Alderdomsunderstøttelsen i Danmark efter Lov af 9. April 1891.

Det Statistiske Bureaus »Statistiske Meddelelser«, 3. R., 15. Bd., indeholder S. 143^—270 statistiske Oplysninger om de efter Loven af 9. April 1891 *) i Danmark i 1892 og 1893 udredede Alderdomsunderstøttelser. Det erfares deraf, at de Alderdomsunderstøttedes Antal udgjorde

Af Hovedpersonerne vare atter lidt over Halvdelen
Kvinder.

---

*) Loven traadte i Kraft for Københavns og Frederiksbergs Vedkommende d. I. Januar 1892, for det øvrige Land derimod d. 1. Juli 1891.

Det samlede Antal alderdomsunderstøttede Personer
udgjorde d. 1. Jan. 1894 i Procent af Folketallet

Af Mænd paa 60 Aar og derover udgjorde
d. 1. Jan. 1894 de alderdomsunderstøttede Hovedpersoner

Af ugifte Kvinder, Enker samt fraskilte
og separerede Kvinder paa 60 Aar og derover
udgjorde de alderdomsunderstøttede Personer:

Af de paagældende Kvinder nød altsaa næsten en
Fjerdedel, af de gamle Mænd dog kun omtrent en
Syvendedel Alderdomsunderstøttelse.

Den almindeligste Aarsag, der bevirker, at Alderdomsunderstøttelsen falder bort, er selvfølgelig Død; den næstvigtigste Aarsag er Fraflytning fra Kommunen; Ophør af Trang bliver kun sjeldent en Grund til at stryge Alderdomsunderstøttelsen. Nedenstaaende Tal fra 1893 angive procentvis for Hovedpersonernes Vedkommende

Forholdene ere temmeligt ensartede i de forskellige Dele af Landet; kun Frederiksberg danner en Undtagelse, idet Fraflytning her spiller en langt større Rolle end noget andet Sted.

I Alderdomsunderstøttelsesiovens § 5 er det bestemt, at Understøttelsen, hvor Omstændighederne tale derfor, kan bestaa i Anbringelse i særligt dertil bestemte Asyler og lignende Anstalter. Denne Tilladelse er imidlertid kun benyttet meget lidt, hvad nedenstaaende Tal, for 1893, udviser. I Asyler og lignende Anstalter var anbragt:

Midlertidig Understøttelse, d. v. s. Understøttelse blot i en Del af Aaret, paa Grund af en Trang, der skyldes en forbigaaende Aarsag, saasom Sygdom, Arbejdsløshed ell. lign. (Lovens § 6), oppebares i 1893 af 368 Personer.

Da der haves Oplysning om, hvor stort et Beløb der er udredet til Understøttelse i Kommunen og tillige om Antallet af Alderdomsunderstøttede i Begyndelsen og i Slutningen af Aaret, kan man ved at dividere det gennemsnitlige Antal Alderdomsunderstøttede ind i det af Kommunen som Alderdomsunderstøttelse udredede Beløb faa Oplysning om det Beløb, der i Gennemsnit er udredet til hver Person. Disse Gennemsnits- Beløb udgjorde i 1893:

Af Staden Københavns Regnskab og Beretning om Kommunens Anliggender erfares bl. a. følgende: Den gennemsnitlige Størrelse af den tilstaaede faste Pengeunderstøttelse var i København i 1893 Kr. 174,67 pr. Familie og Kr. 106,78 pr. enlig Person. For deres Vedkommende, som underholdtes i Alderdomshjem, var Kommunens samlede Udgift for en enkelt Person 310 Kr. Den tilstaaede faste Pengeunderstøttelse fordeltesig

deltesigi København ved Udgangen af 1893 i følgendeGrupper:

Det Beløb, der i 1892 udrededes som Understøttelse i samtlige Landets Kommuner, var 2,560,584 Kr.; i 1893 var Beløbet steget til 2,967,328^. Statskassens Tilskud til Kommunerne var i 1892 1,014,277 Kr., i 1893 1,392,154 Kr. De hen ved 3 Mill. Kr., der i 1893 udrededes, fordeltes saaledes:

For hvert Individ af Befolkningen udrededes
der i 1893:

Mest altsaa i København, mindst paa Frederiksberg.

Statskassens Tilskud fordeltes i 1893 saaledes:

Sluttelig anføres, at der paa Færøerne d. i.Jan. 1894 ialt fandtes 60 Alderdomsunderstøttede, eller 0,44 pCt. af Øernes Befolkning. lalt udrededes i 1893 i Alderdomsunderstøttelse 1455 Kr. (hvoraf 640 Kr. modtaget fra Statskassen), eller c. 27 Kr. pr. understøttet Individ. Udgiften til Alderdomsunderstøttelsen androg kun lidt over 10 Øre pr. Individ af Øernes Befolkning.