Danmarks Høst 1893.

J_Jet statistiske Bureau betegner i sin nu offenliggjorteBeretning Høsten i 1893 som »i det Hele endel under Middelhøst«. Af Aarets forskellige Afgrøderer det nemlig kun Rugen og Kartoflerne, om hvilke det kan siges, at de saavel kvantitativt som kvalitativt have givet en rigtig tilfredsstillende Avl. Vel synes tillige Hveden, særlig hvad Sædens Godhed angaar, at have ydet en ret antagelig Middelhøst, ligesomogsaa Udbyttet af Rodfrugterne gennemsnitlig maa betegnes som et Middelaars; men paa den anden Side have Vaarsæden, Bælgsæden og Høet (og af disse fornemlig Havren og Agerhøet) i Henseende til Mængdeudbyttet givet en overordenlig ringe Høst, medens dog Kvaliteten, af hvad der af disse Sæd- og Plantearter er blevet avlet, for Vaarsædens Vedkommendemaa betegnes som middelgod og, hvad Høet angaar, som noget bedre end middelgod; hvortil kan føjes, at Udbyttet af Vaarsæden synes at have været endnu tarveligere paa Øerne end i Jylland. Forøvrigt har Høsten i mange Egne af Landet haft et saa forskelligtUdfald selv paa hinanden nærliggende Agerbrug,alt efter Jordernes Beskaffenhed og efter som

Regnen er falden, at det ofte har været meget vanskeligt,at
give en nogenlunde paalidelig Bedømmelse af
det gennemsnitlige Udfald.

Det Karakteristiske for det sidste Landbrugsaars Vejrforhold har været en ualmindelig stræng Vinter og en meget varm og tør Sommer. Vintersæden kom godt i Jorden og udviklede sig, i Særdeleshed hvor den var bleven saaet tidlig, i Løbet af Efteraaret saa kraftigt, at den i det Hele heldig overstod den sprænge Vinter, om den end paa sine Steder led endel af langvarigeSnelæg. Begyndelsen af Foraaret, nemlig Marts Maaned og den første Halvdel af April, var forholdsvis mild, og Vintersæden kom som Følge heraf paany i god Væxt, men denne standsedes atter noget af Kulde og Blæst i Slutningen af April, og fra nu af tog Forholdeneen ugunstig Vending. Vejret, som fra April Maaneds Bagyndelse havde været tørt, vedblev fremdelesat holde sig saaledes uden Væde af nogen Betydninggennem Maj og Juni Maaneder, af hvilke den første tilmed var meget varm. Vaarsæden kom under disse Vejrforhold daarligt op, og den udviklede sig kun svagt og uensartet og blev kort i Straaet. Juli Maaned var atter meget varm, men den bragte dog ikke saa lidt Regn, der vel kun faldt i Byger, men som alligevel i mange Egne af Landet i væsenlig Grad ophjalp Afgrøden. Paa Græsvæxten havde Forsommerenslangvarige Tørke naturligvis haft en højst uheldig Indvirkning, saa at Udbyttet af Agerhø blev særdelesringe, om end en ret god Efterslæt bødede lidt herpaa, ligesom ogsaa Udbyttet af Enghø i sin Helhed blev tarveligt. Den varme Sommer havde til Følge, at Høsten kom tidlig; den begyndte allerede i Slutningenaf

ningenafJuli Maaned, og da Høstvejret vedblev at være fortrinligt hele Avgust Maaned igennem, blev Sædens Kvalitet gennemgaaende ret god, og Høsten var saa godt som overalt afsluttet ved Maanedens Udgang.

Den af det statistiske Bureau foretagne Beregning af Høst-Udbyttets Størrelse og Værdi i Aaret 1893 for de vigtigere Sæd- og Plantearters Vedkommende giver Resultat, at der i hele Landet blev indhøstet:

Resultatet jblev saaledes meget tarveligt. Den samlede Høstværdi, 264,5 Mill. Kr., var ikke blot betydeligt lavere end Høstværdien i de nærmest forudgaaende tre Aar; men man maa gaa tilbage til Aaret 1888 for at finde en samlet Høstværdi, der var endnu lavere end den, Aaret 1893 fremviser. Høstudbyttets Værdi beregnedes nemlig

Gennemsnittet for 1889—93 var 305 Mill. Kr. hvoraf 161 Mill. Kr. for Øerne, 144 Mill. Kr. for Jylland. I 1893 gik Udbytte-Værdi for Øerne ned til I3i,₄ Mill. Kr., for Jylland til 133^ Mill. Kr., saa at altsaa særlig Nedgangen paa Øerne var betydelig.