Den københavnske Befolknings Alders fordeling.

-Uen endelige Opgørelse af Folketællingen for København har givet et Folketal af 333,835, altsaa lidet forskelligt fra den foreløbige Opgørelses Tal, 333,714. De hundrede, der ere komne til, kunne altsaa heller ikke formindske det overraskende i den ringe Tilvæxt, der havde fundet Sted i Befolkningen 1890 —95. Vel var det flere Gange i Løbet af det sidste Aarti paavist i Beretninger fra Stadens statistiske Kontor, at Københavns Tilvæxt var i stadig Aftagende, og at Tilvæxtprocenten 1880^—85, 19,2, indtil videre maatte betragtes som Kulminationen. Men at denne Tilvæxt, som i 1885—90 var sunket til u,7pCt, nu, 1890^— _95, skulde være gaaet ned til 6,7 pCt., var dog ikke forudsat.De almindelige Grunde til denne Nedgang ere anførte i den i April 1895 fra Statistisk Kontor udsendteforeløbige Opgørelse (Pag. 8), og i samme Beretninger denne Nedgangs Forbindelse med Formindskelseni Fødsler og Nedgangens Vexelvirkning med

Forringelsen af Tallet paa nyopførte Ejendomme bleven paavist. Hvad der derimod ikke kunde omhandles, før Befolkningens Aldersopgørelse forelaa, er, hvilken ejendommelig Indvirkning Forskellighederne i FødselsogVandringsforholdene m. v. have haft paa Aldersfordelingeni 1895, sammenholdt med tidligere TællingersAldersfordeling.

Man vil som Bilag til disse Sider finde en Tabel, som angiver Befolkningens Fordeling efter Køn og gift eller ugift Stand i Femaarsklasser fra o til 95 Aar og derover. Hvilke Slutninger og Betragtninger denne Tabel iøvrigt kan give Anledning til, skal jeg ikke komme ind paa — Tabellen som Helhed, ligesom de øvrige alt foreliggende eller kommende Folketællingsresultater, vil sikkert være Genstand for den ny Kommunalstatistikers Undersøgelser og faa Plads i det kommunale statistiske Tabelværk —, kun med Hensyn til Aldersfordelingen, der hænger saa nøje sammen med det i den foreløbige Opgørelse behandlede Tilvæxtspørgsmaal, skal jeg endnu tillade mig her at fremsætte et Par Data.

Fordelingen af Københavns Befolkning efter Køn og Alder ved Tællingerne 1880, 1885, 1890 og 1895 var ifølge Bilaget og Tabelværkerne til Københavns Statistik følgende:

Medens der saaledes fra 1890 til 1895 ialt var en Tilvæxt af 6,7 pCt., var der i Aldersklasserne oo^— ₅ Aar, 20^—35 Aar og over 85 Aar Stilstand eller endog absolut Nedgang. Hvad Aldersklassen oo_{— 5} Aar angaar, finder Nedgangen Sted i Alderen fra det andet til det femte Aar og staar i direkte Forbindelse med Fødselsformindskelsen. Der fødtes i København i Aarene

Der har saaledes fra det næstsidste til det sidste Femaar været en absolut Nedgang" i Fødslerne af 2,632, og havde Fødselshyppigheden, beregnet efter Middeltallet mellem Folketællingerne, svaret til Forholdet 1885^—89, skulde der endog have været ca. 7,700 Fødsler flere, end der nu har fundet Sted.

Stilstanden eller Nedgangen i Aldersklasserne 20 —35 Aar maa hovedsagentlig skyldes Standsningen af Indvandringen. Den har fundet i noget højere Grad Sted for Mænd end for Kvinder, thi i 1890 fandtes der i disse Aldersklasser af Mænd 39,086, af Kvinder 38,146, i 1895 derimod af Mænd 38,798, af Kvinder 38,393- At Tallet er forholdsvis lidt større for Kvinder end for Mænd, behøver imidlertid ikke at skyldes større Indvandring 1890^— ₉₅ af Kvinder end af Mænd, tværtimod, det skyldes sandsynligvis væsentligst tidligere Aaringers Merindvandring af Kvinder end af Mænd. Der fandtes nemlig i Alderen 20^—30 Aar:

Saaledes har der i disse Aldersklasser for Mandkønnets Vedkommende allerede fundet en absolut Nedgang Sted fra 1885 til 1890, hvorimod der endnu var nogen Forøgelse af Kvindetallet, om end denne paa langt nær ikke svarede til Forøgelsen 1880 til 1885. Det er imidlertid denne tidligere Kvindetilvæxt for Aldersklasserne 20^—30 Aar, der i 1895 kommer Aldersklassen 30^—35 Aar tilgode, medens samme Tællings Kvindeantal i 20^—30 Aars Alderen, ligesom Tallet for Mænd, var absolut lavere end i 1890.

Nedgangen i Tallene i de egentlige Indvandringsklasserer et Fænomen af den største Betydning og maa fastholdes netop i Øjeblikket, thi, som vi om lidt skulle se, kan Forholdet allerede ved de nærmest følgende Tællinger forrykkes ved, at den indfødte Børneskare fra den store Opgangsperiode faar sin Plads ide her omhandlede Aldersklasser. Endnu kan dette

ikke være indtruffet, thi Enhver, der er over 20 Aar gammel nu, maa være født før 1875, d. v. s. før den abnormt store Fødselsperiode begyndte. Det bør derforsom sagt fastholdes, overfor det store Spørgsmaal om Indvandringen fra Land til By, at der i København i Aldersklassen 20^—30 Aar fandtes færre Mænd i 1895 end i 1885, nemlig 26^'jj mod 27,011. I ti Aar var Byens Folketal i disse Aldersklasser absolut aftaget med 434 Mænd, samtidig med at den øvrige mandlige Befolkning i 1895 var forøget med imellem 1j_4: og lj₅ (22,1 pCt.) af Tallet i 1885.

For en Fuldstændigheds Skyld bør det dog tilføjes, at den Tilvæxt, der har fundet Sted i den oversøiske Udvandring i det sidste Femaar, ogsaa maa have bidraget til Nedgangen i Aldersklasserne 20^—35 Aar, særlig med Hensyn til Mandkønnet. Da der imidlertid i 1890^— ₉₄ kun udvandrede 1,464 Personer flere aarlig end i 1885^—89, og der i sidstnævnte Femaar aarlig udvandrede 581 Personer mindre end i 1880^—84, samt da disse Tal gælde for hele Kongerigets mandlige og kvindelige Befolkning i alle Aldersklasser, vil det indses, at dette Moment dog kun kan spille en • højst underordnet Rolle i nærværende Sammenhæng.

Af Nedgangsklasser er der endnu tilbage Aldersklasserneover 85 Aar, som ere udskilte fra den øvrige Befolkning over 35 Aar netop paa Grund af den Besynderlighed,at disse Gamle ere aftagne saa stærkt i Tal siden 1890, Mændene med 16 pCt., Kvinderne med 7 pCt. Dette Forhold har imidlertid intet med de øvrige her omhandlede Spørgsmaal at gøre, men skyldes Influenzaen og dens Følger. Sygdommen begyndte sin ny Rundmarsch i Verden i 1889. Det

er derfor rettest at sammenligne de sex Aar 1889^— ₉₄ med de sex foregaaende 1883^—88. Vi maa endvidere begynde allerede med Aldersklassen 75^—80, fordi det store Antal Dødsfald blandt Personer i denne Aldersklassei 1889 forringede Aldersklassen 80^—85 ved Folketællingen 1890, hvad der atter har paavirket Aldersklassen 85^— ₉₀ ved Tællingen i 1895 (en 79aarig kunde, hvis han ikke var død 1889, have været 85 Aar i 1895). Vi finde da, at der af Mandkøn over 75 Aar døde 922 i Aarene 1883^—88, men 1,236 i Aarene 1889-94, og at de tilsvarende Tal for Kvindekønnet vare 1847 og 2,457. Tilvæxten var altsaa henholdsvis 34,1 og 33,0 pCt. Beregner man imidlertid de to Køns Folketal i Alderen 75 Aar og derover den 1. Januar 1886 og den 1. Januar 1892, rinder man Stigningenmellem disse to Midtpunkter af Sexaarene at være 21,4 pCt for Mandkønnet, 23,2 pCt. for Kvindekønnet.Forskellen mellem Befolknings- og Dødsfaldstilvæxtenhar altsaa været en Del større for Mændene end for Kvinderne, hvad der ogsaa stemmer med Folketællingsresultatet 1895. Den betydelige Nedgang — istedetfor Fremgang — af Befolkningen paa 85 Aar og derover ved denne Tælling forklares som Helhed ved, at i det Tællingen nærmeste Sexaar, sammenholdt med det foregaaende, var der, som paavist, hos Befolkningenpaa 75 Aar og derover en omtrent halv Gang saa stor Dødsfalds- som Befolkningstilvæxt.

Vi gaa derefter over til de Aldersklasser, hvor der har fundet Tilvæxt Sted. Dette gælder for det første alle Aldersklasser fra 35 til 85 Aar, hvor Tilvæxten ialt har udgjort 10V2 pCt. for Mandkønnet, i2^lj₂ pCt. for Kvindekønnet, altsaa en betydelig Forøgelse, paa-

virket af Indvandringen til Hovedstaden i Tiden efter 1870, en Indvandring, der, som før nævnt, holdt sig længere og var stærkere for Kvindernes end for Mændenes Vedkommende. — I disse Aldersklasser vil der ved de nærmeste Tællinger blive en forholdsvis Nedgang paa Grund af Udtyndingen i det sidste Tiaar i Aldersaargangene 20^—35 Aar.

Den anden Gruppe af Aldersklasser, hvor der har fundet Tilvæxt Sted, er fra 5 til 20 Aar. Der er i disse Aldersklasser ingen Forskel af Betydning mellem Mand- og Kvindekønnets Forøgelse; derimod er Tilvæxten steget fra Aldersklasse til Aldersklasse. Klassen s—lo5^—10 Aar er forøget med 6,9 pCt, 10—15 Aar med 12,9 pCt., 15^—20 Aar med 14,5 pCt. Ligesom der var Nedgang i Aldersklassen oo^— ₅ Aar paa Grund af det ringe Fødselstal 1890^— _94, saaledes skyldes Tilvæxten i de nysnævnte Aldersklasser den betydelige Fødselshyppighed i de tidligere Femaar, svagest 1885 —89, stærkere 1880_—84 og 1875—79^ Det samlede Antal Fødsler udgjorde jo nemlig ifølge de foranstaaende

---

*) Fødselshyppigheden er her udregnet med Folketællingstallene 1870, 1880 og 1890 som Grundlag, da det er den sikreste Maade at foretage Beregningen paa for Tiaaret 1865 — 74, hvor der Intet vides om Folketallene 1865 og 1875, og maaske ligeledes den letteste for Tiaaret 1875—84, hvor Folketallet 1875 ikke kendes. Resultaterne blive imidlertid ukorrekte. Naar man for Tiaaret 1885^— _94, istedetfor at tage Folketallet iste Februar 1890 som Divisor, benytter de tre Tællinger 1885, 1890 og 1895 og beregner Tallene for de mellemliggende Aar ved Hjælp af de to Femaars Tilvæxtprocenter, faar man altsaa 11 Tal (1885^—1895) pr. iste Februar, og ved at dividere Summen med 11, naaer man saaledes, efter en Reduktion til iste Januar, et rigtigere Gennemsnitstal. Dette er, beregnet paa denne Maade, for Tiaaret 1885^— _94: 308,883 og giver en Fødselshyppighed af 35,3 p. m,, altsaa 1j₂ p. m. højere end paa Grundlag af Folketællingstallet. At Gennemsnitstallet her bliver saameget lavere end Folketællingstallet, skyldes jo, at Befolkningens Tilvæxt har været betydeligt ringere 1890^— ₉₅ end 1885^— _90, saa at Middeltallet altsaa maa ligge hinsides Folke; tallet. Men i Overensstemmelse hermed kan der ikke være Tvivl om, at Middeltallet for 1875^—84 maatte være højere end Folketallet 1880, da Tilvæxtprocenten 1880 —85 sikkert nok var kendeligt større end i 1875 — 80; Divisor bliver altsaa her for lille ved at benytte Folketællingstallet, d. v. s. Fødselshyppigheden for stor. Det er derfor ingenlunde usandsynligt, at Forskellen mellem de to Fødselshyppigheder ikke, som ovenanført, er 3,6, men nærmere 2,6. Med Hensyn derimod til Fødselshyppigheden 1865 —74 bevirke her de samme Forhold som for 1875^—84, at Fødselshyppigheden i Virkeligheden maa være lavere end den ovenanførte, saa at den angivne Forskel imellem Fødselshyppighederne 1875^—84 og 1885^— ₉₄ snarere kan anses for at være korrekt.

Det er da den store Udsæd, som fra Midten af 70erne gik over København, der nu har skabt den talrigekøbenhavnske Ungdom. Skarpest viser Forskellen i Aldersfordelingen før og nu sig ved at iagttage, at Persontallet af Mandkøn i Alderen 20^—30 Aar er steget fra 1880 til 1895 med 15 pCt., men i Alderen 10^—20 Aar med 55 pCt.! Tage vi derefter begge Køn og samtlige 15 Aar, 20^—35, mod samtlige foregaaende 15 Aar, 5—205^—20 (svarende til Fødselstiden 1875^—89), finde vi fra 1880 til nu en Tilvæxt for 20^—35 Aars Alderen af 27 pCt., men for 5—205^—20 Aars Alderen af 58 pCt. For ti Aar siden, i 1885, da Aldersklasserne 20^—35 Aar optraadte forholdsvis talrigst, udgjorde de 30 pCt. af Befolkningen, nu udgøre de kun 26 pCt. Hvis Befolkningsfordelingeni

---

*) Fødselshyppigheden er her udregnet med Folketællingstallene 1870, 1880 og 1890 som Grundlag, da det er den sikreste Maade at foretage Beregningen paa for Tiaaret 1865 — 74, hvor der Intet vides om Folketallene 1865 og 1875, og maaske ligeledes den letteste for Tiaaret 1875—84, hvor Folketallet 1875 ikke kendes. Resultaterne blive imidlertid ukorrekte. Naar man for Tiaaret 1885^— _94, istedetfor at tage Folketallet iste Februar 1890 som Divisor, benytter de tre Tællinger 1885, 1890 og 1895 og beregner Tallene for de mellemliggende Aar ved Hjælp af de to Femaars Tilvæxtprocenter, faar man altsaa 11 Tal (1885^—1895) pr. iste Februar, og ved at dividere Summen med 11, naaer man saaledes, efter en Reduktion til iste Januar, et rigtigere Gennemsnitstal. Dette er, beregnet paa denne Maade, for Tiaaret 1885^— _94: 308,883 og giver en Fødselshyppighed af 35,3 p. m,, altsaa 1j₂ p. m. højere end paa Grundlag af Folketællingstallet. At Gennemsnitstallet her bliver saameget lavere end Folketællingstallet, skyldes jo, at Befolkningens Tilvæxt har været betydeligt ringere 1890^— ₉₅ end 1885^— _90, saa at Middeltallet altsaa maa ligge hinsides Folke; tallet. Men i Overensstemmelse hermed kan der ikke være Tvivl om, at Middeltallet for 1875^—84 maatte være højere end Folketallet 1880, da Tilvæxtprocenten 1880 —85 sikkert nok var kendeligt større end i 1875 — 80; Divisor bliver altsaa her for lille ved at benytte Folketællingstallet, d. v. s. Fødselshyppigheden for stor. Det er derfor ingenlunde usandsynligt, at Forskellen mellem de to Fødselshyppigheder ikke, som ovenanført, er 3,6, men nærmere 2,6. Med Hensyn derimod til Fødselshyppigheden 1865 —74 bevirke her de samme Forhold som for 1875^—84, at Fødselshyppigheden i Virkeligheden maa være lavere end den ovenanførte, saa at den angivne Forskel imellem Fødselshyppighederne 1875^—84 og 1885^— ₉₄ snarere kan anses for at være korrekt.

folkningsfordelingeni1895 havde svaret nøje til Fordelingeni 1885, vilde der nu i de erhvervs- og gteskabssøgendeAldersklasser, 20 til 35 Aar, have været 13,000 flere Individer end der er, 100,000 istedetfor87,000.

Den forholdsvise Nedgang i Tallet betyder, som alt sagt, en Formindskelse af Indvandringen. Men hvordan vil det gaa i Fremtiden? Man huske vel paa, at Indvandringen har virket paa to Maader i de forløbneDecennier: den har direkte fyldt de Voxnes Aldersklasser, indirekte, gennem Giftermaal, Børnealdersklasserne.Men samtidig "med, at den direkte Indvandring nu formindskes, optræde de indirekte Virkninger paa et nyt Felt: fra nu af ville Børnene begynde at fylde de Voxnes Aldersklasser. Dette Forhold paakalder en særlig Interesse. Thi medens Aldersklasserne over 20 Aar hidtil extraordi_nært fyldtes, fordi der formentes at være extraordinær Anledning dertil, og Tilstrømningen sagtnedes, da Forholdene forandredes, medens altsaa hidtil Forøgelsen skete saa at sige af fri Vilje, bevidst, og kunde formindskes — og er bleven formindsket — af fri Vilje, bevidst, saa vil den extraordinære Tilstrømning, der fra nu af, uafhængig af Vandringerne, sker til Aldersklasserne over 20 Aar, være uafvendelig, naturmæssig: det er selve de Indfødte fra 5 til 20 Aar, der fra nu af staa paa Spring til at gaa over i Aldersklasserne 20 til 35 Aar. Under iøvrigt lige Forhold er det nu disse Aldersklasser, der ville tiltage extraordinært, hine Aldersklasser, hvis Tilgang ikke vil komme til at svare til Afgangen, der ville aftage. Denne Forøgelse af Aldersklasserne 20^—35 Aar er abstrakt set gunstig —

det er altid en Fordel, at de produktive Aldersklasser blive forholdsvis stærkere repræsenterede end de uproduktive—, og den er højst naturlig, eftersom det kun er de indfødte Børn, der ere naaede frem i Alder, men den er dog forsaavidt mindre normal, som den opstaar som Frugterne af en Indvandring, der skete under andre Betingelser end de nærværende. Hvis derfor Staden ikke tager et betydeligt økonomisk Opsving, maa Virkningen være en endnu stærkere Aftagen af Indvandringen end i de sidste Aar, thi Byen selv vil foreløbig have rigeligt Materiale til Forsyning med Arbejdskræfter: Børnene af den tidligere indvandrede Arbejderhær rykke nu ind paa Markedet.

Imidlertid, det er ikke her Meningen at fordybe sig i økonomiske Fremtidsperspektiver, kun at lægge den statistiske Pegefinger paa det ejendommelige Svingningspunkt, paa hvilket vi befinde os, og hvor vi paa én Gang kunne konstatere, at Indvandringen er stagneret, og at de Indvandredes Børn nu ere ifærd med i store Mængder at blive Voxne. Og hvad bliver den videre Følge af dette sidste Moment? Følgen bliver aabenbart, at denne Udsæd fra 70erne og 80erne, der nu kommer i den »produktive« Alder, vil producere ikke blot Arbejde, men ogsaa ny Udsæd. Forringelsen i Fødselshyppigheden vil standse, en ny Tilvæxt vil opstaa o. s. fr. Endnu maaske om hundrede Aar vil Indvandringen til København fra 1870 til 1885 med den stærke Børneavl fra 1875 til 1890 kunne følges i Tællingerne, ved hver Turnus vil man iagttage Ebben og Floden, og hver Flod vil, før den viger tilbage, paany have frugtbargjort Jorden.

Alt dette er jo saare godt. Hvormeget værre

er det ikke i de Lande, hvor Uaars og blodige Kriges Nedmejning af ungt Folk mærkes Slægt efter Slægt, hver Gang denne Ungdoms Børn skulde være mødt frem til at fylde Rækkerne i Fredens og Forsvarets Gærning, og hvor disse Børns Børn atter et nyt Tidsspand derefter mangle. I Modsætning dertil er det her paapegedejo kun af det gode — forhaabentlig! Thi ganske vist minder netop et Forhold som det foreliggendeEn om hint gamle Vers: »Ihr führt ins Leben uns hinein«, der slutter med, at »alle Schuld rächt sich auf Erden«. Men dog, en Skyld er der kun, hvor der er uafbetalt Gæld, og forhaabentlig vil netop Gælden blive afbetalt ved Samvirken mellem Gamle og Unge, mellem Indvandrede og Indfødte, en Samvirken, hvis Formaal er, med det Heles Vel for Øje, at skaffe Alburum til Kræfternes Brydning og Mulighed for hver Enkelt til hans legemlige eller aandelige Arbejde. Da vil der i København være Plads baade for de nuværendeog for de kommende Slægter!

København, i December 1895.