Socialismens Problem II. Sidney Webb: Det historiske Grundlag. Oversat af Francis Wolff. Bergen, Ragnvald Paulsons Forlag. 1895 (60 S.).

I Nr. II af „Socialismens Problem" (Nr. I have
vi tidligere anmeldt her i Tidsskriftet) ville formentlig

de Sider gøre mest Indtryk, hvor Forf. skildrer, hvorledesStatog Kommune i dette Aarhundrede har overtaget stedse flere Opgaver; — thi her finder Læseren Fakta, ikke blot Formeninger. Denne vort industrielle Livs „Socialisering" og „Kommunalisering"giverForfatteren Anledning til nogle Udbrud om „den almindelige Mangel paa Begreb om, hvor langt vor übevidste Socialisme allerede har drevet det." „Denne Mangel", siger han, „gør, at megen Tid og Arbejde spildes paa mundlig saavel som i Trykken at fremføre de mest latterlige upraktiske antisocialistiske Bevisførelser, angaaende Umuligheden af Ting, der saa at sige sker hver Dag." Lad gaa, — dog bør Forf. mærke sig, at det ikke blot er dem, som komme med anti-socialistiske Bevisførelser, der lide under Mangel paa Forstaaelse af, hvad der „saa at sige sker hver Dag". Paa et andet Sted taler Forf. om, at „Socialismen hu" (som „et uundgaaeligtLTdslagaf Demokratiet og den industrielle Revolution")„erblevet en Bølge, der overskyller hele Evropa." Hertil er at bemærke, at Udtrykket „den industrielle Revolution" (som navnlig Arnold Toynbee har den tvivlsomme Ære af at have sat i Cirkulation) ikke synes at være videre paa sin Plads i et Skrift, der saa stærkt som det foreliggende holder paa Evolutions-TheorienimodRevolutions-Theorien. Og endvidereerat bemærke, at den socialistiske „Bølge" aldeles ikke først „nu", i vort Aarhundrede. „i to Slægtled" har overskyllet Europa. Der har altid og i ethvert menneskeligt Samfund været „socialistiske" Bølgebevægelser, naar man opfatter „Socialismen" saaledessomman kender den fra det virkelige Livs

praktiske Foreteelser; enhver Bølge har, ganske vist, sin Stigen og sin Falden, sine Bjerge og sine Dale, men det socialistiske Element kan ikke tænkes helt borte fra noget som helst menneskeligt Samfund. Den virkelige Forskel mellem de „Socialister", der har Sidney Webbs uskrømtede Højagtelse, og de „Individualister", han saa grænseløst haaner, er da denne: „Individualisterne" sige: Kom, Socialister, med Jeres positive Forslag til Samfundets Omdannelse, formulerdeÆndringer, I ville have, giv tydelig Beskedom,hvad I ville have afskaffet og hvad indført; — saa skulle vi diskutere Jeres Forslag en detail, Punkt for Punkt, og se, hvad der passer og hvad ikke. „Socialisterne" svarer: Nej Tak, ikke saaledes; denne Diskussion „Punkt for Punkt" skulle vi ikke have noget af; vi forlange „Socialismen" antaget en bloc, Socialismen sans fihrase; Reform-Lapperier have vi ingen Interesse for; maa vi bede om det Hele!

Forskellen er altsaa denne: Individualisterne indrømme de socialistiske Ideer en relativ Berettigelse, medens Socialisterne gør Krav paa en absolut Gyldighed for Socialismen. Sidney Webb hundser de ældre utopiske Forfattere som Thomas Morus, Cabet, Fourier etc. Han ser ikke, at det er Fremstillingsformen hos disse ældre Forfattere, der er noget naiv, men at de i Grunden ikke ere mere utopiske end de nymodens Forfattere blandt hans Venner, der for det socialistiske Princip ville vindicere en absolut Gyldighed.