Danmarks Høst 1894.

Statistisk Bureau har udgivet sin sædvanlige Beretning om Høsten i det foregaaende Aar. Det fremgaar deraf, at Høsten i 1894 maa betragtes som »en ret god Middelhøst«. Naar Landet tages under Et, synes kun Kartoflerne at have givet et Udbytte ringere end et Middelaars, hvorimod Udfaldet for Vaarsædens, særlig Havrens, samt tillige for Hvedens og for Høets Vedkommende maa sættes ikke lidt over en Middelhøst. Af Sukkerroer og andre Rodfrugter samt af Raps og andre Handelsplanter formenes derhos Udbyttet at have været som en god Middelhøst og af Rug, Bælgsæd og Boghvede at have svaret til et Middelaars Afgrøde.

Vintersæden, der allerede stod godt fra Efteraaret,vedblev at udvikle sig stærkt i Løbet af Vinteren,hvis milde Vejrlig, uden Snelag, kun blev afbrudtaf en kortvarig Frost i Januar Maaned. Foraaret kom tidligt og var usædvanlig varmt saavel igennem hele Marts og April som i den første Halvdel af Maj. Fra midt i Marts til midt i April herskede en tør Periode, der var meget gunstig for Lægningen af Vaarsæden, som i det derefter følgende Grødevejr

skød kraftig frem. Det tegnede saaledes ved Midten af Maj til, at alle Kornsorterne vilde give en usædvanligrig og god Høst, og som Regel bredte ogsaa Græsset sig frodigt paa Markerne. Vejrliget blev imidlertid i den sidste Halvdel af denne og i den første Del af den følgende Maaned meget koldt, og heftige Regnsky] i Maj i Forbindelse med Nattefrost tilføjede især Rugen megen Skade. Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli bragte atter en ualmidelig stærk Varme, hvorimod Vejret i den øvrige Del af den sidstnævnte Maaned holdt sig køligere samt blev ledsaget af hyppige og stærke Byger. Høsten, der var begyndt i Slutningen af denne Maaned, fortsattesunder højst uheldige Forhold i August, der ikke alene var kold, men tillige i de 3 første Uger uæsten uafbrudt regnfuld, hvorved ikke alene Høstarbejdetvanskeliggjordes, men ogsaa Sædens Kvalitet for en stor Del forringedes. Heldigvis blev dog HøstensAfslutning begunstiget af tørt Vejrlig, saavel i den sidste Uge af Avgust som i September Maaned. — Medens Agerhøet i Reglen var blevet bjærget i fortrinlig Stand, led derimod Enghøet adskilligt af Regn i Bjærgningstiden.

Der blev i 1894 i ne^e Landet indhøstet:

Den samlede Brutto - Værdi, hvortil Høsten i 1894 er beregnet, udgør saaledes for hele Landet en Sum af 262,9 Millioner Kroner, nemlig 136,0 Mill. Kr. for Øerne og" 126,9 Mill. Kr. for Jylland. Herefter har Høst-Udbyttet i 1894 for hele Landet haft en 1.6 Mill. Kr. (o: 0,6 pCt.) mindre Værdi end i det nærmest forudgaaende Aar 1893, idet den ve^ f°r Øerne har været 4,6 Mill. Kr. (d: 3,5 pCt.) større, men for Jylland 6,2 Mill. Kr. (o: 4,7 pCt.) mindre; Brutto-Værdien af Høsten i 1893 blev nemlig for hele Landet beregnet til en Sum af 264,5 Mill. Kr. for Øerne til 131,4 Mill. Kr. og for Jylland til 133,1 Mill. Kr. At Værdi-Udbyttet for Landet i sin Helhed er blevet noget mindre i 1894 end i 1893 skyldes imidlertid ikke Mængde-Udbyttet, idet dette kun for Hvede, Rug, Kartofler og Boghvede har været mindre, men for alle de øvrige an-

førte Sæd- og Plantearter større i 1894 end i det
foregaaende Aar, men derimod de lave Priser.

Værdi-Udbyttet af de forskellige Sæd- og
Plantearter (ordnede efter Værdiernes Størrelse i
1894) har i hele Landet været følgende: