Norges Bjergværksdrift.

Af Norges officielle Statistik, tredje Række, Nr. 231, udgivet af det statistiske Centralbureau, Kristiania 1896, citere vi her nogle Tal vedrørende Norges Bjergværksdrift:

Sølv. Statens Sølvværk paa Kongsberg har, som
det vil ses af følgende Tabel, i de senere Aar givet
Underskud.

Sølvproduktionen i Vefsen, der leverer en Erts
med et Indhold af henimod V3 pCt. Sølv, stiller sig
saaledes:

---

*) Gennemsnitlig aarlig.

Samtlige ved Grube- og Hyttedrift paa Sølv beskæftigede
Arbejdere udgjorde i Aarene 1891, 1892 og
1893 henholdsvis 455, 422 og 391.

Sølvpriserne har været i stærk Tilbagegang og
kan for de nævnte 3 Aar anslaas til henholdsvis 119,85,
106,35 og 91,46 Kr. pr. Kg.

Guld. Produktionen er anslaaet til:

Den hele i Tidsrummet 1883^— ₉₃ i Norge producerede Guldmængde skulde saaledes efter disse Opgaver ikke udgøre mere end omtrent 126 Kg., hvis Værdi er vel V4 Million Kr.

---

*) Gennemsnitlig aarligt.

Produktionen af Kobbermalm og Svovlkis er fremdeles ganske anselig. Som det af nedenstaaende Tabel vil ses, er det Røros, der nu yder det største Kontingent, nemlig ca. 4OpCt. af den hele Produktion, hvorimod Visnes, der for en 10 Aar siden producerede 3 Gange saa meget som Røros og over Halvdelen af det samlede Kvantum, har været i Aftagende. At mærke er ogsaa den for 5 Aar siden begyndte betydelige Virksomhed ved Sulitjelma, der allerede yder henimod 1j₈ af den hele Produktion.

Antallet af Arbejdere udgjorde

Nikkelproduktionen har i de senere Aar ligget
nede paa Grund af lave Priser; den stiller sig,
°om f^l^ende Tuk>el vissr!

Indholdet af metallisk Kobolt i de fra Modums Blaafarveværk leverede Hytteprodukter antages efter en Beregning, der dog paa Grund af Angivelsernes Utilstrækkelighed er usikker, at kunne anslaas tii:

Jern produktionen er, som det af følgende Tabel
vil ses, ogsaa gaaet stærkt tilbage; den kan nu ikke
engang dække en Procent af Landets Jernforbrug:

Følgende efter Handelsstatistiken udarbejdede Tabel giver Oplysning om Produktionen af Apatit og Feltspat; der viser sig en betydelig Tilbagegang, i Særdeleshed for Apatitens Vedkommende, hvis Indførselsværdi i Femaarsperioden 1881—85 samt i Aarene 1889 og 1890 var gaaet op til ikke langt fra 1 Million Kroner aarlig.

Landets største Bjergværksanlæg eller de,
der i noget af de her omhandlede 3 Aar sysselsatte

ioo eller flere Arbejdere ved Grube- og Hyttedrift
tilsammen, er følgende:

Arbejdernes Fordeling paa de forskellige
Produktionsgrene vil ses af følgende Tabel:

Produktionsværdien af den samlede Bjerg- og Hyttedrift i hvert af Aarene 1891, 1892 og- 1893 samt gennemsnitlig aarlig i de foregaaende Femaarsperioder antages at kunne beregnes saaledes: