Salg af Landejendomme 1885^—94.

Danmarks Statistik. Salg af Landejendomme i Danmark i
Tiaaret 1885—94. Statistiske Meddelelser 3. R., 16 Bd., 1. H.
Udgivet af Statens Statistiske Bureau. Kbhvn. 1896. (200 S.).

Paa Grundlag af de Oplysninger, der foreligge i tidligere Redegørelser*) og af Salgsresultaterne fra de sidste ti Aar, 1885^— _94, faas følgende Oversigt over Priserne pr. Td. Hartkorn:

Som det ses, er Prisstigningen indtil Midten af Firserne meget stærk. Gennemsnitsprisen kulminerede i 1884 med 7,500 Kr.; i 1885 var den 7,419 Kr.; i 1894 derimod kun 6,421 Kr.

Det maa imidlertid ved disse Prisberegninger haves
for Øje, at Beregningerne ere baserede paa de ved
Salg af Landejendomme betalte Priser; men aarligt

---

*) Jfr. Nationaløkonomisk Tidsskrift XXVI.

kommer i Almindelighed knap 2 pCt. af Landejendommenetil Salg, altsaa kun en meget ringe Brøkdel, og de Priser, der betales ved Salg, paavirkes ofte for stærkt i de gode Aar opad (ved Ha ab om Fremgang), i de daarlige for stærkt nedad (ved Frygt for Tilbagegang).I Opgangsperioden give Salgspriserne derforlet for høje Tal, i Nedgangsperioden for lave, og sammenlignes de to Perioder, bliver altsaa Kløften større, end den i Virkeligheden er for det overvejende Antal af Besiddere, der blive paa deres Gaarde, og for hvem Værdiforskellen kun er den reelle mellem Overskudsudbyttet før og nu. Paa den anden Side maa det rigtignok indrømmes, at dette Moment kan modvirkes af, at mange blive »hængende« ved deres Gaarde saalænge som muligt, selv om disse ikke betale sig, i Haab om at Tiderne dog ville bedre sig. — Tvangsauktionernes Priser ere jo i mange Tilfælde omtrent nominelle, i alt Fald aldeles ikke vejledende, og trække, naar de benyttes ved Gennemsnitsberegningerne,Gennemsnittene for stærkt nedad. — Ogsaa paa andre Momenter, der maa tages i Betragtning, naar man retteligt vil benytte Statistiken over Prisen paa Landejendomme, gøres der opmærksom i det foreliggendeVærks orienterende Bemærkninger.

I Tiaaret 1885^— ₉₄ solgtes i det egenlige Danmark (undtagen Bornholm, hvor der solgtes 171 Gaarde med 1,127 Tdr. bornholmsk Hartkorn for noget over 5 Mill. Kr.) 12,846 Selvejergaarde og Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, med et samlet Tilliggendeaf 48,458 Tdr. Hartkorn og for en samlet Købesum af lidt over 318 Mill. Kr. Heraf solgtes imidlertid ved Tvangsauktion 1,123 Gaarde med

5,083 Tdr. Hartkorn for henved 27 Mill. Kr. I Købesummenfor det resterende Antal Gaarde indgik der for Besætning og Inventar paa 8,811 Gaarde c. 42 Mill. Kr. (Ved 2,912 af Gaardsalgene synes Besætning ikke at være medfulgt). Saaledes solgtes der i frit Salg i 1885^—96, bortset fra Salg ved Tvangsauktionog bortset fra den Del af Købesummen, der vedkom Besætning og Inventar, 11,723 Selvejergaarde og Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, med et samlet Tilliggende af 43,375 Tdr. Hartkorn og for en samlet Købesum af 249,5 Mill. Kr. (for den faste Ejendom, o: bortset fra Besætning og Inventar).

I hver af de ti Aar solgtes af Selvejergaarde og
Arvefæstegaarde, Tvangsauktionerne fraregnede:

Disse Tiaarets Salg fordelte sig saaledes:

Ved disse Salg var altsaa den gennemsnitlige Pris pr. Td. Hartkorn (uden Besætning, men med Bygninger) for det hele Tiaar og for hele Landet 5,753 Kr. I de enkelte Landsdele var Gennemsnitsprisen denne:

Som man ser, er der mellem de forskellige Landsdele meget betydelige Forskelligheder i Gennemsnitsprisen pr. Td. Hartkorn, og jo mere man gaar i det Enkelte, desto større Forskelligheder kommer der tilsyne. Paa Sjælland var saaledes gennemsnitlig i det hele Tiaar Gennemsnitsprisen pr. Td. solgt Hartkorn

(med den ovenfor angivne Begrænsning) for smaa Gaarde c. 8,600 Kr., — men i det nordlige Jylland solgtes en mellemstor Gaard for gennemsnitligt 4,600 Kr. pr. Td. Hartkorn. Og disse to langt fra hinanden liggende Gennemsnitstal give naturligvis endnu kun en forholdsvis svag Forestilling om de Maximums- og Minimumsgrænser, indenfor hvilke de enkelte Salg bevæge sig. I det Hele og Store kan man sige, at de ganske smaa (især disse) og de meget store Gaarde opnaa de bedste Priser, de mellemstore Gaarde derimod de laveste.

Som det af de ovenanførte Tal ses, solgtes der — bortset fra Tvangssalg — i de ti Aar tilsammen kun 17,2 pCt. af Gaardenes Antal den 1. Jan. 1885, altsaa kun lidt over halvanden Procent gennemsnitligt aarligt.

Hvorledes Priserne stillede sig i hvert af Decenniets ti Aar, ville nedenfor anførte Forholdstal udvise: Prisen i 1885 for den faste Ejendom i frit Salg (o: uden Besætning og Inventar og uden Tvangsauktion) var gennemsnitligt for hele Landet 6,628 Kr. Sættes dette Beløb = 100, ville de øvrige Aars Priser repræsenteres af følgende Forholdstal:

Med Hensyn til disse Tal kunde der nu være Spørgsmaal om, »hvorvidt man tør sammenstille Salgene i det ene Aar med Salgene i det andet, thi det var jo muligt, at Prisfluktuationen skyldtes, at der i et Aar var solgt væsenligt gode Jorder, i et andet væsenligt slette eller omvendt, og en betydelig Prisforskel blev da højst naturlig. At ogsaa dette Moment i det Enkelte spiller sin Rolle, er der ingensomhelst Tvivl om, og kan med Lethed paavises; for Landet som Helhed viser det sig imidlertid at være uden Betydning; taget over en Bank er der solgt i forholdsvis samme Mængde hvert Aar af de forskellige Grupper af Landbrug og i de forskellige Landsdele«.

Værdien af Besætning og Inventar beregnedes
ved alle Salg til en Sum af c. 52 Mill. Kr.

De i 1885—94 solgte Landejendomme var i hvert enkelt af de ti Aar gennemsnitligt for hele Landet og for alle Ejendomsstørrelser behæftede med over 50 pCt. og med under 60 pCt. af Salgssummen. Fordeler man de solgte Landejendomme i de fire Størrelsesgrupper, faas for hele Tiaaret følgende:

»Hvis en Behæftelse af c. 7/io skulde være et
Udtryk for Forholdene i Landets Storgrundbesiddelse

som Gennemsnit, giver dette unægtelig en gyldig Forklaringpaa
den herskende Landbrugsopinion om de
nærværende Tidsforhold«.

Antallet af Tvangsauktioner udgjorde i 1885
—94 1,123 eHer 8,8 pCt. af samtlige Salg. Fordelingen
paa de forskellige Ejendomsgrupper var saaledes:

Med Ejendommens Størrelse stiger Tallet af Tvangsauktioner,
saaledes som ogsaa Prioritetsgælden og Prisreduktionen
stiger med Ejendommens Størrelse.

Den gennemsnitlige Pris pr. Td. Hartkorn var for
Ejendomme uden Besætning:

Gennemsnitligt var saaledes Prisen c. 14 pCt. lavere
ved Tvangsauktion end ved almindeligt Salg.

De ved Tvangsauktion solgte Ejendomme var tilsammen behæftede med Prioriteter til et Beløb af 33V2 Mill. Kr. Ejendommene solgtes for c. 27 Mill. Kr., saa at altsaa Behæftelsesbeløbene langt oversteg Salgspriserne, — i ethvert Fald de fra Auktionerne opgivne Salgspriser.

I Decenniets enkelte Aar udgjorde Tallet af
Tvangsauktioner:

Af Fæstegaarde solgtes der 1885^— ₉₄ til Selveje408 Stk. med 1,883 Tdr. Hartk. for 8,1 Mill. Kr., medens der til Arvefæste solgtes 433 Fæstegaarde med 1,905 Tdr. Hartk. for 9,4 Mill. Kr. Prisen pr. Td. Hartk, var saaledes henholdsvis 4,320 Kr. og 4,949^. Af de til Selveje solgte 408 Fæstegaarde solgtes 16 pCt. til Fremmede {o: ikke Fæsteren selv eller hans Slægt); af de 433 til Arvefæste solgte Gaarde solgtes 39 pCt. til Fremmede; de tilsvarende Forholdstal i 1870^—84

var 7 og 3 pCt. Salget til Fremmede er saaledes taget betydeligt til, og dette kan være en af Aarsagerne til, at Salgsprisen pr. Td. Hartkorn for solgte Fæstegaarde var 16 resp. 19 pCt. højere i 1885—94 end i 1870—84.

I 1845^— ₄₉ solgtes Selvejergaarde til den dobbelte Pris (pr. Td. Hrtk.) af Fæstegaarde; i 1870^—84 solgtes de til 1j-_å højere Pris end Fæstegaarde, i 1885^— ₉₄ til kun */* højere Pris. Aarsagerne hertil maa søges i stigende Salg til Andre end Familiens Medlemmer, i Ejendommenes Beskaffenhed, Størrelse og Beliggenhed, vel ogsaa i en Tidsopinion. — Af Fæstegaarde taltes i Danmark d. 1. Januar 1895 4,595 Gaarde med 22,434 Tdr. Hartkorn.