Brændevins-Samlagene og Kampen mod Alkoholismen i Norge.

LJrikkeskikkene var for vel en Menneskealder siden lige saa udbredte i Norge som de nu er i noget andet Land. Brændevinet var en Folkedrik, som maatte findes paa Bordet ikke alene ved Gæstebud, men ogsaa som dagligt »varmende« og »styrkende« Nydelsesmiddel. ansaas i Norge, som endnu den Dag idag i mange Lande, som særlig den fattige Mands Trøst og Støtte, og som en af de Kilder, hvoraf Statskassen i Form af Afgifter lettest kunde øse til sine store Behov.

Norge var jo ogsaa Europas nordligste Land, med et raat Havklima, og den store Montesquieu havde jo i sin esprit des lois« sagt, at Nydelsen af Alkohol var betinget af den nordlige Beliggenhed og det raa Klima. Norge var jo desuden Demokratiets Land par excellence, og »le petit verre du pauvre diable« maatte vel være ligesaa sakrosankt som Menigmands politiske Rettigheder.

Og dog har man i Løbet af kun lidt over en
Menneskealder set disse demokratiske Nordboer rejse
sig saa at sige en masse til den mest energiske Kamp

mod Alkoholen, mod Fædrenes Drikkeskikke, og gennem sine talrige og velorganiserede frivillige Afholdsforeninger og sin gode Lovgivning Skridt for Skridt tilkæmpe sig Hæderspladsen i Ædruelighed blandt Europas Folk.*)

Det norske Folk ser nu tilbage paa denne Kamp mod Drikkeondet som paa en sand Frihedskamp. Idet det rystede Drikkeskikkenes raa Tyranni af sig, har det betrygget sin Fremtid, værnet om den enkelte Borgers hjemlige Arnes Fred, hævet hans moralske Selvagtelse,

---

*) For nedenanførte Opgave over Brændevinskonsumen er benyttet Dr. O. I. Broch: Les exitants modernes, Paris 1887, der angaar Aarene 1880_—84; hvor andre Aar er angivet, er benyttet andre tildels officielle Oggaver. For 01- og Vin-Konsumens Vedkommende benyttet officielle Opgaver, forsaavidt disse har været til Raadighed, og forøvrigt nyere Skrifter. Litr. Brændevin Lande Litr. Yin. Litr. 01. 100 pCt. Alkohol Italien 0.9 86 0.8 Norge 1.5 ! 0.9 22.7 (1886—90) (1886—91) Finland 2.2 ? ? (1887—88) Storbritannien og Irland... 4.5 1.95 (?) n0.6 (1892) Østrig-Ungarn . 3.5 ? 34.1 Frankrig 4.4 75 22 (1891) Sverig 3.4 ? i9i9 (1886—90) Tyskland 4-64 6.4 99-² (1889—90) j (1881 — 89) (1886-90) Schweiz 3.1 55.6 45 (1890—91) (1885—90) (1880) Belgien 4.7 3.9 186 Holland 4.7 4,1 39 Danmark 8.0 3 (?) 94.7

styrket hans legemlige Kraft og Sundhed og grundlagt hans økonomiske Selvstændighed. Det norske Folk ser nu intet mere nedværdigende og ulykkeligt end Brændevinsondet — denne Kilde til saa mange andre frygtelige Onder: Forbrydelser, Pauperisme, Usædelighed,Sindssygdomme, tidlig Død og Nedarvelseaf paa Efterslægten. Og idet det nu sejrrigt kan pege paa Formindskelsen af hine Onder, er det bestemt paa endnu stadig at fortsætte den vel begyndte Kamp mod den Uvidenhed, der tolererer en saadan Samfundsfare som BrændevinsknejpensUdskejelser mod de fordærvelige private eller offentlige Interesser, som knytter sig til Knejpelivetsog Übændighed.

Vildledet af en misforstaaet Iver for Jordbrugets Ophjælp og af en dengang almindelig udbredt Tro paa Brændevinet som et nødvendigt »Opvarmningsmiddel« det første norske Storthing efter den frie Forfatnings Indførelse i 1814 givet enhver Mand Ret til at brænde Brændevin af sin Gaards Avling af Korn og Poteter. Følgerne af denne Aabning af alle Døre for Brændevinet udeblev ikke. Inden en Menneskealder hengaaet, kavde Drikkeondet naaet en Højde af 8 Litre ren Alkohol pr. Individ, en Højde, som i nyere Tid kun naas i Danmark.

Der krævedes kraftige Forholdsregler. Storthinget 1842 besluttede at al Brændevinsbrænden skulde være forbudt. Denne radikale Forholdsregel indsaa man dog strax vilde være upraktisk, og Loven kom ikke istand. Derimod beskattede man Brænderierne efter en Maalestok,som Husbrænderiet og gjorde det umuligt for Massen af de rundt om paa Landsbygderne

bestaaende Smaabrænderier at bestaa. Fra 1840 til 1850 sank Brænderiernes Antal fra 1387 til 40. Efterhaanden er man kommen derhen, at Brænderiernes Antal nu er gaaet ned til 23, der for Størstedelen ejes af Jordbruger- Foreninger, og væsentlig kun benytter hjemmeavlede Poteter som Raamateriale; de ere derfor samlede i de bedre Jordbrugsdistrikter. Deres Produktion har i de senere Aar i Regelen ikke gaaet meget ud over de 3 Mill. Litr. ren Alkohol, der behøves til Tilfredsstillelsen af den indenlandske Konsum.

Produktionsafgiften til Statskassen (Kr. 1.80 pr. Liter) er for Tiden højere end i andre Lande, Storbritannienog undtagne, men indbringer dog kun omtrent 1/₁₀ af Statsskatternes samlede Beløb. I Virkeligheden er i Norge den fiskale Betydning af Brændevinsskatten traadt stærkt i Skyggen for dens moralske. Man har ved hver af de sidste Forhøjelser af Afgiften ligefrem motiveret den ved at henvise til, at Skattens væsentlige Øjemed ikke var at forøge Statsindtægterne,men fordyre Brændevinet og saaledes formindskedets Derfor har ogsaa de norske Statsmagterved i Lovgivningen og Beskatningen af Brændevinet kunnet hæve sig over det Hensyn til Budgettets Stilling, der endnu i saa mange Lande tjener som en Grund til ikke at gaa Brændevinsbrændernesog Interesser i DrukkenskabslastensFremme nær. Idet Statskassen selv er medinteresseret i Brændevinsdrikken, praktiserer man Sætningen: »Private vices, fiublic benefits"-, d. v. s. jo mere Borgerne ødelægger sig ved Drik, desto bedre for Statskassen. En af Norges første Mænd, Professor Schweigaard, udtalte derimod allerede i 1845, at »BrændevinetsUdryddelse

vinetsUdryddelseer det samme som en Udvidelse af Nationalvelstandens dybeste og uudtømmeligste Kilde: Befolkningens produktive Kraft. — — — Kun den Økonomi, der ikke tænker længer end til Morgendagen, prædiker den Lære, at en Stats Finanser beriges ved at der drikkes meget Brændevin eller spilles i Lotteri. En Lære, der søger Finansernes Kraft i Folkets Kraft, kommer til en modsat Slutning«. Dette Professor Schweigaards Grundsyn paa Sagen er nu saa at sige bleven hele det norske Folks.

Men det gjaldt for 50 Aar siden i Norge ikke alene at frede den hjemlige Arne fra i saa stor Udstrækning være selve Produktionsstedet — og dermed Konsumstedet — for den ødelæggende Drik. I Forbindelse med Brænderilovgivningen kom derfor Loven af 6te Septbr. 1845 om Udsalget af Udskænkningen Brændevin. Denne Lov aabnede, fremkaldt den var og støttet af en energisk, frivillig Afholdsbestræbelse, en alvorlig Kamp ogsaa mod Knejpernes Der var nemlig, foruden de mange endnu existerende Smaabrænderier, dengang nemlig 1 Udskænkningssted hver 152 Indbyggere 1

Loven af 1845 gjorde for Byerne Udskænkningen til en særegen Undtagelses-Næringsvej. Den, som handlede med Brændevin, maatte ingen anden Handel drive. Udskænknings-Rettighederne maatte derhos særlig bevilges af de af Vælgerne udkaarede Komunalbestyrelser,der bestemte Rettighedernes Antal og granskede Rettighedshavernes Kvalifikationer. Kommunebestyrelsenkan ogsaa med Loven i Haanden erklære, at ingen af Ansøgerne om Bevillingerneanses til at faa dem, saa at Byen

ingen Brændevinsknejpe faar, og alt lovligt Salg af Brændevin er forbudt. Dette sidste kommunale Forbud er dog hidtil kun praktiseret i en enkelt By og for ganske kort Tid. For hver Rettighed erlægges til Kommune-Kassen en aarlig Afgift. Denne Afgifts Størrelsebestemmes et af Kommunalbestyrelsen afgivetSkøn hvert Aar over det Kvantum Brændevin,som at ville blive solgt i Aarets Løb i mindre Dele end 40 Liter; og af dette Kvantum, som i Regelen snarere anslaas for højt end for lavt, svares I3¹/.^ Øre pr. Liter (uden Hensyn til Brændevinets Styrke, der i Almindelighed er 39 %)• Afgiften fordeles derefter med lige Beløb paa enhver af Rettighedshaverne.Følgelig den som havde væsentlig mindre Omsætning end han skattede af, finde sig opfordret til at lukke sin Knejpe. Med andre Ord: de svageste bukkede under i Kampen for Tilværelsen, medens de Genværendes Afgift steg, saaledes at i sin Tur de Næstsvageste bukkede under. Herved og ved strenge Regler for Udskænkningen iøvrigt formindskedes hurtigt Knejpernes Antal i Byerne.

Det Maskineri, Loven satte i Værk til Bekæmpelse af Drukkenskaben i Landdistrikterne, var ikke mindre kraftigt. Praktisk talt blev Brændevinsudskænkning paa Landet forbudt Alle undtagen Gæstgivere og Landhandlere,og disse kunde der ikke meddeles Udskænkningsrettigheduden og Anbefaling af de valgte Kommunalbestyrelser. Det var forsaavidt local-oJ>h'on-Systevnet, der anvendtes. Og Følgen af, at Kommunernes Vælgere saaledes fik sit Ord med i Laget, har været, at Landdistrikterne efterhaanden s'aa at sige er renset for Brændevinsknejper. Der er i Norge, hvis

Udstrækning er som fra Hamburg til Messina, nu kun 25 Udsalgs og Udskænkningssteder i Landdistrikterne; de fleste findes i de store Fiskeridisrikter (Lofoten), og kan naarsomhelst tilbagekaldes uden Erstatning. Til Sammenligning kan anføres, at der i Sverige er 186 saadanne Udskænkningssteder paa Landsbygderne, forudende som kun er aabne en Del af Aaret (Badestederm.

Virkningerne af Loven af 1845 har saaledes været store og gavnlige. Under denne Lovs Ægide har den frivillige Afholdsbevægelse kunnet udvikle den offentlige til at naa i Højde med Lovgivernes moralske Neppe har nogen privat Lov haft en større reformatorisk Rækkevidde eller udrettet mere til Genfødelse af et sundt og kraftigt Folkeliv.

Imidlertid er det ikke denne Lov, men den lille Lov af 3die Maj 1871 om Samlags-Institutionens Indførelse, særlig har henledet Udenverdenens Opmærksomhed den med saa haandgribelige Resultater kronede norske Brændevinslovgivning. Loven af 1871 er ligesom det i lang Afstand strax iøjnefaldende Taarn paa den Bygning, hvis Grundvold blev lagt ved Loven af 1845. Den er »/<? couronnement de I'edifice.*

Knejpeværternes Egeninteresse i, at der konsumeredesmest Brændevin, var i den Grad i Strid mod den voxende Opinion mod Drikkeondet, at en Del Borgere i Kristianssand i 1871 fremsatte et Lovforslag om, at Udskænkningsrettighederne efter KommunalbestyrelsensBeslutning kunne overdrages filantropiskeSelskaber Samlag, hvis »Vedtægter« eller Love er approberede af Regeringen, og som skulde anvende Overskudet i »almennyttige Øjemed« og derforskulde

forskuldesøge at regulere og indskrænke Brændevinsudskænkningenistedetfor befordre den. Det var væsentlig samme Ordning, som dengang allerede var i Virksomhed i flere svenske Byer under Navn af »Gøteborgs-Systemet«,skønt norske Lovforslags Forfatteresynes at have kendt dertil.

Denne Lov af 1871 har medført, at Knejpeværternes i Norge nu snart tilhører en forsvunden Tid, idet næsten alle Udskænkningsrettigheder er kommen Samlagenes Hænder i alle Byer, hvor Salg og Udskænkning ifølge Lovene om deres Oprettelse kan finde Sted. Lovgivningen havde nemlig viseligen erklæret, alle Udskænkningsrettigheder ifølge Loven af 1845 kunde fratages Rettighedshaverne uden Erstatning; de forholdsvis faa Rettighedshavere fra Tiden før 1845, som den ældre Lovgivning — i misforstaaet Iver for at »gøre Ret og Skel« (!) endog mod Folkefordærvere havde tilstaaet Erstatning for sit Privilegium, er indløste af Samlagene mod Erstatning. Desuden er der i Kristiania 27 og i Drammen 9 Købmænd fra Tiden før 1845, som har faaet en livsvarig Ret for sig og Enke til at sælge Brændevin, dog ikke i mindre Dele end 35/₁₀₀ Liter. Men disse Rettighedshavere er nu saa gamle, at de efter Naturens Orden snart vil forsvinde.

En væsentlig Formindskelse i Udskænkningssteder, en Fordyrelse af Brændevinet og en Formindskelse i Konsumen har været Følgen af dette Samlagssystem, som Norge sammen med sine Nabostater Sverige og Finland hidtil har været alene om at have optaget.

Ifølge de omtrent ligelydende »Vedtægter« for de
51 i de norske Byer bestaaende Samlag bestaar deres

Bestyrelse i Almindelighed af 3 eller 5 Medlemmer, valgte blandt Aktionærerne paa en aarlig Generalforsamling.Vedtægterne approberede af Regeringen som gældende kun »indtil videre«, hvoraf følger, at Regeringen kan true det Samlag med Opløsning, der ikke befølger de Regler for sin Handel eller Udskænkningeller af Overskuddet, der er stemmende med det filantropiske Formaal, hvorpaa hele Samlags- Institutionen hviler.

Lad os til bedre Forstaaelse af hele Samlagsordningen os lidt om inden f. Ex. Kristiania Samlag, som vistnok er det største af dem alle, men dog godt kan tjene som en typisk Repræsentant for hele Systemet dets vigtigste Punkter.

Dette Samlag, som er stiftet efter Indbydelse af Kristiania Kommunebestyrelse, traadte i Virksomhed iste Jan. 1886. Dets første Bestræbelse var naturligvis at faa alle de ældre Udskænkningsrettigheder paa sin Haand. Af saadanne Udskænkningsrettigheder — der forøvrigt for en større Del var forbundet med Udsalg (flaskevis) — fandtes der før Samlagets Oprettelse 72, hvoraf endel »livsvarige« der efter den ældre Lovgivningkun Erstatning kunde fratages Indehaverne. Alle »livsvarige« Rettigheder indløstes nu i Henhold til Lov af 1. Maj 1880, der bestemmer, at den aarlige Erstatning i Regelen skal være de tre sidste Aars Gennemsnits-Indtægt.Erstatningsbeløbene i 1886 Kr. 22,000 aarlig, men er nu ved Dødsfald formindsket til Kr. 13,000 aarlig. Samlaget tildeltes derpaa et saa stort Antal Rettigheder, som det fandt fornødent til at besørge Udskænkningen. Antallet er for Tiden kun 27. gennemgaaende har nemlig Samlagsinstitutionens Indførelsei

førelseivore Byer ledet til en betydelig Indskrænkning af Udskænkningsstedernes Antal, hvilket paa sine Steder — det beror dog paa Byens Udstrækning m. m. — strax leder til mindre Drik; ligesom »Lejlighed gør Tyve«, er Knejpernes Mangfoldighed selvfølgelig oftest en Mangfoldiggørelse af Fristelserne til at drikke. Den aarlige Afgift har for hvert Udskænkningssted de sidste Aar udgjort omtrent Kr. 2,250. Det samlede Kvantum af Brændevin, der sælges i Kristiania i Partier under 40 Liter, anslaas til 1,100,000 ä 1,200 000 Liter aarlig. 12 af de Samlaget tildelte Rettigheder udøves fra Hoteller og Restaurationer, hvis Ejere er blevne godkendte som Forstandere i Samlagets Tjeneste. Kun 15 Rettigheder udøves saaledes fra Samlagets egne Udskænkningssteder.Fra Regel, at Samlaget skal være eneberettigettil af Brændevin, er der kun gjort ganske enkelte Undtagelser, idet Kristiania Theater, VictoriaHotel, Handelsstands Forening, Studentersamfundetsamt Haandværks- og Industriforeninghar Rettigheder til Udskænkning uafhængigtaf — Hotellet dog kun til derboende Rejsende og de øvrige Selskaber alene til Medlemmer.

Hver af de Samlaget meddelte Rettigheder medfører Ret til Udskænkning (Salg glasvis) ogsaa til Salg af Brændevin i større Dele. Med 8 af Udskænkningsstederne er forbundet Udsalg af Brændevin Flasker.

Vi vil nu se os om iet Udskænkningslokale. Vi finder snart et Hus med Skilt »Kristiania Samlags Brændevinsudskænkning« og gaar ind. Her er ikke meget af Komfort. Ikke en Stol, som gæstevenlig indbyderGæsten at sætte sig ned og gøre sig det behageligt.I

ligt.Idet øde Rum henledes da Opmærksomheden saameget lettere paa de store Plakater med den strenge Overskrift »Ordensregler«. De indeholder ikke som Indskrifterne i de tyske Knejper Opfordringer i Vers og Prosa til at drikke og slaa sig lystig. Barskt og bestemt underretter de Gæsten om, at her kun sælges mod Betaling; og deres § 3 lyder kort og kategorisk:»Maar Kunde har nydt, hvad han har forlangt,er pligtig til at forlade Lokalet«. Det er En-Drams-Systemet eller, om man vil, Minimums-Drikkesystemeti sin Strenghed. En anden Paragraf forbyder»højrøstet og Tobaksrøgning. Her er overhovedet intet blivende Sted for Dagdrivere eller Svirebrødre til at slaa sig ned i lystigt Kompagni og under Sang og Spil tømme Glas efter Glas. Næsten til Overflod indskærper Ordensreglernes § 5, at der aldrig maa skænkes Nogen saa meget, »at det kan antages at have Beruselse tilfølge«. Berusede, Børn eller Mindreaarige o: under 21 Aar, skal simpelthen udvises af Lokalerne, om de stikker Næsen indenfor Døren for at begære Brændevin. Og at dette ikke er tomme Ord, viser Statistiken over de Udviste; i 1891 ses der saaledes fra Kristiania Samlags Udskænkningsstederat udvist 54,898 Berusede og Mindreaarige, fra Bergens 13 Udskænkningssteder 13,200 (foruden 25,246 fra Samlagets 4 01- og Vinudskænkningssteder). Meget hyppigt noterer de norske Samlagsbestyrere sig særlig de drikfældige Personer eller Vanedrankere, og disse nægtes da Brændevin, selv om de i Øjeblikket er ædru.

Der skænkes i Samlagene kun de paa Stedet
almindeligst brugelige Sorter Brændevin (i Kristiania

mest saakaldt »Akvavit«, en finere norsk Brændevinssort af omtr. 45 pCt. Alkoholstyrke) og i Glasser af forskellig Størrelse. Priserne, der er opslaaet i Lokalerne, er ofte forskellige i de forskellige Byer. Men man søger overalt at holde de højest mulige Priser, d. v. s. saa høje som det gaar an af Hensyn til de fra Tiden før 1845 genværende uindløste priviligerede Flaskesælgere og de almindelige Købmænd og Brænderiernes Adgang til at sælge BrændeviniAnkere 40 Liter eller derover. Medens 1 Liter Brændevin i 1870, før Samlagenes Indførelse, ved at udskænkes i Dramme paa Udskænkningsstederne, selv i de Byer, hvor Knejpeværterne havde dannet Foreninger for at holde Priserne oppe, ikke udbragtes til mere end Kr. 1,17, udbringes Literen nu af SamlagenevedDrammesalg til Kr. 2.22 og for mange Samlags Vedkommende til meget mere, lige op til Kr. 5,00! Som det forstaas heraf og af det før Anførte om Stats- og Kommuneskatten af Brændevinet, har man ikke skænket de sentimentale og falske Deklamationer om den »stakkels fattige Mands lille Glas« noget Gehør. Man ved alt for vel, at netop for den fattige og hungrige Mand er Brændevinet den mest forræderiske Fjende. Tilsyneladende stiller vel Drammen Øjeblikkets Følelse af Hunger; men den erstatterikkeMaden; melder sig derfor strax paany i de tomme Tarmer. Og naar da atter Drammen skal tjene som Middel til at stille den, har man den Vej slagen, som fører den Fattige til Vanedrikken —

paa Midler ikke kan indfries. Arbejderen fortærer Kapitalen istedetfor Renterne, og den uundgaaelige Følge er da - Fallit.« Dette er det lille Glas' Rolle som »Sparekasse« og »Varmer« for den fattige og hungrige Arbejder! Det er derfor netop i Overensstemmelsemeddet Demokratis Princip at betragte Brændevinet som Arbejderens Fjende, som en Luxus, dets Liebhavere gerne maa betale dyrest muligt!

I flere af Kristiania Samlags Udskænkningssteder finder man forøvrigt, foruden Udskænkningslokalerne til Gaden, særskilte Udsalgsbutiker for Brændevin i Flasker, samt derhos — gernest i 2den Etage — lidt finere Udskænkningslokaler, saakaldte »Caféer«, hvor Udstyret er rigeligere, Varerne noget finere, men samtidig rigtignok noget højere.

Udskænkningslokalerne aabnes ikke før Kl. 8 eller tildels Kl. 9 om Morgenen og stænges Kl. 8 om Aftenen; Politiet tillader dog Samlagenes »Caféer« i 2den Etage at holdes aabne til Kl. 9 Aften i Sommermaanederne og til Kl. 10 i Vintermaanederne. Dagen før Søn- og dag skal efter Loven af 1845 alle Udskænkningssteder lukkes Kl. 5 Eftermiddag og ikke igen aabnes før Kl. 8 den paafølgende Hverdag. Da Arbejderne gernest faar sin Ugeløn udbetalt Lørdag efter Kl. 5, indses det af sig selv, hvilken overordentlig vidtrækkende økonomisk og social Betydning denne Helligdags-Bestemmelse har haft. I enkelte norske Samlag, som strengt følger Institutionens filantropiske Princip, stænges Udskænkningsstederne undertiden paa Valgdage og ellers, naar der overhovedet finder en større Ansamling af Mennesker Sted i Byen. Der klages kun over, at ikke alle Samlag gør dette til en staaende Regel.

Den nærmere Anordning af Samlagenes Udskænkningsstedervil fremgaa af følgende Uddrag af de »Kontrakter«, der oprettes med UdskænkningslokalernesForstandere Bestyrere, der ansættes af Samlagets Bestyrelse med Kommunebestyrelsens Approbation.I Kontrakter, der alle er affattede efter samme Schema, kun med uvæsentlige Afvigelser for de Hotelejere, der er antagne som Samlagets Forstandere, hedder det saaledes bl. a: Da Samlaget er dannet for at søge Handelen med spirituøse Drikke ordnet paa den mindst skadelige Maade, er det Forstanderens Pligt ikke at opmuntre til Drik, men at gøre sit for at hindre Beruselse. Til Børn maa under ingen Omstændighedudskænkes Drikke; Berusede maa ikke gives Adgang. Salg og Udskænkning af Brændevin og dermed tilberedet Drik, 01, Vin, Mjød, Cider m. m. foregaar kun mod kontant Betaling og udelukkende for Samlagets Regning, saaledes at Forstanderen deraf ikke maa tilvende sig nogensomhelst Fordel, men nøjagtig har at følge den af Samlaget satte Taxt paa Varerne, hvilken skal findes opslaaet i Lokalet. Muligt Overmaaltilhører og ikke Forstanderen, og denne har saaledes ikke, som ialfald tidligere har været Tilfældeti Samlag, hvor desuden Indtægten af Ølsalget almindelig er overladt til Forstanderen, nogen Interesse i, at der skænkes mest muligt. Forstanderen skal derimod for egen Regning have til Udsalg færdig Spise, Kaffe, The, Mælk og Chokolade; imidlertid er der i Kristiania saa mange billige og gode Spisekvartererfor at Samlagsforstandernes Udsalg af Spise, Mælk m. v. ikke her spiller nogen Rolle, saaledessom er i Nabolandet Sverige, hvor

Drammen til »Smørgaasbordet« synes at høre til de nationale Institutioner. Forstanderen har 'at holde Lokalerne renlige, ordentlige, tilstrækkelig belyste og opvarmede og føre Tilsyn med Betjeningspersonalet. Ved Siden af sin Forretning som Forstander maa han ikke drive nogen anden Virksomhed. Alle Sorter Brændevin opbevares i og udskænkes i Kar eller Glas tilhørende Samlaget og forsynede med dets Mærke. Med Forstanderen føres Bog, hvori han debiteres for de modtagne Varer efter Udsalgspris og krediteres for de indbetalte Beløb. Samlaget anskaffer Inventarium,hvorover Fortegnelse, og efter denne tilsvarerForstanderen Fratrædelsen det manglende og erstatter, hvad der er forkommet, efter den i Fortegnelsenopførte Slitage tilsvarer han dog ikke. For Opfyldelsen af de ham paadragne Forpligtelserstiller Kaution. Foruden de ovenfor bestemteRettigheder Forstanderen en fast aarlig Løn, hvis Størrelse vexler efter de lokale Forhold, men altid er meget moderat. Løn til Betjening samt Udgiftertil Opvarmning, Belysning o s. v. udredesaf

Inden vi afslutter vort Besøg i Samlagets Udskænkningssteder,vil bemærke, at der paa Væggene — netop der, hvor de tyske Knejper plejer at prange af allehaande »Trinkspruch«, er ophængt en Rulle, der for hver Dag viser nye Steder af den hellige Skrift, hvor der bl. a. mindes om Drukkenskabens og Fraadseriets Syndighed og Fordærvelighed og indprentes en ren og tugtig Vandel. Det er Dronningen, som har foræret disse Væggetavler og bedet om at faa dem ophængte her. Mange vil kanske finde dette at være en vel

vidt dreven Anvendelse af Skriftens Paabud om, at Evangeliet skal prædikes ikke alene i Tide men ogsaa i Utide. Paa vore Forespørgsler svarer imidlertid Forstanderne, at disse bibelske Væggetavler i det Store og Hele ikke har været Genstand for raa eller spottendeBemærkninger.

Efter en Lov af 1884 kan Udskænkningen af 01, Vin og Cider, hvortil kræves Bevilling, ligeledes overdrages Samlag. Hvor der allerede bestaar Brændevinssamlag, det selvfølgeligt til disse ogsaa Bevillingerne Udskænkning af 01 og Vin overdrages. Men da Udsalg — men ikke Udskænkning — i Flasker eller større Partier af Vin kan drives af enhver Købmand, Udsalg af 01 ligeledes af hvemsomhelst, har Samlagene paa dette Felt en ganske anderledes haardnakket at bestaa, end hvor det alene gælder Brændevin. Faktum er da ogsaa, at flere Samlag har Tab paa sine 01- og Vinbevillinger, og alene vedbliver at have dem for dog i nogen Grad ogsaa at bringe denne Handel med berusende Drikke ind under sine Ordensreglers Kontrol.

Efter nu at have kortelig gjort Rede for den norske Samlagsinstitutions ydre Former, vil man forlange at dømme den effer dens Frugter og saaledes spørge: Hvilke har nu disse Frugter været? Dette Spørgsmaal vilde været ulige lettere at besvare, dersom alle de berusende Drikke, eller i det mindste alt Brændevin, som konsumeres i Landet, gik gennem Samlagenes Udskænkninger, og var undergivet deres Kontrol og Indskrænkninger. Men saa er det ikke. Der er endnu foruden de 25 Udskænknings- og Udsaigssteder paa Landet, fremdeles de 38 ældre uindløste Bevillingshavere

fra Tiden før 1845, som konkurrerer med Samlagene, ligesom udenlandske Handelsrejsende efter vor forældedeHandelslov, svage Skranker mod Uvæsenet end ikke tilbørlig opretholdes, drager om i Husene og ofte næsten paanøder Folk Ordre paa Brændevin lige ned til Partier paa 6 Flasker. Men fremfor alt maa det erindres, at Samlagenes Virksomhed er knyttet til Udskænkningen og Udsalget i Smaat (under 40 Liter), medens Salget af Brændevin en gros (i Partier paa 40 Liter og derover) er frit for alle Brænderier og hver eneste Købmand i alle Byer. Dette Engros-Salg af Brændevin, som ogsaa er begunstiget ved Fritagelse for Konsumtionsskatten (13V3 Øre P^r- Liter), omfatter over 60 pCt. af det Brændevin, der aarlig opdrikkes i Landet, hvad der ikke kan forundre, naar man ved, at det sælges til særdeles billige Priser (ca. Kr. 0.90 pr. Liter) og i smaa Ankere forsendes rundt til Landdistrikterne,hvor ingen Brændevinsudsalg findes, eller sælges til Skibsbrug o. s. v. Samlagenes Omsætningaf (beregnet efter gennemsnitlig 40 pCt. Alkoholstyrke) udgør derimod kun lidt over 31 pCt. af den hele Konsum.

Men naar Samlagenes Virksomhed saaledes er indskrænket til en Brøkdel af ikke engang 1/₃ af den hele Konsum, siger det sig ogsaa selv, at deres Indflydelse Konsumen maa maales derefter.

Imidlertid er dog, siden Loven af 1871 traadte i Kraft og Samlag i Henhold til den i Løbet af de sidste Aar efterhaanden er indført i alle Byer: for det første Udskænkningsstedernes Antal gaaet ned fra 501 til 22J, eller fra 1 for hver 591 Indbyggere til 1 paa hver

1413 Indbyggere*). Dernæst er Brændevinskonsumen, som for Femaaret 1871 tiil 1875 udgjorde 2.8 Liter (ä 100 pCt. Alkoholstyrke) pr. Indvaaner, stadig faldet for hvert Femaar, saaledes for 1876—80 til 2,4 Liter, for 1881 —85 til i,7 Liter, for 1886—90 til 1,5 Liter.

Ganske vist paavirkes Konsumens Aftagen og Forøgelseaf gode eller daarlige økonomiske Tider, og 70-Aarene var gode Tider, ligesom de sidste to Aar 1890 og 1891, der har vist en stigende Arbejdsløn, ogsaa viser stigende Konsum, medens de mellemliggende Aar var mindre gode. Fremdeles maa det fremholdes, at den frivillige Afholdsbevægelse ved sine vidtforgrenedeForeninger øvet en paaviselig Indflydelse til Nedgang i Konsumen, og visselig ogsaa vilde have virket til denne Nedgang, selv om Samlagsordningen ikke havde været. Men man bør dog med Sikkerhed paastaa, at en væsentlig Del af Nedgangen i Konsumeni sidste 20 Aar er hidført ved SamlagsordningensFormindskelse Udskænkningsstederne og strenge Kontrolregler, og at Samlagsordningen, som har passet saa godt til den norske kommunale Selvstyrelse,i Hele har været en særdeles kraftig Støtte for Afholdsforeningernes Arbejde til Bekæmpelse af Drukkenskabslasten. Det siger sig jo ogsaa selv, at de praktiske Følger ikke kan udblive af et System, som fjerner Skænkeværternes økonomiske Interesse i at skaffe sig størst rnuli^; Vinding af Brændevinet, og

---

*) Sammen med de ældre Rettighedshavere og Udskænkningsstederne Landsbygderne er der nu i Norge ialt 304 Udskænknings og Udsalgssteder for Brændevin.

erstatter det ved et filantropisk Selskabs Bestræbelser
for at bekæmpe Misbrugen af berusende Drikke.

At Samlagssystemet er en kraftig Dæmper paa Drikkeondet, er ogsaa noksom erkendt baade i Sverige og i Storhertugdømmet Finland. Begge Steder har Systemet arbejdet længe, og det har begge Steder, uagtet angrebet baade af dem, der vil have Drikketrafiken og af dem, der vil have Forbudslove, ligesom os gaaet sejrrigt ud af Kampen, idet man erkendte utvivlsomme Fortjenester af kraftig at have bidraget til Drikkeondets Formindskelse. Sverige fik i 1885 en ny Brændevinslov, der stadfæster og styrker Samlagsinstitutionen, og Finlands Rigsdag vedtog i 1891 en ny Brændevinslov, der giver Samlagene et endnu videre Virkefelt end før.

Det maa her heller ikke glemmes, at Samlagene ifølge selve deres Anordning holder Vælgernes politiske Interesse i de kommunale og offentlige Valg ganske og aldeles udenfor Skænkestuens eller RusdrikkefabrikanternesPaavirkninger. Norge kender man derfor intet til, at Valgenes Udfald i stor Udstrækning har været dikteret af Knejpeværterne saaledes som f. Ex. for en stor Del ved de sidste Valg i Belgien, ved de engelske Parlamentsvalg i 1874 og — ifølge Hr. Augustin Filons Artikel i »Revue des deux mondes« for 15de September sidstleden — ved »de engelske Valg« i 1892; de engelske Rusdrikkesælgere havde, fortæller Forfatteren, i Valgøjemed ifjor subskriberet den nette Sum af 100,000 £, der omsat i Rusdrikker giver 5 ä 6 Glas for hver af de 6 Millioner Vælgere! I Frankrig er ligeledes Skænkeværternes Interesse i, at Nationalforsamlingen ikke skal komme til at sætte

et Flertal af Mænd, der er stemte for energiske Forholdsreglermod meget fremtrædende.Selv derfor Samlagssystemet ikke havde andre Fordele end denne ene, at holde de offentlige Valg og Landenes Nationalforsamlinger rene for Rusdrikke-Interessenternessmudsige synes dette allerede at være tilstrækkeligt for enhver Ven af folkelig Selvstyrelse og Frihed til at anbefale det til almindelig Gennemførelse.

Imidlertid er Samlagssystemet trods dets udmærkede til at indskrænke Drikken, i Norge ligesom i Sverige og Finland selvfølgelig blevet angrebet de Totalister, der ikke nøjer sig med at se Brændevinet Skridt for Skridt tilbagetrængt, men vil have det med en Gang afskaffet ved Forbudslove som den amerikanske Maine-Lov. Erfaringerne i Norge synes dog ikke at tale for, at Forbudslove under de nuværende Forhold skulde lade sig praktisere. Og selve Afholdsmændenes Masse har derfor her med stor Styrke samlet sig om et af en kongelig Kommission netop udarbejdet Lovforslag, som ikke vil have Samlagene men tvertom vil give dem et fuldstændigt paa alt Brændevinssalg baade i Stort og i Smaat — et Monopol, som saaledes i sine Former, om end ikke i sit Ædrueligheds-Formaal, væsentlig adskiller sig fra det Alkohol-Monopol, det schweiziske Folk indførte ved sin Folkeafstemning¹ i 1885.

Det er ogsaa en almindelig erkendt Sag, at det nuværende norske Lovsystems Hovedfejl er den, at Grænsen for Detailsalget og Konsumtionsskatten er sat saa lavt som til 40 Liter, saa at enhver Købmand og hvert Brænderi for billigst mulig Pris kan sælge og

forsende Brændevin i Partier af denne Størrelse og derover. Det er saaledes neppe underkastet Tvivl, at en Lovforandring er forestaaende, hvorved Samlagsmonopoletgennemføres Købmændene og Brænderierne berøves sin Ret til at drive Salg af Brændevin direkte til Konsumenterne. lalfald vil ganske sikkert Grænsen for Partisalget foreløbig sættes op til f. Ex. 250 Liter (som i Sverige) og saaledes Samlagenes Indflydelse paa Konsumen idetmindste væsentlig udvides, idet antagelig da, istedetfor 1/₃ nu_> rnaaske 3/₄ af Konsumen vil komme til at gaa gennem Samlagene. Det er ved en saadan Lovforbedring man i Norge haaber snart at skulle gøre det næste Skridt til en væsentligere Indskrænkning af Brændevinsdrikken, som navnlig for Byernes Vedkommendeendnu meget tilbage at ønske.

Mere Tvivl raader derimod om, hvorvidt BestemmelseniLoven 1871 om at Samlagenes Overskud skal anvendes til »almennyttige Øjemed« har været tilstrækkeligtilat al Interesse i at skaffe SamlagenestoreDriftsoverskud NøgternhedsbestræbelsernesBekostning.For af de norske Samlags Vedkommende synes det vistnok übestrideligt, at de efter Systemets filantropiske Grundtanke har arbejdet for »at ordne Brændevinshandelen paa den mindst skadelige Maade« uden at lade sig friste ved Tanken om, hvor mange »almennyttige Øjemed« der kunde fremmes ved at lade Brændevinet strømme overflødigt gennem Kundernes tørstige Struber, og til Gengæld lade deres surt erhvervede Dagløn strømme fra deres Lomme i Samlagets Pengekasse. Men det er ikke alle norske Samlag, som man i lige Grad kan give denne Ros. Samlagenes Gevinst har nemlig vist sig efterhaandenlangtat

haandenlangtatoverstige, hvad man tænkte sig i 1871, og Reglerne i Samlagsloven af nævnte Aar om Overskudets Anvendelse strækker saaledes ikke nu til. Efter de netop offentliggjorte Regnskaber for 1891 har deres Bruttoindtægt nemlig udgjort ialt Kr. 3,331,741,00. Deraf har de betalt til de respektive Byers KommunekasserenNæringsskat Kr. 114,242,00 og derhos i Konsumtionsskat af Brændevin (13V2 Øre P^r- Liter) Kr. 405,589,00 samt 01- og Vinafgift Kr. 53,232,00. Efter at have afsat diverse Summer til sine Reservefond,tilIndkøb fast Ejendom (Udsalgssteder) samt til Driftsudgifter har de endnu haft et Nettooverskud til Fordeling til »almennyttige Øjemed« afKr. 1,514,113,00 — en efter norske Forhold noksaa respektabel Sum for 51 Byer med tilsammen 473,000 Indbyggere. SamlagetiKristiania omtr. 160,000 Indbyggere har alene for sit Vedkommende i 1891 haft et Nettooverskud af 277,818.00.*) Da nu desuden Anvendelsen af disse store og stadig voxende Overskud ialfald faktisk har været bundet til Byernes egne Grænser, har de »almennyttige Øjemed« mere og mere smeltet sammen med de kommunaleØjemed,der af de kommunale Skatter. Og saaledes er Samlagene blevne gode Skattekilder for vedkommende Byer. Men herved er igen baade KommunebestyrelsernesBestræbelserfor øve Indflydelse paa Samlagenes Ordning og paa at holde Skattekildens Niveau oppe af Hensyn til Overskuddets Fordeling blevne stedse mere fremtrædende. Samlagene er saaledestildelsbragt et Tryk til at praktisere:

---

*) I 1892 Kr. 281,093.43.

»virtus post numos«, eller til at glemme sit Maal for
sine Midler.

Under enhver Omstændighed er den Forskel bortfaldet, særlig for dette Punkts Vedkommende oprindelig mellem det norske Samlagssystem og det svenske Gøteborgssystem, og man kan sige at de norske Samlags Driftsoverskud nu faktisk hovedsagelig med mindst 60 å 70 Procent kommer de kommunale Øjemed tilgode. Til Skolevæsenet er i 1891 saaledes anvendt iSl^ pCt. eller, naar man medregner Bidraget til Børneasyler, 26^2 pCt. af det samlede Bidragsbeløb; til Gader og Vejanlæg 7x7^x/₂ pCt.; til Vandværker 616¹/₂ pCt. o. s. v. Kun mindre Summer anvendes derimod til egentlig humanitære Øjemed eller for at skaffe særlig Arbejderklassen en Erstatning for Knejperne, Bidrag til Arbejderakademier, Musik eller ædlere Adspredelser, som vor Tids sociale Forhold saa stærkt kræver. Paafaldende ogsaa det übetydelige og i senere Aar endog aftagende Bidrag Samlagene af sine store Overskud til Afholdsforeninger eller til Afholdssagens hvilket Bidrag for 1891 er gaaet helt ned til 1,7 pCt, hvad der selvfølgelig særlig har gjort Samlagene — og forsaavidt vistnok med Rette — til Genstand for skarp Kritik fra Maadeholdsvennernes Side, medens de ægte Totalistere (Forbudsvenner) hverken andrager om eller vil modtage „Brændevinspenge."

Men selv hvor Samlagenes Overskud anvendes strengt til »almennyttige Øjemed«, f. Ex. til en eller anden særlig Fagskole, en offentlig Park eller deslige, mangler der ikke ganske Exempler paa, at Samlagets Bestyrelse har anset et saadant Foretagendes Fremme

at være fortjenstligere end Bestræbelserne for at indskrænkeBrændevinsdrikken derfor har modsat sig Afhoidsvennernes ganske beføjede Opfordring til at sløjfe visse Udskænkningssteder (f. Ex. i et Arbejderkvarter)eller Lokalerne paa Dage, da Paamønstringeraf paa Nordhavsflaaden o. lign. kalder en Mængde unge Søfolk til Byen. Særlig har man i enkelte af de smaa Byer fundet Samlagenes Tilværelseat for stærkt bundet ved finansielle Hensyn.Men har da ogsaa, som f. Ex. i Langesund i 1890, ledet til, at Samlaget —- rigtignok kun midlertidig— ophævet af Kommunebestyrelsen, idet Afholdsfolkene ved Valgene kom i Flertal.

Kort og godt: Samlagenes store Overskud og dette Overskuds Anvendelse har kaldt til Live InteresserogInteresse-Konflikter, undertiden har bidragettilat én vis Skygge over selve SamlagssystemetsübestrideligeFortjenester. er dog her ikke Samlagssystemets, men deres, i hvis Hænder dets Gennemførelse er lagt, og den offentlige Opinion vilde vistnok, naar den først var alvorlig vakt, være tilstrækkelig til at faa denne Sag i en bedre Gænge. Man har imidlertid troet, at der her paakrævedes Lovforandringforat Samlagssystemets Grundidé: Bekæmpelse af Drikkeondet, fra utilbørlige Paavirkningerafpekuniære fremfor alt kommunal-finansielle Interesser. Det radikaleste af disse Forslag gaar ud paa, at Kommunerne ganske skal berøves al direkte eller indirekte Fordel af deres Samlags Overskud, idet dette derimod skal indgaa i Statskassen. Men selv bortset fra det tvivlsomme i den Forholdsregel, at Staten skal paa en Gang opkræve baade Konsumtions-

Afgift og Produktions-Afgift af Brændevinet, saa udsætter man sig ved saaledes at forøge Statens Brændevinsintradertilomtrent dobbelte, for at give Statskassenenfiskal i Brændevinsforbruget, der ikke vil være uden Betænkeligheder. Man vil da maaske kun være undgaaet det kommende Scylla for at strande paa det statsfiskale Charybdis. Inden Afholdsmændenes Kreds synes imidlertid Forslaget for Tiden at have vundet megen Tilslutning, vistnok væsentligst af den Grund, at de gaar ud fra, at mange Byer, navnlig af de mindre, strax vil opgive sine Samlag, naar de kun faar Byrderne og Ulejlighederne med Brændevins- Traflken og ingen pekuniær Interesse i at have dem, og at Foranstaltningen saaledes i sine praktiske Virkningervilvære jevngod med en lokal Forbudslov,derer bliver en ikke liden Del af AfholdsmændenesstoreFormaal. Udfaldet af et saadant Experiment med at lade Samlagenes Overskud tilflyde Statskassen vil blive i Norge, er ialfald ikke saa sikkert,selvom i den finske Lov af 1891 har givet et Slags Forbillede ved at lade den væsentlige Del af Samlagenes Overskud tilflyde det Statsfond, der har at bestride Udgifterne til Kommunikations væsenet. Der er imidlertid ogsaa fremsat andre, og som det synes godt motiverede og omhyggelig udarbejdede Lovforslag til Forebyggelse af, at Kommunerne utilbørlig skal misbruge Samlagene som Skattekilder, og hvorved navnlig Kommunens Andel i Overskuddet væsentlig begrænses og den mulige Frygt fjernes for, at Samlageneskalglemme filantropiske Opgaver og komme til at dyrke fremmede Guder. Alle disse Forslag,deraltsaa er fremgaaet af Ønsket om at befæsteSamlagssystemet,vil

fæsteSamlagssystemet,vilantagelig med det første
blive forelagt det norske Storthing til Prøvelse.

I det Reformarbejde i vor Lovgivning angaaende berusende Drikke, som nu forestaar, og hvori Monopolisering al Brændevinshandel hos Samlagene saaledes danner Hovedhjørnestenen, indgaar ogsaa Forslag om at bekæmpe den tiltagende Nydelse af saakaldt bajersk 01« (hvis Alkoholgehalt er 5 å 6 Volum-pCt.) ved at skattelægge det mere berusende 01 efter Alkoholgehalten, derimod lade de lettere Ølsorter, som paa Grund af sin Velsmag og Sundhed egner sig til Folkedrik, være skattefrit.

Men stort som det Reformarbejde er, der her kan og skal gennemføres ved Lovens Tvang og Regel, maa det ikke glemmes, at de gode Resultater, man i Norge har opnaaet og fremdeles haaber at opnaa ved Lovens Hjælp, er og vil være knyttede til den Afholdenhedens Opinion, den frivillige Afholdsbevægelse har skabt og vil skabe. Den Sætning, at »Lovene er afmægtige ligeoverfor Sæderne *, gælder intetsteds mere übetinget, end hvor der spørges om et Folks Drikkeskikke.

Kristiania, Januar 1893.