Statsgaranti for Kreditforeningsobligationer.

c af Forhandlingerne i Nationaløkonomisk Forenings Møde i Februar aftrykke vi her efter Rigsdagstidende Prof., Dr. Will. Scharlings Udtalelser i Folketingets Møde d. 28. Februar 1895 angaaende Spørgsmaalet om Statsgaranti for Kreditforeningsobligationer.

Prof., Dr. Will. Scharling: Overfor den af Udvalget foreslaaede Statsgaranti for Kreditforeningslaaneneskaljeg først bemærke, at de Sammenligninger, som i Betænkningen ere gjorte med andre Garantiforpligtelser,somStaten har paataget sig, ikke forekommermigat bevise stort. Hvorfor gav Staten Rentegaranti i sin Tid for det lolland-falsterske Jærnbaneselskab?Ganskesimpelt, fordi Staten den Gang var kommen ind paa selv at bygge Jærnbaner, fordi man havde fastslaaet det Princip, at hinsides Store Bælt anlagde Staten selv Jærnbaner, og da det nu paa denne Side af Store Bælt viste sig vanskeligt at gennemføredetPrincip, at her skulde de anlægges ved privat Initiativ, og Staten maatte træde hjælpende til. mente man, at det var en nemmere og formentlig billigere Udvej, i alt Fald i Øjeblikket, at slippe med at give en Rentegaranti til et privat Selskab, som anlagde Banerne, medens Forholdet utvivlsomt var det, at

havde man ikke kunnet gaa den Vej, havde Staten selv maattet overtage Anlæget, thi det var et Anlæg, som efter sin Natur og efter den Opfattelse, som da var bleven gjort gældende allerede i en Aarrække, var betragtet som et ganske naturligt Statsanlæg. Noget lignende gælder, om ikke fuldt saa udpræget, med Hensyn til Københavns Frihavn. Det maa virkeligsiges,at naar man vil se ret paa Forholdene, var Tilvejebringelsen af en tidssvarende Havn ved Københavnikkemindre et Statsanliggende end Tilvejebringelsen af Havne ved Esbjærg, Frederikshavn og Helsingør, og at det i og for sig var naturligt, om dette blev et Statsanlæg; men det var nemmere og billigere for Staten at overlade det til et privat Selskab og saa give Statsgaranti kun for en Del af den Kapital, der medgik dertil. Naar der saa nævnes Statsanstalten for Livsforsikring, skal jeg først bemærke, at efter de Forhold,hvorunderden arbejder, er i og for sig ganske sikkert Risikoen langt ringere end den, der eventuelt vilde kunde blive Tale om her, fordi der hvert femte Aar finder en omhyggelig Opgørelse af Status Sted, og fordi man ganske simpelt forhøjer Tarifferne, saasnartdetviser sig, at de ere utilstrækkelige til at sikre Anstalten mod Tab. Men dernæst maa det jo bemærkes,hvadder ogsaa ligger i selve det Navn, man nu har givet denne Anstalt, at det er en Statsanstalt, at Staten altsaa betragter det som en naturlig Opgave for sig at fremme denne Virksomhed. Og det maa da yderligere bemærkes, at det jo er en Virksomhed, som henvender sig til alle Statsborgere. Det staar aabent for alle og enhver at blive Interessent i Livsforsikringsselskabet,medensdet ikke staar aabent for alle og enhver at indtræde i en Kreditforening for Grundejere. Og endelig skal jeg ogsaa bemærke, at jeg meget betvivler,efterhvad der foreligger i Betænkningen, at

man vil paa nogen Maade gaa ind paa det Vilkaar for Kreditforeningerne, under hvilket Statsanstalten virker, at den samlede Direktion udnævnes af Kongen. Man har for Kreditforeningernes Vedkommende gjort den Indrømmelse, at Valget af en administrerende Direktør skulde godkendes af Indenrigsministeren. Og der tales stærkt om det store Offer af Selvstændighed og Selvstyre,somKreditforeningerne herved bringe. Jeg for mit Vedkommende maa sige, at det for mig er en gaadefuld Tale, saavist som der ikke derved gives den allerfjerneste Betryggelse i nogen Henseende. Man ~,„~4- i.~.,J~ a r.i i?„„u,.ij „- 4- j i:~i. r_„ _i. uiuui.it nv.nv.iv~ uanoiYv. j. vji nvjivj mv_gv,L uaaingi lvji dl tro, at nogen dansk Indenrigsminister vilde nægte et Valg af en administrerende Direktør, som har fundet Sted paa behørig Maade fra en Kreditforenings Side, medmindre det var en Person af en saadan Beskaffenhed,atman ikke kunde tænke sig, at han skulde kunne blive valgt til administrerende Direktør for en Kreditforening. Jeg tror, det er en aldeles formel Betingelse,herer stillet op, og at den ikke vil vise sig at faa nogen som helst reel Betydning.

Saa er der endelig tilbage Husmandskreditforeningerne.Hererganske vist en meget nærliggende Parallel.Menformig betyder den i hvert Tilfælde intet; thi jeg var omtrent den eneste — der var i hvert Fald ikke ret mange foruden mig —, som fra først til sidst har kæmpet imod Statsgaranti for Husmandskreditforeningerneogpaaethvert Punkt har været mod den. Saa jeg kan ikke føle mig bunden ved, hvad der i saa Henseende er sket, men maa være berettiget til nu at indtage det samme Standpunkt, som jeg den Gang indtog over for Spørgsmaalet om Statsgaranti. Men jeg tror ogsaa, man nu vil indrømme, at selve denne Garanti, om den end ikke har bragt nogen som helst Byrde for Statskassen, dog viser sig at kunne

blive en noget videregaaende Forpligtelse, end man havde tænkt sig. Man havde næppe den Gang tænkt sig, at der allerede efter 15 Aars Forløb skulde være Tale om en Garantiforpligtelse paa over 30 Mill. Kr. Nu siger Betænkningen og den ærede Ordfører, at man her jo har begrænset Statsgarantien til 150 Mill. Kr. I Virkeligheden indrømmer man jo dog, at dette er en meget illusorisk Begrænsning, thi det er givet, at har man først indrømmet Grundejerne Statsgaranti for Optagelse af Laan for 150 Mill. Kr., vil man ikke godt kunne nægte dem, der komme bagefter, at faa den samme Begunstigelse. Og naar der siges, at der i alt Fald vindes det ved denne Begrænsning, at man dog kan overveje Kautelerne, at man staar frit i den Henseende, siger jeg: Ja, det kan man ganske vist helt abstrakt betragtet sige. Men Spørgsmaalet bliver, hvor frit man til den Tid vil staa. Spørgsmaalet bliver, om der ikke da er Strømninger oppe af den ene elier den anden Art, politiske eller sociale Strømninger, som gøre sig saa stærkt gældende, at man i Virkeligheden fra Lovgivningsmagtens Side føler sig noget ufri over for den Sag og i alt Fald meget vanskeligt vil komme til at indtage en noget forandret Position end den, man tidligere har haft. For mig staar det som givet, at, gaar man ind paa en Statsgaranti for 150 Mill. Kr., er man faktisk gaaet ind paa en Statsgaranti af übegrænsetOmfangoverfor Kreditforeningerne, saa langt overhovedet Betingelserne for denne Garanti strækker sig. Og hvad der for mig har nok saa megen Betydning,erdet,at netop over for Udlandet, hvor der kan være Tale om Statsgaranti, der vil denne Begrænsning ganske sikkert være uden al Betydning. Man sætter sig næppe hen i Udlandet og gransker saaledes DetaillerneivoreForhold og vore Lovbestemmelser; og man gør sig det ikke klart, at det kun er for et begrænsetBeløbafKreditforeningsobligationer

grænsetBeløbafKreditforeningsobligationerder gives Garanti. Man vil have det almindelige Indtryk, at i Danmark ere Kreditforeningsobligationerne blevne garanteredeafStaten.Man slaar da simpelthen op i en eller anden Haandbog og ser, at der er saa og saa mange Mill. Kr. i Kreditforeningsobligationer, og man regner saa, at det er det Beløb, for hvilket Staten garanterer. I hvert Fald vil man nok vide at gøre den Beregning gældende paa det Tidspunkt, hvor man har Brug for en saadan Beregning, for at klemme Staten til at modtage Laan paa mindre gunstige Vilkaar. Og dcttC Cr efter ♦*"« A^onmir dan T7«3=»a<»r»l-lirrcf«> T?iciL*n Men jeg maa dog tilstaa, at saa fuldstændigt som den ærede Ordfører gjorde det, tør jeg for mit Vedkommendeikkese"bort fra den mulige Risiko, som der kan være ved Garantien. Man paaberaaber sig Erfaringen.Ja,menErfaring maa dog strække sig over et.i disse Forhold tilstrækkelig langt Tidsrum. Det er ikke Erfaring at se, hvad der er passeret i de sidste 40 Aar under for den største Del af Perioden exceptioneltgunstigeForhold.Det er ikke tilstrækkelig Erfaring,atKreditforeningernehave været forsigtige, fordi de ikke have haft Tab i en opadgaaende Periode, hvor Ejendommenes Værdi stadig er stegen. Men ville vi tage Erfaringens Vidnesbyrd, bør vi strække vore Undersøgelser til hele Aarhundredet, og saa er det notorisk, at der har været Perioder, hvor Forholdene have været saaledes, at det vilde have været ganske overordentlig risikabelt selv for Staten at paatage sig Garanti for Prioritetslaan i faste Ejendomme. Jeg vil selvfølgelig dermed ikke sige, at der i Øjeblikket er nogen særlig Udsigt til, at dette skal komme igen, men jeg fastholder blot dette, at hvad der har været, kan komme igen, og at man i et Spørgsmaal som dette ikke maa blive staaende ved at overskue en forholdsviskortAarrække,men

viskortAarrække,menmaa se ud over en meget lang Periode og hvad der i den vil kunne ske. Og naar det nu almindelig siges: Nu maa vi dog en Gang være komne til Ende med det stadige Prisfald, nu maa vi dog en Gang være komne til Bunden af Priserne, saa siger jeg: Det tror jeg ikke. Det er muligt, at det er saa; der kan jo ske Begivenheder, som pludselig forandre Forholdene, der kan opdages et nyt KaliforniendenDagi Dag eller i Morgen-, det kan ingen overskue. Det er meget muligt, at det kan vende sig, men naar man skal dømme efter Forholdene, som de i Øjeblikket foreligge, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at Priserne ikke ville stige i den nærmeste Fremtid, og at der er Mulighed for en yderligere Nedgang. Det maa ogsaa erindres, at naar der tales om den Sikkerhed,denBetryggelse,som ligger i det solidariske Ansvar,saaviljeg dog sige, at skulde det Tidspunkt virkelig komme, da Statsgarantien blev effektiv, saa betød det solidariske Ansvar ikke stort, thi saa vilde det være en saadan Kalamitet for samtlige Ejendomme, at den ene ikke kunde støtte den anden stort.

Naar vi nu spørge, hvorfor skal da Staten paatagesigensaadanRisiko, hvad skal der naas derved, skulde man dog tro, at der, ved at man gik til et saadantretenestaaendeSkridt— det er i Virkeligheden enestaaende i Evropa — maatte kunne naas en ganske overordentlig stor Fordel. Men det, der peges paa, er kun, at man derved vilde have Udsigt til at faa et Par Points mere for Obligationerne, at Kursen vilde kunne stige et Par Points. Man venter ikke, at de fuldt ville komme op i Højde med Statsobligationerne, men dog nær hen derimod. Jeg vil hertil bemærke, at det for mig slet ikke staar som noget saa givet paa den ene Side, at Statsgarantien vil føre dertil, og paa den anden Side, at man ikke skulde kunne naa det samme uden

denne. Jeg paakalder her atter Erfaringens Vidnesbyrd.Vibehøvekunat gaa 20 Aar tilbage i Tiden for at se, at i hele Tiaaret 1866_{— 75} stod KreditforeningsobligationernehøjereiKursend de danske Statsobligationer. Jeg skal angive nogle Kurser; naar jeg kun nævner nogle enkelte, er det ikke, fordi jeg piller dem ud som særlig slaaende, thi det stiller sig omtrent ens for hele Perioden, men det er kun for at begrænse mig og ikke trætte med for mange Tal. I 1866 noteredes den ste Januar 4 pCt. kgl. Obligationer 89³/₄₄ ^— _90, 4 pCt. Østiftskreditforeningsobligationer g2¹/₂ —92³/₄, aitsaa 232³/₄ pCt. højere, og 4 pCt. fynske Kreditforeningsobligationernoteredestil9 4_—96, aitsaa 414¹/₂ ä 6 pCt. højere end Statsobligationerne. Saaledes fortsættesdetinogleAar. I Aaret 1867 var Afstanden bleven noget mindre; da noteredes — den ste Juli — Statsobligationer til 87 Y*^—8772. Kreditforeningsobligationertil89—89^4,aitsaai3 i³/₄ pCt. højere. I 1868 noteredes Statsobligationer til 86_—86¹/₄, medens KreditforeningsobiigationernehævdedederesPris,ja stod lidt højere, nemlig i 89V2—^9³/₄, aitsaa 3^2 pCt. højere end Statsobligationerne. Saaledes fortsættes det til 1870. Efter 1870 begynder Afstanden at mindskes noget. I 1873 stode dog endnu Kreditforeningsobligationerne2pCt.højereend Statsobligationerne i BegyndelsenafAaret,meni Slutningen af Aaret kun V 2 pCt højere. Men endnu i Januar 1875 finde vi 4 pCt. kgl. Obligationer noterede til 92³/_4—934 ^—93 og 4 pCt. Østiftskreditforeningsobligationer til 93³/_4—4 ^— 94, aitsaa1pCt.højere.Det er aitsaa for mig aldeles ikke givet eller sikkert, at en Statsgaranti vil bevirke, at Kreditforeningsobligationerne ville komme til at staa højere, end de ellers vilde komme til at staa. Jeg anser det tværtimod for meget muligt, at Statsgarantien ogsaa vil kunne bidrage til at trække Kreditforeningsobligationernenedad.HvadvarGrunden

obligationernenedad.HvadvarGrundentil den Bevægelse,somjegharpaapeget i det paagældende Tiaar?Ganskesimpeltden,at den danske Stat allerede efter Krigen havde en meget betydelig Statsgæld, og at den yderligere til Bygning af Jærnbaner stadig udbødnyeObligationerpaaMarkedet, og Priserne derfor stadig sank. Saa fra Midten af Halvfjerdserne behøvede Staten ikke mere at gøre det; de finansielle Forhold bleve gunstigere, Staten kunde endogsaa forøge sin Kassebeholdning og har nu i lang Tid ikke gjort Laan, men stadig formindsket sin Statsgæld, og Mængden af Obligationer er bleven mindre og mindre. Det har medført en Vending i Forholdet, samtidig med at Kreditforeningerne ere blevne mere og mere benyttede, og der Aar efter Aar hver Termin er blevet udbudt ret betydelige Mængder af deres Obligationer paa Markedet. Nu turde Forholdet dog maaske være det, at det Tidspunkt kunde nærme sig, da efterhaanden Ejendommenes Trang til iste Prioriteter vil være nogenlunde mættet, og hvor der derfor i en længere Aarrække kun kan komme aarlig forholdsvis mindre Mængder af Obligationer frem paa Markedet. Og paa den anden Side kan Forholdet blive dette, at Staten nødsages til at optage Laan og atter Laan, at den finansielle Tilstand forværrer sig, saa at der endog vil blive et aarligt Deficit, som skal dækkes ved Statslaan.IsaaTilfældeforudser jeg, at ganske det samme vil indtræffe som i den Periode, jeg før nævnte, nemlig at Statsobligationerne gaa ned under Kreditforeningsobligationerne,ogStatsgarantienvilda snarest bevirke, at Statsobligationerne trække Kreditforeningsobligationernenedmedsig.Tænke vi os en Kalamitet, som træffer en af Parterne, det være sig Staten eller Kreditforeningerne,saavildetteganske sikkert indvirke ogsaapaadenandensStilling. Dersom vi tænke os —

vi have jo med Erfaringens Vidnesbyrd for Øje Lov til
at tænke os det —, at der virkelig oprandt en Tid for
danske Ejendomme, som nogenlunde lignede den, vi
have gennemgaaet i selve dette Aarhundrede, og dette
indtraf paa et Tidspunkt, hvor Staten blev nødsaget
til at gøre Brug af sin Kredit og havde Brug for den
i betydeligt Omfang, vilde det være en sand Kalamitet
og vilde stille os overmaade vanskeligt. Og omvendt
kunde det være, at alene en Statskalamitet vilde kunne
blive ret skæbnesvanger for Grundejerne her i Landet,
naar disse netop for Bevidstheden vare blevne knyttpHfeaalpHpocammpnme*r\<-\f:3i-cb-rp»rlif-<=»n
cr»m Ae*i- Arter
__ _ _ . „ j ■ ~o
umiddelbart sker gennem Statsgarantien. Men dertil
kommer, at det, som man vil naa ved Statsgarantien,
efter min Mening vil kunne naas ad en anden Vej, i
alt Fald i det væsentlige, og i alt Fald saaledes, at
man bliver fri for de Kalamiteter, som jeg her har
nævnt, og hvis Mulighed man ganske sikkert ikke tør
benægte. Det er jo nemlig oftere blevet gjort gældende,athvadderhindrer
de danske Kreditforeningsobligationerfraattrængeind
paa det fremmede
Marked, er deres uensartede Karakter, de mange
Foreninger og de mange Serier, og at der er saa
mange Obligationer af forskelligt Udseende. Her vilde
der ganske sikkert kunde naas meget, naar Foreningerneindbyrdesforenedesigom
et Fællesskab, en vis
Ensartethed med Hensyn til de Obligationer, de udstedte,ognaardisseObligationer
kom ind paa det
engelske Marked i større Masse — thi ogsaa dette
kræves, for at det fremmede Marked skal bryde sig
om dem — i samme Form og Udseende og i saa stor
Mængde, at Markedet virkelig brød sig om dem. Men
naar nu hver enkelt Kreditforening udsender Obliga
tioner til et Beløb af nogle faa Hundrede Tusinde — i
alt Fald i engelske Penge er det maaske kun Hundrede

Tusinde — saa kunne de ikke tiltrække sig nogen synderlig Opmærksomhed, saa ville de ikke blive nogen synderlig søgt Vare. Det vilde i mange Maader være en hensigtsmæssig og sikker Vej at gaa, at tilvejebringeensaadanSammenslutningeller Forening mellemKreditforeningerne,atdederved naaede et ensartetObjekt,sompaadet fremmede Marked kunde tiltvinge sig Opmærksomhed, og jeg tror, at ObligationerneaddenneVejfuldt saa sikkert og godt som gennem Statgarantien vil naa en bedre Pris.

Jeg kommer nu ind paa et andet Spørgsmaal, som jeg blot i Forbigaaende skal berøre, jeg ønsker ikke at dvæle derved. Naar man nu som et vigtigt Punkt vil fremhæve, at der ad denne Vej bringes fremmedKapital ind i Landet, og at der derved vil trænges dansk Kapital bort fra de Anbringelser, den hidtil har været vant til at søge, og at den derved bliver mere disponibel for sekundære Laan, Driftslaan og deslige, saa tror jeg, at man her maaske ogsaa befinder sig i en Illusion og i alt Fald over for en Fare. Jeg har selv peget paa den Betydning, det kan have at knytte saadanne Forbindelser, og den Betydning, det kan have, at det fremmede Marked staar os aabent, og at der kan komme fremmed Kapital ind i Landet paa et Tidspunkt, hvor man har Brug derfor; men jeg betragterdet ikke i og for sig som heldigt, at man under rolige, normale Forhold, ja endogsaa under Forhold,hvor der er Kapitalrigdom til Stede, i noget stort Omfang tyer til det udenlandske Kapitalmarked. Thi hvad vil Følgen blive? Det turde være, at Følgen nærmest vilde blive den, at den danske Kapital, som hidtil har været anbragt i iste Prioriteter i Kreditforeninger,saa vilde kaste sig over helt anden Anbringelseaf maaske daarligere Sikkerhed. Jeg tror, at man vil se, hvad man har set saa tit ved Rentenedsættelserog

sættelserogKonverteringer af Kapitaler, naar Kapitalen har mistet den sikre Anbringelse, som den hidtil har haft, at Kapitalisterne, for at opnaa den Rente, som de anse for passende, eller i alt Fald den Rente, som den enkelte anser for en nødvendig Indtægt for sig, netop kaste deres Kapitaler over paa det udenlandske Marked og ind i mere eller mindre tvivlsomme og usikre Anbringelser, men som give en forholdsvis høj Rente, saa længe det varer. Det er jo notorisk, at i Tyskland ere meget betydelige Kapitaler gaaede tabte for Landet paa denne Maade ved den sidste RentekouvcrLeriiig.man har beregnet Tabet, som naturligvis altid lader sig omdisputere, til adskillige Hundrede Millioner. Det er ogsaa denne Fare, som man skal have lidt for Øje.

Til Slutning kan jeg ikke undlade at rejse følgende Spørgsmaal: Hvem er det, der skal give Garantien? Det er Staten. Ja, men naar først alle Grundejere have givet solidarisk Garanti for hinanden, og der saa skal blive Tale om det Plus, som yderligere skal komme til, saa kan det kun være derved, at det kommerfra dem, som ikke ere Grundejere, som ikke ere Medlemmer af disse Kreditforeninger. Det vil med andre Ord sige, at det er de ikke-besiddende, som skulle kautionere for de besiddende; det er den næringsdrivendeMiddelstand, det er Arbejderne, som skulle paatage sig en Forpligtelse til eventuelt, om det skulde gøres nødig, at betale en Øre eller to mere i Told paa Kaffe eller Sukker eller i Skat af 01 og Brændevin for dermed at kunne indfri de Forpligtelser, som de besiddende Grundejere i Øjeblikket ikke se sig i Stand til at indfri. Dette er dog ogsaa noget, man skulde være lidt betænkelig ved; i alt Fald tilstaarjeg, at for mig staar det noget tvivlsomt, om man just kan kalde det en demokratisk Foranstaltning.

Og" samtidig med, at man forlanger dette af de andre Klasser og da altsaa særlig af de næringsdrivende Klasser, saa nægter man vedblivende fra Rigsdagens Side de Industridrivende Tilladelse til for egen Regning og Risiko at slutte sig sammen i en Kreditforening, som ikke i mindste Maade paakalder nogen Garanti fra Statens Side. Dette forekommer mig ikke at være synderlig hensynsfuldt og liberalt. — Jeg for mit Vedkommendeser mig ikke i Stand til at stemme for det foreliggende Forslag om en Statsgaranti for Kreditforeningsobligationer.