Dødsdomme i Danmark i 1866—92.

Det nys udkomne Skrift af Hr. Grundtvig er en Samling af alle her i Landet fra den nu gældende Straffelovs Ikrafttræden den 1. Juli 1866 indtil Udgangen af Aaret 1892 faldne Dødsdomme, saaledes som de, ifølge Højesteretstidende, ere afsagte af Højesteret og den nærmest foregaaende Instans. Bogen er saaledes en Gengivelse af tidligere trykte Domme-, af nyt findes Oplysninger om Højesteretsvoteringerne vedrørende de Dømtes Benaadning og om de Dømtes Henrettelse eller Ophold i Tugthuset m. m. Bogen er desuden forsynet med en Indledning, der giver en Extrakt af adskillige af de i Dommene meddelte positive Data.

Gennem Hr. Grundtvigs Skrift faar man altsaa Kendskabtil hele Omfang af de her i Landet i Løbet af de sidste 27 Aar begaaede Forbrydelser af groveste Art (efter Straffelovens Maalestok) med Tilføjelse af Straffene o£ disses Udførelse eller Modifikationer: Henrettelse,Benaadning, Eftergivelse m. v. Dernæst faar man Oplysninger om Forbrydernes Køn, Alder, tidligere Levned, Motiver til Forbrydelsen, Fremgangsmaadenved

maadenveddenne etc. — Alt, forsaavidt Domsmeddelelsernetilstrække. er saaledes adskilligt at lære for Kriminalister og Psykologer, baade med Hensyn til det enkelte Menneske og med Hensyn til Individets og Samfundets Forhold til hinanden.

Paa den anden Side maa man ikke forlange mere af Skriftet, end det vil give: Dødsdommene og de Dødsdømtesvidere Men socialstatistisk set maa man da ogsaa have denne Begrænsning vel in mente, naar man vil benytte det. Begrænsningen er jo nemlig tildels afformalistisk Art. Udgiveren anfører, i Forbigaaende, at der i 1866^— ₉₀ blev begaaet 179 forsætlige Drab (deri ikke medregnet Drab af uægte Børn), som af forskellige Grunde ikke medførte Livsstraf. Naar vi altsaa ovenfor sagde, at de 51 Dødsdomme, Bogen gengiver, omhandler Tidsrummets groveste Forbrydelser,var en berettiget Restriktion at tilføje »efter Straffelovens Maalestok«, thi 14 af de 51 omfatte Mødres Ombringelse af uægte Børn, og der er ingen Tvivl om, at en stor Del af de 179 kun »forsætlige« (ikke »overlagte«) Drab frembyde adskilligt grummere Biomstændigheder end de 14 Børnemord. I det hele er Grænsen mellem de to Grupper af Drab jo tidt saare vanskelig at drage, hvad der f. Ex. bedst ses af Dommen i den bekendte Sag angaaende Mordet paa Budet Meyer: kun 7 af Højesterets Medlemmer stemte for Dødsstraf, de 4 øvrige Voterende for Tugthusarbejde paa Livstid, formentlig fordi de ikke betragtede Mordet som begaaet med Overlæg (der blev Flertal imod ForbryderensHenrettelse, at 2 af de 7 stemte for Benaadning, hvilke 2 sammen med de 4 altsaa gav en Majoritet af 6 imod de 5, der voterede for Dødsstrafuden

strafudenBenaadning — en interessant Afstemningskombination).Det Materiale lider saaledesunægtelig væsentligt Skaar ved den skarpt juridiske Begrænsning. Derfor knytter der sig i Grunden en større Interesse til Materialet som Grundlag for kriminal-psykologiskeOvervejelser; kan 50 Fremstillingeraf Liv, saadanne Forbrydere have ført før Forbrydelsen, og de Forhold, der have ledet til Forbrydelsen,give Stof til Overvejelse. Skade kun, at man nutildags bliver knappere aflagt med Hensyn til de sidste Rets- og Administrations-instansers Mening om den paagældende Sag end tidligere. Kollegialtidendens Gengivelser af Justitssagerne i dette Aarhundredes første Halvdel indeholde som oftest tillige de Motiver, der have gjort sig gældende ved Kancelliets Indstillinger til Kongen angaaende Straffens Fuldbyrdelse eller Formildelse,Indstillinger, Interesse forøges ved Ens Viden om, at det i Reglen er A. S. Ørsted, hvis Meningman Indstillingen lærer at kende, ligesom Ørsted iøvrigt jævnlig knytter yderligere Betragtninger til Sagen ved dennes Offentliggørelse i Kollegialtidenden.

— Medens Hr. Grundtvig imidlertid ikke kommer ind paa ræsonnerende Betragtninger over Materialet, giver han, som sagt, i en Indledning nogle statistiske Resumés deraf. Det fremgaar af disse, at der i 1866^— ₉₂ er fældet 51 Dødsdomme, men at 3 af disse vedkomme samme Mand (den nu henrettede Tugthusfange Jens Nielsen). lait er der saaledes Tale om 49 Personer: 25 Mænd og 24 Kvinder.

Af de 25 Mænd henrettedes 4, benaadedes 21
(regnes Jens Nielsens to tidligere Domme med, faar
man 23 Benaadninger af 27 Domme). Af disse 21 have

3 faaet Straffen eftergivet, efter at de have siddet 14^—18 Aar i Tugthuset, 8 ere døde i Tugthuset, hvoraf Halvdelen først efter 12 —15 Aars Forløb, 10 afsone endnu deres Straf.

De 24 Kvinder benaadedes alle paa Livet mod Tugthusarbeide paa Livstid. 1 af de 24 frifandtes ved senere Dom (Fejøsagen), 12 have faaet en Del af Straffetiden i Reglen efter 10—14 Aars Forløb, 3 ere døde i Straffeanstalten, 8 hensidde der endnu.

Med Hensyn til Forbrydernes Fødested ses det, at alle vare Danske, med Undtagelse af 7 svenske Kvinder, som alle dømtes for Ombringelse af deres uægte Børn (altsaa Halvdelen af samtlige 14, der domfældtes for denne Forbrydelse). Hvad Alderen angaar, vare 2 Mænd og 2 Kvinder under 20 Aar, da Forbrydelsen blev begaaet, henholdsvis 13 og 14 i Aldersklassen 20—30 og Resten over 30 Aar.

— Blandt de »celebreste« Sager i Rækken maa nævnes Fejøsagen, hvor en sindssyg Dommer afsagde Dødsdom i Anledning af et Barnemord, udøvet af en »Moder« — der aldrig havde født! Dommen stadfæstedesgennem Instanser, og først efterat Vedkommendehavde nogle Aar i Tugthuset kuldkastedesden ny Højesteretsdom. Dernæst mindes den ovenomtalte Philipsenske Mordsag og endelig Tugthusfangen Jens Nielsens Sag. Denne sidste »Samfundsfjende«dømtes Plakat af 1813, indeholdendeStraffebestemmelserne Straffefangerne i KøbenhavnsTugthus udstedtes iøvrigt som Undtagelsesforordningpaa af de særlige Forhold paa hin Tid i Københavns Tugthus, og det fremgaar bl. a. af PI. ll_li 1826, at den ingenlunde betragtedes som

uden videre overførlig paa Rigets lign. Straffeanstalter i Almindelighed), Forbryderen dødsdømtes og henrettedes, i Henhold til Plakaten, for Mordattentater paa StraffeanstaltensEmbedsmænd, havde ikke begaaet Mord; han var 30 Aar, da han henrettedes (8(⁸/_u 1892). Af de tre andre henrettede i den her omhandlede Periode var Modermorderen Hans Hansen 20 Aar, da han henrettedes(6 ⁶/₈ 1869), Dobbeltmorderen Rasmus Mørke 39 Aar (5/i(⁵/i 1881) og Stimorderen Anders Sællænder 29 Aar (3(³/_u 1882). Ide4 Tilfælde stemte henholdsvis 2, o, logl af de Voterende i Højesteret for Benaadning. Ved 4 andre af de i 1866_{— 92} fældede Dødsdomme har kun et Mindretal af de Voterende stemt for Benaadning, men den er desuagtet meddelt ved den kgl. Resolution. I samtlige andre Sager eftergaves Livsstraffen Vedkommendei med Højesterets FlertalsVotum.

— Med disse spredte Bemærkninger og Uddrag
skulle vi anbefale Hr. Stener Grundtvigs indholdsrige
Samling til Nationaløkonomisk Tidsskrifts Læsekreds.