekendt dermed, ligesom de foreliggende Lovmotiver danne en værdig Fortsættelse af det af Dr. Oscar Platou i 1887 udgivne første Forsikringsarbejde: Om Livsforsikrings-Kontraktens Natur.