I. Til Statistiken over Varepriser.

Vel kendt med de Indvendinger, der kunne gøres mod at danne et Vareprisgennemsnit af en Række heterogene Varer — heterogene navnlig med Hensyn til den højst forskellige Styrke, hvormed de forskellige Varer gaa ind i Konsumen —, har jeg dog ikke kunnet modstaa Fristelsen til af det i disse Dage udkomne Hæfte „Hamburgs Handel und Schiffahrt at lade foretage en Beregning paa Grundlag af Hæftets udførlige Prisliste for Peri= oden 1850 til Dato.

Listen angiver Gennemsnitspriser paa nogle Handelsartikler, beregnede for søværts tilførte Varer til Hamborg i hvert af Aarene 1850 til 92 incl., og den er opgjort i Rmk. pr. 100 Kilogram. Af denne Liste har jeg udtaget Aarene 1852, 1872 og 1892, derefter udeladt de Varer, for hvilke der ikke er opgivet Priser for alle tre Aar og da faaet tilbage 160 Vareartikler, for hvilke Gennemsnitsprisen pr. 100 Pund i Krone og øre var følgende:

Herefter skulde Engros-Vareprisen have været ioo i 1852, 150,2 i 1872, 102,₄ i 1892, Prisen altsaa de tyve første Aar, 185 2—72,2^—72, være steget med en halv Gang sit oprindelige Beløb, for i de tyve næste, 1872^— _92, at synke ned til dette paany.

At Detajlprisbevægelsen ikke behøver at have været den samme, ligger allerede deri, at de Momenter, skabe Forskellen mellem Engros- og Detajlpriser, kunne virke og have virket meget forskelligt det forløbne Tidsrum — baade i Retning af Forøgelse og Formindskelse af Detajlhandlertilslaget —, og om Detajlprisen end i Længden og i store Træk maa følge Engros-Prisens Svingninger, vil enhver Slutning fra den ene Række til den anden dog, som bekendt, kunne føre til væsentlige At endnu mindre „Livets" Dyrhed eller Billighed følger en saadan Prisrække, behøver for nærværende Læsekreds sikkert kun at nævnes.

Af de 160 Artikler har jeg atter udvalgt 1/₄, nemlig de 40, der formentlig havde den største Betydning det almindelige Forbrug. Hvad hver af disse Artikler ifølge den Hamborgske Liste har kostet i hvert af de nævnte Aar, vil ses af nedenstaaende Manglen af enkelte vigtige Varer som Sukker, Petroleum etc. ligger i, at der ikke her fandtes Priser for alle tre Aar.

Lægger man nu disse Priser sammen og tager
Gennemsnittet, faas pr. ioo Pund

Af denne Række Varer — hvis Gennemsnitspris er saameget lavere end Gennemsnittet for samtlige 60, fordi de resterende 120 bl. a. omfatte adskillige kostbare oversøiske Træsorter og Krydderier v., — faar man Vareprisgennemsnittet for 1852 = 100, 1872 = 145,2, J^9₂ — 98,6- Forskellen imellem Prisskalaen for de 40 og de 160 Artikler er saaledes übetydelig, man faar paany som Resultat: Stigning fra 1852 til 1872 med omtrent og et Fald fra 1872 til 1892 til Niveauet fra 1852. I det enkelte vil man finde denne Bevægelse bekræftet blandt de evropæiske f. Ex. ved Hvede og Ærter, blandt Kolonialvarer ved Rosiner og Peber, blandt Industriens Raa- og Hjælpevarer ved Uldgarn og Stangjærn; men unægtelig findes langt hyppigere Prisbevægelse, der ikke svarer til Gennemsnittets, Listen over de 40 Artikler indeholder Lejlighed til Overvejelser over Brugbarheden selve den Art af Gennemsnit, som her er foretaget, og hvor altsaa det Uddrag af Listen, der, uden Hensyn til Priserne, men med et helt andet Synspunkt for Øje, er gjort med de 40 Artikler, giver omtrent samme Resultat som den hele fire Gange saa store Liste. — Den foretagne lille Undersøgelse turde i hvert Fald for kyndige Læsere have tilstrækkelig Interesse i den ene eller den anden Henseende til at præsenteres Tidsskriftet.

II. Bortfæstninger og Tyendelønninger i Kebenhavn.

(Udarbejdet til »Staden Københavns Regnskab og Beretning om
Kommunens Anliggender for Aaret 1892«).

Ved Lov af i April 1892 omdannedes Fæstevæsenet København, og Antallet af Fæstkontorer for Tyende udgør nu for Tiden 10, nemlig 6 for mandlige og 4 for kvindelige Tyende (indtil 1 April 1893 havde 2 af Kontorerne Bortfæstning baade af mandlige og kvindelige Tyende, og der fandtes da 5 Kontorer for mandlige, 3 for kvindelige, 2 for baade mandlige og kvindelige Tyende). Baade af administrative Hensyn og fordi det i det Hele taget var ønskeligt at faa saa paalidelige Oplysninger som muligt om Tyendeforholdene her i Staden, for saavidt kunde belyses gennem Fæstekontorernes Virksomhed, opgaves der for disse de Data, som ønskedes konstaterede, og efter hvilke Fæsteprotokollerne at indrette. Paa Grundlag af Protokollernes vilde der ved Aarets Slutning være at udfylde et Skema, som resumerede de i Aarets Løb optegnede Data og som, ved Sammendragning alle Skemaer for Byen som Helhed, derefter vilde kunne give en samlet Oversigt over Tyendeforholdenes Udvikling i København.

Medens nogle af de Oplysninger, der kunde og burde gives, vare lette at opgive, har der været andre, for hvilke det var tvivlsomt, om de kunde erholdes med fuldkommen Paalidelighed, og de paagældendeSkemaer derfor været nogen Forandringunderkastede; for Aaret 1892 har der

været forskellige Spørgsmaal, der ikke have kunnet
besvares, men som der forhaabentlig ad Aare vil
foreligge Materiale til.

Af Oplysningerne for 1892 ere nedenstaaende Data uddragne. Før Tallenes Benyttelse maa det imidlertid at da en og samme Person forskellige kan have søgt og faaet Tjeneste i samme Aar og derved komme til at figurere flere Gange i Listerne, er det snarere Antallet af Tjenester end Antallet af Personer, Tallene angive. Endvidere maa det huskes, at da det ikke er obligatorisk at søge Tyende eller Tjeneste gennem Fæstekontorerne, omfatte Tallene ikke det store Antal Tyende, der faa Plads paa anden Vis end gennem Fæstekontorerne et Moment, der er af Vigtighed at have i Erindring overfor samtlige opgivne Data.

Overraskende er her navnlig det overordentlig betydelige Forholdstal for svenskfødte: 28,5 pCt. Forskellige Kriterier, deriblandt Fordelingen af Tyendeefter ifølge Folketællingen i Kbhvn. af iste Febr. 1890, tyde imidlertid paa, at det fornemmeliger Landet, at de svenske mandlige Tyende have faaet Tjeneste, medens Forholdstallet

vilde blive adskilligt mindre, hvis der kun var Spørgsmaalom
til København. —

Fæstekontorernes Virksomhed her i Staden for det mandlige Tyendes Vedkommende omfatter saaledes den væsentligste Del (ca. 9/₁₀) Bortfæstning til Landet, kun for en Tolvtedels Vedkommende Bortfæstning til Hovedstaden.

Med Hensyn til de Lønninger, der udbetales, vil man i den følgende Oversigt finde angivet Maximums-, Minimums- og Gennemsnitslønninger. Ved Gennemsnittet forstaaet den almindelige Løn, som de Fleste erholde; det er angivet skønsvis fra de forskellige Fæstekontorer, og af disse Gennemsnit har man atter ved Bearbejdelsen udarbejdet et Fællesgennemsnit:

Til de anførte Lønninger maa selvfølgelig overalt „fri Station", der er en væsentlig Del af Lønnen. Bortfæstning til Landet maanedsvis om Sommeren vil jævnlig være til Høstarbejde o. 1., og Lønnen naar derfor et saa. højt Gennemsnitsbeløb som 44 å 45 Kr. eller godt det dobbelte af, hvad den maanedlige Løn er for en Karl i København, henved det femdobbelte af, hvad der maanedligt gives mandligt Tyende paa Landet, som er fæstet for Vinterhalvaaret. Opgivelserne for Opvartere m. v. ere lidet at bygge paa, fordi Drikkepengebetalingen spiller en væsentlig Rolle og ikke lader sig kalkulere.

Med Hensyn til de særlig københavnske Lønningsforhold det jo af Tabellen, at en Tjenestekarl i Hovedstaden har fra ca. 150 til ca. 350 Kr. aarlig i Løn, i Reglen midt imellem, nemlig 250 Kr. Hertil kommer fri Station, men sikkert ogsaa jævnlig nogle Drikkepenge og andre Ducører, hvis Omfang selvfølgelig er højst forskelligt.

Ogsaa her er det meget store Antal bortfæstede
svenske Tyende paafaldende, men det gælder som

ovenfor, at det tør antages, at Forholdstallet — 1/₅ — vilde blive mindre, naar Spørgsmaalet kun var om Bortfæstning til København (af samtlige kvindelige Tyende i København ved Folketællingen 1j₂ 1890 udgjordede 1j_1Q).

Fæstekontorernes Virksomhed for det kvindelige Vedkommende vedrører altsaa for over Halvdelens Vedkommende Bortfæstning til Hovedstaden, for 1/₃ Bortfæstning til Landet —i Modsætning til den Virksomhed, det ovenfor saas, var ejendommelig for de mandlige Tyendes Vedkommende.

Som Lønninger for de forskellige Arter af Tyende
angivet:

De ved Lønningsopgørelserne for mandlige Tyende Bemærkninger, at Gennemsnittet udtrykker Skøn om, hvad de fleste erholde, at der foruden Lønnen i Penge haves fri Station etc., gælde ogsaa for de kvindelige Tyende. En Enepiges almindelige Løn i Penge er efter ovenstaaende 144 Kr. aarlig, en Kokkepiges 1J_é højere. En nøjere Specificering af Lønnen for Enepiger, bortfæstede til København, vil findes i følgende Oversigt:

Det fremgaar heraf, at af de i alt bortfæstede 3,372 Enepiger vare 2,078 bortfæstede til København, at Størstedelen af disse havde en Løn paa mindst 12 Kr, maanedlig. Lønningsfordelingen er procentvis følgende:

Saaledes havde godt 2/₅ under 12 Kr., henimod 3/₅ 12 Kr. eller derover i maanedlig Løn. Beregner man den gennemsnitlige Løn ved at sammenholde Antallet af Tyende i hver Løngruppe med GruppensLønopgivelse, som Resultat, at en københavnskEnepige

havnskEnepigei Gennemsnit har en Maanedsløn af i2^x/₂ Kr. eller 150 Kr. aarlig. Denne Løn er henved 10 Kr. mindre maanedlig end Gennemsnitslønnenfor københavnsk Karl (jfr. ovenfor), men beregnet til Aarsindtægt og med Tillæg af „fri Station"— for fuldstændig Kost, Logis og Renlighednæppe for højt ved at sættes til 1 Kr. daglig — overstiger' den kendelig den Aarsindtægt, en københavnsk Arbejderske uden Arbejdsløshedsperiodegennemsnitlig antages at have (ca. 440 Kr., jfr. „Arbejdslønnen i København i Aaret 1892").

III. Hamborgs Handelsflaade.

Desuden havdes 1892

Den samlede, Hamborg tilhørende Registertonnage, 900,000 Reg.-T., kan herefter omtrentlig regnes = 3 Gange Danmarks og 8 Gange Københavns og effektivt adskilligt mere, hvis man vil omregne Flaadernes Tonnage i Sejlskibsregistertons.