Arbejdslønnen i København i Aaret 1892 ved Marcus Rubin. Kbhvn. 1893.

1 i de senere Aar har man rundt om i Verden bekæmpet de Vanskeligheder, som stille sig i Vejen for Tilvejebringelsen af en paalidelig Statistik over Arbejdsløn, og den store Taage af übestemte og upaalidelige af spredte, løsrevne Oplysninger og übrugelige Gennemsnit af heterogene Størrelser, som har hjemsøgt denne Gren af Statistiken, begynder efterhaanden at lette, saa at enkelte Omrids træde nogenlunde klart frem.

Ovennævnte Beretning fra Københavns statistiske Kontor er et vægtigt Bidrag til denne Opgaves Løsning. Grundlaget er givet af c. 150 Arbejdsgivere og c. 100 Svendeforeninger, og "denne Tilførsel fra to Kilder bidragermeget at gøre Arbejdet paalideligt og kontrollerede Tal. I det Hele gives der Oplysningerom i 72 forskellige Fag, tilhørende saavel Storindustrien som Haandværket. Saa vidt muligt ere disse Oplysninger ordnede skematisk,

men der er tilføjet en Række udførlige Noter, som
sætter Læseren ind i de særlige Forhold, der raade i
hvert enkelt Fag.

Skemaet fortæller, hvormeget Daglønnen beløber sig til for Drenge, Svende, Mestersvende, Arbejdsmænd og Kvinder som Maximum, som Minimum og i Gennemsnit, det sidste er defineret som den almindelige Dagløn, Størstedelen erholder, altsaa det faste Punkt, hvorom Lønningssatserne gruppere sig, og som derfor angiver vedkommende Gruppes almindelige Lønningsniveau. om man nu har dette Tal nogenlunde nøjagtig fastslaaet, er man dog meget langt fra at kende Arbejdernes virkelige pekuniære Stilling, naar man ikke véd Besked om Betaling for Akkordarbejde, Overarbejde, Søndagsarbejde, og Hyppigheden heraf, og først og fremmest om Omfanget af Arbejdsløsheden i den paagældende Profession. Her møde vi Hovedvanskelighederne Arbejderstatistiken, og det er ikke mindst paa disse Punkter, at Beretningen indeholder fortjenstfulde Oplysninger. Endelig er Arbejdsdagens Længde oplyst, samt hvormeget der deraf anvendes til Spisetider, saa at man kan sammenligne Arbejdslønnen de enkelte Fag ved at beregne den for en Arbejdsdag af samme Længde for alle Fag.

Undersøger man Lønningssatserne i de enkelte Fag, vil man finde, at Svendelønnen gennemgaaende holder sig i Nærheden af 3^3 Kr., Arbejdsmandslønnen af 2x2^x/₂- Naar en Svend kan tjene 20 Kr. om Ugen, kan en Arbejdsmand altsaa erhverve 15, men iøvrigt vil man i begge Grupper finde betydelige Afvigelser til begge Sider; Kurvemagerne have f. Ex. gennemsnitligkun Svendeløn af 212¹/₂ Kr., medens Malerne

naa op til 4 Kr. og Ovnsætterne til 5 Kr. løvrigt staa disse Forskelligheder for en Del i Forbindelse med Arbejdsløsheden; medens Kurvemagerne ere temmelig fri for Arbejdsløshed, maa Malerne og Ovnsætterne »spadsere« en betydelig Del af Aaret. I det hele taget er der en Stigning af 10 pCt. af Lønnen siden 1882; samtidig er Arbejdsdagens Længde blevet formindsket, og Priserne paa Arbejdernes Livsfornødenheder gaaet nogle Procent ned, saa at man vist kan give Beretningen Ret i, at Arbejderen i 1892 fik lige saa meget for 5 Dage af given Længde som i 1882 for 6.

Men lige overfor dette Resultat staaer det Spørgsmaal, Arbejderklassens Stilling som Helhed er blevet forbedret. Trods de mange interessante Oplysninger i Beretningen om Arbejdsløshedens Omfang i de enkelte Fag, vil det være vanskeligt deraf at danne sig et samlet Billede af Arbejdsløsheden i hele Befolkningen, og man er ude af Stand til at sige, om den er kommen til at spille en større eller mindre Rolle end i 1882. I det Hele taget staa vi her ved et overordentlig vanskeligt i Arbejdsstatistiken. Statistiken faaer lettest Rede paa Forholdene i Eliten af Arbejderhæren. Under denne findes store Skarer af Mennesker, som kæmpe for Livets Ophold under vexlende Kaar. Hvorledes ere stillede, og i hvilken Grad de paavirke Arbejdsmarkedet, det er Spørgsmaal, som det vilde have den største Betydning at faa besvarede.

Beretningen vil sikkert ved mangfoldige Lejligheder faa Betydning ved de specielle Oplysninger, den meddelerom enkelte Fag. I Regelen nøjes man ved Benyttelsen af et statistisk Tabelværk med Indledningen, og Tabellerne betragtes som unødvendige Bilag; her

vil man med nok saa stor Interesse gennemgaa Tabellernesom Jeg skal exempelvis anføre de lærerige Resultater med Hensyn til Cigararbejdernes »blaa Mandag«. Af 18 Arbejdere, hvis Præstationer fulgtes gennem 10 Uger, producerede kun de to flere Cigarer om Mandagen end gennemsnitlig paa en af de øvrige 5 Ugedage, alle de andre producerede mindre; gennemsnitlig forarbejdedes der 1/₃ færre Cigarer om Mandagen end de andre Dage. Af Interesse er ogsaa Meddelelserne om de store Uligheder indenfor samme Fag, saaledes blandt Murerne, af hvilke c. 7 pCt. viste sig kun at have 6—Boo6_—800 Kr. om Aaret, medens et lige saa stort Antal havde over 1300 Kr.; en omtrent ligesaastor viser sig mellem Bogtrykkerne, idet der for Bogsætterne viser sig et Spillerum i Ugefortjenestenaf Kr. (18 Kr. Minimum, 32 Kr. Maximum). Overhovedet spiller Uddannelsen og Dygtigheden en betydelig Rolle med Hensyn til Aarsindtægten indenfor hvert enkelt Fag; om dette ogsaa gælder ved Sammenligningmellem forskellige Fag vil være vanskeligere at afgøre, selv om der er adskillige Tegn dertil. Det er ogsaa meget interessant at læse om de frem- og tilbagegaaende Bevægelser indenfor de enkelte Fag; det fremhæves saaledes, at der er Tilbagegang for Filehuggernes, Rebslagernes og Hattemagernes Vedkommende,medens er i Fremgangosv. vilde imidlertid føre for vidt at komme ind paa alle disse Enkeltheder; jeg maa nøjes med at henvise til Beretningen selv.