De danske Fagforeninger.

.Fagforeningerne i Danmark ere opstaaede sammen med den socialistiske Bevægelse i Begyndelsen af 70erne; de vare ved deres Oprettelse i 1872 Sektioner under „Internationale", og da denne Forening blev forbudt her i Landet, oprettedes 1873 „de frie Fagforeninger". Begyndelsen sluttede mange Arbejdere til dem, men i Løbet af 70erne hensygnede de, dels paa Grund af økonomiske Vanskeligheder, dels fordi den hele socialdemokratiske Bevægelse i hin Tid havde vexlende Førere, var uden fast Organisation dermed uden Styrke og Indflydelse.

I Begyndelsen af 80erne forandredes disse Forholdefterhaanden, fik en fast, mere bevidst, tildels mere maadeholden Ledelse og vandt derved betydeligt Terræn; samtidig ere ogsaa Fagforeningerne tiltagne i Omfang og have forøget deres Indflydelse ikke blot overfor Arbejderbefolkningen,men overfor Arbejdsgiverne og de bemidledeSamfundsklasser.

---

*) Nærværende Redegørelse er fremkommet ifølge Opfordring fra den kgl. engelske Arbejderkommission, gennem dens Sekretær, Mr. Geoffrey Drage, og er tilsendt denne i engelsk Oversættelse,

midledeSamfundsklasser.De staa, som det i det følgende vil ses, endnu i intimt Forhold til Socialdemokratiet,men dog en tildels uafhængig Ledelse af dette. Foruden ved Bestyrelsesformen ligger Adskillelsen navnlig deri, at man for at være Medlem af „Socialdemokratisk Forbund" maa være Socialdemokrat af Anskuelser, men ikke behøver at være knyttet til noget bestemt Fag eller nogen bestemtbegrænset medens man for at være Medlem af en Fagforening maa høre til Faget eller Virksomheden og ikke behøver at være Socialdemokrat.Medens det socialdemokratiske Forbunds Formaal er den mere almindelige Agitationfor vidtgaaende Theorier, ere FagforeningernesFormaal Reglen rettede paa øjeblikkeligeReformer det enkelte Fags nuværende Arbejdsbetingelser,men nødvendigt Hensyn til det bestaaendeGrundlag den hele Arbejdsordning.

Realisationen af saadanne mere praktiske Formaal er bleven Fagforeningerne lettet i de senere Aar, dels ved at selve deres Omfang og Styrken af deres Organisation har nødvendiggjort, at der tages Hensyntil og forhandles med dem fra ArbejdsgivernesSide, man tidligere søgte at gennemføreen Afvisning af dem, dels fordi den moderne arbejdervenlige Bevægelse i de styrende Kredse har indrømmet Rimeligheden af Arbejdernes Organisation, ja endog forudsætter den, for at ArbejdernesOrganisationer Arbejdsgivernes Organisationer,hvilke efterhaanden udvikle sig som Modstykke, skal kunne danne Grundlaget for Fællesforhandlingertil af de modstaaende Interesser.At

esser.Atdesuagtet Forbindelsen med Socialdemokratietskærper og forøger Vanskelighederne,hver en akut Interessekamp er oppe, behøver næppe at siges; men alt i alt har dog Anerkendelsen af Fagforeningerne — om ikke som andet, saa dog som „krigsførende Magt" — muliggjortOverenskomster højere Grad end tidligere, hvad der, som man nedenfor vil se, ogsaa er lettet ved de i den seneste Tid foretagne Forandringer i Fagforeningernes Bestyrelsesmaade og Vedtægter.

Der findes for Tiden i Danmark ca. 400 Fagforeninger ialt ca. 35,000 Medlemmer, deraf 89 i København med ca. 22,000 Medlemmer; de øvrige Foreninger Medlemmer ere fordelte i 59 Provinsbyer. (I Danmarks to største Provinsbyer, Aarhus og Odense, med noget over 30,000 Indbyggere hver, findes resp. 17 og 16 Fagforeninger med resp. 1500 og 1200 Medl.). Af det hele Antal Foreninger er et halvt Dusin kvindelige, med ca. 400 udelukkende kvindelige

For at blive Medlem af en Fagforening kræves, som Regel, at Vedkommende, der ikke maa have gjort sig skyldig i nogen uhæderlig Handling, godtgør at have lært Faget og at kunne udføre de deri forefaldende Arbejder. Tillige fordre nogle af de største Foreninger, saasom Murernes, Tømrernes o. fl. — foruden at Vedkommende skal have aflagt „frivillig Svendeprøve" (der nu aflægges under en offentlig Kommissions Tilsyn, efter Lavenes og dermedde Fagprøvers Ophør) — at Paagældendeskal at være Medlem af Fagets Sygekasse.Derimod som nævnt, ingen bestemt

politisk Trosbekendelse, men Størstedelen af Medlemmerneer
faktisk Socialdemokrater.

Fagforeningernes Formaal er at skaffe Arbejderne de bedst mulige Arbejdsvilkaar (søge Lønnen hævet eller i hvert Fald fastholdt, regulere Arbejdstiden, optræde overfor formentlig Vilkaarlighed hos den enkelte Arbejdsgiver), dernæst at understøtte Arbejdsløse, Arbejde eller yde Rejsehjælp til Arbejdsledige, søge Tvistigheder bilagte ved Voldgift yde Medlemmerne juridisk Støtte i Sager vedrørende Arbejdsforhold, endelig at indsamle saa udførlige statistiske Redegørelser som muligt angaaende i hvert Fag. Derimod have Foreningerne intet med Sygehjælp at skaffe, idet de allerfleste Fag have selvstændige Sygekasser, og disses Bestyrelser ere uafhængige af Fagforeningernes. i Fagforeningerne er fra io til 35 Øre pr. Uge efter den Udstrækning, i hvilken de forskellige Foreninger have optaget de ovennævnte Formaal og opfylde dem.

En stor Del af Fagforeningerne ere sammensluttede „Forbund", omfattende hele Landet, og nogle af disse Forbund gælde ikke blot det enkelte Fag, men adskillige indbyrdes beslægtede, saasom Snedkerforbundet: Bygningssnedkere, Møbelsnedkere, Modelsnedkere og Skibssnedkere; Smede-og Maskinarbejderforbundet: Kedelsmede, Maskinarbejdere Klejnsmede o. s. fr. Flere af Forbundene i Gensidighedsforhold til lignende Forbund Udlandet.

Ved Siden af denne Forening over større Territorieraf
og beslægtede Fag, er i enhver af

de større Byer alle de enkelte Fagforeninger i Byen sammensluttede i „samvirkende Fagforeninger". Disse Fælleskorporationer optræde til gensidig Støtte under Arbejdsnedlæggelser, til Understøttelse for Arbejdsløsei Tilfælde m. v. og i det Hele paa samtlige Fagforeningers Vegne. I flere Byer er der gennem de samvirkende Fagforeninger, ved Forhandling med de centraliserede Arbejdsgiverorganisationer,oprettet Voldgiftsretter til Afgørelseaf Stridigheder; ligeledes er der i Københavnnu Voldgiftsdomstole i flere Fag — sammensatte af et lige stort Antal Arbejdere paa vedkommende Fagforenings Vegne og Arbejdsgivere paa Mesterorganisationens Vegne med en af begge Parter valgt Opmand — og saadanne have ogsaa allerede flere Gange været i Virksomhed. Deres Resolutioner have dog kun moralsk bindende Kraft.

Organisationen for de københavnske samvirkende er den, at Bestyrelserne for samtlige enkelte Fagforeninger tilsammen danne Repræsentantskabet, samles en Gang maanedlig eller saa ofte der iøvrigt er Sager at behandle. Dette Repræsentantskab vælger 5 Medlemmer til det ledende Udvalg, som ialt bestaar af 7 Medlemmer, 2 vælges af det socialdemokratiske Forbund —- en Levning fra den Tid, da den faglige og politiske Bevægelse vare samlede under en Ledelse. Dette Udvalg atter en Formand, der saaledes staar i Spidsen for de samlede københavnske Fagforeninger *).

---

*) Formanden er i". T. fhv. Dekorationsmaler J. Jensen, Medlem af Kebenhavns Borgerrepræsentation. Hovedparten af de i denne Fremstilling givne faktiske Oplysninger skyldes godhedsfuld Meddelelse Hr. Jensen.

Uden at gaa i det Enkelte med Hensyn til de Sag-er, der ligge under Repræsentantskabet, og dem, der ere overladte Syvmandsudvalget til Afgørelse — hvorom trykte Vedtægter foreligge — skal her kun fremhæves den Maade, hvorpaa det i høj Grad vigtige Spørgsmaal om Arbejdsnedlæggelse skal afgøres.

Arbejdsnedlæggelser, der ere en Følge af Brud paa positive Overenskomster hos en enkelt Mester el. lign., kunne vedtages af den enkelte Fagforening (men netop saadanne tør maaske antages i Fremtidenat sjældnere ved det Pres, der nu ogsaa øves fra Mesterorganisationernes Side overfor den enkelte Mester). Er der derimod Spørgsmaal om en gennemgaaende Lønforhøjelse, en Indskrænkning af Arbejdstiden eller lignende almindelig Forholdsregel for hele Faget, og Beslutninger i saa Henseende ere tagne paa vedkommende Forenings Generalforsamling — i nogle Foreninger kræves der simpel, i andre kvalificeretMajoritet Vedtagelse af en Arbejdsnedlæggelse— Foreningens Bestyrelse skriftlig henvendesig Syvmandsudvalget, endog før den henvendersig Fagets Arbejdsgivere. Udvalget er ikke pligtigt at svare paa Henvendelsen før efter 14 Dages Forløb, for at det, om det finder det fornødent,kan Oplysninger i Ind- og Udland om Forholdene i Faget m. v., før det afgiver sit Svar. Er Udvalget ikke enigt med Fagforeningens Bestyrelse, eller bliver Udvalget og Fagforeningsbestyrelsenenige en Arbejdsnedlæggelse af almindeligKarakter, i begge Tilfælde Sagen forelæggesdet Repræsentantskab. I Sager af

denne Art gælde Repræsentanternes Stemme, ifølge en i den seneste Tid tagen Bestemmelse, der nærmestkan at virke modererende, i Forhold til Medlemsantallet i de resp. Foreninger, de repræsentere.Repræsentantskabets er endelig og bindende.

Forinden et Resultat herved er naaet, maa en Arbejdsnedlæggelse ikke paabegyndes eller offentliggøres,og en Arbejdsnedlæggelse, der begyndes af en Fagforening med Tilsidesættelse af disse Forskrifter,ydes ingen Støtte fra FællesorganisationensSide. derimod Arbejdsnedlæggelsen paa den her nævnte Maade, ydes der til den strikendeForening Bidrag, som hver af de andre Foreningeropkræver sine Medlemmer, og som udgør mindst 10 Øre pr. Uge for hvert arbejdende Medlem(i Foreninger mindst 5 Øre). Den strikende Forening yder dels af egne Midler, dels af de udskrevne Bidrag (i Forbindelse med frivillige) 10 Kr. pr. Uge til hvert Medlem (6 Kr. i kvindelige Foreninger), forsaavidt den er i Stand dertil; eventueltOverskud paa de samvirkende FagforeningersFælleskonto. til den enkelteForenings skal saaledes hver Gang udskrives hos de andre Foreningers Medlemmer,hvad selvfølgelig faar en vis Betydning med Hensyntil om, hvorvidt Arbejdsnedlæggelse skal paabegyndes eller ikke. Offentlige Redegørelser og eventuelle Forhandlinger med Arbejdsgiverne under Arbejdsnedlæggelser maa af den strikende Forening kun ske under Samraad med Syvmandsudvalget. — I forskellige af de enkelte Foreningers Love indeholdesBestemmelser

holdesBestemmelserangaaende Personer, der bryde Striker („Skruebrækkere"), deres Udelukkelse af Foreningen,hvis vare Medlemmer, Nægtelse af kammeratlig Omgang med dem etc.

Fagforeningerne udgive i København Dagbladet „Socialdemokraten" med ca. 25,000 Abonnenter og et satirisk Ugeblad. Desuden udgives af Provinsernes Fagforeninger forskellige mindre Blade; endelig udgives nogle faglige Tidender.

De største af de københavnske Fagforeninger er Murernes med ca. 1500 Medlemmer, Tømrernes med ca. 1200, Tobaksarbejdernes med ca. 1050, Skomagernes,Smedenes Maskinarbejdernes, Murarbejdsmændenes,Jordarbejdernes med ca. 1000 Medlemmer; de øvrige Foreningers Medlemstal er derunder. De Foreninger, der omfatte egentlige Fagarbejdere(Svende), utvivlsomt den aldeles overvejendeDel samtlige Fagets Arbejdere som Medlemmer(saaledes af ca. 1600 Murersvende i Københavnde 1500 i Fagforeningen). 1 langt ringere Grad er dette naturligvis Tilfældet med Haandlangere,Arbejdsmænd, der leve af tilfældigtSjov Det hele Antal mandlige Arbejdere over 18 Aar, der have Beskæftigelse som faglige Medhjælpere ved Haandværk og Industri eller som Arbejdsmænd ved disse Erhverv eller som almindeligeDaglejere Arbejdsmænd uden bestemt Fag og med übestemt Virksomhed, kan for Københavns Vedkommende, ifølge Folketællingen af 1890, ansættestil 35,000; deraf findes altsaa ca. 20,000 i Fagforeningerne. Af de 15,000 Overskydende vil sikkert kun en lille Brøkdel staa over Fagforeningsmedlemmerneintellektuelt

medlemmerneintellektueltog økonomisk, Massen
af dem under dem, dannende Kærnen i „femte
Stand".

Det angives, at de københavnske Fagforeningar i Tiaaret 1880—go have enkeltvis og samlet i alt forbrugt Kr. i Anledning af Arbejdsnedlæggelser og Lock-outer. I de seneste Aar har ingen større Arbejdsnedlæggelse fundet Sted.