Felix M. Bing, La société anonyme en droit allemand. Paris & Berlin 1892. 415 Sider. Frcs 10.

Forfatteren til dette Arbejde er Advokat i Genf og har tidligere gjort sig bemærket ved et komparativt Arbejde om Aktieselskabsretten, La Société Anonyme en droit italien (1887), hvilket blev gunstigt optaget af den europæiske Fagkritik. At de schweiziske Jurister fortrinsvis føle sig tiltrukne af Opgaver i sammenlignendeRetsvidenskab, ingen Tilfældighed; et Land, hvor Lovene skrives i tre forskellige Sprog, og hvor Befolkningen er af saa blandet Oprindelse, maa nødvendigvismed mod sin Vilje blive kosmopolitisk anlagt, og det alsidige Præg, der udmærker dets Lovarbejderfra seneste Tid, gør disse til værdifulde Forbilleder for den juridiske Verden overalt. I ovenstaaendeArbejde Forf. bestræbt sig for at gøre den tyske Rigslovgivning om Aktieselskaber (Loven af 18. Juli 1884) tilgængelig og forstaaelig for det fransktalendePublikum, i det hele taget bør Opgaven

anses for at være løst tilfredsstillende. Som juridisk Arbejde betragtet er Bogen vel ikke i Besiddelse af stor Selvstændighed 5 paa Grundlag af de foreliggende tyske Kommentarer har Forf. opbygget sine systematisk ordnede, men paa de vanskeligste Punkter ikke altid dybtgaaende Undersøgelser. Sin Værdi har den derimodi sunde økonomiske Blik, hvormed Forf. ser paa sit Stof. Fortolkningsspørgsmaal og juridiske Deduktionerinteressere øjensynligt meget mindre end legislative Hensyn; af og til gaar han endog i sine Slutninger fra Lovens Øjemed videre, end hvad drueligeGrundsætninger tilladeligt for en Retslærer.

Den tyske Aktielov af 1884 er ingenlunde noget Mesterværk; dens Form er tung og indviklet, dens Indholdgiver Præg af en Lejlighedslov, en Lov mod »Gründungs«misbrug og Emissionssvindel. Forf. viser rigtigt, hvorledes Lovens uheldige Henvisningssystem — fra Aktieselskaber henvises til Kommanditselskaber, fra disse atter til ansvarlige Handelsselskaber eller til Handelslovbogens almindelige Bestemmelser — gør Tilegnelsensærdeles og hvorledes Forsøget paa at sætte en Stopper for visse Misbrug ikke er lykkedesbedre, at Forretningsverdenen nu forstaar at hjælpe sig paa anden Maade. Oplysende i denne Henseende ere hans Bemærkninger om, hvorledes i Tyskland »Simultanstiftelsen« (Emission af fuldt tegnede Aktier) nu har afløst Indbydelse til Tegning af Aktier i nye Foretagender — herved undgaas den besværlige Kontrol med Aktietegningen, som Loven har indført — og hvorledes man ved Kunstgrebet »Sperre« forstaar at sikre sig rundelig Tid til at afsætte Grunder-Andelenemed Ogsaa i Euhelthederne har Forf.

ikke saa lidt at udsætte paa Loven, ofte med Rette. Saaledes kritiserer han Generalforsamlingens Ret til med kvalificeret Majoritet (3/J(³/J at forandre Selskabets Formaal; han misbilliger den Rolle, Loven har givet Dommeren som Leder af den konstituerende Generalforsamling-,han hvorledes Fordeling af en Dividende, som ikke er fortjent, i Virkeligheden er et Indgreb i Kapitalen, og at fra dette Synspunkt Lovreglenom af de saakaldte »Bauzinsen* (Renter til Aktionærerne, indtil Selskabet kan træde i Virksomhed) er unaturlig. Mindre overbevisende er Forf., hvor han bekæmper Lovens Bestemmelser om Balancens Opgørelse; hvor principrigtig og lærerig den paagældende Udvikling end i det hele er, hviler den vistnok paa en Miskendelse af, at man hellere bør fordrefor Regler for Vurderingen af Aktiverne end for elastiske, da fuld Sandhed i Opgørelsen nu en Gang er saa godt som umulig.

Kun et Par Steder møder man Bemærkninger, der synes uoverlagte; saaledes er det uforstaaeligt, at Forf. anser Preferenceaktier for ikke altid fortrinsberettigede for de saakaldte Stamaktier (S. 142); ligeledes tør der næppe være Tvivl om, at Lovens Art. 215 d er en Hindring for at placere Reservefondet i Selskabets egne Aktier, hvilket efter Forf.s Mening dog er tvivlsomt(S. Til Gengæld viser Arbejdet paa adskilligePunkter over Loven og giver legislative Vink af stor Interesse. Exempelvis kan nævnes Antydningen om Obligationshavernes retligt uheldige Stilling i Forholdtil hvilket Misforhold Forf. anser for muligt at afhjælpe, Forslag om Forholdsregler for at sætte Aktionærerne i Stand til udførligt at erfare

Emnet for de Forhandlinger, der forekommer paa Generalforsamlingen, Bemærkninger om Betydningsløshedenaf der opstille flere Personerssamlede som Betingelse for at Forpligtelserkunne med for Selskabet bindende Virkning, medens mundtlige Overenskomster faktisk maa træffes stadig med den enkelte Direktør under regelmæssig Forretningsgang o. s. v.

Et Par Punkter af særlig Interesse skulle endnu fremhæves. Forf. er en fanatisk Modstander af det i Tyskland — og efter tysk Forbillede nu ogsaa i de tre nordiske Lande — gældende Firmasystem og holder paa Rigtigheden af »Sandhed i Firmaet«; han fremstiller udførligt • (S. 71 ff.) de Urimeligheder, hvortil det germanske System har ført, og hans Anker imod det ere desværre ikke ugrundede. I Afsnittet om Repræsentantskabet (S. 307 ff.) gør Forf. en Række almindelige Bemærkninger om Kontrol, bl. a. finder han i Statskontrol med Kreditinstituter et højst tvivlsomt Det er dog, som Forf. selv indrømmer, mindre rigtigt at bedømme Institutionen »Aufsichtsrath« i tysk Ret udelukkende som et Kontrolmiddel •, og selv om den var det, vilde den ikke, som Forf. mener, gøre de faste Revisorer overflødige, eftersom disse have langt bedre Adgang til at gaa til Bunds i Regnskabsdetailler Folk, der som Repræsentantskabsmedlemmerne have fuldt op at gøre med andre Forretninger.

Det vil fremgaa af ovenstaaende, at Arbejdet indeholdermeget for den, der vil sætte sig i det stadigtmere Spørgsmaal om en Lovordningaf Ogsaa her i Norden bliver

Overbevisningen om Nødvendigheden af en slig OrdningAar Aar fastere. Forsøgene paa at bane Vejen derfor ere allerede ikke saa ganske faa, og særligt bør Opmærksomheden henledes paa det svenske Kommissionsforslagaf 89₁ om Interessentskabsretten, hvilket som Bilag indeholder værdifulde Oversigter over ældre og nyere Ret (af Prof. Hj. Hammarskjöld). Selvfølgeligtligger nærmest for en Undersøgelse af tysk Rets Regler at søge til tyske Kilder; Udviklingen i Tyskland er desuden paa disse Omraader saa hurtig, at den næsten gør Lovgivningen experimentel, hvad bl. a. den nye Rigslov af 20. April 1892 om Selskaber med »beschränkte Haftung« er et mærkeligt Exempel paa. Men Forf.s livlige og let læselige Arbejde vil paa Grund af sin bredere økonomiske Basis være et Hjælpemiddel,som er at foragte; til de ofte ret tunge Fremstillinger fra tysk Side danner det et behageligtSupplement.