Ifølge et nyligt offenliggjort Bind af Norges officielle
Statistik udgjorde d. i. Januar 1891

Da Tællingen foregik ved Aarsskiftet og et betydeligt Antal Svin nedslagtes til Jul, viser Opgaven for denne Husdyrarts Vedkommende en i Forhold til det sædvanlige reduceret Størrelse. Opgaverne over Rensdyrholdet kan efter Sagens Natur alene anses som omtrentlige.

Til Sammenligning med Kreaturstyrken i
det hele Rige efter de tidligere i Norge afholdte

Tællinger, der tog deres Begyndelse ved Udgangen af
Aaret 1835, hidsættes følgende Oversigtstabel, hvori
Tallene altid knytter sig til nævnte Tidspunkt af Aarét:

Over Halvdelen af Rensdyrene fandtes i Finmarkens Amt, nemlig 96651, dernæst kommer de tre andre nordlige Amter samt Hedemarkens Amt i følgende Orden: Nordre Trondhjem, Nordland, Hedemarken og Tromsø med henholdsvis 20742, 17677, 10559 og 10318.

Kreaturbesætningernes omtrentlige Værdi i Bygderne
i 1890 beregnedes saaledes:

Statistikens Meddelelser over det gennemsnitlige Mælkeudbytte om Aaret pr. Ko høre til de mindre sikre, hvilket er en Følge af, at det endnu er meget sjeldent, at Gaardbrugerne føre Mælkeregnskab. Angivelserne, som leveres af Lensmændene herredsvis, har alene en skønsmæssig Karakter. Som almindelig Bemærkning ved dem gælder det, at der næppe er gjort Fradrag for Kør, som staa gelde, eller for de forskellige andre Omstændigheder, der kan bringe det gennemsnitlige Mælkeudbytte under det for en Ko normale. For samtlige Rigets Bygder skulde det gennemsnitlige eller maaske rettere det normale Mælke - udbytte pr. Ko udgøre:

Mælkemængden har efter dette altsaa været i Stigende, og det kan vel heller ikke være tvivlsomt, at der i disse 25 Aar er foregaaet en betydelig Forbedring i dette Forhold.

For 1890 har man ogsaa indhentet Oplysninger
om det gennemsnitlige Udbytte for de mere fremskredneGaardbrugere.
Efter de foreliggende Opgaver

skulde Udbyttet udgøre for Rigets Bygder under Et
1579 Liter pr. Ko.

Det bemærkes, at Opgaverne for de tre første Aar kun omfatte Fællesmejerier, medens man for 1890 ogsaa har medtaget større private Mejerier (o: med 100000 Liter og derover indmaalt Mælk). Af saadanne var der 19 i Bygderne og 12 i Byerne, dog er Opgaven næppe udtømmende. Med Fradrag af disse 31 større Mejerier, blev Antallet af Fællesmejerier for det hele Rige 241 eller nogle færre end ved Udgangen af 1885. Det maa imidlertid bemærkes, at man paa nogle Steder i Nordre Østerdalen og Guldalen Fögderier istedetfor Mejerier har dannet saakaldte »Smørforretninger«, hvor det paa Gaardene producerede Smør for fælles Regning videre forarbejdes og forhandles.

Af Rigets 276 Mejerier mangler Meddelelse om Driften for 8 Fællesmejerier, medens man har Opgaver for 268, af hvilke 224 var saadanne, der væsentlig drev Smørproduktion, medens de øvrige 44 alene eller væsentlig var beregnede paa Indkøb og Udsalg af Mælk.

Af de nævnte 268 Mejerier udgjorde den til de 224 saadanne, som væsentlig drev Smørproduktion, indmaalte Mælkemængde 60,422651 Liter og blev der kærnet 1,393692 kg. Smør og ostet 108477 kg. Fedost og 1,340653 kg. Magerost. Ordner man disse 224

Mejerier efter Størrelsen af den indmaalte Mælkemængde,finder
man, at der blev indmaalt til:

Af de ovennævnte 268 Mejerier var der 44, som — alene eller i det væsentlige — vare beregnede paa Mælke-Indkøb og -Udsalg. Den til dem indmaalte Mælkemængde udgjorde 9,618984 Liter og blev der kærnet 46,626 kg. Smør og ostet 4165 kg. Magerost. Den største af disse Indretninger var beliggende i Kristiania, til samme indmaaltes der 1,204000 Liter Mælk.

Af de 268 Mejerier, hvorfor Opgaver over Produktion
foreligge, anvendte 81 Damp som Drivkraft og
110 tilsammen 112 Centrifuger og Separatorer.

Antallet af Osterier udgjorde ved Udgangen af
følgende Aar:

Af de ved Udgangen af 1890 existerende 31
Osterier vare 29 Fællesosterier og 2 større private
Osterier.

Tilsammen blev der indmaalt 4,984699 Liter Mælk
og produceret 407021 Kg. Fedost og 223932 Kg.
Magerost, deraf 81463 Kg. fed Mysost.

Af de 268 Mejerier, der have meddelt Opgaver over
Produktion, har 263 meddelt Opgaver over Arbejdsstyrken.Ved

styrken.Veddisse vare ansatte 966 Personer, hvoraf
682 i Bygderne og 284 i Byerne. Personerne vare beskæftigedepaa
følgende Maade:

Lignende Opgaver foreligge ogsaa for Osterierne. Ved disse vare ansatte 69 Personer, hvoraf 67 i Bygderne og 2 i Byerne. Personerne vare beskæftigede paa følgende Maade:

Som man vil se, er det kvindelige Element det
overvejende ved denne Bedrift.

Norges Jordbrugs Statistik.

Det samme Bind af Norges officielle Statistik indeholder
ogsaa Jordbrugs-Statistiken. Det ses, at

Kornavlen

beregnes saaledes:

Udtrykt i Procenter har Forøgelsen (-}-)
eller Formindskelsen (-f-) i hver af de siden 1835
forløbne Folketællingsperioder udgjort:

Ved en Undersøgelse af Norges Korn- (og Kartoffel-)Produktionog -Indførsel kommer man til det Resultat, at den indenlandske Produktion udgør 50,4 pCt og Indførselen 49,6 pCt. af det hele Forbrug. I

Femaaret 1871—1875 var Tallene henholdsvis 64 og
36 pCt. og ved Udgangen af 1855 ansloges Forholdet
til henholdsvis 75 og 25 pCt.

Betragter man de forskellige Kornsorter hver for
sig, saa viser det sig, at det gennemsnitlige Forbrug
pr. Indbygger har udgjort i nedennævnte Aar:

Det falder her strax i Øjnene, at Forbruget af Hvede og Rug har været i stadigt Stigende, navnlig gælder dette Forbruget af Hvede, som i de 45 Aar, Tabellen omfatter, har femdoblet sig, medens Forbruget af Rug er blevet 2x2^x/₂ Gang saa stort som omkring Aaret 1845. Forbruget af Byg og Havre har derimod været noget ujævnt, og var, hvad Havre angaar, i 1890 noget mindre end ved Periodens Begyndelse. Tager man samtlige ovennævnte Kornvarer under et, ses Forbruget i det hele taget at have været i jævnt Stigende.

Af Kartofler har, med Fradrag af det til Brændevinsproduktionen
medgaaede Kvantum, Forbruget pr.
Indbygger i samme Tidsrum udgjort:

Dette Forbrug har altsaa holdt sig nogenlunde
konstant.

I en af Værkets Tabeller finder man sammenstillet en Opgave over de paa Produktionsstederne gældende Priser paa de forskellige Kornsorter og Kartofler i Aarene 1886_—1890. Idet der ved Siden heraf benyttes en Del ældre Kilder, hidsættes følgende Oversigt over de gennemsnitlige Markedspriser i Kroner pr. hl. fra og med Aaret 1861 femaarsvis:

For de sidste fem Aar enkeltvis udgjorde Priserne:

Det vil heraf ses, at for 1886_—1890 var Priserne for samtlige Kornsorter og Kartofler betydeligt lavere end i nogen af de foregaaende Perioder. Tager man de enkelte Aar i den sidste Periode hvert for sig, vil det ses, at i de 3 første Aar var der uafbrudt Fald for samtlige Kornsorters Vedkommende. I 1889 indtraadte der en liden Prisstigning, der fortsatte sig i 1890. For Kartoflernes Vedkommende har Priserne med en enkelt Afbrydelse været jævnt dalende og stod de i 1890 lavere end nogensinde før.

Ved Hjælp af de i Tabellerne indeholdte Opgaver har man udført en Beregning over Korn- og Kartoffelavlens Bruttoværdi (o: Udsædens Værdi medregnet) i Gennemsnit for Femaaret 1886_—1890 efter de paa Produktionsstederne gældende Markedspriser.

Herefter udgjorde den samlede aarlige Værdi af den indenlandske Produktion gennemsnitlig i Aarene 1886_—1890 sammenholdt med tilsvarende Opgaver for 1871^—1875:

Fordeler man Værdien paa Rigets hele hjemmehørende Folkemængde, udkommer en gennemsnitlig Bruttoværdi af Kr. 3 1,5 pr. Indbygger mod Kr. 42,2 i 1871 —1875. Det siger sig imidlertid selv, at der i denne Henseende hersker en meget stor Forskel imellem de enkelte Dele af Landet, og det paa en saadan Maade, at ethvert Distrikts Forholdstal indtil en vis Grad kan betragtes som Maalestok for den større eller mindre Betydning, Agerbruget har som Næringsvej. Ordnes Amternes Landdistrikter efter Størrelsen af denne Gennemsnitsværdi pr. Indbygger i Aarene 1886—1890, faar man følgende Række:

Nedgangen er for de fleste Amter væsentlig bevirket
ved det betydelige Prisfald.

En Tabel oplyser om Størrelsen af det til Kornog Kartoffelavl m. v. anvendte Ag er areal. Til Sammenligning hidsætter man de tilsvarende Opgaver for 1875. Herefter var der i 1875 og 1890 i det hele Rige tilsaaet:

Lægges hertil det Areal, der var tilsaaet

Herefter faar man som Resultat, at Norges samlede Agerareal i 1875 og 1890 skulde omfatte henholdsvis 227240 og 231446 Hektarer eller 2272 og 2314 □ Kilometer eller omkring 0,7 Pct. eller 1j_iAO a^ Landets hele Overflade. Da Antallet af særskilt skyldsatte Jordbrug 1. Januar 1891- udgjorde 146355, kom der i Gennemsnit paa hvert Brug 1,58 Hektarer.

Af det samlede Agerland faldt der paa de enkelte
Amter efter Beregningen følgende Areal:

Betragter man Forholdet mellem det dyrkede Areal *) og Værdien af den derpaa indvundne Avl, kommer man til det Resultat, at den gennemsnitlige Bruttoafkastning af i Hektar var 281 Kr. mod 338 Kr. i 1875, naar man tager det hele Land under Et. Ordnes Amterne efter Afkastningens Størrelse, faas følgende Række for 1890 sammenholdt med 1875:

Denne temmelig overraskende Ordensrække lader sig for en væsentlig Del forklare ved det forskellige Forhold, hvori de to Hovedsædarter, Korn og Kartofleri de forskellige Landsdele ere Genstand for Dyrkning. Sammenligner man nemlig paa den ene Side det til Korndyrkning anvendte Agerland med

---

*) I den følgende Tabel er der kun taget Hensyn til det til Korn- og Kartoffeiavling anvendte Areal.

Udbyttet af Kornavlingen og paa den anden Side det med Kartofler tilsaaede Areal med Værdien af Kartoffelavlen,saa vil man finde, at en Hektar Kartoffellandgennemsnitlig giver en Afkastning af 634 Kroner (mod i 1875 749 Kroner), medens det samme Areal, tilsaaet med Korn, ikke afkastede mere end 207 Kr. (mod i 1875 263 Kroner). Som Følge heraf vil man i foranstaaende Række som Regel finde, at de Amter give det højeste Udbytte i Forhold til det dyrkede Land, hvor man hovedsagelig lægger an paa Kartoffelavl,medens omvendt de Amter staa lavest i Rækken, hvor Korndyrkningen er den overvejende. Til det omhandlede Forhold bidrager forøvrigt ogsaa den Omstændighednoget, at Priserne i de forskellige Landsdeleere saa ulige. Dette kommer saaledes navnlig tilsyne for de nordligste Landsdeles Vedkommende, hvor Priserne selvfølgelig staa meget højt. Forøvrigt maa det erindres, at der her alene er Tale om B rutt oafkastningenog at Produktionsomkostningerne i de forskellige Dele af Landet af flere Grunde ere meget forskellige.