Folkemængden i København og Nabokommuner d. 1. Februar 1895.

rVf den af Staden Københavns Statistiske
Kontor i April offentliggjorte foreløbige Opgørelse
anføre vi her følgende:

Ved tidligere Tællinger var Folketallet følgende:

Tilvæxten i Folketallet for København og Nabokommunervar saaledes fra 1880 til 1885: 55,255 eller 2O,₂₂ pCt., fra 1885 til 1890: 47,142 eller 14,35 pCt., fra 1890 til 1895: 32,472 eller 8,₆₄ pCt. I Aaret 1870 havde det hele her nævnte Komplex ca. 206,000 Indbyggere, saa at Folketallet i de mellemliggende25

lemliggende25Aar altsaa er steget til hen ved det
dobbelte.

En noget nærmere Belysning af de ovenstaaende Data vil fremgaa af følgende Oversigt over de absolute Tilvæxttals Fordeling mellem Fødslers Overskud over Dødsfald og Indvandrings over Udvandring:

I Utterslev har den hele Tilvæxt 1880^— ₉₄ kun været ringe. — Sundbyernes Tilvæxt skyldes for en Del Indvandringsoverskudet, dog var her Fødselsoverskudet i alle tre Femaar (fornemmelig i det midterste) det overvejende, ligesom i det hele Fødselshyppigheden i denne Arbejderby er ganske overordentlig stor, thi der fødtes i Sundbyerne 1880^— _94: 8.647 (incl. dødfødte), hvad der svarer til ca. 45 Fødsler aarlig pr 1,000 af Befolkningen, medens det almindelige Forhold her i Landet er ca. 33 pr. 1,000.

Omvendt har i Frederiksberg Indvandringsoverskudetspillet

overskudetspilletlangt den væsentligste Rolle til Folketallets Forøgelse. Det kulminerede i 1885^—89 baade absolut og relativt og naaede da ca. 10,300 eller omtrent fem Gange saa meget som Fødselsoverskudet.189 0^— ₉₄ var baade Fødsels- og Indvandringsoverskudeti Nedgang, endog absolut set; Indvandringsoverskudetvar aftaget med over 3,000, og Frederiksbergs hele Befolkningstilvæxt var 1890^— _94: 9,122, o: 19,₄ pCt., mod 12,441 eller 36,0 pCt. i 1885—89.

Endnu langt mere udpræget var Nedgangen i det egentlige Københavns Befolkningstilvæxt. Denne sidste udgjorde 1880^—84: 19,2 pCt, 1885^—89: n,₇ pCt, 1890^— _94: 6,₇ pCt. Til denne relative Nedgang i Tilvæxten svarer en, naturligvis mindre, men dog betydelig absolut Nedgang. Medens tidligere Indvandring af en Befolkning i de produktive Aldersklasser endnu skabte et stigende Fødselsoverskud i 1885^—89, er dette i 1890^— ₉₄ endog gaaet ned under hvad det var i 1880^—84. Tallet paa Fødte og Døde (begge incl. Dødfødte) udgjorde:

I det sidste Femaar var altsaa Antallet af Fødte
2,543 mindre, Antallet af Døde 1,326 større end i det

foregaaende. Fødsels- og Dødelighedskvotienterne
udgjorde:

Baade Fødsels- og Dødelighedskvotienterne have altsaa været i fortsat Nedgang, men det er den extraordinære Nedgang i Fødselskvotienten i 1890^— ₉₄ der har skabt det stærkt formindskede Fødselsoverskud og derved en Difference mellem sidste og næstsidste Femaar af 3,₅ p. m. aarlig af Befolkningen.

Endnu større Nedgang end Fødselsoverskudet er imidlertid Indvandringsoverskudet undergaaet. Det nuværende Indvandringsoverskud af 700 aarlig spiller en forholdsvis übetydelig Rolle med Hensyn til Forøgelsen af Københavns Befolkning, og Virkningen af den stærke Nedgang i Indvandringsoverskudet vil være langtrækkende ogsaa med Hensyn til Fødselsoverskudet i kommende Aaringer.

Ligesom man faar et noget andet Billede — om end ikke kvalitativt forskelligt — ved at betragte Tilvæxtforholdene i København med Nabokommuner i Stedet for i København alene, kunde man spørge om, hvor vidt der ikke, ved at Rammen for Nabokommunerneudvidedes, vilde tilvejebringes helt andre Resultater; navnlig har Opmærksomheden fra flere

Sider været henvendt paa, om ikke Københavns ringe Indvandringsoverskud skulde skyldes en betydelig Udvandring til Kommunerne nordpaa, særlig til Gentofte Kommune (omfattende Gentofte, Vangede, Jægersborg, Ordrup, Skovshoved og Hellerup).

Til Belysning af dette Spørgsmaal skal det anføres, at i den Del af Københavns Amt, der udgøres af Sokkelunds Herred, var Folketallet i 1880: 65,774, i 1890: 95,152 men fradrages heri Frederiksberg,Sundbyerneog Utterslev, reduceres de to Tal til henholdsvis 27,302 og 32,292, saaledes at Tilvæxten i hele det nævnte Tiaar kun var 4,990. Af disse 4,990 faldt paa Gentofte Kommune 2,343 (idet Folketallet her var 5,106 i 1880, 7,449 i 1890), medens Tilvæxten i hele det øvrige Herred — Taarnby Sogn, Dragør og Store Magleby Kommuner, Hvidovre (incl. Valby), Brøndshøj (excl. Utterslev under St. Stefans Sogn), Rødovre, Gladsaxe, Herlev, Lyngby og Søllerød — i alt kun i Løbet af Tiaaret var 2,647, nemlig fra 22,196 i 1880 til 24,843 i 1890. Denne sidste Tilvæxt af i alt ca. én pCt. aarlig svarede til den almindelige Tilvæxtprocent i Landet som Helhed, og udviste, betragtet under ét, ingen extraordinære Forhold eller særlig Paavirkning af den nærliggende Hovedstad.Tilvæxteni Gentofte Sogn hidrørte fra et Fødselsoverskud paa 678, et Indvandringsoverskud paa 1,665. Hvis altsaa Gentofte Kommune medregnedestil„København med Nabokommuner", vilde man for 1880^—89 faa Fødselsoverskudet for disse forøget fra 44,754 til 45,432, Indvandringsoverskudet fra 57,643 til 59,308, en baade absolut og relativt lidet sigende Forøgelse. Spørgsmaalet er imidlertid nu,

om der fra 1890 til 1895 er sket en saadan ForøelseiFolketallet i Gentofte Kommune, at denne skulde komme til at spille nogen Rolle i nærværende Sammenhæng, særlig saaledes, at man skulde kunne hidlede den fra en betydelig Udvandring fra København,deraltsaa kunde bidrage til Forklaring af selve Hovedstadens ringe Indvandringsoverskud. Ad direkte Vej kan dette ikke afgøres, da der jo ingen Tælling har fundet Sted, derimod kan MinimumsogMaximumsgrænsenfor Folketallet i Gentofte Kommune 1895 beregnes. I 1880—89 fødtes der aarlig i Gentofte Kommune 183, svarende til en Middelbefolkning af 6,278; da Fødslernes Antal 1890 —94 gennemsnitlig aarlig var ca. x/₄ større, kunde man ogsaa antage, at Middelbefolkningen i nævnte Femaar var 1/₄ større, og herefter vilde Folketallet 1895 være ca. 8,200. Dette er imidlertid Minimumsgrænsen,thinetop ifølge den Art af Indvandring, der foregaar til nævnte Kommune — i visse Henseendersvarendetil den indvandrende „Pensionist"- Befolkning, der har bidraget saa meget til Forøgelsenafde Frederiksbergske Folketal — maa Fødselshyppighedenværei Nedadgaaende, altsaa Forholdet mellem denne og Folketallet være i Stigning. Endvidereforeliggerdet oplyst — ifølge velvillig MeddelelsefraFormanden for Gentofte-Ordrup Sogneraad—at Antallet af Skatteydere (Helaars-) i Kommunen var steget fra 1,290 i 1890 til 1,837 i 1895. Sættes disse Tal i Forhold til Folketallet, skulde det være steget til 10,600. Dette Tal angiver imidlertid Maximumsgrænsen og maa aabenbart paa sin Side være for stort, thi eftersom det for en stor

Del er den tilflyttede, forholdsvis velstillede Befolkning,derhar forøget Skatteydernes Antal, vil denne Forøgelse jo ikke kunne overføres proportionelt paa hele den i Forvejen tilstede værende Befolkning. Tage vi da Middeltallet imellem de her nævnte Tal, faa vi et Folketal Aar 1895 a^ 9»40° — der ingen væsentlig Fejl kan frembyde til nogen af Siderne — altsaa en Forøgelse fra 1890 af c. 2,000, og da Fødselsoverskudet189 0^— ₉₄ har været c. 400, vilde man herefter kunne ansætte Indvandringsoverskudet til c. 1,600. At dette Tal er meget betydeligt for GentofteKommune,vil kunne ses deraf, at det for et Femaar er lige saa stort som Tallet for hele det foregaaende Tiaar, hvor allerede Indvandringsoverskudetspilledeen væsentlig Rolle for Kommunen. Men set i Forhold til Københavns Kommune eller til det hele Komplex „København med Nabokommuner",erTallet af helt underordnet Betydning. Og selv om vi tænke os de 1,600 fremkomne ved en gennemsnitlig aarlig Udvandring fra København af noget over 300, udgør dette kun én p. m. af KøbenhavnsBefolkning.Forholdet kan derfor — endnu — i ingen Sammenhæng paakalde nogen særdeles Interesse,endsige forandre det almindelige Billede af Udviklingen, som de foran staaende Oversigter over Folketallet have givet.

Idet saaledes den Tilbagegang, der har fundet Sted i Hovedstadens Befolkningstilvæxt, ikke kan finde sin Forklaring ved den indbyrdes Forskydning mellem Befolkningen i den egentlige Hovedstad og de nærmest tilgrænsende Kommuner, maa Aarsagen søges i de almindelige økonomiske og sociale Forhold.Det

hold.Deter alt oftere i Betænkninger og Beretningerfra Statistisk Kontor udtalt, at en Tilbagegangi Tilvæxten var naturlig og sandsynlig, og denne Tilbagegang behøver i og for sig ikke at betydenogen økonomisk Tilbagegang for Hovedstaden.

Mange sammenstødende Forhold skabte hele Verden over, og ligeledes i Danmark, et ualmindelig stærkt økonomisk Liv i 70erne-, Opsvinget i Industri og Handel, foreløbig Overflod af Arbejdskraft ved Forandringer i Landbrugsdriften, Forhøjelsen af Arbejdslønneni Byerne, der havde paatrængende Brug for Arbejdere, og hvor Betingelserne for Tilvejebringelseaf en Lønforhøjelse altid i stærkere Mon ere tilstede end paa Landet, den sociale Arbejderbevægelseog den omsiggribende Tendens til at komme Kulturcentrerne paa nært Hold og selv være paa Stedet, hidførte overalt den store Indvandring til Byerne af arbejdskraftige Mænd og Kvinder. Men var Lavinen sat i Bevægelse, maatte den foreløbigvedblive at rulle, thi den nytilkomne Befolkningskulde have nye Boliger, Byernes gamle Rammersprængtes — for Københavns Vedkommende faldt dette netop sammen med Udførelsen af den alt tidligere tagne Beslutning om Sløjfningen af Voldene og disses Udlæggelse til Byggegrunde —,

nødvendige, og Tilvæxten affødte saaledes stedse ny Tilvæxt. Det var imidlertid klart, at et saadant Forhold ret hurtigt maatte naa sin Kulmination, særlig i et Land som Danmark, hvor det Opland, der skulde forsyne Hovedstaden med nye Indvandrede,er saa lille i og for sig og fornemmelig i Forholdtil Hovedstaden. Og saa snart Standsningen kom, var oven i Købet et Tilbageslag sandsynligt. I den Periode, hvor Tilstrømningen foregaar, vil der komme flere, end der er Brug for, bygges flere Ejendomme, end der er strængt nødvendigt, og Udvandringenfra Landdistrikterne vil være større, end Forholdene naturligt kræve. Dette medfører, at efter den store Tilvæxtperiode vil Indvandringsoverskudetstærkt aftage, hermed følger atter formindsketFødselsoverskud, og uden at der som sagt behøverat være Tale om en egentlig økonomisk Tilbagegangi Hovedstadens Erhvervsliv, er der dog en forholdsvis Stiistand, der let vil føles som en Tilbagegang,i hvert Fald indtil Forholdene ere faldne til Ro, og Udviklingen atter kommet i et roligere og jævnere Trit.

Som et enkelt, men væsentligt Moment til Belysning af Vexelvirkningen imellem Befolkningstilvæxten og den ved selve denne skabte Virksomhed, skal anføres Antallet af nye Bygninger og af Lejligheder i de sidste 20 Aar (se Tabellen paa næste Side).

Saaledes opførtes der ca. hundrede Ejendommemindreom Aaret i første Halvdel af 90erne end i første Halvdel af 80erne, et Antal, hvis Assurancebeløb kan anslaas til mindst 7 Mill. Kroner. Det samlede Antal nye Lejligheder i

Tiaaret 1880^—89 udgjorde, som man ser, ca. 26,000, i Femaaret 1890—94 ca. 7,000 (hvortil henholdsvis ca. 300 og ca. 50 Nylejligheder i gamle Bygninger). Da Tilvæxten i Folketal imellem de to Folketællinger1880og 1890 var ca. 78,000 og mellem 1890 °§f ca- 21,000, svarede der altsaa i begge TilfældeenForøgelse af 3 Personer til hver ny Lejlighed.Detteer dog kun et rent summarisk Tal, en nøjere Indgaaen paa Spørgsmaalet maatte tage HensyntilAntallet af ledige Lejligheder paa de forskelligeTidspunkterog til de nye Lejligheders Fordeling efter Størrelse, i Virkeligheden kommer der ogsaa mere end 3 Personer paa hver ny Lejlighed, idet ikke blot den ny tilkomne Befolkning drager ind i de nye Lejligheder, men ogsaa den, hvis tidligere Lejligheder ere blevne omdannede til Butiker, Lagre o. s. v. (Antallet af Personer pr. Beboelseslejlighed udgjorde i Staden som Helhed 4 ved Folketællingen i 1890). Men de ovenstaaende Tal gøre det dog klart — hvad der jo iøvrigt følger af Sagens Natur —, at den øg-ede Befolkningstilvæxt og den øgede Lej lighedstilvæxt staar i nogenlunde Forhold til hinandenogvice

andenogviceversa, samt at det forøgede Folketal nødvendiggør forøget Arbejde og omvendt. Økonomiskvanskeligst,navnlig overfor Spørgsmaalet om „Arbejdsløshed", er Tilstanden i Overgangstiden, hvor den Gnidningsmodstand, der altid vil findes mellem Produktion og Konsumtion, er større end den sædvanlige, og en saadan Overgangstid er maaske den nærværende.

Befolkningen i København og Nabokommuner — omfattende den faktiske Befolkning, d. v. s. alle tilstedeværende, incl. midlertidigt nærværende, men fraregnet midlertidigt fraværende — fordelte sig efter Kønnene saaledes:

For hver 1,000 Indbyggere fandtes der altsaa:

I Sundbyerne er der saaledes omtrent lige mange Mænd og Kvinder, i Frederiksberg over x/₄ flere Kvinder end Mænd; Forskellen skyldes bl. a. det ringe Antal kvindeligt Tyende det førstnævnte, det store Antal det sidstnævnte Sted og er i det hele et af Udtrykkene for den forskellige sociale Lagdeling i den udelukkende Arbejderby og den delvise Embeds - og Pensionistby (Villaby). Nogen nøjere Indgaaen paa dette Spørgsmaal ligger imidlertid udenfor Formaalet med den foreløbige Opgørelse, idet det bedst lader sig belyse i Forbindelse med en Redegørelse for Forskellighederne i Alders- og Erhvervsforholdene m. v. For det egentlige Københavns Vedkommende skal her endnu anføres nogle Data, der angive det numeriske Forhold mellem Kønnene i Aarhundredets Løb og vise Udviklingen paa ret markeret Maade. — For hver 1,000 Indbyggere fandtes ved Folketællingerne i:

Hvad der skabte et Overskud af Mænd i AarhundredetsBegyndelse var det store Antal Militære og det forholdsvis store Antal Studerende, mandligt Tyende etc. I Aarhundredets Løb ere disse Grupper trængte tilbage, tildels absolut, men navnlig ogsaa relativt, derved har det almindelige Forhold — Kvindernes Overtal i de store Byer, allerede paa

Grund af Mændenes større Dødelighed — faaet Lejlighedtil mere og mere at gøre sig^gældende, og naar det har fortsat sig ogsaa ved den sidste Tælling,staar dette sikkert i Forbindelse med den aftagneIndvandring af Mænd til Arbejdserhvervene, samtidig med, at den kvindelige Tyendegruppe mere og mere rekruteres fra Landet, idet den hovedstadsfødteBefolkning skyer de Erhverv, hvor der er en Slags personlig Afhængighed tilstede. Ved Sammenligningaf de enkelte Dele af København genfindevi den Forskel, der viste sig mellem Frederiksbergog Sundbyerne. Paa Kristianshavn, hvor ogsaa Arbejderbefolkningen er i Flertal, men som desuden rummer flere store militære Kaserner, er der endog et Overtal af Mænd_— 10,240 af Mandkøn mod 9*717 af Kvindekøn —, paa „Gammelholm" findes derimod kun 3,203 af Mandkøn mod 4,430 af Kvindekøn, d. v. s. for hver 1000 Ind. henholdsvis 420 og 580 eller over 1/₃ flere Kvinder end Mænd.

Københavns Amts iste Valgkreds har et Indbyggertal af 31,117, medens Frederiksbergs øvrige 24,959 Indb. sammen med Brøndshøj-Rødovre (deriblandt altsaa ogsaa Utterslev) danne Amtets 2den Valgkreds.

Den største Gade er Ryesgade, nemlig 8,554
Indb., omtrent som Viborgs Folketal og et større
Folketal end hvad ca. 60 danske Købstæder have.