Japansk Statistik.

1 iende Aargang af Japans statistiske Aarbog er udkommen, med japansk og fransk Text, ved M. Motoyama, Sekretær ved det kejserlige Kabinet og Chef for Japans almindelige Statistik. Af denne Aarbog, der er ledsaget bl. a. af' et Kort over Japan med de annekterede Øer Formosa og Pescadores, men som iøvrigt navnlig refererer sig til Aarene 1893 og 1894, skal jeg i det følgende meddele nogle Data, som altsaa vedkomme Japan uden Hensyn til de ny Besiddelser.

Ved Udgangen af Aaret 1894 udgjorde Japans Areal 24,794 □ ri o: 6,700 □ Mil med 41,810,000 Indb. eller 6241 Indb. pr. □ M., det dobbelte af Danmarks Befolkningstæthed. Den aarlige Tilvæxt i det sidste Tiaar har været omtrent som Danmarks, 1 pCt. Af Befolkningen tilhører:

Det oplyses, at af de 41,8 Million Indb. er der en halv Million flere Mænd end Kvinder. Mindre paalideligt turde det være, at der skulde findes 117 Individer over 100 Aar (1 paa 110 Aar).

6 Byer have over 100,000 Indb. — deraf Tokio
1,242,000 — 13 fra 50—100,000, 23 fra 30—50,000
Indb.

Antallet af Ægteskaber udgjorde i 1894: 8,6 p.m. af Befolkningen, Antallet af Skilsmisser 2,7 p. m. Fødselshyppigheden var i 1894: 29 p. m., Dødeligheden 20 p. m., altsaa normale Forhold.

Af Personer, der i 1894 havde erholdt Pas til Udlandet, var 238 i officiel Tjeneste, 289 Studerende, 4293 Personer i fremmed Tjeneste, 11906 Næringsdrivende m. fl. Det hele Tal, 16,726, har været i stadig Tilvæxt og var i 1889 under Halvdelen af Tallet i 1894. 41>590 Japanesere boede ved Udgangen af Aaret 1894 i Udlandet, deraf 2509 Studerende (og heraf atter 2301 i de nordamerikanske Fristater). 5875 Fremmede opholdt sig samtidig i Japan, deraf 58 Danske.

En omfattende Produktionsstatistik over Korn, The, Mineralier og forskellige Industriartikler (saasorn Porcellæn, Tændstikker m. fl.) synes at hvile paa højst usikkert Grundlag og skal derfor her forbigaaes,

Med Hensyn til Ind- og Udførselen kan anføres
følgende Tal:

Den hele udenlandske Omsætning i 1894 skulde altsaa udgøre 846 Mill. Kr., med en 30 Mill. Kr. større Indførsel end Udførsel. Hvis Tallene ere conforme, skulde Omsætningen med Udlandet være steget til over det tredobbelte af Beløbet for et Tiaar siden. — Størst Indførsel til Japan havde i 1894 England (42,2 Mill. Yen), medens de nordamerikanske Fristater var Landets bedste Afsætningssted (43,3 Mill. Yen). Hovedudførselsgenstandene vare Ris, The, Silke, Silkestoffer, Porcellæn, lakerede Sager m. m.

Den 31te Marts 1895 fandtes af Jærnbaner
Japan:

Bruttoindtægten i 1894—95 paa samtlige Baner i
Drift udgjorde 50 Million Kroner, Overskudet
28V2 Mill. Kr. Bruttoindtægten udgjorde 1889—90:

6,5 Mill. Yen, 1891—92: 8,6 Mill., 1893—94: 11,6 Mill.,
1894-95 : 13,743,000 Yen.

Antallet af Skoler osv, udgjorde ved Udgangen
af Aaret 1893:

Ved det kejserlige Universitet var der ved Udgangen
af 1894: 142 japanske og 19 udenlandske Docenter
samt 1468 Studerende (kun mandlige).

Antallet af Selvmord udgjorde i 1893: 7389 eller 18 paa hver 100,000 af Befolkningen (i Danmark 25 paa hver 100,000). Antallet af Personer, der begik eller forsøgte Mord, udgjorde i 1893: 607, nemlig 435 Mænd og 172 Kvinder. 440 Mord fuldbyrdedes, i de øvrige Tilfælde saaredes Vedkommende eller Attentatet mislykkedes. Som Hovedmotiv til Mordene nævnes (for 268 Morderes Vedkommende) Familiestrid, aabenbart hængende sammen med den Skik i visse Dele af Japan, at Familierne bo sammen, d. v. s. Familieoverhovedet sammen med Onkler, Tanter, gifte Søstre og Brødre (hermed staar ogsaa for en Del det store Antal Skilsmisser i Forbindelse).

Det japanske Statsbudget opførte 1895—96 et
Indtægtsbeløb af 325 Mill. Kroner, hvoraf 137 Mill.

Grundskat og ca. 10 Mill, extraordinære Indtægter, og et Udgiftsbeløb paa 321 Mill. Kr., altsaa 4 Mill. Kroners Overskud. I de syv afsluttede Rcgnskabsaar 1886^—87 til 1892—93 udgjorde Indtægterne gennemsnitlig aarlig 309 Mill. Kroner, Udgifterne 291 Mill., Overskuddet altsaa 18 Mill, eller 126 Mill. Kr. for de syv Aar tilsammen.

Paa Budgettet 1895^—96 er beregnet til Renter af og Afdrag paa Gæld ca. 90 Mill. Kroner. Statsgælden udgjorde ved Udgangen af Finansaaret 1894^— _95: 1184 Million Kroner, hvoraf 184 Millioner optaget i selve Finansaaret 1894^— ₉₅ i Anledning af Krigen. Til ordinære og extraordinære Udgifter til Hær og Flaade er i 1895^—96 kun beregnet den efter europæiske Forhold beskedne Sum af godt 100 Million Kroner.

Den japanske Administrations 159 øverste Embedsmænd have en gennemsnitlig Løn af ca. 15,000 Kroner aarlig. løvrigt er den aarlige Gage for højere Embedsmand C_Q Vialvfif»rH*» HTncinri TCr aariicr for underordnet Embedspersonale ca. 700 Kr. aarlig og endelig for Bestillingsmænd, Betjente o. lign. ca. 400 Kr. aarlig. Disse sidste lave Lønninger svare aabenbart til den lave Arbejdsløn og den lave »standard« som Helhed i Japan, hvorved atter en stor Del af de øvrige Fænomener — det store Jærnbaneoverskud, det lave Militærbudget etc. — turde kunne forklares, men efter alle Solemærker at dømme er Arbejdslønnen i rask Stigning, og hermed vil der jo ske en Omvæltning i hele den japanske baade ofientlige og private Økonomi.*)

---

*) Se om disse Forhold og om Vexelvirkningen ved Sølvpriserne (ogsaa med Hensyn til Ind- og Udførsel) senest: Wernicke: Japan und die Silberentwertung, i Junihæftet af Jahrb. fiir Nationalok. u. Statistik.

Naar man vil erindre, at der er grumme mange Livsfænomener blandt dem, »qu'on ne voit pas«, Tallene intet fortæller og selv i en udviklet Statistik intet kan fortælle om, turde de ovenstaaende spredte Talangivelser vel være i Stand til at belære om forskelligt af Interesse vedrørende det moderne Orientfolk.