J\.{ det svenske statistiske Centralbureaus Beretninger
om Sparebanker og Folkebanker uddrage
vi her nogle Data:

Den ældste Sparebankindretning i Sverig, om hvis Oprettelse man har bestemt Angivelse, er Bromo Glasbrugsarbejderes i Skaraborgs Len, der begyndte sin Virksomhed den i. Juni 1813 (eller maaske allerede 1805). Denne Spareanstalt havde ingen Reserve- eller Opsparingsfond og synes saa- Icdcs ikke at have været en Sparebank i egentlig Betydning; dens Virksomhed ophører med Aar 1879. Den første virkelige Sparebank i Sverig er Goteborgs Sparebank, som aabnedes den 28. Novbr. 1820; den skal være blevet oprettet paa Initiativ af en Købmand Ludendorff fra Stettin*). Stockholms Stads Sparebank aabnedes 1821. I Tyverne blev der yderligere stiftet

---

*) Sparebanker eller Sparekasser fandtes tidligere i flere europæiske Lande, i Tyskland og Schweiz samt Storbritannien. Den første indrettedes i Braunschweig 1765, hvorpaa fulgte Hamburg 1778, Oldenburg 1786, Bern 1787, Geneve 1789, Kiel 1796, London 1798 o. s. v. Sparekassen i Filadelfia, den første i Nordamerika, opkom 1816; i Berlin og Paris 1818, i Wien 1819, i København 1820, i Kristiania 1822, i Padua 1822 og i Milano 1823.

flere Sparekasser i Sverig, og i de derefter følgende Decennier endnu flere, flest dog i Femaaret 1871^{— js,} da der oprettedes 82 Sparekasser-, i det nærmest foregaaende Femaar (1866^—70) var der blevet oprettet 58, og i det nærmest følgende (1876—80) 31; — Alt i Alt nævnes ca. 450 Sparekasser at være blevne oprettede, hvoraf der ved Udgangen af 1894 bestod 374. Deraf fandtes

Af disse ult. 1894 bestaaende Sparekasser oprettedes

Men af disse 374 Sparekasser have desforuden adskillige oprettet Afdelingskontorer: Stockholms Bys Sparekasse har saalcdes foruden sit Hovedkontor 8 Afdelingskontorer, og de 374 Sparekasser havde tilsammen 383 Afdelingskontorer. Det er imidlertid ejendommeligt at se, at medens Tallet af Sparekasser har holdt sig temmeligt konstant i de sidste sex Aar, har Antallet af Afdelingskontorer været i stærk Dalen. Antallet af Afdelingskontorer var nemlig

Som en væsenlig¹ Grund til denne Nedgang anfører Centralbureauet en nyere Bestemmelse i den svenske Sparekasselov om, at ved Indsætning og Udtagning af Penge skulle to af Sparekassens Funktionærer eller Bestyrelsesmedlemmer gøre Antegning derom, hver i sit Exemplar af Kassebogen.

Af de 383 Afdelingskontorer sortere de 368 under Byernes Sparekasser, — dog saaledes at forstaa, at kun 13 af dem ere beliggende i selve Byerne; — de 370 af Afdelingskontorerne ere altsaa anbragte paa Landet.

Om Sparekassernes Størrelse giver omstaaende
Tabel Oplysning:

De ti største Sparekasser ere disse:

Aabne for Indskud staa af Hovedkontorerne
kun 44 hver Søgnedag. 94 af Hovedkontorerne staa
endog kun aabne paa 1 af Ugens syv Dage. 76

staa kun aabne to Gange om Maaneden, 98 kun en Gang om Maaneden, ja en enkelt Sparekasse staar endog kun aabcn 1 Gang hver anden AI aan ed. Naturligvis er det især Landkasserne, der holde saa sjeldent aabent: af de 44, der have aabent hver Søgnedag, findes de 42 i Byerne, kun 2 paa Landet; men de 98, der kun have aabent 1 Gang om Maaneden, findes alle paa Landet, og af de 76, der have aabent 2 Gange om Maaneden, findes de 75 paa Landet. Enkelte af Landkasserne have aabent om Søndagen, en Timestid før eller efter Gudstjenesten.

Af nedenstaaende Tabel erfares, efter hvilken Rentefod Sparekasserne forrentede de indsatte Beløb i 1894, samt Størrelsen af de Kapitaler, der forrentedes efter de respektive Rentesatser:

4 pCt. er altsaa den sædvanligste Rentefod. De Forandringer af Rentefoden, der i de senere Aaringer have fundet Sted, gaa naturligvis i nedadgaaende Retning; — en enkelt Kasse forhøjede dog i 1894 sin Rentefod fra 4 til 5 pCt. Sparekasserne med høj Rentefod findes, karakteristisk nok, væsenligst nordpaa: af de ti Sparekasser i Norrbottens Len svarede saaledes 7 5 pCt. og 3 4V2 pCt.

Fordeles Sparerne efter Størrelsen af deres
Tilgodehavende, faas følgende:

Sparekasserne var ialt ansvarlige for følgende
Beløb:

Grund- og Reservefondene udgøre i det hele 9 pCt. af Sparernes Tilgodehavende. I de smaa Kasser (med under 50,000 Kr.) udgjorde de lidt mere, 10,3 pCt., — i de store (med over 5 Mill. Kr. indestaaende Beløb) lidt mindre, 8,4 pCt.

Om Anbringelsen af de under Sparekassernes
Forvaltning staaende Midler give nedenstaaende Procenttal

De store og de smaa Kasser forholde sig imidlertid
meget forskelligt, hvad angaar Midlernes
Anbringelse. Dette ses af nedenstaaende Tabel:

De smaa Kasser anbringe altsaa deres Midler aldeles overvejende i Laan til Private, og da atter fortrinsvis i Kautionslaan. De store Kasser derimod lade sig kun i ringe Grad nøje med personlig Sikkerhed. Kautionslaanene afkaste i Almindelighed nogen højere Rente, — og de smaa Kasser ere i det Hele nødte til at forlange nogen højere Rente, da Administrationsomkostningerne tynge forholdsvis stærkere paa dem end paa de store.

Sparekassevirksomhed drives i Sverig ikke blot
af »Sparbankerna« men ogsaa af de saakaldte

Folkebanker,

hvoraf der ved Udgangen af 1894 bestod 25, — deraf
10 i Byerne, 15 paa Landet. Forøvrigt give nedenstaaende
Tabeller nøjere Oplysning om dem.

Fordelingen efter Størrelse var saaledes:

Sparekasserentefoden og de respektive
Sparekassebeholdninger var:

Klassifikationen af Konti efter disses Størrelse
er saaledes:

Foruden at skylde til Sparekasseinteressenterne 8,6 Mill. Kr. skyldte Folkebankerne 7,7 Mill. Kr., tilsammen altsaa 16,3 Mill. Kr. Lægges dertil Grundfonden med 1,2 Mill. Kr., Reservefond med 0,6 Mill. Kr. og Dispositionsmidler med 0,3 Mill. Kr., forvaltede Folkebankerne alt i alt c. 18V2 Mill. Kr. Af dette Beløb havde de anbragt en større Brøkdel i Kautionslaan end Sparekasserne, nemlig 26,4 pCt., en mindre Del, derimod i Prioritetslaan 30,3 pCt. I Obligationer og Aktiver var yderst lidet anbragt (1,76 pCt.), — men til Gengæld benytte de (eller i alt Fald 17 af dem) en Anbringelsesmaade, som Sparekasserne ikke kende: Diskontering af Vexler: af de 18V2 Mill. Kr. var næsten en Fjerdedel, nøjagtigt 23,2 pCt., anbragte i diskonterede Vexler.

Forøvrigt er der ret betydelig Forskel paa de
forskellige Folkebankers Virkemaade, og her anføres

da for de enkelte Banker nogle Data, der ville an
skueliggøre disse Forskelligheder:

Den Folkebank, der overhovedet ikke har anden Gæld end Gælden til Sparekasseindskyderne — nemlig Vexjo handtverkares forlagskassa — er netop den, der giver den exorbitante Rente af 7 pCt. Den er forøvrigt den mindste af de 25 Folkebanker, idet den kun forvaltede c. 42,000 Kr. (deraf c. 33,000 Kr. Sparekasseindskud og c. 9000 Kr. Reservefond og Dispositionsmidler), — saagodt som udelukkende anbragte i Kautionslaan. — De Folkebanker, der forvalte de største Kapitaler, ere Orebro Folkebank (4,2 Mill. Kr.), Sundsvalls Folkebank (2,5 Mill. Kr.), Hallsbergs Folkebank (1,6 Mill. Kr.) og Motala Folkebank (1 Mill. Kr.).

Postsparekasserne

ere ikke omhandlede i det foreliggende Bind om »Sparbanker och Folkbanker«, men i et særligt. Her anføre vi supplementsvis, at der i 1894 fandtes i Sverig 2,192 Postsparebankkontorer, at der i Aarets Løb udfærdigedes c. 71,000 Kontrabøger, slettedes c. 29,000, indsattes c. 11V2 Mill. Kr., tilskreves af Renter henimod 1 Mill. Kr., og udtoges c. 6V4 Mill. Kr. Ved Aarets Slutning cirkulerede der 367,000 Kontrabøger, hvorpaa indestod næsten 30 Mill. Kr. (eller gennemsnitlig Kr. 80,80 pr. Bog). Blot fire Aar længere tilbage i Tiden — i 1890 — indestod der i Postsparékasser kun 13 Mill. Kr. paa 237,000 Konti.

.Endelig anføre vi, at der den 31. Decbr. 1895
i forskellige Aktiebanker indestod »paa Sparekasseregning«
17,6 Mijl. Kr.