Stockholms Folkemængde 1721^— 1895.

I det sidste Hefte af det svenske »Statistisk Tidskrift« har G. Sundbårg offenliggjort en lille Artikel om Bevægelsen i Stockholms Folkemængde ved Fødsler og Dødsfald i de 175 Aar fra 1721^—1895. Han fremhæver, at den bearbejdede svenske Befolkningsstatistik — Verdens ældste — begynder med Aar 1749, men at man ogsaa for de foregaaende 30 Aar har et anvendeligt befolkningsstatistisk Materiale. Særligt for Stockholms Vedkommende er man i Stand til at skaffe sig et Overblik over Befolkningsbevægelserne gennem Fødsler og Dødsfald for det lange Tidsrum af 175 Aar, 1721^—1895. I nedenstaaende Tabel findes Tallene, omend tildels kun approximativt angivne.

Det første Tiaar, 1721 -30, udmærker sig ved et Dødelighedstal, som, maalt med ældre Tiders Maalestok, maa betragtes som forholdsvis lavt, og ved et Fødselstal, der omvendt er ret anseligt. Følgen bliver, at dette Tiaar saa at sige ingen Nedgang i Befolkningen har at opvise, medens Dødsfaldene ellers lige til Midten af indeværende Aarhundrede, ja endog lidt længere, var talrigere end Fødslerne. Den mærkeligt ringe Dødelighed antages at burde opfattes som en lykkelig Reaktion, der fulgte paa ødelæggende Krige og dødbringende Pestaar i forrige Aarhundredes Begyndelse: alene Pesten 17¹⁰ siges at have bortrevet omtrent 20,000 Mennesker i Stockholm, mellem J/₃ og t/₂ af Byens Befolkning.

De forfærdeligste af alle de her omhandlede 175 Aar synes Krigs-Aarene 1742 og 1743 at have været. Det siges, at i hvert af disse Aar oversteg Dødeligheden i Stockholm 90 °/_co. Kolera-Aaret 1834 var ikke stort bedre: Dødeligheden var da 86 °/00/₀₀ (—(^— ien enkelt Maaned, September-Maaned, naaede Dødeligheds- Tallet endog 600 °/cO,/_c0, efter hvilken Proportion hele Byens Befolkning vilde være uddød i Løbet af tyve Maaneder). Af Aar fra indeværende Aarhundrede med særlig stor Dødelighed kunne forøvrigt mærkes: Krigs- Aarene 1808 og 1809 med et Dødelighedstal af 70 °/00,/₀₀, Kolera-Aaret 1853 over 60 °/00,/₀₀, og Koppeepidemi- Aaret 1874 med over 40 °/oo-

Først i de fire sidste Decennier har Stockholm været i Stand til at skaffe sig nogen Befolkningsforøgelsegennem et Overskud af Fødsler; men, som Tabellen udviser, skyldes dette Overskud ingenlunde en Stigning af Fødselshyppigheden, tværtimod er denne

nu ringere end tidligere-, Overskuddet skyldes kun den aftagende Dødelighed. Karakteristisk nok er 1895 et af alle de 175 Aar, der har den laveste Dødeligheds- Proportion, nemlig kun 18 °/00./₀₀.

Sidste Gang man i Stockholm møder Mortalitets- Overskud — hvad der før nærværende Aarhundredes Midte var den ufravigelige Regel — var Aarene 1873, 1874 og 1875.

Stockholms Folkemængde udgjorde:

Altsaa er Stockholms Folkemængde, omend i Begyndelsenlangsomt
og besværligt, men senere kraftigere,voxet

igere,voxetop til et sex Gange saa stort Tal som
det, hvormed Perioden begynder. Men i det samme
Tidsrum var der ialt i Stockholm

For at naa op til sin nuværende Folkemængde
har Stockholm altsaa maattet have et Indvandrings-
Overskud paa circa 300,000 Personer.