P. E. Fahlbeck: Sveriges och Norges handelspolitik under senare tid. Gleerupska Universitets-Bokhandeln, Lund. 77 S. 8vo.

LJette lille Skrift er oprindelig udkommet paa Tysk i den af »Verein für Socialpolitik« udgivne Fremstilling de vigtigste Staters Toldpolitik. Den svenske afviger kun fra den tyske derved, at der er tilføjet Oplysninger om Udviklingen efter 1888. Skriftet en særdeles sammentrængt men dog i Hovedtrækkene Fremstilling af Sveriges Toldpolitik Aarhundredets Begyndelse. Det følger af sig selv, at Bogen ved oprindelig at være bestemt for udenlandske Læsere nødes til at dvæle forholdsvis udførlig Ting, der kunne forudsættes at være bekendte for de fleste af dens skandinaviske Læsere.

Der vises, hvorledes Sveriges Lovgivning paa dette Omraade endnu i det 19. Aarhundredes første Halvdel havde et ganske prohibitivt Præg, medens Danmark og Norge allerede i 1797 var slaat ind paa en Politik, der efter Datidens Forhold maa kaldes ret frihandelsvenlig. En Vending indtræder først 1857 og navnlig 1865 ved Afslutningen af Handels- og Skibsfartstraktaten med

Frankrig, ved hvilken Sverige og Norge af Hensyn til deres Skibsfart gik ind paa Toldnedsættelser, som de under andre Omstændigheder vilde have været utilbøjeligetil indrømme. Utilbøjeligheden havde dog en helt forskellig Grund hos de to Lande. Hos Norge, som tidlig var frihandelsvenlig og vedblev at være det, var Grunden til Utilbøjeligheden Frygt for fiskalt Tab, hos Sverige var Betænkelighederne af handelspolitisk Natur. I tabellarisk Form fremstiller Forf. de Forandringeri svenske Toldtarif, som Traktaten medførte.Derefter en Fremstilling af de gode Konjunktureri og den ved dem skabte Reaktion mod Beskyttelsen, der dog ikke førte til nogen radikal Frihandelspolitik.

Efter 1879 — under Trykket af de daarlige Tider og Tysklands og Frankrigs forandrede Toldpolitik — fremkommer nu Forslag om Tilbagevenden til ældre Tiders protektionistiske Lovgivning. Man erindres om det lille Tilløb til Landbrugsbeskyttelse i 1880, som man atter opgav i 1882, og derefter følger en livlig og udførlig Skildring af Rigsdagsopløsningerne og Valgkampene,i følgende Aar, der vel gav BeskyttelsesmændeneVind Sejlene, men dog ikke skaffede dem Majoritet før den ejendommelige og ofte omtalte Begivenhedmed dengang en enkelt stockholmsk Rigsdagsmands manglende Valgbarhedsbetingelserefter ejendommelige Valgbestemmelserbragte Stockholmsbænken til Fald og satte den protektionistiske Minoritets Kandidater ind i Rigsdagen.Saa i 1888 den store Systemforandring med Indførelse af Told paa Landbrugsprodukter og Forhøjelsen af Tolden paa Industrifrembringelser særlig

Metalvarer og Skibe. Den protektionistiske Lovgivning fuldkommengjordes ved Udløbet af Tariftraktaterne med Frankrig og Spanien, og af Tilbagevenden til mere frihandelsvenlige Bestemmelser kan kun noteres den i 1890 foretagne Ophævelse af Tolden paa Jærnskibe og Trædampskibe.

Fremstillingen af den historiske Udvikling er saa objektiv som mulig, men dog er Fordelingen af Lys og Skygge en saadan, at Forfatterens beskyttelsesvenlige Tendens overalt træder stærkt frem. Om en udførlig Indgaaen paa Grundene for og imod Beskyttelsen kan der ifølge Skriftets Natur og Foranledning ikke være Tale, men Forf. hævder det Axiom, at medens store og rige Stater bør hylde Frihandel og ialtfald kun have beskyttende Toldsatser ganske midlertidigt for at raade Bod paa en forbigaaende uheldig Situation, bør en permanent Beskyttelse existere i smaa og svage Stater som f. Ex. Sverige. Da der som sagt ikke har været Lejlighed til en dybere Begrundelse af denne Sætning, er der heller ingen Anledning for Kritiken til at gaa nærmere ind paa den, men kun til at paapege de Farer, som et lille Land, der ifølge sin Natur aldrig kan faa en saa alsidig Udvikling som de store, udsætter sig for ved at lukke af for de store Landes Frembringelser.Ogsaa særlig i den nyere Tid i de store Kulturlande paaviste Fare for at Virksomheder, der nyde stærk Beskyttelse, forsumpe og ikke med Kraft optage de ved en naturlig Udvikling fremtvungne økonomiskeog Forbedringer, gælder vistnok i endnu stærkere Grad i smaa Lande. — Paa et enkelt Punkt stiller Forf. sig mod den permanente Beskyttelse, nemlig i Henseende til Tolden paa Landbrugsprodukter,

som han anser for en midlertidig Foranstaltning, hvis Tid er forbi. De herhen hørende Bemærkninger ere imidlertid skrevne under Indtrykket af forrige Aars høje Kornpriser.

Bogens sidste Afsnit omhandler Norge og er meget kortfattet, fordi dette Land ikke har kendt noget til de i Sverige foregaaede store Omskiftelser, men siden 1851 stadig har holdt fast ved sin frihandelsvenlige Politik. Norges ret talrige og høje Toldsatser ere overvejende af udelukkende finansiel Natur, idet Landets hovedsagelig bæres af Toldintraderne.