Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 3 (1895)Budapest.*)Budapest har nu over en halv Million Indbyggere (i 1891 c. 506,000 Indb.), og staar (eller stod i' 1891) som Nr. 11 blandt Evropas Storbyer: foran den staar London (4,2 Mill. Indb.), Paris (2,4), Berlin (1,6), Wien (1,4), St. Petersborg (1 Mill.), Konstantinopel (0,9), Moskau (o,8), Glasgow (0,7), Neapel og Liverpool (noget over 1j2 Mill. Indb.). Umiddelbart efter Budapest følge Birmingham, Warschau, Madrid og Bruxelles (alle c. 1/2 Mill.). Siden forrige
Aarhundredes Begyndelse er Budapests *) Af: »Die Hauptstadt Budapest im Jahre 1891. Resultate der Volksbeschreibung und Volkszählung. Von Josef Körösi und Gustav Thirring. Uebersetzung aus dem Ungarischen. Berlin, 1895. Puttkammer u. Mühlbrecht.« Et omfattende, med talrige kartografiske Fremstillinger udstyret Værk. **) Hovedsummen (Budapest) er inklusive, Enkeltsummerne exklusive Side 596
Tilvæxten har altsaa været enorm, og man finder neppe nogen anden Storby i Evropa, "der kan opvise Magen dertil (—(— i Begyndelsen af forrige Aarhundrede levede der i Berlin 55,000, i Neapel 300,000, ja i Paris endog 720,000 Indb.-, i København omtrent 70,000 Indb.*). Den
gennemsnitlige aarlige Tilvæxt udgjorde Faldet i Tilvæxten efter 1851 sættes i Forbindelse med den ulykkelige Udgang, den ungarske Frihedskrig havde faaet. Ide sidste tyve Aar, 1870—gi, voxede Folkemængden med 226,000 Individer, en i Sammenligning med tidligere Tider ganske enorm Tilvæxt, hvoraf kun c. 22,000 skyldtes Fødsels-Overskud, over 200,000 derimod Indvandrings-Overskud. Som de
ovenstaaende Tal udvise, er det især *) I København levede der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede cirka 6 Gange flere Mennesker end i Budapest, og endnu i 1840 staar København foran, — men ved Aarhundredets Midte vender Forholdet sig. Side 597
endel mere; men allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede har Pest faaet et godt Forspring; i 1851 lever der mere end to Gange flere i Pest end i Ofen; i 1870 endog tre Gange flere, og nu mere end fire Gange flere. To Ting have befordret denne Udvikling: først de topografiske Forhold, Bjerge og Vande, der have vanskeliggjort Udvidelser for Ofen, medens Pest ikke havde den Slags Hindringer at overvinde, — dernæst den politiske Bevægelse, der har udkaaret Pest til Sæde for Regeringsmyndighederne og alt hvad dermed hører sammen. Trosbekendelser i Budapest.For 200 Aar siden fik Budapest det Privilegium, at kun Katholiker skulde taales bag Byens Mure, — men i vor Tid vise de store Byer sig netop fortrinsvis som Hjemsted for religiøs Tolerance, og Budapest har da ogsaa mere og mere aabnet sine Porte for Ikke-Katholiker. Af Budapestes Befolkning var i Side 598
I de sidste io
Aar, 1881— 91, var Tilvæxten, udtrykt Forholdet mellem
Nationaliteter og Trosbekendelser Den ungarske
Befolkning voxede i de to Aar med Side 599
Indvandringsforholdene, men ogsaa for en stor Del i Tyskernes store Evne til at lade sig opsuge, Assimileringsevne.Tyskerne have deres Hovedkvarter i Ofen (her næsten 40 pCt. Tyskere, i Alt-Ofen endog lidt over 50 pCt. Tyskere); svagere ere de repræsenterede i Pest (her kun 20 pCt Tyskere; i et af Pests Distrikter endog knap 13 pCt. Tyskere). Ungarerne staa med 53 pCt. i Ofen, med 70 pCt. i Pest (i et Distrikt 81 pCt. Ungarere). Blandt de yngre Individer (Børn og unge Mennesker under 20 Aar) er den ungarske Nationalitet særligt dominerende: cirka 75 pCt. Ungarer, cirka 20 pCt. Tyskere. I de højere Aldersklasser træde Tyskerne stærkere frem: i Aldersklassen 50—60 Aar er der saaledes endel over 1/3 Tyskere og kun lidt over 1/2 Ungarere; ja blandt Personer over 60 Aar er der endog næsten ligesaa mange Tyskere (43,51 pCt.) som Ungarere (45,58 pCt). Budapesternes Sprogfærdighed.I tidligere Tider var Tysk det herskende Sprog i Budapest, og endnu i 1881 taltes Tysk af 74 pCt. af Befolkningen, Ungarsk kun af 70 pCt. Dette Forhold har nu forandret sig saaledes, at i 1891 taltes I Pest tales
Ungarsk af 85 pCt, Tysk af knap 62 pCt. Betegnende er
det, at blandt Børnene tales Tysk Side 600
(af hele
Befolkningen, som ovenfor angivet, 64 pCt.). Af Budapestere med Ungarsk til Modersmaal kan noget over Halvdelen ogsaa Tysk. Allerede temmeligt tidligt begynde de ungarske Børn i Budapest at lære Tysk. I Aldersklassen oo— 5 Aar tale 92 pCt. kun Ungarsk, 8 pCt. tillige Tysk; i Aldersklassen s—lo5—10 Aar 60 pCt. kun Ungarsk, 38 pCt. tillige Tysk; i Aldersklassen 10—15 Aar 42 pCt. kun Ungarsk, 54 pCt. tillige Tysk. Blandt de voxne Budapestere med ungarsk Modersmaal kunne i Almindelighed ca. 60 pCt. tillige Tysk. Blandt Budapestere med tysk Modersmaal sker det ganske jævnligt, at Ungarsk allerede læres i Barnekamret. Af Budapestere med tysk Modersmaal tales nemlig Ungarsk Side 601
Blandt de ældre Personer med tysk Modersmaal er Færdigheden i Ungarsk ringere; i de højere Aldersklasser taler kun c. Halvdelen (30—45 Aars-Klassen), resp. c. en Tredjedel, (45—60 Aar), ja endog kun noget over en Fjerdedel (i Alderen over 60 Aar) tillige Ungarsk. Budapestes Magyariseringer et Faktum, der atter og atter fremhæves i det Værk, vi her gøre Uddrag af. I gamle Dage var Pest en udpræget ungarsk By; men under Tyrker-Regimentet 1526 til 1685 kom baade Pest og Ofen i Forfald, og efter Fordrivelsen af Tyrkerne blev begge Byer befolkedeaf tyske Kolonister; — dog udgjorde endnu i 1720 Ungarerne 1/5 af Pestes Befolkning, medens Tyskerne udgjorde c. 1/3; i Ofen fandtes der dengang 38 pCt. Tyskere, 32 pCt. Serbere og kun 8 pCt. Ungarere.Alligevel — trods Tyskernes Overmagt, trods Tilsidesættelsen af alt Ungarsk, trods de hensynsløse Germanificerings-Bestræbelser — voxede det ungarske Element sig efterhaanden stærkt, og da den østrigske Regering i 1851 for første Gang undersøgte Forholdet statistisk, opdagede den til sin Forbavselse, at der i Pest levede ligesaa mange Ungarere som Tyskere; i 1881 udgjorde Ungarerne 57 pCt og i 1891 67 pCt. af Budapestes Befolkning. »Det ungarske Elements Væxt synes saaledes aldeles ikke at være et kunstigt skabt Resultat; den var tværtimod bleven en i Statens politiske Forhold begrundet historisk Nødvendighed. De Forholdsregler, Kommunalbestyrelsen for 25 Aar siden tog for at nationalisere Almueskolen, har vel fremskyndet, men ingenlunde fremkaldt den naturlige Side 602
Magyariseringsproces's Forløb. Dette Kommunalbestyrelsensvigtige Skridt udsprang af en klar Erkendelse af dens nationale Opgave-, det var dikteret af Selvopholdelsensuafviselige Pligt og af en berettiget national Selvfølelse.« En Undersøgelse af hvilke Forskydninger med Hensyn til Nationalitet, der finde Sted i Familiernes Skød, udviser følgende: De ungarske Familier beholde ogsaa ungarske Børn; hvad Ungarerne tabe (til Tyskerne) er i alt Fald kun c. 2 pCt.; de beholde selv de 98 pCt. De slovakiske Familier afgive til Ungarerne c. 42 pCt., til Tyskerne c. 11 pCt., og beholde selv kun c. 47 pCt. af deres Børn. De tyske Familier afgive af deres Børn til Ungarerne 48 ä49 pCt., og beholde selv c. 51 pCt. Altsaa: Ungarerne tabe lidt og vinde meget fra de øvrige Nationaliteter-, de absorbere meget og absorberes selv kun i meget ringe Omfang; Slovakerne tabe meget og vinde næsten slet intet; Tyskerne indtage en Mellemstilling: sporadisk kunne de vinde lidet, men deres Tab ere altid meget store, de lade sig efter en meget stor Maalestok absorbere. Nationalitetens Resistens, d. v. s. dens Evne til at modstaa de øvrige Nationaliteters assimilerende Indflydelser, finder sit Udtryk i den Procentsats, som de Børn, der holdt fast ved deres Forældres Sprog, opvise. Denne Procentsats udgjorde Naar i enkelte
Tilfælde tyske og ungarske Familier Side 603
sandsynligvis oftest været den, at Moderen i de paagældendetyske og ungarske Familier har været slovakisk. Saaledes forklares Slovakernes, forøvrigt yderst sjeldne, Erobringer. Deres Tab ere let forklarlige: de kunne vanskeligt klare sig i det økonomiske og kulturelle Liv med deres Slovakisk; de tvinges af Forholdene næsten til at opgive det. »Hos de paa et betydeligt højere Kulturtrin staaende Tyskere kan der ikke være Tale om en saadan Tvang; her er det Tyskernes patriotiske Sans og en rigtig Erkendelse af deres egne Interesser, der bevirker Assimileringsprocessen.« Analfabeterneudgjorde i 1891 26,5 pCt. (blandt Kvinderne endog 31.2 pCt., blandt Mændene 21,5 pCt.) af Budapestes Befolkning. Dette er naturligvis ikke saa stor en Procent som den, der kan træffes i italienske Byer (i Messina f. Ex. 76 pCt., i Palermo 66 pCt., i Neapel 60 pCt., i Venedig 42 pCt, i Rom 39 pCt., i Florens 37 pCt, i Genua 36 pCt., i Mailand 28 pCt. Analfabeter) ; heller ikke saa stor en Procent som den, de ungarske Provinsbyer opvise, — men dog en uheldig stor Procent. I 1881 var Procenten 32, i 1871 endog næsten 37 pCt.; Bedringen er altsaa iøjnefaldende; thi medens Skolevæsenet tidligere meget forsømtes, har man i den nyere Tid reformeret godt. Resultaterne heraf afspejle sig ogsaa i Tabellerne over Tallet af Analfabeter i Forhold til Alderen. Analfabeternes Procenttal var Side 604
og stiger
saaledes stadigt, indtil det i Alderen over Analfabeternes forskellige Hyppighed i de forskellige Trossamfund ses af følgende Tal. Blandt Individer, der var mere end syv Aar gamle, fandtes af Analfabeter Analfabetismens forskellige Udbredthed blandt Ungarer, Tyrkere og Slovaker ses af følgende Tal. Blandt Individer, der vare over syv Aar, taltes i iBgi i Budapest af Analfabeter: Det er karakteristisk, at de ungarske Børn meget tidligere end de tyske og de slovakiske lære at læse og skrive. Grunden er den, at Undervisningen i Skolerne næsten uden Undtagelse meddeles paa Ungarsk, hvilket naturligvis bereder de Børn, der ikke have Ungarsk til Modersmaal, Vanskeligheder. »Den skolepligtige slovakiske Befolknings Analfabetisme, der endog i den skolepligtige Alder ikke gaar ned under 10 pCt., viser tydeligt, med hvilke Vanskeligheder Budapestes Skoleforvaltning har at kæmpe, og hvorledes det selv med de største Ofre ikke er muligt at bringe Byens statistiske Gennemsnits-Dannelsesgrad Side 605
saa højt op som i andre, mere heldigt stillede Byer, hvis Arbejderbefolkning er mindre fluktuerende og mindre udannet hjemmefra. De største Skole-Udgifter vilde ikke kunne forhindre, at forbigaaende tilstedeværende Daglejere føre deres skolepligtige Børn til Arbejde, og at den store Mængde Analfabeter, der befinder sig blandt de Voxne, som strømme til Byen, trykker hele Byens Gennemsnits-Dannelsesgrad ned. Saaledes repræsenterer Hovedstadens intellektuelle og moralske Tilstand ikke udelukkende egen Fortjeneste og egen Skyld, men afspejler tillige de i det hele Land herskende Forhold.« A. P.-St.
|