Formue- og Indtægtsforhold i Preussen.

Den saakaldte »Krgånzungssteuer« i Preussen skal betales af alle Personer, der ere i Besiddelse af en Formue paa over 6000 M., forsaavidt de ikke, paa Grund af en ringe Indtægt, som Enker, Forældreløse etc. ifølge Lovens Bestemmelser ere fritagne for Skatten. Af Meddelelser i »Statist. Korrespondenz« ses det nu, at Skatten i 1895^—96 svaredes af lidt over 1 Mill. Skatteydere, der, naar deres Husstand medregnes, repræsentere en Befolkning paa 414¹/₃ Million, eller 14,1 pCt. af hele Kongerigets Befolkning. Man vil deraf kunne skønne, at »de besiddende Klasser« dog ikke udgøre en saa ganske übetydelig Del af Befolkningen.

Af Bybefolkningen svarede 13,8, af Landbefolkningen14,3
pCt. den nævnte Skat. Forsaavidt synes

der ikke at være stor Forskel mellem By og Land, — men ser man nærmere til, vil man dog snart bemærkemeget store Forskelligheder. Den hele skattepligtige Formue havde saaledes i Byerne en Værdi af 38,4 Milliarder, paa Landet en Værdi af kun 25,6 Milliarder M. Skatteyderne med over 3,000 M. Indtægt ejede af denne skattepligtige Formue i Byerne 30,9, paa Landet 11,8 Milliarder M. Den gennemsnitligpaa 1 Skatteyder faldende Formue udgjorde i Byerne 74,000 M., paa Landet kun 40,000 M. Tallet af de Personer, der skulde betale »Ergånzungssteuer«, og som havde over 100,000 M. i Indtægt, var i Byerne 1,279, P^aa Landet kun 300. Skønt Bybefolkningen (i2^x/₂ Mill.) kun udgør omtrent to Tredjedele af Landbefolkningen(18Y2 Mill.), rummer den altsaa dog i sin Midte mere end fire Gange flere af disse rige Folk end Landbefolkningen. Den skattepligtige Formue og Formuerneoverhovedet ere da langt større i Byerne end paa Landet; — omvendt ere de smaa og mellemstore Formuer ned til 6,000 M. hyppigere paa Landet, saa at den skattepligtige Procent af Befolkningen dog bliver lidt større paa Landet end i Byerne. De kolossaleFormuer finder man da hyppigere i Byerne, — men paa Landet finder man en sundere Formuefordeling,især naar man tager Hensyn til, at Pengene række længere paa Landet end i Byerne: paa Landet kan en Formue paa 5,000 M., der altsaa er fri for at yde til den omhandlede Skat, betyde mere end i Byerne en Formue paa over 6,000 M., der falder ind under Skatten.

Indkomstskatten skulde i 1895—96 erlægges
af c. 9 Millioner Skatteydere (disses Husstand medtalt)

o: 29,1 pCt. af Befolkningen. Deraf faldt paa Byerne 4,7 Mill. (37,4 pCt.), paa Landet 4,3 Mill. (23,5 pCt). I de forskellige Indkomstgrupper vare Forholdstallene saaledes:

Den indkomstskattepligtige Del af Befolkningen udgør paa Landet altsaa ikke en Gang en Fjerdedel af Befolkningen dér, i Byerne dog noget over en Tredjedel. Dette er jo ikke store Brøkdele, og som de ovenfor anførte Tal udvise, gaar deraf atter den alt overvejende Del til Smaa-Indkomsterne. I Berlin svarer dog næsten Halvdelen af Befolkningen (49 pCt.) Indkomstskat.

Paa det nærmeste i(6oo Personer var anslaaede til en Indtægt af over 100,000 M. Af disse 1,600 Personerfandtes kun de 300 paa Landet, de 1,300 i Byerne. Og af dette sidste Tal faldt atter over en Tredjedel paa Berlin, nemlig 446. De Provinser, der i deres Byer talte de fleste af disse rige Mænd, var forøvrigt følgende: Rhinland, i Byerne 329 Personer med over 100,000 M. i Indtægt (i Rhinlandets Landdistrikter57)

distrikter57)og Hessen-Nassau, i Byerne 169 (paa Landet 10). Omvendt var der ved Schlesien det Ejendommelige, at af Personer med en Indtægt paa over 100,000 M. levede her undtagelsesvis den største Del paa Landet: i Schlesien nemlig paa Landet 87 saadanne Personer, i Byerne 63. Schlesien naaede op som Nr. 4 blandt Provinserne, naar de ordnes efter Tallet af Personer med over 100,000 M. i Indtægt, — nemlig 1. Berlin 446, 2. Rhinland 386 (329 i By, 57 paa Land), 3. Hessen Nassau 179 (169 i By, 10 paa Land) og 4. Schlesien 150 (63 i By, 87 paa Land).