I. Arbejdslønnen i Danmark 1892.

Af

Jeg skal efter Opfordring meddele en kort Oversigt hvad man véd om Arbejdslønnens Højde i Danmark i 1892. Men jeg maa forudskikke den Bemærkning, det, jeg har at meddele, ikke er hentet fra en fuldstændig og ensartet statistisk Undersøgelse. En saadan foreligger ikke og vil næppe komme til at foreligge i den nærmeste Fremtid; thi vi befinde os her paa et Omraade, hvor Tilvejebringelsen af ensartede frembyder overordentlig store Vanskeligheder, dels fordi man ikke kan fremtvinge en Besvarelse af de Spørgsmaal, man stiller, og dels fordi disse Spørgsmaal — hvad enten de rettes til Arbejdere eller til Arbejdsgivere — overhovedet kunne være ret vanskelige at besvare, selv om de paagældende saa Henseende have den bedste Vilje. Sagen er den, at Spørgsmaalet om Lønnens Højde, som ved første Øjekast synes saa simpelt og let overskueligt, nærmere Undersøgelse viser sig at være overordentlig sammensat.

cand. polit. Adolph Jensen

For det første maa man naturligvis søge oplyst, hvor høj Pengelønnen i et givet Øjeblik er dels i de forskellige Arbejdsfag og dels paa de forskellige Steder i Landet. Allerede Besvarelsen af dette Spørgsmaal frembyder store Vanskeligheder paa Grund af de forskellige Lønningsmaader, der finde Anvendelse (Dagløn "og Akkord eller Løn for Stykarbejde, Lønning med Naturalydelser o. s, v.). Hvis det nu lykkes at overvinde denne Vanskelighed, saa at man f. Ex til Punkt og Prikke ved, hvad der i de enkelte Fag kan tjenes i en Uge, saa er man dog ude af Stand til at gøre Sammenligninger, hvis man ikke tillige har Oplysninger om Udstrækningen af den gennemsnitlige Arbejdsledighed i hvert enkelt Fag. Og overfor dette Punkt staar Statistiken i Øjeblikket næsten hjælpeløs; i alt Fald er man ikke kommet ud over Forsøgets usikre Stadium. Vil man endelig sætte Slutstenen paa Undersøgelsen ved at sammenligne Lønnen paa forskellige Steder og til forskellige Tider, maa man kende Forskellen i Priserne paa de Varer, Arbejderne bruge; en fuldstændig forudsætter et detailleret Kendskab de lokale Priser, som Konsumenterne betale i hver en Afkrog af Landet.

Imidlertid — kan man ikke faa alt, saa nøjes man med noget. Kan man ikke faa Masseoplysninger,saa ogsaa Enkeltiagttagelser eller Stikprøverkunne Nytte. Kan man ikke overalt faa exakte Tal, maa man erstatte det manglende med et sagkyndigt Skøn, o. s. v. Kun gælder det da om, at man altid skarpt skelner imellem de Resultater, som ere vundne paa Grundlag af sikre Data, og dem,

der kun hvile paa en mere eller mindre usikker Beregning.

Det Maleriale, som foreligger til Belysning af Lønnen i 1892, er følgende. For Københavns Vedkommende: Rubins af Københavns Magistrat Bog „Arbejdslønnen i København i Aaret 1892", og for Købstædernes og Landdistrikternes en Del Oplysninger, som ved Indenrigsministeriets Foranstaltning ere indsamlede ved de lokale Øvrigheders Henvendelse til Arbejdsgivere, Oplysninger ere blevne bearbejdede af Universitetets statistiske Laboratorium. Om begge disse Grupper af Oplysninger gælder det, at de i det væsentlige kun angaa den Pengeløn, der tjenes i en vis Arbejdsperiode, medens der kun oplyses meget lidt om Arbejdsledigheden og saa godt som intet om den reelle Løn, Pengelønnens Købeevne. De fyldigste og sikreste Oplysninger haves for Københavns Vedkommende. sikre ere de Resultater, der angaa

Uden at komme ind paa et detailleret Referat af Rubins Bog, som jo er tilgængelig for enhver, skal jeg blot gøre opmærksom paa. at den ved at give Oplysninger om Lønnen i 72 forskellige Fag maa siges at fyldestgøre selv de strængeste Fordringertil i denne Henseende. De let overskuelige Tabeller angive blandt andet dels Daglønnens Maximums-, Minimums- og Gennemsnitssatserog Ugefortjenesten ved Akkordarbejde. Som Hovedresultat af Undersøgelsen anføres i Indledningen,at gennemsnitlige Aarsfortjeneste i 1892 var: for Svende: c. 1000 Kr., for Arbejdsmænd:

c. 780 Kr. og for Kvinder: c. 440 Kr. Det anføres endvidere,at Sammenligning med den i 1882 foretagnelignende *) viser, at Arbejdslønnen for Mænd (udtrykt i Penge) i den ioaarige Periode 1882_{— 92} er stegen med omtrent iopCt., samtidig med at den daglige Arbejdstid er aftaget og Livsfornødenhederneblevne saaledes at den reelle Forhøjelse af Vederlaget for det samme Kvantum Arbejde sandsynligvis er omtrent 20 pCt. Dette er Hovedresultatet; nogle af Enkelthederne skal jeg senere komme tilbage til.

Den foreliggende Statistik over Lønnen i Købstæderneerlangtfra omfattende som den københavnske.Denindskrænkersig 9 Haandværks- og Fabrikfag (Bogtrykkere, Malere, Murere, Snedkere. Smede, Tømrere, Skomagere, Skrædere og Tobaksarbejdere)samtalmindeligeArbejdsmænd faglig Uddannelse og endelig Syersker. Oplysningerne ere derhos for mange Byers Vedkommende meget ufuldstændige,saaatGennemsnitsberegningerne usikre, uden at de dog derfor blive uden Værdi, hvor Talen er om en Sammenligning i store Træk. Det viser sig gennemgaaende, at saavel Daglønnen som Akkordlønnen er betydelig lavere i Købstæderne end i København. Sammenligner man GennemsnitsdaglønnenforSvendei 9 Haandværks- og Fabrikfag, hvorom Statistiken for Købstæderne giver Oplysning,meddetilsvarende for København, viser det sig, at Forholdet mellem wSvendelønnen i KøbstæderneogiKøbenhavn omtrent som 3 til 4.

---

*) Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 7. København 1883,

(For almindelige Arbejdsmænd uden faglig UddandannelseerForskellennoget Hvad der letter Sammenligningen og gør denne mere sikker, er den Omstændighed, at de g Fag, hvorom Talen er, synes at være heldigt valgte, idet Gennemsnitslønnen for disse for Københavns Vedkommende omtrent falder sammen med Gennemsnitslønnen for samtlige Fag. Den gennemsnitlige Dagløn for Svende i alle Fag er i København ?>3² Øre, for de g her omhandlede Fag 334 Øre; for Købstæderne er Gennemsnittet omtrent 252 Øre. Der er iøvrigt paa dette Punkt en Forskel i Terminologien; naar der i Rubins Bog tales om et Fags Gennemsnitsløn, menes den Løn, som de fleste Arbejdere oppebære; i Statistikken for Købstæderne betegner Udtrykket derimod Middeltallet mellem Maximums- og Minimumslønnen. Denne Forskel har dog ikke stor reel Betydning, saa meget mindre som de extreme Lønningssatser i Købstæderne synes at afvige mindre fra de almindelige, end Tilfældet er i København. — Gaar man til de enkelte Fag, viser det sig, at Lønningsskalaen er omtrent ens i Hovedstadenogideøvrige Højest staa Bygningshaandværkerne,somenMellemklasse og Tobaksarbejderne,medensSkomagerneoveralt at være de slettest lønnede Haandværkere. Forskellen mellem de højest og de lavest lønnede Fag er ikke übetydelig. Medens i København den almindelige Døgiøn for Malere er 4 Kr., maa Skomagerne nøjes med 2 Kr. 75 Øre, og medens i Provinsbyerne Murernestaahøjest*) en gennemsnitlig Dagløn af

---

*) Bogtrykkerne ere maaske de bedst lønnede, men for disses Vedkommende er Akkord den almindelige Lønningsmaade, saa at Sammenligningen her er vanskelig.

2 Kr. 78 Øre, naa Skomagerne kun 2 Kr. 8 Øre. Som en særlig Klasse af Haandværkere, der af flere Grunde bør holdes udenfor de almindelige Gennemsnitsberegninger,staaSyerskerne.Om køben havnske Syerskers Løn foreligger der i »NationaløkonomiskTidsskrift(6.Hefte en interessant og meget indgaaende Undersøgelse af ProtokolsekretærSveistrup.Ifølgedenne er den gennemsnitligeDagløn134Øre; udsondrer man de gifte Syersker og dem, der lide af et daarligt Helbred,faarmanfor arbejdsdygtige Syersker, som anvende hele deres Arbejdskraft paa Syning, en Middeldagløn af 162 Øre. Opgivelserne fra Provinsbyerneeremegetheterogene, de lade sig derfor vanskelig sammenligne med disse Tal, især da det ikke altid er let at se, om de paagældende Lønningsangivelserrefereresigtil eller til saadanne, som „gaa ud og sy" i Familier og faa Kosten i det Hus, hvor de arbejde. Man faar dog det Indtryk, at Syerskernes Løn snarere er lavere end højere i Købstæderne i Sammenligning med København. Om de ikke fagligt uddannede Arbejdere (almindelige Arbejdsmænd) skal jeg kun anføre, at Gennemsnitsdaglønnen i København er 259 Øre, medens den i Købstæderne synes at være omtrent205Øre,altsaa en Übetydelighed lavere end Skomagersvendenes Gennemsnitsløn. SammenligningermellemLønneni enkelte Fag have dog kun ringe Værdi, naar man ikke kender Omfanget af Arbejdsledigheden, og de spredte Oplysninger om denne ere ikke af en saadan Natur, at de lade sig udtrykke i Tal. Kun saa meget kan man med Sikkerhedudtale,atden

kerhedudtale,atdentilsyneladende højere Løn i
Bygningsfagene for en stor Del neutraliseres ved
den naturnødvendige Arbejdsstandsning i Vintertiden.

Med Hensyn til Lønnen i de enkelte Byer lader der sig paavise betydelige Forskelligheder, men det vilde føre for vidt her at komme nærmere ind paa disse. Jeg skal kun anføre, at den gennemsnitlige Dagløn for Svende er omtrent 10 Øre højere i Jyllands end i Øernes, en Forskel, som ikke helt kan tilskrives den extreme Stilling, som Lønnen i de bornholmske Byer indtager.

Om Fortjenesten ved Akkordarbejde vides der for Købstædernes Vedkommende ikke meget, da de foreliggende Oplysninger ere forholdsvis faa og uensartede. imidlertid de opgivne Data blot nogenlunde et Billede af de virkelige Forhold, bliver Fortjenesten ved Akkordarbejde 10^—15 pCt. højere end ved Dagløn. (Rubin finder for København kun en Forskel af 88^— ₉ pCt.).

Jeg skal med Hensyn til Lønnen i Byerne indskrænke til disse Bemærkninger, som endda meddeles med alt Forbehold. Mere sikre Oplysninger foreligger der om Landarbejdernes Lønningsforhold, og da Spørgsmaalet for disses Vedkommende i Øjeblikket den største økonomiske og sociale Interesse, jeg her medtage nogle flere Enkeltheder.

Med Hensyn til Landarbejdernes Løn var man for saa vidt bunden til en bestemt Fremgangsmaade ved Raamaterialets Bearbejdelse, som man havde det bestemte Maal at søge en Sammenligning med Lønnen i tidligere Tid. navnlig i 1887, for hvilket Aar der i Professor Falbe Hansens Skrift „Stavnsbaandsløsningenog

baandsløsningenogLandboreformerne" foreligger en Opgørelse paa Grundlag af et Maleriale, der er fuldstændighomogent det for Aaret 1892. Den Fremgangsmaade, der saaledes er anvendt, er ogsaa — naar undtages et enkelt Punkt, som jeg strax skal omtale — fuldt ud rationel. Undersøgelsen omfatterdels paa egen Kost, dels Daglejere paa Husbondens Kost og dels faste Tjenestefolk. Af de opgivne Lønningssatser for Sommer, Vinter og Høst beregnede man Aarslønnen, idet man regnede Aaret til 300 Arbejdsdage, Halvdelen Sommer og Halvdelen Vinter, og idet man gik ud fra, at den større Høstløn i Almindelighed var oppebaaret i 40 Dage. Den saaledes udkomne Aarsfortj eneste ved Dagløn forøgede man med 10 pCt., som skulde repræsentereden Fortjeneste ved Akkordarbejde. Paa denne Maade beregnedes Gennemsnitslønnen for hvert Amt. Af disse Tal fandt man atter Lønnen i de enkelte Landsdele og i hele Kongeriget ved en summarisk Gennemsnitsberegning. Af Hensyn til Sammenligningen med de tidligere Undersøgelser var man tvungen til at begaa den Fejl at lade de store og smaa Amter veje lige meget, og naar Tabellerne om kort Tid foreligge trykte, vil man derfor finde, at deres Hovedresultater afvige en Übetydelighed fra de Tal, jeg her skal meddele, idet jeg har beregnetde Gennemsnitstal for 1892 under Hensyntagentil af de enkelte Amters Landbefolkningi

Hovedinteressen knytter sig til de Daglejere, der
arbejde paa egen Kost. Gennemsnitslønnen er her
for hele Landet 485 Kr., men den varierer betydeligt

i de forskellige Egne af Landet, idet Spillerummet mellem det højeste og det laveste Amts-Gennemsnit er næsten 200 Kr. Den højeste Løn naas i RingkøbingAmt Kr.), den laveste findes i Hjørring Amt (410 Kr.). Betragter man Gennemsnitslønnen i de enkelte naturlige Landsdele, staar Bornholm højest med 565 Kr.; derpaa følger Lolland-Falster med 514 Kr.. Jylland med 498 Kr., Sjælland med 464 Kr. og endelig Fyn med 454 Kr. I Jylland er Lønnen højere i de vestlige Amter end i de østlige, paa Sjælland bliver den højere, jo nærmere man kommer København.Om Forskelligheder i væsentlig Grad udlignes derved, at Livsfornødenhederne ere ulige dyre i de forskellige Egne af Landet, vil det være meget vanskeligt at komme til Klarhed over; men det forekommer mig ikke sandsynligt, at Detailpriserneere forskellige, at Forholdstallene for den reelle Løn kunne komme til at afvige væsentlig fra de her nævnte. Der synes altsaa virkelig at være en betydelig Forskel i Landarbejdernes Løn, og denne Antagelse bestyrkes, naar man betragter Stigningen i den saarige Periode 1887^— _92, hvad jeg senere skal komme tilbage til.

De Daglejere, hvorom her er talt, ere væsentlig saadanne, som have Arbejde paa større Gaarde (Herregaarde og Proprietærgaarde). En delvis anden Lønningsmaade anvendes paa Bondegaardene, idet Daglejerne her i Reglen faa Kosten paa Gaarden. Gennemsnitslønnen for saadanne Arbejdere er for hele Landet 313 Kr. aarlig, altsaa 172 Kr. mindre end Lønnen for Daglejere paa egen Kost. Disse 172 Kr. skulde altsaa repræsentere Værdien af en ArbejdsmandsKosti

bejdsmandsKosti300 Dage, hvilket bliver 57 Øre pr. Dag. Imidlertid fremgaar det af en stor Del af Besvarelserne, at man. naar begge de nævnte Lønningsmaaderanvendes,vurderer adskilligt højere end 57 Øre pr. Dag (75 Øre er ret almindeligt).Sætterman Værdi til 70 Øre pr Dag, kommer man til det Resultat, at Daglejerne paa Bondegaardene gennemsnitlig tjene c. 40 Kr. mere om Aaret end de større Gaardes Arbejdere. Denne Forskel af omtrent 8 pCt. opvejes dog sandsynligvis for en Del derved, at Arbejdet paa de større Gaarde er mere stadigt end paa Bondegaardene, hvilket navnlig gælder i Vintertiden (Skovarbejde o. 1.). løvrigt skal jeg ikke lægge stor Vægt paa Sammenligningerpaadette da der — foruden den nævnte — vist nok er adskillige andre Forskellighedersaavelmed til Arbejdsydelsen som med Hensyn til Vederlaget, Forskelligheder af en saadan Natur, at de neppe lade sig udtrykke i Tal. Jeg skal blot exempelvis pege paa saadanne NaturalydelsersomHestekraft Bearbejdelse af en Husmandslod,Kørselaf o. lign. Saadanne Emolumenteroppebæresaf Klasser af Arbejdere, og der er ved Bearbejdelsen saavidt muligt taget Hensyn dertil; men Oplysningerne ere uensartede og Vurderingen vanskelig, saa at det ikke er umuligt, at her kan foreligge en mindre Fejlkilde. — Den højeste Gennemsnitsløn for disse Arbejdere naas paa Lolland-Falster, nemlig 369 Kr. Derefter følger Bornholm med en Gennemsnitsløn af 333 Kr., derpaa Sjælland med 330 Kr. og endelig Jylland og Fyn med 301 Kr. Det Tillæg til Daglønnen, som gives i

Høsttiden, er meget varierende; i Almindelighed er det mellem 50 Øre og 1 Kr. plus Ekstraforplejning i Form af Brændevin, 01, Kaffe o. 1.; men der haves Exempler paa, at den almindelige Dagløn i Høsten kan gaa op til 4å 4V2 Kr. paa egen Kost og 2x2^x/₂ a 3 Kr. paa Husbondens Kost, hvilket f, Ex. hyppigt er Tilfældet i det vestlige Jylland. Daglejere, som have stadigt Arbejde paa samme Gaard hele Aaret. faa dog i Reglen et meget ringe eller undertiden slet intet Extravederlag for Høstarbejde.

Betragter man Stigningen i Landarbejdernes Løn i den saa.rige Periode 1887^— _92, faas følgende Hovedresultater. For Daglejere paa egen Kost udgør i hele Kongeriget io,₆ pCt.; størst er den paa Bornholm (18 pCt.), nær ved Gennemsnittet Jylland (n,₈ pCt.) og Lolland-Falster (io,;! pCt.), mindst paa Sjælland og Fyn (henholdsvis y,_c> og 6.₈ pCt.). For Daglejere paa Husbondens Kost er Stigningen langt betydeligere, nemlig for hele Landet io,,₂ pCt.; for Jyllands Amter er den gennemsnitlige endog 2i,₂ pCt., for Lolland-Falster 19 pCt., for Sjælland i6_i3 pCt. og for Fyn 14,4 pCt.

Den Forskel i Lønnens Stigning, som de enkelte Landsdele frembyde, viser en ganske interessant Overensstemmelse med Forskellen i Landdistrikternes faktiske Befolkningstilvæxt i Perioden 1880^— _90. Det viser sig nemlig, at Lønnens Tilvæxtprocent aftager med Landsdelenes Evne til at beholde deres Fødselsoverskud.Jeg oplyse dette ved et enkelt Exempel, som ikke gør Krav paa minutiøs Nøjagtighed.Naar fra Landdistrikterne udskiller de mere eller mindre købstadlignende Lokaliteter, som

i den officielle Opgørelse af Folketællingerne i 1880 og 1890 i ikke ringe Grad tilsløre det virkelige Forhold,finder følgende Parallelbevægelse mellem Befolkningstilvæxten og Lønnens Stigning:

Altsaa: jo nærmere Folkemængden kommer Mættelsespunktet, med desto større Træghed stiger Lønnen; — eller, da det her er vanskeligt at udskille og Virkning, kan man maaske vende Forholdet om og sige, at bedre Løn paaviseligt modvirker til Fraflytning fra Landdistrikterne. er i og for sig ikke noget nyt og mærkeligt; har kun fremdraget dette Exempel, fordi jeg deri ser en Advarsel mod alt for stærkt at urgere den ret almindelige Paastand, at Landarbejdernes Løn paa Grund af den stærke Indflydelse af Sædvane Humanitet har Vanskelighed ved at følge den almindelige Værdilov.

Hvad jeg hidtil har sagt om Lønnens Stigning gælder Lønnen, udtrykt i Penge. Et Spørgsmaal er det nu, om og i hvilken Grad denne Stigning betyderen Forbedring af Landarbejdernes materielle Kaar. Et almindeligt Udtryk for Forandringeni paa Arbejdernes Fornødenheder i

det paagældende Tidsrum har man ikke, og det er kun for de vigtigste Fødemidlers Vedkommende at Kapitelstaxterne kunne yde nogen Vejledning. Nu maa det imidlertid erindres, at Kapitelstaxterne svinge stærkt fra Aar til Aar efter Konjunkturerne paa Verdensmarkedet, medens Bevægelsen i Lønnen maa antages at være mere jævn. Naar man vil danne sig et rigtigt Billede af den Forandring, der er sket med Hensyn til Arbejdernes Kaar, gaar det derfor ikke an at lægge Kapitelstaxterne for to enkelte isolerede Aar til Grund for Beregningen. Rigtigere vil det være at regne med Gennemsnitstaxternefor forud for de paagældende Aar gaaende 3aarige Perioder; (det maa her erindres, at Priserne i et vist Aar nærmest ere i Overensstemmelsemed for det foregaaende Aars Afgrøde). Anvender man denne Methode, viser det sig, at naar en Landarbejderfamilie af Gennemsnitsstørrelsehavde Udgiften til de vigtigste Fødemidler (Brød, Gryn, Smør og Flæsk), var der tilovers til andre Fornødenheder i 1888: c. 228 Kr. og i 1892: c. 263 Kr. Prisforskellen for disse andre Fornødenheder kan — som sagt — ikke oplyses, og den virkelige Forbedring i Landarbejdernes Kaar kan derfor ikke angives numerisk, men det ligger dog udenfor al Tvivl, at denne Forbedring har været ret betydelig.

Med Hensyn til Lønningsmaaden har jeg alleredeomtalt,at paa Bondegaardene vedblivende er Skik at give Daglejerne Kosten som en Del af deres Løn. Af andre Naturalydelser spiller Boligen en større og større Rolle, idet man (navnlig paa de

større Gaarde) under de senere Aars vanskelige Tyendeforholderkommen paa at erstatte de ugifte Tjenestekarle med faste, gifte Daglejere, for hvilke man da indretter Boliger, hvortil der i Reglen hører et lille Stykke Jord. Omfanget af denne Bevægelse ser jeg mig ikke i Stand til at angive med Tal, men jeg har ved Gennemlæsningen af de ofte ret udførligeBreve,der indkomne som Besvarelse af de stillede Spørgsmaal, faaet det Indtryk, at det er et almindeligt Princip at knytte gifte Daglejere til Gaarden ved at overlade dem Husrum med lidt Jord. Ogsaa med Hensyn til saadanne Naturalydelser som Mælk, Brødkorn, Brændsel o. 1. haves der ret fyldige Oplysninger. Om saadanne Ydelser bemærker ProfessorFalbeHansen det foran anførte Skrift, at de svinde mere og mere bort, efterhaanden som ForholdetmellemArbejdsgiver Arbejdere antager Karakteren af en Konkurrencekamp. Naturallønnens Ophør siges at være en nødvendig Konsekvens af den fri Personligheds og den fri Omsætnings Princip. En direkte Bekræftelse heraf synes det foreliggende nye Materiale ikke at give. Naturalpræstationer anvendessikkerti Omfang nu som i 1887. Derimod forholder det sig vist nok saaledes, at disse Ydelser mere og mere skifte Karakter. Oprindelig vare de at betragte som Gaver og rt^{Villigheder",} der ydedes af Husbondens fri Vilje og gode Hjerte, medensdenu og mere indgaa som Bestanddel i det kontraktmæssigt betingede Arbejdsvederlag. Maaske er dette netop Vejen til disse Ydelsers Bortfalden,menusandsynligt det dog ikke, at man her staar ovenfor en lignende Standsning i Udviklingen,somkan

lingen,somkaniagttages paa saa mange andre Omraader af det sociale Liv, og at det næste Skridt vil blive en delvis Tilbageførelse af de gamle Skikke i nye Former. Sagen er jo nemlig den, at denne Art af Tuskhandel aabenbart er fordelagtig baade for Husbonden og for Arbejderen, idet de saa at sige kunne dele den Fortjeneste, som ellers vilde gaa i Mellemhandlernes Lomme. — Om Anvendelsen af Akkordbetaling foreligger der heller ikke talmæssige Oplysninger; men man faar af Besvarelserne det bestemteIndtryk,at Lønningsmaade trænger mere og mere igennem, og at saavel Arbejdere som Arbejdsgivere staa sig godt derved. Det er naturligvisikkeved Arter af Arbejde, at Akkordbetalingkananvendes; Tørveskæring og Høstarbejde ere de vigtigste. Ved Høstarbejdet anvendes Akkordbetaling i to forskellige Former. Enten gives der en bestemt Sum for at arbejde i sluttet Trop hver Dag, indtil Høsten er endt, eller der akkorderes om Betalingen for Mejning og HjemkørselafAfgrøden et vist Areal. (Enhver, som med aabent Øje for disse Forhold i de sidste Aar har færdedes paa Landet i Høsttiden, vil have bemærket,hvorledesden Lønningsmaade mange Steder har forandret Høstmarkernes Fysiognomi;medensman fik et stærkt Indtryk af Stordrift og Travlhed ved at se de lange Rækker af Mejere og Bindere, ser man nu ofte Arbejderkolonnerneopløstei Grupper, hver beskæftiget* i sin Del af Marken).

Den tredje Klasse af Landarbejdere er de faste
Tjenestefolk. For disses Vedkommende bevæger

Lønnen sig indenfor meget vide Spillerum efter Tyendets Alder og Duelighed. Ved Beregningen af Gennemsnitslønnen har man derfor ikke kunnet blive staaende ved det simple Middeltal mellem de opgivne Maxima og Minima; man har tværtimod tilstræbt en Udskillelse af de ekstreme Lønningssatser, saaledespaaden Side Lønninger for Ladefogder, Fodermestre og Mejersker og paa den anden Side Lønninger for halvvoxne Drenge. De Gennemsnitstal,mansaaledes kommet til, referere sig derfor til voxne, fuldt arbejdsdygtige Tjenestekarle og Tjenestepiger uden særlige Kvalifikationer. Jeg skal anføre de vigtigste Hovedresultater. Den gennemsnitligeAarslønfor er for hele Landet 200 Kr. Afvigelserne fra Gennemsnittet ere i Almindelighedikkestore; man undtager Ribe Amt med en Gennemsnitsløn af 229 Kr., er Lønnen ikke i noget Amt mere end 16 Kr. over eller under Gennemsnittet for hele Landet. Af de enkelte Landsdele staar Fyn højest med 205 Kr., derefter følger Jylland med 202 Kr., Lolland-Falster med 199 Kr. og Sjælland og Bornholm med 195 Kr. *) Man ser, at Regelmæssighedenherer større end for Daglejernes Vedkommende, hvilket jo let lader sig forklare ved den større Bevægelighed hos de ugifte Tjenestefolk.TjenestepigernesGennemsnitsløn for hele Kongeriget 126 Kr.; for Fyn er den 141 Kr., for

---

*) Efter de københavnske Fæstekontorers skønsmæssige Angivelse Lønnen for Tjenestekarle til Landet, naar de fæstedes 199 Kr., naar de fæstedes halvaarsvis: 15° Krfor og 56 Kr. for Vinteren (»Nationaløk. Tidsskr.-* 1893 Bde Hefte, S. 588;.

Lolland-Falster 139 Kr., for Sjælland 134 Kr., for Bornholm 118 Kr. og for Jylland 117 Kr. Hvad angaarStigningeni faste Tjenestefolks Løn fra 1887 til 1892, da er denne ret betydelig: for Karlene 25,3 pCt. og for Pigerne 13,5 pCt. Trods denne stærke Stigning i Lønnen er det de fleste Steder vanskeligt at faa den fornødne Arbejdskraft. Det fortjener saaledes at anføres, at der i flere jydske Amter, hvor Karlelønnen siden 1887 er stegen med 40 -50 pCt., og hvor den nu er over 200 Kr., klages over Mangel» paa Tjenestekarle om Sommeren. Der har altid været en ret betydelig Forskel paa TyendelønneniSommer og Vinterhalvaaret, men medens det i 1887 var almindeligt at give de to Tredjedele afAarslønnen for Sommeren, er det nu mange Steder blevet Skik, at i alt Fald Karlene fæstes den iste November for et Aar, saaledes at kun 1/₅ af den betingedeAarslønudbetales Vinterhalvaarets Slutningdeniste

Jeg har i det foregaaende i store Træk meddelt, hvad man véd om Lønningsforholdene i 1892, dels i Byerne og dels paa Landet. Det ligger nu nær at spørge, om de Resultater, man her er naaet til, kunne begrunde den stærke Vandring fra Land til By, som man ide senere Aar har været Vidne til. Jeg har foran berørt, at det sande Omfang af denne Vandringikketræderklart i den officielle Statistik, fordi denne ikke kan tage Hensyn til de mange opblomstrendeFlækker,som,uagtet henhøre under Landkommuner, dog i det hele mere have Karakteren af at være smaa Købstæder. Men selv om man udskillerdisseLokaliteterfra egentlige Landdistrikter,

ere Vandringerne til Byerne (i Forbindelse med Udvandringen)dogsaabetydelige, det Fødselsoverskudafgennemsnitligomtrent "pCt., som LanddistrikternefremviseiTiaaret — 90, paa Øerne mere end neutraliseres ved Fraflytningen og i Jyllandreducerestilnogle Procent. En stor Del af de fra Landdistrikterne bortflyttede gaa ganske vist til Udlandet, men Overskudstilflytningen til KøbenhavnogKøbstædernei nævnte Tiaar er dog saa stor, at den samlede Tilvæxt bliver i København med Nabokommuner 37,3 pCt. (Føds*elsoverskudet alene i6,₄ pCt.) og i Købstæderne alt efter deres Størrelse fra nogle og tyve til nogle og tredive Procent(Fødselsoverskudalene16 Kan nu denne Bevægelse begrundes økonomisk? Det er klart, at en Daglejer eller Tjenestekarl paa Landet ikke ved at tage Ophold i København eller i en Provinsby kan blive delagtig i den højere Arbejdsløn, som her bydes de professionelt uddannede Arbejdere. Hvad der maa sammenlignes, er altsaa Lønnen for almindeligtikke-fagligtArbejdei og paa Landet. Rubin kommer i sin Bog om Lønnen i København til det Resultat, at en Arbejdsmand her faar 777 Kr. for 300 Dages Arbejde. Den tilsvarende Løn er efter de foreliggende Oplysninger 615 Kr. i Købstæderneog485Kr. Landet. Disse Tal kan man nu ikke umiddelbart sammenligne, da dels ArbejdsledighedenogdelsPrisniveauet store ForskellighederiHovedstaden,Købstæderne Landdistrikterne.Daderimidlertid foreligger brugelige statistiske Oplysninger til Belysning af disse vigtige Punkter, er det med al Reservation, at jeg anfører

de følgende Betragtninger; jeg giver dem ikke ud for andet, end hvad de ere: skønsmæssige Beregninger,støttedetilenkelte Data. Med HensyntilArbejdsledighedentror at turde gaa ud fra, at den er uden stor Betydning i Landdistrikterne.DenberegnedeGennemsnitsløn nemlig fremgaaet af Lønningssatser, der væsentlig referere sig til „faste Daglejere", som have Arbejde hele Aaret rundt, og det fremgaar af Besvarelserne, at Lønningssatserneerebetydelighøjere, Arbejdet paa den enkelte Gaard har en kortere Varighed. Naar man derfor anslaar den ved Sygdom og andre Aarsager fremkomne Arbejdsledighed blandt Landarbejdernetilgennemsnitlig3 om Aaret, tror jeg ikke, at man regner for lavt. I København og Købstæderne derimod er der aabenbart en betydelig større Arbejdsledighed. Gennemgaar man de spredte Oplysninger i Rubins Bog, vil man finde, at en Arbejdsledighedaf6Uger er for højt regnet for Københavns Vedkommende, og noget lignende vil sikkert være Tilfældet i Købstæderne. Paa denne Maade reduceres Aarsindtægten til 684 Kr., 541 Kr. og 456 Kr. henholdsvis for København, Købstæderne og Landdistrikterne. Udgiften til Husleje for en Landarbejderfamilie kan ikke sættes højere end 20 Kr. aarlig, for en Arbejderfamilie i København ikke lavere end 100 Kr., for Købstæderne er den antageligc.50Kr. Huslejen er betalt, bliver der altsaa tilbage til de øvrige Livsfornødenheder: i København584Kr.,i 491 Kr. og paa Landet 436 Kr. At nu de fleste Fødemidler, som Arbejdernebruge,erelangt i Byerne end paa

Landet, er sikkert nok; og Prisforskellen er netop størst for de Varers Vedkommende, der spille den største Rolle i Arbejdernes Husholdning: Brød, Flæsk, Mælk, Brændsel, Kartofler o. s. v. Gennemsnitlig kan man regne, at samtlige Livsfornødenheder (Boligenundtagen)iKøbstæderne i København maa betales henholdsvis 10 pCt. og 20 pCt. dyrere end paa Landet. Paa denne Maade reduceres den reelle aarlige Merfortjeneste til omtrent 60 Kr. i Københavnog10Kr. Købstæderne. Man kunde føre disse Betragtninger videre og spørge, om Arbejdsydelsenerdensamme Landet og i Byerne; og det kan da ikke nægtes, at der arbejdes mere intensivtiByerne,saa Arbejderen hurtigere bliver opslidt.Detmaaogsaa at Arbejdet i Byerne ofte er mere farefuldt end Markarbejdet, og at FabrikarbejdetiReglener sundhedsnedbrydende end Arbejde i fri Luft; der er med andre Ord for ByarbejderneenRisikofor som maa betales. Ja, for at tage alt med, maa der endelig tages Hensyn til, at Arbejdets Usikkerhed, den større Chance for Arbejdsledighed ikke blot medfører det omtalte Tab i Lønnen, men at en længere arbejdsløs Periode ofte ruinerer hele Arbejderens økonomiske Existens. hvorved Gennemsnitsniveauet for Byarbejdernes Kaar trykkes betydeligt. Kommer en Landarbejder i Nød. da er der i Reglen hjælpsomme Naboer ved Haanden: men Byarbejderens Naboer ere lige saa fattige som han selv; Laanekontoret er i Reglen den eneste Hjælp, og varer Arbejdsledigheden eller Sygdommen nogle Maaneder, da er alt tabt.

Kan Vandringen fra Landet til Byerne saaledes

vanskelig begrundes fra et økonomisk-statistisk Synspunkt,saaerdenne dog let forklarlig, naar man stiller sig paa Landarbejdernes Standpunkt og ser praktisk paa Sagen. Den betydelig højere Pengeløn er et Faktum, som strax falder i Øjnene, medens der skal nogen Tids Erfaring til at lære, hvor lidt Forslag der er i de mange Penge. DernæstdragesmangeLandarbejdere Bylivets RigdompaaAdspredelserog dette gælder vel navnlig de unge, som ikke i nogen høj Grad føle sig bundne til Hjemstedet. Endelig turde Ønsketomatarbejde frem til en bedre social StillingværeetMotiv største Betydning her. Det er oftere fremdraget, at vore Dages Arbejdere ikke kunne slaa sig til Ro med Bevidstheden om, at deres Stilling nu er bedre end Arbejdernes Stilling for 20, 30 eller 100 Aar siden; nej, dertil er Tidsaanden for demokratisk, og Sammenligningen gælder nu ArbejdernesVilkaarpaaden Side og de øvrige Klasserspaadenanden Hvorledes man nu end fra et ethisk Synspunkt vil dømme om dette, er det et Faktum, man ikke kan se bort fra. Landarbejderensérgodt,at som saadan i Virkeligheden ikke har nogen Chance for at komme fremad. Han tør i Almindelighed vente, at Fremtiden vil bringe ham det nødvendige til Livets Ophold, og han kan for saa vidt se fremad med Tryghed, som han ikke har synderligt at tabe; men han øjner ingen Mulighedforatnaa ét Trin højere op paa Samfundsstigen.ForDaglejereni derimod staar dog altid Avancementet til Arbejdsformand som en ikke alt for fjærnt liggende Mulighed, og naar ved Flid

og Sparsommelighed en lille Sum er samlet, kan der begyndes en beskeden Spækhøkerhandel. Maaske naaer kun én af Hundrede at blive Arbejdsformand, og maaske mislykkes Forsøget med Spækhøkerhandelen,menherer altid en Chance, en Mulighed for at overstige den første sociale Kløft, og" man kan ikke nægte Landarbejderen sin Sympathi, naar han sætter alt ind paa at blive delagtig i denne Mulighed.—Arbejderspørgsmaaleter Danmark først og fremmest et Landarbejder-Spørgsmaal. Som saadant er det ikke blot af social Betydning, men det har tillige en økonomisk Side, som i den senere Tid er traadt stærkt frem i Forgrunden. Der klages jo fra alle Egne af Landet over, at Mangelen paa ArbejdskraftiLandbrugetbliver Aar for Aar. Hvor beklageligt dette Faktum end kan være, synes det mig dog, at det lover godt for Landarbejdernes Fremtid; thi der gives ikke nogen bedre Drivfjeder for en Sag end den Omstændighed, at der staar en stor og almindelig økonomisk Interesse bagved. Det vil gaa op for Landejendomsbesidderne, at Midlet til at holde paa Arbejderne — særlig de dygtige og energiske blandt disse — er at give dem som LandarbejderedenChancefor komme fremad, som de ellers søge i Byerne eller i Amerika. At allerede en betydelig Stigning i Lønnen ikke er uden IndflydelseisaaHenseende, jeg søgt at vise ved et Exempel, men det er aabenbart ikke nok; thi den højere Løn kan dog ikke føre Arbejderen over den første sociale Skellinie. Aabnes der derimod LandarbejderenUdsigttilat Grundejer eller blot til som Bruger af Jord at blive delagtig i de vexlendeKonjunkturersChancer,da

endeKonjunkturersChancer,davil sandsynligvis et af de væsentligste Motiver til de for Landbruget saa uheldige Vandringer fra Land til By være neutraliseret.

Til Foredraget knyttede der sig en kort Diskussion, i hvilken
deltog d'Hrr. Grosserer N eiiendam, Kontorehef Rubin, Professor
Falbe Hansen og Journalist Mundberg.

II. Om Lukningen af de indiske Møntsteder.

Om ovennævnte Emne meddelte Prof. Dr. Will.
Scharling i det væsenlige følgende:

Dagspressens Meddelelser om Lukningen af de indiske Møntsteder havde lige fra først af været uklare. Taleren skulde derfor meddele nogle Oplysninger hvad der egentlig var sket, og om Udsigterne Opnaaelsen af det tilsigtede Resultat.

Da det den 26. Juli d. A. meddeltes i det engelskeParlament,at indiske Regering havde besluttet at standse den private Udmøntning af Sølv, kom denne Meddelelse saa overraskende, at SølvpriseniLondon Løbet af 5 Dage sank ca. 20 pCt.*)

---

*) Sølvprisen, der i Sommeren 1890 ved Gennemførelsen af Shermans for en kort Tid var bragt til at stige til 54*/,, d, pr. Unze, men allerede i Oktbr. s. A. var dalet igen til 50 d. og i 1891 gennemsnitlig kun var 44³/₄ d., i 1892 endog kun 3g¹ h_z d. gennemsnitlig, stod i Jan.^—Juni 1893 temmelig fast paa 38 d. og noteredes hertil endnu Fredagen den 23. Juni. Mandagen den 26. Juni, da ovennævnte Meddelelse gjordes, sank den strax til 36 d., de to følgende Dage til 35 og 34 d., og den 29. Juni faldt den til 3i¹/₄ d., den 30. til 3O¹/.₂ d. — var altsaa ca. 20 pCt. lavere end Mandag Morgen. Den 4. Juli var den dog atter gaaet op til 34¹/₄ d. og har derefter indtil Slutningen af Oktbr. svinget omkring 34 d. Det definitive Fald i Sølvprisen blev saaledes godt 10 pCt. Mærkeligt nok havde derimod det amerikanske Repræsentantkammers Vedtagelse Shermanlovens Ophævelse (den 28. Aug. d. A.) saa godt som ingen Indflydelse paa Sølvprisen. Selv efter at et Telegram den 23. Oktbr. havde meldt, at Præsident Cleveland fastholdt den betingel?esfrie Ophævelse af Loven, noteredes Sølvprisen den 26. Oktbr. til 33³/₄ pCt. Først da det den 27. Oktbr. meldtes, at Senatet havde vedtaget Lovens Ophævelse, dalede Sølvprisen den 28. Oktbr. til 33¹/₈ d. og noteredes derefter 30. Oktbr. til 32³/₈ d., den 31. til 3i¹j₂ d. Den 2. Novbr. noteredes den atter 32 d.

Det viser sig imidlertid nu, at denne Foranstaltning allerede var paatænkt forrige Aar, men at den blev udsat, fordi man vilde oppebie Udfaldet af MøntkonferenceniBrüssel. engelske Regering nedsattedai f. A. en Kommission under Lord Herschells Forsæde til at drøfte de af den indiske Regering fremsatte Forslag og overhovedet undersøgeIndiensFinans og Mønt-Forhold; denne Kommissionafgavden Maj d. A. sin Betænkning, som dog først er bleven offentliggjort samtidig med Standsningen af den private Sølvudmøntning. Selve Foranstaltningen er ikke — saaledes som det fra først af blev sagt - en Overgang til Guldfod, ja ikke en Gang til Guldregning. Det er kun en delvisStandsningaf en Ophævelse af den private Udmøntningsret, hvorimod Regeringen har forbeholdt sig selv Ret til fremdeles at udmønteSølv,om end foreløbig ikke agter at gøre dette, da Formaalet netop er ved en Indskrænkning

---

*) Sølvprisen, der i Sommeren 1890 ved Gennemførelsen af Shermans for en kort Tid var bragt til at stige til 54*/,, d, pr. Unze, men allerede i Oktbr. s. A. var dalet igen til 50 d. og i 1891 gennemsnitlig kun var 44³/₄ d., i 1892 endog kun 3g¹ h_z d. gennemsnitlig, stod i Jan.^—Juni 1893 temmelig fast paa 38 d. og noteredes hertil endnu Fredagen den 23. Juni. Mandagen den 26. Juni, da ovennævnte Meddelelse gjordes, sank den strax til 36 d., de to følgende Dage til 35 og 34 d., og den 29. Juni faldt den til 3i¹/₄ d., den 30. til 3O¹/.₂ d. — var altsaa ca. 20 pCt. lavere end Mandag Morgen. Den 4. Juli var den dog atter gaaet op til 34¹/₄ d. og har derefter indtil Slutningen af Oktbr. svinget omkring 34 d. Det definitive Fald i Sølvprisen blev saaledes godt 10 pCt. Mærkeligt nok havde derimod det amerikanske Repræsentantkammers Vedtagelse Shermanlovens Ophævelse (den 28. Aug. d. A.) saa godt som ingen Indflydelse paa Sølvprisen. Selv efter at et Telegram den 23. Oktbr. havde meldt, at Præsident Cleveland fastholdt den betingel?esfrie Ophævelse af Loven, noteredes Sølvprisen den 26. Oktbr. til 33³/₄ pCt. Først da det den 27. Oktbr. meldtes, at Senatet havde vedtaget Lovens Ophævelse, dalede Sølvprisen den 28. Oktbr. til 33¹/₈ d. og noteredes derefter 30. Oktbr. til 32³/₈ d., den 31. til 3i¹j₂ d. Den 2. Novbr. noteredes den atter 32 d.

af Cirkulationen at faa Rupien til et stige i Værdi. Det viser sig endvidere, at det heller ikke forholder sig rigtigt, naar det er blevet sagt, at den indiske Regering har fixeret Sølv-Rupiens Værdi i Forhold til Guld. Regeringen har kun anerkendt, at Sølv- Rupiens Værdi var sunket fra 2 sh. til 1 sh. 4 d.; den har derfor forpligtet sig til at betale sovereigns, som tilbydes den, med 15 Rupier og modtage dem i de offentlige Kasser til den samme Værdi; den har altsaa erklæret, at 1 sh. 4 d. er Rupiens Maximumsværdi,menden ikke lovet, at Værdien ikke skulde synke herunder. Den har heller ikke lovet at ville indløse Rupier med Guld efter dette Forhold,hvilketden være ganske ude af Stand til.

Hvad der skulde naas ved Standsningen af den private Sølvudmøntning, var da dette: at opretholde en Værdi af 16 d. for Rupien. Motivet til den hele Foranstaltning maa søges i de Vanskeligheder, som den indiske Regering i de senere Aar i stedse stigendeOmfangharhaft kæmpe med paa det finansielleOmraade.Sagener at den indiske Regeringaarligskalbetale Beløb i Guld til London. Disse Beløb vexle fra 14 til 19 Mill. £ aarlig. Forholdet er nu dette, at Sølv-Rupiens Kursfald havde medført, at det Beløb af 16 —17 Mill. £, som i 1892^— ₉₃ skulde betales i London kom til at udgøre 87 Mill. Rupier mere, end hvis Værdiforholdet fra 1873^—74 var opretholdt, — et ingenlunde ringe Beløb i et Budget paa 900 Mill. Rupier. Det Deficit af it¹j₂ Mill. Rupier, som hervedfremkom,paadet Aars Budget, mente man at kunne undgaa, naar Rupiens Kurs

hævedes til 16 d. Maaden, hvorpaa denne Bedring i Rupiens Kurs skulde ske, var følgende: Den indiskeHandelsbalanceoverforEuropa altid meget gunstig; i 1881^— ₉₁ var saaledes Differencen mellem Indførsels- og Udførselsværdien ca. 300 Mill. Rupier aarlig til Gunst for Indien. Dette betydelige Beløb bliver betalt dels med de af „India council" i London paa Regeringen i Indien trukne Vexler („India council bills"), der udgør omtr. 200 Mill. Rupier, og dels med Guld og Sølv (ca. 100 Mill. Rupier), hvoraf 3/₄ Sølv. Nu mente Regeringen, at der, naar den private Sølvudmøntning standsede, vilde komme Guld i Stedet for Sølv, saaledes at der kunde forberedes en Overgang til Guldfod; i alt Fald paaregnede man en Bedring i Kursen paa Vexler. Resultatet af Kommissionens Overvejelser blev en delvis SamstemningmedRegeringensPlaner. hvorledes er det nu gaaet efter Beslutningens Tagelse? Resultatetsynesatstaa Strid med det ventede. Handelsstandenklagersaaledesover, der ikke er skabt et stabilt Kursforhold til Europa, og at samtidig Kursen i Forholdet til de asiatiske Lande nu er blevet lige saa svingende, saaledes at man altsaa er kommet ien dobbelt Ild. Dernæst viser det sig, at den indiske Regering ikke har faaet de Lettelser, den havde haabet at faa. Man opfattede Forholdet saaledes,atRegeringenhavde sig moralsk til ikke at sælge Vexlerne til en lavere Kurs end 16 d. Uagtet denne Opfattelse var urigtig, afslog Regeringen dog i Begyndelsen Tilbud om Køb af Vexler til en Kurs af 1 sh. 333³/₄ d.; men senere har den maatte gaa ind paa at sælge endog til en lavere

Kurs (i sh. 3V4 d.). Desuagtet har den kun kunnet sælge et forholdsvis lille Beløb af Statsvexler; medensdernormaltskal for over 300,000 £ om Ugen, er der hidtil i 7 Uger (indtil 15. Septb.) solgt i Alt 200.000 £. Men saaledes at holde Vexlerne tilbage, gaar jo ikke i Længden. Foreløbig har Regeringen optaget Laan; men det Tidspunkt maa snart komme, da Vexlerne maa sælges i større Mængde, og der vil næppe kunne undgaas et yderligereKursfald.Mennu det sig yderligere, at selv om det kunde lykkes at opnaa den paaregnede Kurs, vilde det omtalte Deficit ikke forsvinde; thi dels maa der nu paaregnes en mindre Indtægt af Opiumshandelen med Kina end før, og dels har RegeringenmaattettilstaaEmbedsmændene betydelideErstatningssummertilUdjævning de Kurstab, de lide. Forventningen om, at Indførslen af Sølv skulde formindskes, er heller ikke gaaet i Opfyldelse; thi da Rupien nu er løst fra sin Forbindelse med Sølvet, har dette faaet en selvstændig Prisbevægelse. Hvad her er sket, er noget lignende som det, der skete i Østrig-Ungarn i 1879: man har faaet en Mønt, der „svæver i Luften", hvis Værdi ikke bestemmesafMetalletsVærdi, udelukkende af Cirkulationen. Medens derfor Sølvprisen, udtrykt i Rupier, tidligere var fast, er den nu dalet betydeligt.Medensen„Tola" tidligere altid kostede ca. 109 Rupier, er den nu bleven solgt i Basarerne for omkring 90 Rupier. Som Følge heraf er der indført en næsten lige saa betydelig Mængde Sølv som tidligere (i 212¹/₂ Maaned for ca. 1,220.000 £ imod ca. 1,325,000 £ i samme Tidsrum ifjor). Hovedgrunden hertil

menes at være den, at den lavere Sølvpris har bevirket,atdeindfødte som have Prægningsret,istortOmfang dette Metal og lade det præge.

Man ser, at den indiske Regering har beredt sig store Vanskeligheder, hvilket den nu ogsaa indser. er blevet foreslaaet en Indførselstold paa Sølv, men dette Forslag har fra anden Side mødt stærk Modstand. Hvis Metalindførslen til Indien vedblivende samme Omfang som hidtil, men Sølvet i det væsentlige bliver erstattet af Guld, vil det blive meget føleligt for Europa. Det er endog blevet sagt, at det ikke er umuligt, at Lukningen af de indiske Sølvmøntsteder kan føre til Aabningen af engelske Møntsteder for dette Metal.

Gehejmeetatsraad Tie tg en oplyste, at Indførslen af Guld til Indien i Aarene 1835-90 beløb sig til 150 Mill. £, og at det derfor maatte formode, at der i Indien fandtes tilstrækkeligt Guld til en fuldstændig

Paa Nationaløkonomisk Forenings Møde den 30. Oktober afholdtes aarlige Generalforsamling. Bestyrelsens Formand fremlagde Regnskabet, der godkendtes. Den afgaaende Bestyrelse (Overpostmester Petersen, Professor Falbe Hansen, Grosserer Muus, Kontorchef Rubin og Professor, Dr. W. Scharling) genvalgtes.