Jul. Schovelin: Ølskattens Virkninger Resultater af en enquetemæssig Undersøgelse af Øl- og Brændevins-Forbruget i Danmark 1890—92 Kbh. 1893 82 S.

JLJiskussionen om de stærke Drikke i Danmark har fra Tid til anden fremvist flere Forskydninger. For ikke at tale om, at den Vantro, hvormed man fra først af modtog Statistikens Oplysninger om det ualmindelig store Forbrug af stærke Drikke i Danmark, nu tildels er overvunden, — er det snart den ene, snart den anden Drik, der har været Syndebukken. I en Række af Aar stod det for mange som en Velgerning for Samfundetat indføre bajersk 01 som almindelig Drik i Stedet for Brændevin og Hvidtøl. Saa blev man opmærksom paa Farerne ved denne Drik, det bajerske 01 blev skildret som en Ødelæggelse for Samfundet og Frasen om »den fattige Mands Snaps«, der ikke maatte fordyres,serveredes rundt omkring ved politiske Møder. Nu er Reaktionen mod denne Opfattelse i Opmarsch, efteråt det har vist sig, at Forbruget af det bajerske 01 er taget en Del af som Følge af Ølskatten, og at Befolkningens brede Lag vender sig til det lavt beskattedeBrændevin og den saakaldte Cognac, der vel i Virkeligheden som oftest er forklædt Brændevin. For at undersøge denne Ændring i Forbruget har KontorchefSchovelin skaffet sig Oplysninger fra en Mængde Forbrugsforeninger, Beværtninger og Gæstgiverier Landet rundt, og derved tilvejebragt et interessant Billede af Ølskattens Virkninger i de forskellige Samfundslag. Disse Virkninger vise sig baade paa Landet og i Byerne.Inden

erne.IndenØlskatten indførtes, var Gaardmandsstanden mere og mere kommen ind paa Forbrug af bajersk 01; enkelte Steder var det bajerske 01 endog naaet ned til Husmands- og Indsidderklassen, f. Ex. under Høsten. I alt dette er der ved Ølskattens Indførelse sket store Forandringer. Undertiden har Afholdsbevægelsenderved faat Vind i Sejlene, og Ølskatten betegner da en virkelig Nedgang i Forbruget af stærke Drikke, men det sædvanlige synes at være, at Øllet trænges tilbage, og afløses af et ofte forholdsvis større Forbrug af Cognac, Brændevin, Kaffepunsch o. s. v.

Beretningerne afgive tydelige Vidnesbyrd om det uforholdsmæssige Forbrug af stærke Drikke forskellige Steder i Landet. I en fynsk Egn viste det sig saaledes, at Arbejdsmænd paa egen Kost meget almindeligt brugte 2 Potter Brændevin om Ugen (altsaa over ioo Potter om Aaret); et Teglværk med 66^— ₇ Arbejdere brugte 600 Potter Brændevin om Aaret. I et Sogn i Jylland brugte Husmændene \^xj₂ Pægl til l/₂ Pot om Dagen (altsaa 130^—180 Potter om Aaret) et andet Sted brugte Husmændene 1j₂ Pot Brændevin daglig (180 Potter aarlig) o. s. v.

Vender man sig til Byerne, viser Forskydningen i Forbruget sig endnu tydeligere end paa Landet. Forfatterenhar undersøgt Forholdene paa en Række Kaféer og Beværtninger, klassificerede efter det Publikum,der søger til dem. Billedet er noget nær det samme i Provinsbyerne og København. De bedre stilledeSamfundsklasser synes herefter ikke at have forandretderes Forbrug af bajersk 01 efter Ølskattens Indførelse; Smaaborgernes Forbrug af 01 er vistnok taget lidt af, medens Cognac nydes i lidt større Omfang

Derimod kan der konstateres en tydelig Forandring for Arbejderstandens Vedkommende. Blandt de bedre stilledeArbejdere synes det samlede Forbrug af absolut Alkohol omtrent uforandret, men saaledes at Cognac og Brændevin tildels har erstattet Øllet; men i den brede Arbejderklasses Beværtninger, hvor det bajerske 01 var traadt stærkt i Forgrunden, inden Ølskatten kom, er Forholdet blevet det, at det forøgede Brændevinsog Cognacsforbrug betegner en betydelig større Mængde Alkohol end det bajerske 01, der er fortrængt.

Disse Oplysninger kaste Lys over den officielle Statistiks Resultater. Denne viser en Nedgang i Ølforbruget,en Opgang i Breendevinsforbruget, og det samlede Resultat heraf er en Stigning af nogle Procent af Forbruget af absolut Alkohol. Men dels er det vanskeligt af et Par enkelte Aars Statistik at komme paa det rene med det virkelige Forbrug i det paagæld ende Tidsrum, alene af den Grund at man ikke ved, hvor stort et Kvantum, Industrien lægger Beslag paa, og dels har det den største Interesse at faa at vide, i hvilke Samfundslag den mulige Forandring i Forbruget er forgaaet. Dette fremgaar af Kontorchef Schovelins Undersøgelse. Ølforbruget har i visse Samfundsklasser vist sig let paavirkeligt selv af en saa moderat Prisforhøjelse,som Ølskatten fremkaldte, men til Gengæld er Brændevin og Cognac trængt frem i Ly af den lave Beskatning, og den simple Følge af denne Kendsgerningmaa være Kravet om en Fordyrelse ogsaa af disse sidste Drikkevarer. Anmelderen udtaler det Haab, at Schovelins Undersøgelse maa bidrage til en saacun Foranstaltnings Gennemførelse, og at Resultatet ikke maa indskrænke sig til, at det bajerske 01 atter

bliver fremhævet som en forholdsvis uskadelig Drik, og
vinder Terræn fra Cognac og Kaffepunsch.

Naar Forfatteren til Slutning hævder, at man ved tidligere Diskussioner om det bajerske 01 er gaaet ud fra som en Forudsætning, at det stigende Ølforbrug var kommet som et Tillæg til Forbruget af stærke Drikke, medens Brændevinsforbruget ikke var blevet synderlig formindsket i den sidste Menneskealder, og anker over, at jeg i mit Skrift: Drikfældigheden i Danmark (Kbh. 1888) har fremført den samme Betragtning »uden nærmere Redegørelse og Kommentar«, saa er dette en Misforstaaelse. For andre Forfattere kan jeg ikke svare, men mine Udtalelser i det paagældende Skrift tør jeg fuldt ud staa ved. De gaa ud paa: at Brændevinsproduktionen »snarester noget i Aftagen, og at den i alt Fald nu (altsaa i 1888) ikke er større end for nogle og tyve Aar siden, skønt Befolkningen er tiltaget en Del i dette Tidsrum, men hertil knytter sig et Forbrug af bajersk 01, der synes at voxe stærkt, og maaske har virket noget til at trænge Brændevin tilbage«. Jeg har altsaa ikke overset de forskellige stærke Drikkes Solidaritet, selv om denne ved det her anmeldte Skrift er kommet frem i langt stærkere Belysning.