»Frikonkurrencen og Socialismen«.

Naar jeg har ønsket at gøre et Par Bemærkninger om Fernando Linderbergs Bog: »Frikonkurrencen og Socialismenc, saa er det fordi jeg gerne vilde have at Bogen skulde ses under en lidt anden Synsvinkel end den, under hvilken Aleksis Petersen-Studnitz i Nationaløkonomisk Tidsskrift for 1895 p. 517 ff. har betragtet den.

Naar der som i denne Anmeldelse anlægges en videnskabelig Maalestok, maa det erkendes, at Bogen har mange Svagheder. Paa samme Tid, som Bogen bærer Præg af en personlig Varme og Sandhedskærlighed,som

hed,somer velgørende i vore Dage, har den et Præg af Ufærdighed og er fuld af umodne Læsefrugter og lidet undersøgte Citater, som ikke taale at ses i VidenskabensLys, og hvorved Forfatteren hindres i at skifte Sol og Vind lige. Som Bevis paa den længst fastslaaedeKendsgerning, at Dødeligheden i de mindre velstiléedeSamfundslag er større end i de øvrige Samfundsklasser,anfører han saaledes nogle øjensynlig urigtige Tal, hvorefter Gennemsnitslevealderen i Englandskal være 34V2 Aar, i Fabrikbyen Manchester kun 20 og i Leeds endogsaa kun 17. Naar Forholdene fremstilles med en saa kolossal Overdrivelse, er det Agitatoren, der faar Overhaand. En lignende Overdrivelsefindes f. Ex. p. 75 , hvor efter et amerikansk Blad en rig Arvings Formue anskueliggøres ved at beregne Indtægten med en Rentefod af 6 pCt aarlig; det paastaas endvidere, at Kapitalen med en saadan Rentefod vil 4dobles i 21 Aar, medens der i Virkelighedenvil medgaa 24. Disse Exempler kunde forøges med adskillige flere. Hertil kommer, at der er Skævhederi Fremstillingen af den »klassiske Nationaløkonomis«Opfattelse af det sociale Spørgsmaal, og at Forfatteren kommer altfor let til de af ham foreslaaede Foranstaltninger, som sikkert ville have en lang ForsøgenesPeriode foran sig, inden man kan have nogen klar Forstaaelse af dem.

Forfatteren vil imidlertid vistnok være den første til at indrømme disse Svagheder, og et tydeligt Vidnesbyrdderom afgiver den Kendsgerning, at han har trukket sig tilbage fra sin Virksomhed for at underkastesier et fieraarigt Studium af Nationaløkonomien. Uden at ville polemisere med Anmelderen maa jeg nu

ogsaa udtale som min Opfattelse, at Bogen ved Siden af de store Svagheder ogsaa har gode Egenskaber, som med Rette have henledet Opmærksomheden paa den. Det sociale Spørgsmaal er kommet i Forgrunden i den senere Tid, og det vil melde sig med stærkere og stærkere Krav, men endnu er der mange, der skyde det fra sig som sig uvedkommende. Forfatteren har imidlertid en ualmindelig Evne til at interessere de dannede Klasser for dette Spørgsmaal, og han vilde have gjort det i en endnu stærkere Grad, hvis de omtalte Svagheder ikke fandtes i Bogen, og den agitatoriskeTendens var traadt mindre frem. Siden afdøde Stiftsfysikus Krebs udgav sine ejendommelige Arbejder om det sociale Spørgsmaal, har den danske økonomiske Literatur ikke haft nogen Forfatter, der saaledes har forstaaet at føre Samfundets Lidelser frem for det dannede Publikums Bevidsthed, og jeg tvivler ikke paa, at naar han har haft Lejlighed til at trænge dybere ind i Nationaløkonomien, og har fundet Kilder, hvoraf han kan øse med større Sikkerhed, vil han kunne gøre en ikke ringe Nytte som socialøkonomisk Forfatter.