Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 3 (1895)

Danmarks*) direkte Vareomsætning med Rusland i Tidsrummet 1874-1893.

Af

Cand. polit. Frederik Reck

I Henhold til de officielle statistiske Tabeller over Danmarks Vareomsætning med og Skibsfart paa Udlandet, som aarlig udgives af det kongelige danske statistiske Bureau, havde vor Vareomsætning med Rusland i Aarene 18741893'følgende Omfang og Værdi:


DIVL411


*) Danmark o: det egentlige Danmark, idet Færøerne, Island, Grønland og de dansk-vestindiske Øer betragtes som Udland, da de ligge udenfor Toldomraadet.

Side 90

Vareomsætningen med Rusland havde altsaa i 1893 et samlet Omfang af 211000 Register-Tons til en beregnet Værdi af 29,7 Mill. Kr. og er fra 1874 til 1893 eller i Løbet af de sidste tyve Aar stegen med 152000 Register-Tons eller op imod 260 pCt. og med 18,9 Mill. Kr. eller c. 175 pCt. Denne Opgang er baade absolut og forholdsvis tagen ret betydelig. Ser man saaledes hen til Udviklingen fra 1874 til 1893 af vor Handel paa England, Tyskland, Sverig, de Forenede Stater af Nord-Amerika samt Norge, med hvilke Lande foruden med Rusland Danmark har sin væsentligste Omsætning, vil det fremgaa af de officielle Tabeller, at det kun har været Handelen paa England, som i absolute Tal, og Handelen paa de forenede Stater af Nord-Amerika, som procentvis udvise større Opgang end Handelen paa Rusland i ovennævnte Tidsrum. Fra 1874 til 1893 var nemlig vor Handel paa England tiltagen i Omfang med 582,000 Register-Tons eller c. 95 pCt. og i Værdi med 83,9 Mill. Kr. eller e. 65 pCt, vor Handel paa Tyskland tiltagen i Omfang med 146,000 Register-Tons eller c. 40 pCt. og i Værdi med 14,9 Mill. Kr. eller c. 10 pCt., vor Handel paa Sverig tiltagen i Omfang med 146,000 Register-Tons eller c. 50 pCt. og i Værdi med 18,2 Mill. Kr. eller c. 35 pCt, vor Handel paa de forenede Stater af Nord-Amerika tiltagen i Omfang med 119,000 Register-Tons eller c. 790 pCt. og i Værdi med 16,4 Mill. Kr. eller c 335 pCt. samt vor Handel paa Norge endog aftagen i Omfang med 68,000 Register-Tons eller op imod 55 pCt. og i Værdi med 13,5 Mill. Kr. eller over 55 pCt.

Indførselshandelen til Danmark fra Rusland
er langt den betydeligste. Gennemsnitlig i Tidsrummet

Side 91

fra 1874 til 1893 udgjorde vor samlede Vareomsætning med dette Land 119,000 Register-Tons til en beregnet Værdi af 17,5 Mill. Kr., og heraf faldt ikke mindre end 101000 Register-Tons til Værdi af i5>6 Mill. Kr. paa Indførselen fra og ikkun 18,000 Register-Tons til Værdi af 1,9 Mill. Kr. paa Udførselen til Rusland. Betragter man nu først Indførselen, da havde denne i 1874, altsaaforc.20 Aar siden, et Omfang af 54,000 Register- Tons til en beregnet Værdi af g,9 Mill. Kr. og var i 1893 naaet op til henholdsvis 167,000 Register-Tons og 27,5 Mill. Kr. eller bleven omtrent tre Gange saa stor, dog saaledes at Opgangen i Kvantum har været større end Opgangen i Værdi. Derfor beløb ogsaa Middelværdien af en fra Rusland indført Register-Ton sig til 183 Kr. i 1874, men til 164 Kr. i 1893. I Aaret 1874 fordelte Indførselen sig væsentligst paa følgende Varegrupper: Korn og Kornvarer med 4,2 Mill. Kr. (53,3 jVTill. Pd.), hvoraf uformalet Rug 3,9 Mill. Kr. (5O,5 Mill. Pd.), uforarbejdet Tømmer og Træ med 2n2n Mill. Kr. (63,8 Mill. Pd.), Hørfrø med 807,000 Kr. (6,8 Mill. Pd.), Hamp med 702,000 Kr. (2,3 Mill. Pd.), Hør med 401,000 (772,000 Pd.), Fjer og Dun med 326,000 Kr. (132,000 Pd.), Tjære med 308,000 Kr. (11,400 Tdr.) og Tovværk med 233,000 Kr. (506,000 Pd.). I Aaret 1893 omfattede Indførselen nærmest Varegrupperne: Smør med 8,2 Mill. Kr. (9,4 Mill. Pd.), Korn og Kornvarermed7 ,9 Mill. Kr. (176,4 Mill. Pd.), hvoraf uformalet.Rug 3tl Mill. Kr. (68 Mill. Pd.), Byg 2,8 Mill. Kr. (72,9 Mill. Pd.), Hvede i,4 Mill. Kr. (23,8 Mill. Pd.) samt Havre 400,000 Kr. (7 Mill. Pd.), Oliekager med 3,e Mill. Kr. (67 Mill. Pd.), Klid med 2,3 Mill. Kr. (54,8 Mill. Pd.), uforarbejdet Tømmer og Træ med 2,

Side 92

Mill. Kr. (113,3 Mill. Pd.), Stenolie og andre Olier med 558,000 Kr. (io,2 Mill. Pd.)( Æg med 454,000 Kr. (423,000 Snese), Mark- og Havefrø med 409,000 Kr. (1,2 Mill. Pd.), Hørfrø med 345,000 Kr. (3,6 Mill. Pd.), Hamp med 256,000 Kr. (ia Mill. Pd.) og Heste med 251.000 Kr. (837 St.). De anførte Tal oplyse nu nærmere Grunden til, at Middelværdien pr. indført Register-Tonfor1893staar under den tilsvarende for 1874. Af Tallene fremgaar det saaledes, at om ogsaa vor Indførsel fra Rusland af en saa værdifuld Vare som Smør har været betydelig i 1893, medens der i 1874 ikke fandt nogen Indførsel Sted heraf, saa er dog Tilvæxten i Løbet af de sidste tyve Aar i Indførselsmassenafiog for sig prisbillige Varer som uformaletKorn,Oliekager,Klid samt uforarbejdet Tømmer og Træ langt betydeligere, samtidig med at IndkøbspriserneforRugog Tømmer, hvoraf der allerede i 1874 blev indført store Kvantiteter, have været meget lavere i 1893 end for tyve Aar tilbage. For 100 Pd. indført russisk Rug betaltes saaledes i Gennemsnit7,80Kr.i 1874 mod kun 4,50 Kr. i 1893, og 1 Kmlst. indført finsk Tømmer og Træ kostede gennemsnitlig100Kr.i det førstnævnte, men ikkun 62 Kr. i det sidstnævnte Aar. — I Aaret 1891 indførtes fra Rusland 167,000 Register-Tons til en Værdi af 35,3 Mill. Kr., og i Aaret 1888 indførtes 194,000 Register- Tons til Værdi af 25,6 Mill. Kr. Vor Indførsel i 1891 var altsaa i Omfang omtrent af samme Størrelse som Indførselen i 1893, hvorimod dens beregnede Værdi ikke lidet større, og Indførselen i 1888 stod i Omfang over, men i Værdi noget under Indførselen i dette Aar. Middelværdien pr. indført Register-Ton naaede derfor

Side 93

ogsaa op til 214 Kr. i 1891 og beløb sig kun til 132 Kr. i 1888. Som et væsentligt Bidrag til Forstaaelsen heraf kan anføres, at Priserne for vor betydelige Indførsel af russisk Rug i 1891 vare meget høje, hvorimod Priserne for vor endnu betydeligere Indførsel af samme Vare i 1888 vare meget lave, samtidig med at der i sidstnævnteAarindførteslangt mindre og billigere KvantiteterafrussiskSmør end saavel i 1891 som i 1893. Vort Indkjøb fra Rusland udgjorde saaledes i 1891 i6o,2 Mill. Pd. Rug til Værdi af I2,4 Mill. Kr. (7>75 Kr. pr. 100 Pd.) samt 8,2 Mill. Pd. Smør til Værdi af 7>27>2 Mill. Kr. (88 Kr. pr. 100 Pd.), men i 1888 219 Mill. Pd. Rug til Værdi af 9 Mill. Kr. (4,10 Kr. pr. 100 Pd.) samt 1,3 Mill. Pd. Smør til Værdi af 1 Mill. Kr. (78 Kr. pr. 100 Pd.). — Hvad særlig Indførselen af russiskBygangaar,da var denne usædvanlig stor i 1893, nemlig — som ovenfor berørthenimod 73 Mill. Pd., og den er tagen meget mere til ind i 1894. Gennemgaarmannemligde allerede udkomne officielle OversigterovervorOmsætning med Udlandet i Januar, April og Juli Kvartaler 1894, vil man se, at Danmarks samlede Indførsel fra Udlandet af uformalet Byg udgjorde i iste Kvartal 129,3 Mill. Pd., i 2det Kvartal i33,6 Mill. Pd. og i 3die Kvartal 74,6 Mill. Pd ; altsaa tilsammen i de tre første Kvartaler af 1894 ikke mindre end 337,5 Mill. Pd., og heraf kunne vistnok c. 300 Mill. Pd. antages at være indkomne fra Rusland.

Betragter man dernæst Udførselshandelen fra Danmark til Rusland, da var den kun übetydelig i 1874, men er i Løbet af de sidste tyve Aar voxet godt, saaledesatdeni 1893 har et Omfang af 44,000 Register- Tons til en beregnet Værdi af 2,2 Mill. Kr. I Omfang

Side 94

er Udførselen i sidstnævnte Aar bleven omtrent 9 Gange saa stor, men i Værdi ikke engang 3 Gange saa stor som den tilsvarende Udførsel for tyve Aar siden, hvorfor ogsaa Middelværdien af en til Rusland udført Register Ton i 1874 naaede op til 180 Kr., men i 1893 kun beløb sig til 50 Kr. Dette Forhold er fornemmeligfremkommetved,at selve Arten af de udførteVarererbleven forandret fra 1874 til 1893. Medens der saaledes i 1874 alene fandt større UdførselStedafen eneste i sig selv meget prisbillig Vare, nemlig Stenkul, hvoraf dog kun 12,200 Tdr., var vor Udførsel af Stenkul i 1893 voxet op til 56,200 Tdr., samtidig med at der af en saa lidet værdifuld Vare som Kalksten og Kridt udførtes ikke mindre end henimod 100,000 Tdr. og af Jord og Ler i naturlig Tilstand samt Mursten, Tagsten m. m. 4,7 Mill. Pd. Endvidere blev der af Korn og Kornvarer udført i 1893 6,7 Mill. Pd. mod in Mill. Pd. i 1874, og heraf var HovedmasseniførstnævnteAar uformalet Korn, nærmest Byg, i sidstnævnte derimod formalede Kornvarer, nærmest Hvedemel. Hertil kommer nu ikke lidet lavere Priser i 1893. Gennemsnitsprisen i Udførselen for 1 Td. Stenkulvarsaaledes2 ,40 Kr. i 1893 mod 3 Kr. i 1874, for 100 Pd. uformalet Byg: 5,40 Kr. mod 8,65 Kr. og for 100 Pd. Hvedemel: y.56 Kr. mod 13 Kr. Ser man hen til de mere værdifulde Udførselsartikler, saa var det egentlig kun überedte Skind og Huder samt übrændt Kaffe, hvoraf Udførselen i 1893 i mere væsentlig Grad var tiltagen, nemlig fra henholdsvis 33,000 Pd. og 61,000 Pd. i 1874 til henholdsvis 444,000 Pd. og 359,000 Pd. i 1893, og samtidig var vor Udførsel af Olier ikke lidet aftagen, fra 415,000 Pd. i 1874 til

Side 95

54.000 Pd. i 1893, ligesom Salgspriserne for disse Varer gennemgaaende staa lavest i 1893. Gennemsnitligsolgtessaaledes100 Pd. überedte Skind og Huder i 1893 for 82,48 Kr., men i 1874 for 87,5O Kr., 100 Pd. übrændt Kaffe for 8i,50 og 88 Kr. og 100 Pd. Olier for 22,54 Kr. og 30 Kr. Ogsaa Salgsprisen for Sukker, hvoraf der ikke udførtes stort mere i 1893 (533,000 Pd.) end i 1874 (430,000), var gaaet ret betydelignedide sidst forløbne tyve Aar, nemlig fra 29,83 Kr. til i6,77 Kr. pr. 100 Pd. —I Aarene 1892 og 1888 stod vor Udførsel til Rusland i Omfang under, men i Værdi over Udførselen i 1893, idet der i 1892 udførtes 33,000 Register-Tons til Værdi af 3,4 Mill Kr. (Middelværdi pr. udført Register-Ton: 103 Kr.) og i 1888 31,000 Register-Tons til Værdi af 3,5 Mill. Kr. (Middelværdi pr. udført Register-Ton: 113 Kr,). Til Forstaaelse heraf kan tjene,, at i 1892 var Udførselen af Kalksten og Kridt (75,000 Tdr.) betydelig mindre, men Udførselen af uformalet og formalet Korn, nærmestRugogRugmel, Byg og Majs, (14 Mill. Pd.) ikke lidt større og til højere Salgspriser*) end i 1893, samt at i 1888 var vel baade Udførselen af Kalksten og Kridt (11,000 Tdr.) og Udførselen af Korn og Kornvarer(2,3Mill.Pd.) den tilsvarende Udførsel i 1893 underlegen, hvad Kalksten og Kridt angaar endog særdelesmegetunderlegen,men samtidig havde der fundet en usædvanlig stor Udførsel Sted af saa værdifulde Varer som Bomuld (i,7 Mill. Pd. til Værdi af 826,000



*) Gennemsnitsprisen for 100 Pd. uformalet Rug, Rugmel, uformalet Byg og uformalet Majs var saaledes henholdsvis 6,50 Kr., 10 Kr., 6 Kr. og 4.95 Kr. i 1892 mod henholdsvis 5,10 Kr., 7,30 Kr. 5,40 Kr. og 4,60 Kr, i 1893.

Side 96

Kr.) og Apothekervarer (406,000 Pd. til Værdi af
732,000 Kr.).

I Henhold til de officielle statistiske Tabeller over vor Skibsfart paa Udlandet fordelte de mellem DanmarkogRusland i Aaret 1874 omsatte 59,000 (58,500) Register-Tons sig med 49,500 Register-Tons paa Sejlskibsfartenogikkun 9000 Register-Tons paa Dampskibsfarten,mende mellem Danmark og Rusland i Aaret 1893 omsatte 211,000 (210,600) Register-Tons med 60,000 Register-Tons paa den førstnævnte og endog 150,600 Register-Tons paa den sidstnævnte Fart. Det har altsaa været Omsætningen ved Dampskibe, som er voxet saa betydelig. I 1893 var den næsten 17 Gange saa stor som for tyve Aar siden, medens Omsætningen ved Sejlskibe kun var stegen godt og vel 20 pCt. i samme Tidsrum. Baade i vor Indførselshandelfraog i vor Udførselshandel til Rusland udvise Dampskibene en forholdsvis stor Opgang i bestuvede Tons, for Indførselen fra 7000 Register-Tons i 1874 til 119,400 Register-Tons i 1893 og for Udførselen fra 2000 Register Tons til 31,200 Register-Tons. Derimod har det kun været i Udførselshandelen til Rusland, at Trafiken ved Sejlskibe er voxet i mere væsentlig Grad, nemlig fra 2600 Register-To ns i 1874 til 12,300 Register- Tons eller omtrent det Femdobbelte i 1893, medens den i Indførselshandelen fia Rusland kun var gaaet op fra 46,900 Register-Tons til 47,700 Register-Tons elier ikke engang 2 pCt. — Hvad dernæst Nationalitetenafde i vor Handel paa Rusland beskæftigede Skibe angaar, da besørgedes i 1874 17,400 Register-Tons ved danske og 41,100 Register-Tons ved fremmede Skibe, men i 1893 henholdsvis 74,200 Register-Tons og 136,400

Side 97

Register-Tons. Opgangen i omsat Varemængde fra 1874 til 1893 har følgelig været betydelig saavel for Skibe under dansk som for Skibe under fremmed Flag, forholdsvis set størst for de førstnævnte, absolut set størst for de sidstnævnte. I Aaret 1874 omsattes 4300 Register-Tons ved norske, 8300 Register-Tons ved svenske, 18,500 Register-Tons ved russiske, 4400 Rester-Tonsvedtyske, 3000 Register-Tons ved engelske og 2600 Register-Tons ved hollandske Skibe, medens Omsætningen ved fremmede Skibe i Aaret 1893 fordeltesigmed 13,500 Register-Tons under norsk, 44,100 Register-Tons under svensk, 32,800 Register-Tons under russisk, 11,700 Register-Tons under tysk, 31,300 Re gister-Tons under engelsk og 2600 Register-Tons under hollandsk Flag. Der har altsaa fundet Tilvæxt Sted for hvert af de nævnte Flag med Undtagelse af det hollandske, og størst har denne været for det svenske og det engelske. — Af danske Toldsteder, hvis Handel paa Rusland er af mere væsentlig Betydning i 1893, kunne endelig nævnes: København (med en Omsætningpaac. 110.700 Register-Tons — eller over Halvdelen af den hele Omsætning —, hvoraf 96,400 Register-Tons besørgedes ved Dampskibe og 14,300 Register-Tons ved Sejlskibe), Aarhus (med 25,400 Register-Tons,hvoraf21,500 Register-Tons ved Dampskibeog3,900 Register-Tons ved Sejlskibe), Aalborg (med 10,900 Register-Tons, hvoraf 5,500 Register-Tons ved Sejlskibe og 5,400 Register-Tons ved Dampskibe), Storehedinge (med 7,300 Register-Tons, hvoraf 5,300 Register-Tons ved Sejlskibe og 2000 Register-Tons 'ved Dampskibe), Kolding (med 6,800 Register-Tons, hvoraf 4,400 Register-Tons ved Dampskibe og 2,400 Register-

Side 98

Tons ved Sejlskibe), Horsens (med 4,900 Register- Tons, hvoraf 3,g00 Register-Tons ved Dampskibe og 1000 Register-To ns ved Sejlskibe), Odense (med 4,400 Register-Tons, hvoraf 2,300 Register-Tons ved Dampskibeog2,100 Register-Tons ved Sejlskibe), Køge (med 3,600 Register-Tons, hvoraf 2,200 Register-Tons ved Sejlskibe og 1,400 Register-Tons ved Dampskibe), Svendborg (med 3,500 Register-Tons, hvoraf 2,200 Register-Tonsved Sejlskibe og 1,300 Register-Tons ved Dampskibe), Randers (med 3,300 Register Tons, hvoraf 2,700 Register-Tons ved Dampskibe), Rønne (med 2,600 Register-Tons, hvoraf 1,800 Register-Tons ved Sejlskibe), Frederikshavn (med 2,400 Register-Tons, hvoraf 2.200 Register-Tons ved Dampskibe), Vejle (med 2000 Register-Tons, hvoraf 1,600 Register-Tons ved Sejlskibe), Nyborg (med 1,800 Register-Tons, hvoraf 1,400 Register-Tons ved Dampskibe), Nakskov (med 1,700 Register-Tons, hvoraf 1,300 Register-Tons ved Sejlskibe) og Nykøbing paa Falster (med 1,500 Register-Tons, hvoraf 1,200 Register-Tons ved Sejlskibe).

Det har ikke alene været vor Skibsfart paa Rusland,som var voxet meget i Løbet af de sidste tyve Aar; ogsaa danske Skibes Fragt fart mellem russiske Havne samt mellem russiske og andre fremmede Havne var tagen stærkt til i samme Tidsrum. I Aaret 1874 udgjorde nemlig efter de officielle statistiske Tabeller den samlede Tonnage af vore i denne Fragtfart engageredeSkibe 289,800 Register-Tons, og heraf faldt 118,200 Register-Tons paa Skibe, der indgik til russiskeHavne fra russiske og andre udenlandske Havne, og 171,600 Register-Tons paa Skibe, der udgik fra

Side 99

russiske Havne til russiske og andre udenlandske Havne, samt 213,500 Register-Tons paa Skibe, der havde Ladning,og 76,300 Register-Tons paa Skibe, der enten vare tomme eller ballastede, men i Aaret 1893 var den tilsvarende Totaltonnage naaet op til ikke mindre end 1,042,800 Register-Tons, der fordelte sig med 454,200 Register-Tons for Indgaaende og 588,600 Register- Tons for Udgaaende samt med 819,300 Register-Tons for Skibe med Ladning og 223,500 Register-Tons for Skibe uden Ladning eller i Ballast. Tonnagen har altsaa nu et Omfang, der gennemgaaende er 3—434 Gange saa stort som for tyve Aar siden. — Af russiskeHavne, som spille nogen mere væsentlig Rolle i vor Fragtfart i 1893, kunne sluttelig efterfølgende nævnes. Ved den botniske Bugt, den finske Bugt og Østersøen: St. Petersborg og Kronstad med en samlet Tonnage af 270,500 Register-Tons, Libau med 202,600 Register-Tons, Riga med 191,600 Register-Tons, Revalmed 54,700 Register-Tons, Bjørneborg med 25,500 Register Tons, Wiborg med 25,300 Register-Tons, Kotka med 22,400 Register-Tons, Åbo med 18,900 Register- Tons, Helsingfors med 18,700 Register-Tons, Windau med 18,500 Register,Tons, Lovisa med 10,300 Register- Tons og Wasa med 10,000 Register-Tons; ved det sorte Hav: Odessa med 50,400 Register-Tons, Sevastopol med 36,400 Register-Tons, Novorossisk med 34,500 Register-Tonsog Nikolajew med 11,400 Register-Tons samt ved det hvide Hav: Archangel med 14,000 Register-Tons.