Danmarks Høst i 1892.

iløsten i ißgi var paa Grund af den vedholdende Regn i Avgust Maaned trukket længe ud, og Vintersæden,der skulde lægges, kom noget sent i Jorden. Vejret i Oktober og November 1891 var imidlertidmildt; kom derfor godt op og udviklede sig kraftigt, ligesom den i det hele overstod Vinteren godt, idet denne holdt sig mild i December og heller ikke i Januar, Februar, Marts bragte synderlig Kulde eller Nedslag. Begyndelsen af April 1892 var usædvanligvarm men umiddelbart derpaa fulgte en kold Periode med Nattefrost, der varede fra henimod Midten af April til midt i Maj. Jorden var særdeles let at behandle efter Vinteren, og endel Foraarssæd blev allerede lagt i de første varme Dage i April; Vaarsædenkom som oftest først i Jorden senere hen i Maaneden. Den langvarige Foraarskulde, som nu fulgte, virkede ikke alene trykkende paa Vintersæden, men den hæmmede tillige Udviklingen af den tidligt saaede Vaarsæd, ligesom den ogsaa satte Græsset i Stampe. Slutningen af Maj bragte dog atter et ualmindeligtvarmt hvorved den kuede Sæd og

Græsset blev ophjulpet, og da Juni var meget regnfuld,udviklede Afgrøder sig nu særdeles frodigt. Den største Del af Sommeren gik imidlertid uden egenligVarme, saavel Juni som Juli gennemgaaende var kølige, og Sæden vedblev derfor vel at voxe, men naaede ikke til fuld Modenhed før ind i Avgust. da Vejret paany blev noget varmere. Som en Følge deraf kom Høsten sent, men Juli havde heldigvis været tør, saa at kun en ringe Del af Sæden var gaaet i Leje. Alligevel blev Høsten vanskelig, idet Vejret strax ved dens Begyndelse antog en meget ustadig Karakter og holdt sig saaledes gennem Størstedelen af Avgust og September. Regnen faldt vel i Reglen kun i Byger, men den var dog rigelig nok til i høj Grad at sinke og besværliggøre Indhøstningen, saa at denne først blev helt afsluttet henimod Slutningen af September. — Det meste af Høhøsten er vistnok blevet bjerget under gunstige Vejrforhold i Juli.

Helt igennem tilfredsstillende var Vejrforholdene altsaa ikke i Landbrugsaaret 1891—92 — men det ere de jo aldrig; i det Hele var dog Betingelserne for Høstens Udvikling gunstige, og Resultatet blev, at Høsten 1892 i sin Helhed maa betegnes som »ikke lidet over en Middelhøst«, idet Udbyttet saavel af de 4 Hovedkornsorter af Kartoflerne og af Høet, baade kvantitativt og kvalitativt, synes at have været særdeles tilfredsstillende, ogsaa Afgrøden af Bælgsæden maa betegnes som vellykket, hvorhos Rodfrugterne og Kaalplanterne antages at have givet et Udbytte svarende en Middelhøst. Kun Boghveden mislykkedes.

Ifølge det Statistiske Bureaus Beregning høstedes

Den samlede Værdi bliver derefter c, 325 Mill. Kr, Denne Værdi er vel noget mindre end det foregaaende Aars, — thi var end Mængde-Udbyttet i 1892 større end i 1891, saa var til Gengæld Priserne i 1892 betydeligt lavere for alle Afgrøder med Undtagelse af Rodfrugter og Raps end i 1891, — men Værdiudbyttet er dog paa Grund af den store Høst-Mængde adskilligt større end, hvad det plejer at være. Høst-Udbyttet beregnedes nemlig efter de gangbare Priser til følgende Værdier:

Altsaa i Gennemsnit af Femaaret 1888—02 3O2;i)
Mill Kr.

Af de 4 Hoved-Kornsorter under Et var
Gennemsnits-Udbyttet i Kroner pr. Td. Land:

og i de forskellige Landsdele

Gennemsnits-Udbytte i Fold pr. Td. Land var: