Fæstegaarde og Overgang til Selvejendom. Antallet af de d. 1. Januar 1879 bortfæstede og bortforpagtede Bøndergaarde samt Fæstegaardes Overgang til Selvejendom eller Arvefæste i de 14 Aar fra 1879 til 1892. I: Statistiske Meddelelser 3. R., 13. Bd. Udgivet af det Statistiske Bureau. København, 1894.

Antallet af alle Slags bortfæstede og efter Frd. af
15. Juni 1792 § II bortforpagtede Bøndergaarde samt
deres Hartkorn udgjorde d. i. Jan. 1879:

Bornholm er ikke medtaget, da der her ikke længere
findes Bøndergaarde i almindeligt Livsfæste- ligeledes

er Ærø udelukket, da Fæsteforholdet aldrig her har
fundet Sted.

Sammenholdes Fæstegaardenes Hartkorn med det
samlede Hartkorn i samtlige Landsogne i de paagældende
Landsdele, faas følgende Tabel:

Den gennemsnitlige Størrelse af en Fæstegaard
bliver paa Øerne mellem 5 og 6 Tdr. Hartkorn, i Jylland
noget over eller noget under 4 Tdr. Hartkorn.

Af Fæstegaardene var, i hele Kongeriget betragtet
under Et:

c. 86 pCt. fæstepligtige Bøndergaarde, som var givne i

Livsfæste.

8 - fæstepl. Bønderg. bortforp. efter Frd. 1792.
6 - bortfæstede Bønderg. uden Fæstetvang.

I hele Kongeriget under Et henhørte d. i. Jan.
1879 af samtlige Fæstegaarde:

Den til Domænegodset henhørende Fæstegaard er en Gaard af Frederiksgaves forrige Gods paa Øen Torø ved Assens, eftersom Fæsteren i sin Tid har vægret sig ved at overtage Fæstegaarden som Ejendom, og trods den særlige Lov af 22. Fbr. 1867 er Gaarden hidtil ikke udgaaet af Fæsteforholdet.

Mellem de forskellige Landsdele bestod der forøvrigt
betydelige Forskelligheder. Af Fæstegaardene
hørte nemlig

Fæstegodsets Fordeling d. i. Jan. 1879 mellem de
enkelte Amter ses af nedenstaaende Tal:

Hele Kongeriget (undt. Bornh.) 5673 Fæsteg. med
28809 Tdr. Hartkorn.

AfFæstegaardene bortsolgtes tilSelvejendom (derunder Arvefæste) i de fjorten Aar 1879^— ₉₂ ialt 1466 Gaarde med 6899 Tdr. Hartkorn, henholdsvis 25>84 °S 23>95 pCt. af resp. Antal Fæstegaarde og disses Hartkorn i 1879. Mellem de forskellige Arter af Godser fordelte disse Bortsalg sig saaledes: Der solgtes til Selvejendom af Fæstegaarde

Majoratsgodserne have saaledes vist sig mindst tilbøjelige til at bortsælge til Selvejendom, og især gælder dette om de fynske, af hvis Fæstegods kun c. 18 pCt. i de fjorten Aar overgik til Selvejendom.

Samler man de foreliggende Oplysninger til et almindeligt Overblik over Fæstegaardenes Overgang til fri Ejendom i Landets to større Hoveddele, Øerne og Jylland, samt i hele Kongeriget i Løbet af de 14 Aar fra 1879 til 1892, faar man følgende Hovedresultat:

Det fremgaar da heraf, at Fæstegodsets Overgang til fri Ejendom i de ommeldte 14 Aar havde forholdsvis haft større Fremgang i Jylland end paa Øerne, idet der i den førstnævnte Landsdel var bleven afhændet til fri Ejendom omtrent 2/₅ Del af Gaardene og ligeledes henimod 2/₅ Del af det tilliggende Hartkorn, men i den sidstnævnte Landsdel ikke fuldt Ij± Del af Gaardene og kun noget over 1j_r> Del af det til disse Gaarde henlagte Hartkorn.

Med Hensyn til Omfanget af det ved Begyndelsen af Aaret 1893 tilbageværende Fæstegods maa det dog bemærkes, at der, foruden den i Tidsrummet fra 1879 til 1892 ved Afhændelserne af Fæstegaarde til fri Ejendom stedfundne Afgang fra det tidligere Fæstegaardsforhold,ogsaa paa anden Maade kan være foregaaetNedgang i dette Forhold, nemlig ved de i Henholdtil Lovgivningen erhvervede Bevillinger til Nedlæggelseaf Fæstegaardsjord, dels til Skovplantning, dels til Udstykning i Huslodder eller til Sammenlægning med større Avlsbrug eller i Medfør af Lov af 19. Fbr. 1861 § 2 overdraget Godsejeren til Raadighed; men om den derved indtraadte Afgang af Fæstegods foreliggerder kun enkeltvis nogle Angivelser, der ved Indhentning af nærmere Oplysninger angaaende Salgsforholdenelejlighedsvis ere fremkomne, saa at det iøvrigt temmelig ringe Resultat deraf her neppe lader sig tage i Betragtning. Overhovedet kan derfor Omfangetaf det ved Begyndelsen af Aaret 1893 her i Landet tilbageværende Fæstegods efter det hidtil foreliggendeMateriale ikke bestemmes med større Nøjagtighedend, at det ovenfor anførte Beløb af Fæstegods maa antages at være noget højere, end det i Virkelighedenvilde

hedenvildevise sig at være, saafremt det fuldstændige Materiale til Bestemmelsen heraf havde været tilstede. Under alle Omstændigheder tør det anses for sikkert, at Afgangen i Fæstegodset i langt overvejende Grad betinges af Salg af Fæstegaardene til fri Ejendom fremfor af Nedlæggelse eller Inddragelse af Fæstegaardsjorder.

Til yderligere Oplysning om de i Aarene 1879 til 1892 til fri Ejendom overgaaede Fæstegaarde skulle vi endnu meddele, at af de 1466 Fæstegaarde med 6899 Tdr. Hartkorn, der bortsolgtes til Selvejendom, solgtes de 796 med 3729 Tdr. Hartkorn til fuld Selvejendom, de 670 med 3170 Tdr. Hartkorn derimod til Arvefæste. Paa Øerne solgtes til Selvejendom 478 Gaarde med 2477 Tdr. Hartkorn, til Arvefæste 571 Gaarde med 2732 Tdr. Hartk.; — i Jylland til Selvejendom 318 Gaarde med 1252 Tdr. Hartk., til Arvefæste 99 Gaarde med 438 Tdr. Hartkorn. Mellem de enkelte Amter er Forskellighederne i denne Henseende ret store, — saaledes f. Ex. i Holbæk og Præstø Amter betydelige Bortsalg til Arvefæste, — i flere jydske Amter omvendt slet intet Bortsalg til Arvefæste men kun til Selvejendom. Forholdet mellem Salgene til Selvejendom og til Arvefæste var paa Øerne og i Jylland

Af samtlige solgte Fæstegaarde med deres Tilliggende
overgik: